close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Fluorescerende cowboyskorpioner

For ca. en måned siden kom jeg hjem fra Kingsville, Texas, hvor jeg var inviteret til Venom Week VI for at fortælle om min forskningsgruppes nyeste resultater inden for bioteknologisk modgiftsudvikling. Og når nu man befandt sig midt ude på den texakanske prærie, kunne man jo ligeså godt bruge tiden fornuftigt til at fange og studere et par dødbringende skorpioner – særligt når nu nogen yngre, kvindelige PhD-studerende tilbød at fange dem for én, mens man selv superviserede!

Illustration: Elda Sanchez

Australske Professor King føler sig særligt godt hjemme i Kingsville, når han får lov at låne Freedomhatten og blive kørt rundt i åben sportsvogn af undertegnede.

På den amerikanske side af grænsen til Mexico bliver de fleste festlige lejligheder enten fejret med barbecue eller tex/mex. Men når nu man holder årets amerikanske begivenhed inden for toksinologi, så har man selvfølgelig arrangeret begge dele og endda sørget for, at der kommer et mexicansk mariachiband helt ud på prærien. Så det var til de glade toner af mexicansk musik, at to yngre PhD-studerende kom op til mig og (formentligt) forsøgte at fedte sig til en postdocstilling mod at tage mig med ud på skorpionjagt mellem hovedretten og desserten. Og dette tilbud var jo ikke til at afslå!

Skorpioner er forbavsende nemme at finde til en konference i Texas – særligt om natten. Skorpioner har nemlig den egenskab, at de fluorescerer, når man lyser på dem med UV-lygte. Det svære kommer først, når man har fundet dem og skal have samlet dem op i en beholder. Så gælder det om at have et godt tav og være hurtig til at få fat i halen, så de ikke får mulighed for bruge denne til at stikke én. Jeg var dog som nævnt heldig, at jeg ikke behøvede at fremvise mine ikkeeksisterende skorpionfængeregenskaber, da de to unge PhD-piger var enig med mig i, at jeg nok var bedst til at supervisere frem for rent faktisk selv at lave noget. Jeg holdt dog ansvarligt lygten, mens jeg dybt imponeret overværede pigerne, som uden den mindste frygt samlede skorpioner ind.

Illustration: Privatfoto

Dansk forsker der foregiver selv at have fanget sin skorpion i Texas.

Jeg var ganske godt tilfreds med, at jeg ikke blev udfordret til at håndtere skorpionerne, før de var puttet i glas. Jeg observerede nemlig med det samme, at denne type skorpioner havde meget tynde kløer. Måske skulle man tro, at det var værre at fange en skorpion med store, tykke kløer, fordi den netop kan nappe hårdere. Det er selvfølgelig også træls at blive nappet. Men når en skorpion har tykke kløer, betyder det umiddelbart, at den anvender disse fremfor sin gift til at fange bytte og forsvare sig. Modsat forholder det sig for skorpioner med tynde kløer. Det vil altså sige, at konferenceskorpionerne formentligt var relativt giftige, fordi de havde små kløer.

Illustration: Andreas Laustsen

Close-up af den skorpion, som jeg foregav at have fanget selv. Det ses, at den fluorescerer.

De farligste toksiner i skorpioners gift hedder beta-neurotoksiner. Denne type toksiner er, som navnet antyder, neurotoksiske, hvilket vil sige, at de går ind og påvirker de ionkanaler, der er at finde i vores nervesystem. Når toksinerne binder til disse ionkanaler, gør de vores nerver ude af stand til at genoplade, hvilket vil sige, at de ikke kan fortsætte med at sende signaler til vores muskler. Dette betyder, at vi ikke vil være i stand til at bevæge os, da vi dermed paralyseres. Det får én til at blive stærkt død i sværen, og det er træls.

Fordi skorpioner er relativt små, og fordi ikke alle arter er lige giftige, forårsager de ikke helt så meget svie, smerte og død som slanger. Men alligevel er de ansvarlige for ca. 3000 dødsfald årligt, og alene i Brasilien stikkes op mod 300.000 mennesker årligt. Derfor er de bestemt en fare, man bør forsøge at undgå (fx ved at have PhD-studerende til at fange dem for én), og der laves derfor også adskillige forskellige modgifte mod skorpioner rundt om i verden. Læs om, hvordan modgifte mod skorpionstik laves her.

Illustration: CC0 Creative Commons

Skorpionsnacks fra Mexico.

Som afsluttende fun fact kan det tilføjes, at udover at være fluorescerende og giftige, så er skorpioner også blandt de dyr, der er mest resistente over for radioaktivitet. De menes endda at ville kunne modstå et atomangreb. Alligevel afholder alle disse frygtindgydende egenskaber ikke folk fra at spise skorpioner, som i Mexico blandt andet puttes i slikkepinde eller på spyd!

AndreasLaustsen
er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.

For syv sytten mand, jeg elsker din blog.
Jeg får smil fra øre til øre mens jeg læser det. Og jeg bliver samtidig klogere på et område som jeg nærmest intet ved om, får lyst til at lære mere og sidder nu og bliver skorpionprofessor, med al den viden jeg kan finde på nettet.
Så jeg kan kun sige genial formidling, og hvor ville jeg elske at være en af dine studerende.

  • 5
  • 0