Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
formandsbloggen IDA blog

Flyt grænsehandlen til Femern

Om blot syv år står faste forbindelse over Femern Bælt klar til at binde Skandinavien bedre sammen med de store markeder i Fastlandseuropa. Det vil i sig selv skabe en enorm vækst, men der er flere muligheder i forbindelsen, vi bør udnytte nu.

Når du læser dette blogindlæg historisk set, så læg lige mærke til datoen ;) /Frida

Verdens største undersøiske grænsehandel

Femernforbindelsen bør udnytte de store sikkerhedsafkørsler i det, der bliver verdens største sænketunnel, til at sælge toldfri øl og vand. En grænsebutik fra bunden af Østersøen vil generere enorme indtægter til statskassen, som vi ellers går glip af, hvis trafikken blot kører transit. Indtægterne vil både komme fra de planlagte internationale kørsler, men også tiltrække kunder fra det tyske opland. Med et statsejet selskab i ryggen har vi endda mulighed for at udbyde danske varer og dermed fastholde danske arbejdspladser, som ellers er i fare, hvis de nuværende færger bliver udkonkurreret af tunellen og grænsehandlen fra Østersøen helt bortfalder. Femernforbindelsen kan blive en attraktion for både sine ingeniørmæssige bedrifter og de billige dåseøl.

Rettidig omhu for Bornholm

Projektet skal efter planen stå klar om præcis syv år, d. 1. april 2021. Dermed er det ikke et øjeblik for tidligt at justere planlægningen inden opgaven er udbudt i sin færdige form. Indtægterne fra det toldfrie salg kan finansiere en forundersøgelse af, om det er rentabelt af etablere en afkørsel til Bornholm fra bunden af tunellen. Det vil være rettidig omhu at undersøge nu, mens vi har så nøje kendskab til havbundsforhold, en snarlig støbefabrik i Rødby og allerede har udviklet maskiner og reserveret kompetent mandskab. Bornholm er en integreret del af Danmark, og kravet fra klippeøen vil ikke blive mindre de kommende år. Så lad os undersøge om det kan betale sig at støbe, mens betonen er våd. Det skaber i alle tilfælde vækst og arbejdspladser, ikke mindst for turismen i de yderste egne af kongeriget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Frida Frost synes ikke at være bekendt med de hidtil hemmeligholdte planer om at indrette en fiskerestaurant i Michelin-klassen på en anden af vigepladserne i tunellen.

Ved at lave taget af hærdet glas, satser man på at gøre opholdet i restauranten til en kulinarisk totaloplevelse - der overgår færgeoverfartens friture-retter med flere vanddybder.

  • 5
  • 0

Lige så lidt som man kunne købe toldfrit ombord på Storebæltsfærgerne er Fehmern Bælt ikke toldfrit. Men dagen idag taget i betragtning, må Thorning kunne gøre noget ved det, når hun tiltræder i Bruxelles.

  • 3
  • 1

Man kunne vel også sige, at man nu skraber bunden indenfor journalistikken?

  • 0
  • 5

En stor fordel ville det være at have hylderne langs med tunnelvægene, så man kan tage fra i forbifarten. Det sparer de besværlige indkøbsvogne, som bare står i vejen.
Hvis man betragter grænsehandlens enorme omsætning, så kunne projektet muligvis blive selvbærende. Ved at flytte lidt rundt på varerne en gang imellem kunne man også øge passagertallene, når folk skal flere gange igennem tunnele for at få alt med hjem.

  • 3
  • 0

..at dette er en aprilsnar. På en eller anden måde kunne jeg godt se mig selv standse midt i tunnelen for at fylde benzin på. Det vil da være noget der ikke sker alle steder.

"Live Sci-Fi", ikke?

  • 0
  • 0

.......et eksempel på "aprilsnar"

Hvad det jo beviseligt er, så er der da mange 1. Apriler, her i trådene året rundt :)

Eksempel:

Amerikanere udvikler CO2-negativt bilbrændstof

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten