close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fly me to the Moon !

Kære læsere,

For et par uger siden blev jeg kontaktet af DR-Videnskab - med et spørgsmål om man kunne simulere Månen eller Mars tyngde felt her på jorden, og se f.eks. hvor højt man ville kunne hoppe i et ikke jordisk tyngdefelt. Faktisk ville man gerne vise seerne forholdene på Månen, på Mars og på et lille himmellegeme som f.eks. en asteroide.

Dupont og Dupond på Månen. Hvordan gør man dette på Jorden ? Tegning: Hergé

Det er faktisk en vanskelig opgave. Når man samtidig har meget kort tid, og næsten ingen penge at gøre det for, bliver det ikke nemmere.

Den mest nøjagtige simulation af vægtløshed vi umiddelbart kan lave her på jorden er nedsænkning i en væske med en densitet tæt på menneskekroppens, altså f.eks. vand. Simulationen er på visse punkter rimelig nøjagtig og på andre punkter helt skæv. F.eks. dæmpes bevægelser i vand hurtigt, mens en rotation i vægtløshed ikke stopper af sig selv og kan blive farlig.

Men vægtløshed kan vi altså til nøds lave i i vand.

På Månen skal vi så hen og finde en væske med 5/6 dele af vands densitet - der snakker vi noget ala dieselolie eller madolie. Skal vi simulere Mars gravitation bliver det helt slemt for så skal vi have et endnu lettere medie, som kun findes som stærkt nedkølede blandinger af ellers gasformige kulbrinter...Jeg kan ganske enkelt ikke have en TV-vært til at transke rundt i flydende propan ved - 40 C, eller hvad det nu var endt i.

Så er vi ved lodder og trisser som den eneste løsning.

Således simulerede man 1/6 del tyngdekraft under Apollos astronaut træning. Foto: NASA.

Det kan gøres som på billedet. Men det var bare ikke rigtigt det der ønskedes, for godt nok er vores testastronaut her i en retning i et 1/6 tyngdekraft miljø, men i en anden retning har vi stadig jordisk tyngdekraft.

Det skulle være mere fikst, mere smooth og give et bedre billede på hvad der sker med en 80 kg tung TV vært når han kommer til at veje hhv 31 kg på Mars, 13 kg på Månen og tilsidst få gram som på asteroiden.

Hmm...så var det jeg så en mulighed for at prøve noget helt andet af.

Selvfølgelig: Til Månen i ballon ! Foto: Anja Gaard Olsen / RML

Kunne man ikke fjerne en persons vægt ved at hægte personen til en heliumballon, og så fylde helium på, til den ønskede vægt nås ?

Raketmadsens Rumlaboratorium råder nemlig over en 150 m3 heliumballon, som blev bygget sidste sommer. Jeg byggede den sammen med Caroline og Hilal, to DTU studerende som jeg mødte ved et foredrag om raketfly i polyteknisk flyveklub. DR´s henvendelse var en velkommen mulighed for at få prøvet ballonen af, og opleve aerostatisk flyvning - og samtidig formidle noget science gennem DR-Videnskab.

Paintball centeret har lejet den fantastiske sektionssvejse hal S1, som kun overgås her på øen af nabobygningen S2. De gav venligst Rumlaboratoriet lov til at bruge deres luftrum. Den del af det danske luftrum som er indesluttet i bygninger, er ikke en del af det kontrollerede luftrum, selv om Kastrups lufthavns kontrolzone strækker sig ud over Refshaleøen. Lænkeballoner som vores, er også i en særlig klasse, og det bliver alt sammen helt lige meget når vi er inden for.

Seletøjet stillede Urban Ranger Camp til rådighed. Det er helt almindeligt faldskærmsudstyr. Men et eller andet sted skulle vi over i et ballonhylster og andre dele vi selv har dimensioneret. Tænk på at denne blog jo faktisk handler om at bygge sit eget raketdrevne rumskib, og løse alle de tekniske udfordinger ved det. Vi skal dermed tage stillig til nogen dimensionerings opgaver som er lige så alvorlige som f.eks. når man klatrer. Man må så - lige som med ubåden og raket trykbeholdere og alt muligt andet vi kommer i nærheden af, hvor der ikke er specifikke regler, overdimensionere passende, og bruge sin sunde fornuft for resten.

Hvis man f.eks. tester noget grej til at løfte 80 kg, og siden bruger det til at løfte 45 kg, og det teoretisk har styrke nok til at klare en last på 800 kg, ja så er vi ved noget der minder om den slags sund fornuft jeg her taler om.

Med støtte fra Airliquide, Copenhagen Paintball Arena, Urban Ranger Camp og DR-Videnskab lykkedes det faktisk at opleve noget der minder meget om Dupont og Duponds oplevelser i Tintin og Månen tur retur del 2.

Her gør DR´s David Reynisson sig klar til en simuleret Moonwalk, Foto: Anja Gaard Olsen / RML

Af hensyn til Videnskabsmagasinet vil jeg lade dem bringe deres egne billeder af Davids ture over Månen og Mars overfalde. Men efter optagelserne med DR stod vi i Rumlaboratoriet med 58 kg opdrift, som vi kunne bruge som vi lystede. Det blev en fantastisk eftermiddag.

Her er det Ditte King som tager de vildeste spring og lander blødt som en engel. Foto: Anja Gaard Olsen / RML

Søren, der normalt normalt løser pyrotekniske opgaver for Laboratoriet, tog sig en tur, og fik den drømmeagtige oplevelse af at veje få kg. Foto: Anja Gaard Olsen

Man lander med tæt på samme fart som man sætte af med, så selv om ens apogee ligger i 2 - 4 - 6 - 8 meters højde, så er landingshastigheden som et hop til en halv meter. Foto: Anja Gaard Olsen**

For at prøve at opleve at veje få hunderede gram svarende til en asteoride, måtte vi finde assistance uden for Laboratoriet. For vi havde jo kun de 58 kg at lege med. Jeg har en veninde som er model, og hun vejer meget, meget lidt. Det nøjagtige tal er klassificeret, men det er ikke mange kg. Der måtte faktisk sandballast ombord for at ramme 0,3 kg vægt.

Her bliver Elvira suited op og gør sig klar til en tur til en "asteoride" Foto: Anja Gaard Olsen / RML

Oplevelsen af at forsøge at gå med en legemesvægt på 0,3 kg er ret utrolig. Men på et tidspunkt står Elvira ud af sine sko, og for derved forskudt sin vægt til den bliver derved få gram negativ ! Hun stiger uendeligt langsomt kontrolleret af en enkelt line.

How ! Foto: Anja Gaard Olsen / RML

Derved bliver Elvira det første menneske nogen sinde der flyver i et luftfartøj designet af Peter Madsen, og bygget af Rumlaboratoriets crew. Det har jeg faktisk drømt om at gøre hele mit liv, men tilfældigvis aldrig fået prøvet.

Fuldkommen utroligt perspektiv som Elvira uendeligt langsomt steg og dalede med få gram træk i den dynemaline, vi havde i hende. Foto: Anja Gaard Olsen / RML

Vi landede lykkeligt efter denne dag, og klør på med kulfiber, raketspidser, elektronik og alt det andet der er Laboratoriets område. Dage som denne og fem gange bingo - testen i søndags gør noget ved alle der er med, som jeg kun kan beskrive som euforisk.

Vi ku´ også bare la´ være - men når nu man kan hoppe som i vores vildeste drømme, hvorfor så ikke ?

Peter Madsen

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og fortæller i denne blog om sine projekter inden for raketvidenskab, astronautik, luftskibe, undervandsbåde og talrige andre emner, han beskæftiger sig med.

Kommentarer (66)

Det lyder som en svært sjov eftermiddag i havde dér, Peter. :-)

Nu huskede du selv at få en tur ikk? Det er jo trods alt dig, der er RMLs kommende astronaut eller hvad du nu engang ender med at kalde det. Madsenaut? Copenaut? Stjernaut? Rumnaut? ;-)

  • 8
  • 4

Hvis man kompenserede med en modvægt forbundet til personen via nogle reb og hjul, kunne man så ikke få et mere fleksibelt system, hvor man hurtigere kunne ændre tyngdekraft og kompensere for højere/lavere vægt.

  • 3
  • 0