close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Fødevarekrisen: Det er risikabelt at satse på økologi uden GMO

Alverdens landmænd bliver simpelthen nødt til at intensivere produktionen og mindske afgrødetabet for at overvinde den permanente globale fødevarekrise. Et af midlerne hertil kan være at kombinere økologiske dyrkningsmetoder med brugen af genmodificerede, sygdoms-resistente planter, så sprøjtning med pesticider kan mindskes eller helt undgås.

For hvordan vil den globale fødevaresituation udvikle sig, hvis vi udelukkende dyrker økologisk? Det spørgsmål fik vi desværre ikke svar på ved et nyligt sammenstød mellem to forskere fra hver sin ende af den polariserede debat.               'GMO og økologi - som ild og vand?' Det var titlen på et debatarrangement for nylig på KU-LIFE, arrangeret af Jordbrugsakademikernes Fagforening og Økologisk Forum. Her havde professor Peter Olesen fra KU-LIFE og Seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra Risø-DTU sat hinanden stævne for at diskutere GMO og økologi.

Peter Olesen har tidligere bl.a. været ansat som forskningsdirektør for Danisco og Chr. Hansen, og er i dag direktør i ActiFoods. Desuden er han formand for det Strategiske Forskningsråd.

Rikke Bagger Jørgensen har gennem sin forskerkarriere arbejdet med risikovurdering, gen-spredning og sameksistens mellem GM-landbrug og økologisk produktion og er medlem af Det Etiske Råd.

Jeg gik til mødet med åbent sind og forventede en god debat. Peter Olesen har tidligere argumenteret for, at man må skelne mellem behov og teknologi og anvende den teknologi, som opfylder behovene bedst - altså også at anvende bioteknologi, når dette er mest hensigtsmæssigt.

Rikke Bagger Jørgensen har den modsatte holdning. Hun finder de potentielle farer ved genteknologi større end den nytteværdi, der måtte kunne opnås.

Fik jeg så hvad jeg kom efter? Jeg fik i hvert fald, hvad jeg forventede, fra de to ringhjørner. Oplæggene var forholdsvis polariserede, hvor Rikke Bagger først erklærede, at GMO og økologi var uforeneligt og gik videre med argumenter om, at genmodificerede planter ikke er risikovurderet til bunds. Hun mangler en begrundelse for, hvorfor man overhovedet skal dyrke GMO i Danmark.

Peter Olesen replicerede, at der klart er et behov for at se ud over egen danske næsetip. GMØ - altså genmodificerede, økologisk dyrkede planter - kan bidrage til at løse den globale fødevarekrise. Endvidere påpegede han, at vi alle har et ansvar overfor ringere stillede medborgere i verdenssamfundet. 

I starten var debatten forudsigelig, men den tog en for mig overraskende drejning. Da det kom til diskussionen af konkrete eksempler på, hvad man kan bruge genteknologi til, var Rikke Bagger langt mere positiv, end jeg havde forventet. Det indledende foredrag og diskussionen stemte - for mig at se - ikke overens.

Jeg ser ikke modsætningsforholdet mellem økologi og genteknologi. Men det er ikke vigtigt for mig, om der indgås et fornuftsægteskab mellem de to produktionsformer. Der er mange gode ting ved økologi, som det er i dag. Særligt i forhold til dyrevelfærd og miljø. Jeg kan godt forstå, at mange forbrugere vælger økologien til. Men jeg synes, at alle forbrugere skal have et frit valg.

Det skal i højere grad være muligt at købe varer, som er produceret miljømæssigt bæredygtigt - uden nødvendigvis at være økologiske i traditionel forstand. Og her kan afgrøder, som er modificeret ved hjælp af genteknologi og dyrket uden brug af pesticider og kunstgødning, være et rigtig godt alternativ. Da økologiske varer i dag markedsføres som GMO-fri, kan disse varer ikke få det røde Ø-mærke. Men hvad med GMØ-logoet, som Peter Olesen præsenterede os for? 

Ved hjælp af genteknologi har det vist sig muligt at reducere forbruget af sprøjtemidler i konventionelt jordbrug, og det vil i endnu større grad øge udbyttet i økologisk produktion. Her tænker jeg blandt andet på kartoffelskimmel, som ødelægger høsten for mange økologiske kartoffelavlere hvert år.

En tilhører påpegede på mødet, at vi har kartofler nok i Danmark, så hvorfor bruge gensplejsning? For mig er det meget mærkeligt at høre tale om at smide fødevarer ud, eller ikke at kunne se værdien af et ordentligt udbytte. Samtidig er der på globalt plan masser af mennesker, som går sultne i seng hver aften. Kartofler er en basisfødevare i mange ulande, og kartoffelskimmel er et stort problem, som begrænser mulighederne for at dyrke den ellers taknemmelige kartoffel.

Det er sandt, at vi har kartofler nok i Danmark, men hvorfor ikke dyrke dem så miljø- og 'klimavenligt' som muligt? Kartofler er et oplagt valg i en klimavenlig menu frem for pasta og ris. Kartofler dyrkes lokalt i Danmark, så der er kun lidt transport. Desuden udleder en kartoffelmark langt færre drivhusgasser end eksempelvis en rismark.

I dag sprøjtes kartofler mod skimmel op til syv gange i løbet af en vækstperiode, og denne ødelæggende sygdom medfører store økonomiske tab for kartoffelavleren. En kartoffel, som er resistent overfor denne skimmel, vil være en gevinst for både landmanden, miljøet og forbrugeren.

Det er faktuelt, at økologisk produktion, som vi kender det i dag, giver et lavere udbytte pr. hektar end konventionel produktion. Det må derfor antages, at den samlede klimabelastning vil stige betragteligt, hvis alle fødevarer skal dyrkes økologisk. Vi har lige haft en global fødevarekrise, og fødevareøkonomerne forudsiger at en ny er på vej. Klodens fødevaresituation er presset på flere sider, bl.a. fordi voksende befolkningstal og højere levestandard mange steder giver sig udtryk ved stigende forbrug af kød.

Jeg stillede Rikke Bagger Jørgensen spørgsmålet, om der findes en risikovurdering af, hvad der sker, hvis vi IKKE anvender GM-planter og blot forsætter, som vi gør i dag? Hvordan vil den globale fødevaresituation udvikle sig, hvis vi udelukkende dyrker økologisk? Er det etisk forsvarligt overfor vores medmennesker i resten af verden? For en risikoforsker må det da være en central problemstilling at have overvejet og have en mening om. Men jeg synes ikke, jeg fik noget klart svar.

"Klodens fødevaresituation er presset på flere sider, bl.a. fordi voksende befolkningstal og højere levestandard mange steder giver sig udtryk ved stigende forbrug af kød. "
Ikke helt rigtigt. Det alverdens bønder lider under i øjeblikket er netop faldende kødforbrug pga. krise og arbejdsløshed. Fødevareforbruget er med andre ord stærkt afhængigt af pris- og indkomstniveauet. Derfor er al den snak om økologi som den store skurk også forfejlet, prismekanismen skal nok klare problemerne. Hvorfor vælger man forresten ikke den vinkel at byudvikling, vejanlæg og skovplantning fører til sult ?

  • 0
  • 0

Vi har i Europa i mange år kæmpet med kødbjerge, smørbjerge, mælkesøer etc. og generelt betalt landmænd for IKKE at producere fødevarer, braklægge marker, slagte malkekvæg etc. På trods af denne lange periode med en overflod af fødevarer har mennesker i ulande i samme periode alligevel sultet. Så hvorledes indførelse af GMO fødevarer i den vestlige verden skulle kunne bidrage til at løse problemer med sult i Afrika er mere end svært at se. Og da befolkningstilvæksten i den vestlige verden er faldende (og mange steder nærmer sig 0, eller endog er negativ hvis ikke det var for indvandring), og vi indtil videre fint har kunne brødføde os selv (samt eksportere fødevarer til resten af verden) ved brug af konventionelle fødevarer, er det i det hele taget vanskeligt at se behovet for GMO i vores del af verdenen.
Årsagen til at mennesker sulter i Afrika og mange andre ulande er typisk ikke forårsaget af fødevaremangel, men derimod begrundet i etniske eller religiøse (borger)krige, korruption og nepotisme, samt - ikke mindst - overbefolkning (som igen ofte skylds etniske/religiøse forhold). Fødevaremangel er en afledt effekt heraf - et symptiom - ikke en årsag, og GMO er ikke en løsning på nogen af disse problemer. Tvært imod kunne det (hvis man skal være meget kynisk) reelt forvære problemet med overbefolkning, idet flere fødevarer vil betyde flere mennesker som på kort sigt vil overleve - om dermed en stigning i befolkningstilvæksten. Før eller siden kan heller ikke GMO forsyne alle med mad - og så står man med et endnu større problem.
GMO syntes derfor at være unødvendig i vores del af verdenen og uden den ønskede effekt i de fattige dele af verdene. Her skal man nok finde en væsentlig del af grunden til den udbredte skepsis over for GMO. At nogle store virksomheder vil kunne tjene penge på GMO er jeg ikke i tvivl om, men hvori fordelen for mig som forbruger skulle være, er derimod vanskelig at få øje på.

  • 0
  • 0

Jeg har i en gammel debat herinde foreslået et grønt B-mærke for bæredygtighed. Ideen var at et sådan mærke kunne tildeles produkter der var særligt bæredygtige udfra objektive kriterier, f.eks. en LCA.

Jeg synes det er ærgeligt at forbrugerne kun har valget mellem økologi, der er dogmatisk og ofte klarer sig dårligt på målbare miljøparametre, og så de konventionelle produkter der kun lever op til lovens minimumskrav.
Ja ja. jeg ved godt der også findes et IP mærke, men det kender de færeste og det ses vist kun på dansk grønt.
Jeg synes oplagt at GMØ'er kunne mærkes med et B sammen med andre objektivt bæredygtige produkter.

Jeg kunne desværre ikke komme til det møde du omtaler da jeg var til en cisgenese workshop.
Derfra kan jeg tilgengæld oplyse at der arbejdes med cisgene skimmelresistente kartofler i Holland. Altså kartofler som er gjort resistente ved at overføre gener fra vilde kartoffelsorter til de dyrkede vha. rekombinant DNA teknologi.

Sådanne sorter vil, som du er inde på, kunne reducere fungicid forbruget ved kartoffelavl dramatisk.

  • 0
  • 0