Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Fjernvarmen virker

Som jeg nævnte tidligt på året har vi fået lagt fjernvarme ind her i Casa Kamp, perfekt timet så det var klar til den tid hvor vi normalt slukker for varmen og klarer os med solvarmt brugsvand.

Nu er temperaturen ved at komme ned hvor kvinderne begynder at komme med spydige kommentarer om kolde radiatorer hvis ikke man tænder cirkulationspumpen og indtil videre ser det såre fornuftigt ud:

Illustration: Privatfoto

En af de ting der overraskede mig positivt er hvor responsiv varmeleveringen er.

Med naturgasfyret kunne man skrue op for en termostat men man måtte vente til næste gang gasfyret fik lyst til at tænde cirkulationspumpen og eventuelt flammen også. Men fjernvarmen er responsen stort set øjeblikkelig.

Afkølingen ser ud til at være ganske fornuftig, med lidt held kan man måske hive en enkelt procent hjem i rabat hvis kurven når ned i det grønne felt længe nok.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er de grå og grønne felter?
Det bliver nok svært at få returtemperaturen meget under 24 ~indetemperatur.
Er det en solfanger som gør at du kan undgå at lave varmt brugsvand, for det er normalt svært at holde returtemperaturen nede, når der alene laves brugsvand.
Jeg ser frem til resultatet efter vinteren med disse fine grafer.

Sammenligningen med gasfyret er lidt uretfærdig, for du havde formodentlig udeføler, så fyret kørte med meget lav temperatur i sommerperioden.
Havde du kørt med 60gr ville du have samme hurtige respons, men også et større tomgangstab.
P.S. Moderne fyr med små kedler kan ikke lide at køre uden cirkulation. Hvor skal de gøre af varmen?

  • 0
  • 0

Det er ikke et problem at afkøle fjernvarmevandet ved brug af ny og moderne varmtvandsveksler.

Sammenligningen med gasfyret er da ikke urimelig, det er netop en af de helt store fordele med fjernvarme, at man har direkte adgang til den store akkumuleringstank på værket.

Vedrørende afkøling brug af alle radiatorer er første led, således undgås træk i huset, der føles som kulde, ligesom det varme vand får længst mulig afkølingstid i radiatorerne. Gennemgang om termostaterne står og virker ens, således at enkelte radiatorer ikke lader vandet passere for hurtigt.

Ved radiatorskift at overveje en let overdimensionering, således væk fra den sædvanlige 80/40, som er afstemt til olie/gasfyr.

Der kan også monteres termostater til afgangen på radiatorerne, hvilket dog er lidt dyrt. En shunt på returvandet er også en mulighed for bedre afkøling.

Jo fjernvarme virker.

  • 0
  • 0

Hvad er de grå og grønne felter?

Det er de tre intervaller af afkøling hvor man betaler mere (rød), normalt (grå) og mindre (grøn).

Sammenligningen med gasfyret er lidt uretfærdig, for du havde formodentlig udeføler

Nej, det havde jeg ikke, for min erfaring med udefølere i gamle huse er at det overhovedet ikke virker.

Sammenligningen er desuden helt fair: Der var naturgaspligt før, så jeg havde ikke noget valg.

  • 0
  • 0

Nej, det havde jeg ikke, for min erfaring med udefølere i gamle huse er at det overhovedet ikke virker.

Mit hus fra 1936 har stor gavn af udeføleren. Jeg renoverede det, da jeg købte det i 1986 med kondenserende gaskedel og en adaptiv styring fra Honneywell AQ 6000, som de desværre ikke producerer mere. Jeg fik dog tiltusket mig et nyt styrepanel fra "loftet".

Udeføleren fungerer fortrinligt - MEN - man skal lige hjælpe - for reguleringen kan ikke på et døgn regne ud, at der pludselig er dage med stor solindstråling og vindstille for dagen efter at være regn og rusk og overskyet.

Efter 2 døgn har den lært sig de nye betingelser. Med andre ord burde der være anemometer og "solindikator" (PV celle) for at det ville blive optimalt.

Nu er det ikke ren katastrofe ved vejrskift. Normalt vil indetemperaturen kun ligge en grad fra indstillingen og kun i ekstreme tilfælde 2 grader, hvilket normalt er til den varme side, hvis solindstrålingen i marts er meget høj ovenpå en kold, kold nat.

Lidt hjælp består i, at man helt forudsigeligt kan stille setpunktet en grad op eller ned ved disse vejrskift for efter en halv dag at sætte tilbage igen til normal.

  • 0
  • 0

Jeg tror mine dårlige oplevelser skyldes at vindafkølingen afhang meget af vindretningen og det opdagede styringen overhovedet ikke.

Hvis huset havde været godt og jævnt isoleret, havde det sikker været fint.

  • 0
  • 0

Du --øøhh Poul Henning. Har du fået lov til at sample via det optiske øje af fjernvarmeværket? Hver gang du sampler, beder du måleren om at "arbejde" og det koster strøm, så din måler er forhåbentlig netforsynet.

  • 0
  • 0

Du --øøhh Poul Henning. Har du fået lov til at sample via det optiske øje af fjernvarmeværket? Hver gang du sampler, beder du måleren om at "arbejde" og det koster strøm, så din måler er forhåbentlig netforsynet.

Den er netforsynet.

  • 0
  • 0

Til den kommende generalforsamling har bestyrelsen i 'mit' fjernvarmeselskab stillet forslag om i fremtiden at basere afregningen på energiforbrug + [b]returtemperatur[/b] - i stedet for som gennem adskillige år på energiforbrug + [b]afkøling[/b].
(Jeg er noget betænkelig, da medlemmerne jo nu skal afgive stemme uden viden om deres hidtidige ( og dermed kommende?) returtemperatur).

Har nogle af jer kendskab til andre leverandører, der takserer på denne vis??

  • 0
  • 0

Jeg tror mine dårlige oplevelser skyldes at vindafkølingen afhang meget af vindretningen og det opdagede styringen overhovedet ikke.

Disse variationer skulle termostathanerne normalt kompensere for, og fjernvarme ændrer vel ikke på det.

Jeg fik selv først udeføler med et nyt fyr for tre år siden, og synes det virker utrolig godt. Men indrømmet det kræver også at man indstiller varmekurven og tænker over hvad man gør og hvordan det hænger sammen.

  • 0
  • 0

Til den kommende generalforsamling har bestyrelsen i 'mit' fjernvarmeselskab stillet forslag om i fremtiden at basere afregningen på energiforbrug + [b]returtemperatur[/b] - i stedet for som gennem adskillige år på energiforbrug + [b]afkøling[/b].

(Jeg er noget betænkelig, da medlemmerne jo nu skal afgive stemme uden viden om deres hidtidige ( og dermed kommende?) returtemperatur).

Har nogle af jer kendskab til andre leverandører, der takserer på denne vis??

Både Skanderborg og Viborg har i mange år benyttet en "returtemperatur tarif" for at motivere til en så lav returtemperatur, som muligt.

  • 0
  • 0

Men indrømmet det kræver også at man indstiller varmekurven og tænker over hvad man gør og hvordan det hænger sammen.

Tænk at man skal indstille varmekurven. Det er det samme Honneywell vil have en til at gøre idag (eller i hvert tilfælde for tre år siden). Min styring fra 1986 - en stenalder siden - har adaptiv regulering og jeg skal intet foretage mig. Hvad sker der?

  • 0
  • 0

Hvad er den praktiske anvendelse af at din radiator bliver varm meget hurtigt efter du skruer op for termostaten?

Har du noget der ofte skruer på dem eller er det bare en feel-good ting ved fjernvarmen der pumper hele tiden?

Umiddelbart synes det ikke at være et problem at der er et par minutters reaktionstid på varmeforsyningen. Det er jo relativt lav effekt der skydes ind i en stor varme inerti.

  • 0
  • 0

Både Skanderborg og Viborg har i mange år benyttet en "returtemperatur tarif" for at motivere til en så lav returtemperatur, som muligt

  • tak for info! :)
    Er det 'bedre' end afkøling - og [b]hvordan[/b] influerer brugeren på returtemperaturen (ift. på afkølingen)??
  • 0
  • 0

NPA:

Tænk at man skal indstille varmekurven. Det er det samme Honneywell vil have en til at gøre idag (eller i hvert tilfælde for tre år siden). Min styring fra 1986 - en stenalder siden - har adaptiv regulering og jeg skal intet foretage mig. Hvad sker der?

Denne indstilling af varmekurven er altså en som foretages een gang for alle (næsten), og fastlægger så fremløbstemperaturen ud fra udetemperaturen.
Jeg har svært ved at forestille mig hvordan en adaptivitet skulle fungere og hvad den skulle regulere på. Sol og vind klarer så termostaterne på de enkelte radiatorer.
Man kan også desuden bruge en indeføler, men så kan det blive interessant med termostater og indeføler, der begge prøver at regulere. Hvis du lægger noget adaptivt oven i det system, kan det blive virkelig skægt.

  • 0
  • 0

Hvad sker der?

Det samme som alle steder i den vestlige verden: De gamle ingeniörer som havde en dyb domäneviden går efterhånden på pension, dör, eller dropper ud og erstattes af nye folk, som egentligt er sälgere af re-branded udstyr fra Kina.

"Ökosystemet" er forsvundet; Det kommer til at tage mindst 10 år bare at få genopdraget nye ingeniörer til at udvikle byggeblokkene igen, målt cirka fra det tidspunkt hvor man dropper "shareholder value" og "forskning til faktura".

  • 0
  • 0

Hvad er den praktiske anvendelse af at din radiator bliver varm meget hurtigt efter du skruer op for termostaten?

Problemet med gasfyret, så vidt som det lykkedes mig at gennemskue det, er at det kørte impulsdrift og der var simpelthen så langt ud til de fjerneste radiatorer at pulsen var for kort til at fyret opdagede at der var et varmebehov.

... eller noget. Der var ingen dokumentation af hvordan styringen af fyret faktisk virkede, kun et antal dårligt dokumenterede indstillinger man kunne gætte på hvad gjorde.

Fjernvarmen ser ikke ud til at have det problem, fordi varmekilden hele tiden er tilgængelig.

  • 0
  • 0

Kan du fortælle lidt mere om dit måler-setup?
Hvilken model og om der er fjernaflæsning(gsm)?

Måleren er en Kamstrup, jeg henter data ud via den infrarøde tovejsport og dumper det ind i RRDtool, hvorfra graferne er lavet.

  • 0
  • 0

@ PHK

Problemet med gasfyret, så vidt som det lykkedes mig at gennemskue det, er at det kørte impulsdrift og der var simpelthen så langt ud til de fjerneste radiatorer at pulsen var for kort til at fyret opdagede at der var et varmebehov.

Jeg tror at der har været lavet en begrænsning på, hvor tit fyret kunne starte Som f.eks. 1 gang hver 3-5 minut!

Det plejer/ plejede at være det mest almindelige for at forhindre at fyret brændte en masse kubikmetre af på, at sjat-starte 2 gange i minuttet. Resultatet vil dog stadig være, som det af dig observerede.

  • 0
  • 0

Jeg tror at der har været lavet en begrænsning på, hvor tit fyret kunne starte Som f.eks. 1 gang hver 3-5 minut!

Meget mere "smart" end som så: Der var en vejledende dødtid der kunne konfigureres, men man kunne ikke vælge længden af den "prøvebrændpuls" der skulle afsløre om der var varmebehov.

Jeg er ret sikker på at det ville have virket glimrende i et lille kompakt velisoleret hus, men i et gammelt hus: Ikke så godt.

  • 0
  • 0

Jeg har for flere varmeværker lavet noget statistik over retur i afhængighed af fremløb hos forbrugerne.

Til min store overraskelse viser det sig at returtemperaturen stort set ikke er afhængig af fremløbstemperaturen til kunden.

På værker, som ikke har haft den gamle afkølingstarif og som ikke har gjort noget særligt, er billedet at jo højere fremløb en kunde får, jo højere var retutemperaten også.

Kun på et enkelt værk, hvor der havde været gjort en rigtig stor indsats både tarifmæssigt og med vejledning af kunderne, kunne anes en lidt lavere retur, når fremløbet var højt.
Den rabat som Skanderborg giver ved lavt fremløb synes derfor at være unødvendigt.

Kort og godt om der leveres 75 i gennemsnit eller 60 grader i gennemsnit, så viser statistikken at det ikke påvirker returen.

Jeg er helt med at på at den BURDE være endog stærkt afhængig af fremløbet, men det viser sig ikke at være tilfældet.

Grunden til dette er, efter min opfattelse, at der er masser af uudnyttet potentiale for at reducre returtemperaturen hos forbrugerne.

Hovedparten burde kunne ligge under 30 grader ved indløb på værket.
Men det er der indtil nu kun et par stykker, der gør.

Hvis PHK har indbygget flowbegrænsning i radiatortermostaterne, kunne det jo være han kunne motiveres til at stille disse til et flow, der ikke er over 1 liter/time/m2 gulv, som den pågældende radiator opvarmer.

  • 0
  • 0

Jeg er helt med at på at den BURDE være endog stærkt afhængig af fremløbet, men det viser sig ikke at være tilfældet.

Mit anlæg har, som jeg formoder de fleste, en varmeveksler imellem fjernvarmeforsyningen og radiatorvandet og fjernvarmevandet reguleres af en termostatventil på returledningen fra varmeveksleren.

I den konfiguation har jeg svært ved at se hvordan returtemperaturen overhovedet kan komme til at afhænge af fremløbstemperaturen.

Hvad retur-termostaten specifikt skal stilles til må tiden vise, jeg kan sagtens forestille mig at der skal justeres på den i hård frost, men da jeg har mulighed for at justere pumpen til radiatorkredsløbet, kan jeg ikke umiddelbart set at fremløbstemperaturen, så længe den ikke er ubrugeligt lav, er relevant for min returtemperatur til værket.

Eller er der noget jeg ikke har forstået om fjernvarme ?

  • 0
  • 0

Meget mere "smart" end som så: Der var en vejledende dødtid der kunne konfigureres, men man kunne ikke vælge længden af den "prøvebrændpuls" der skulle afsløre om der var varmebehov.

Jeg er ret sikker på at det ville have virket glimrende i et lille kompakt velisoleret hus, men i et gammelt hus: Ikke så godt.

Det lyder bekendt, men er misforstået. Manualerne fortæller en masse om hvad man kan stille, men ikke særlig meget om hvad det betyder og hvilken indflydelse det har.

"Prøvebrændpulsen" som du kalder den er blot for at sikre at fyret kommer ordentligt i gang, og tester ikke om varme er nødvendig. Det testes blot ved retur/kedel temperatur. Hvis du i misforståelse stopper cirkulationen (termostater eller pumpe) så får du netop meget korte og hyppige fyringer og ingen information om behov for varme, fordi intet køligt vand kommer tilbage.
Startpulsen alene, næsten uanset cirkulation, er nok til at hæve kedeltemperaturen 5 til 10K på de første 20s, hvorefter fyret stopper for ikke at koge.
Det undrer mig stadig at selv ikke fagfolk kan gennemskue disse sammenhænge. Formodentlig har de brugt al energien på at kunne stille dagtemperaturer, sommerstilling, ferie osv, og så er den basiske funktion af fyret blevet fortrængt.
Der kræves vidt forskellige strategier for styring af et privat gasfyr kontra fjernvarme.

  • 0
  • 0

På værker, som ikke har haft den gamle afkølingstarif og som ikke har gjort noget særligt, er billedet at jo højere fremløb en kunde får, jo højere var retutemperaten også

  • taler det så ikke for, at man lige så godt kunne bevare [b]afkølingen[/b] (fx. merbetaling for (middel)afkøling < 30 gr.) som 'afregningsparameter'?
  • 0
  • 0

Det lyder bekendt, men er misforstået. Manualerne fortæller en masse om hvad man kan stille, men ikke særlig meget om hvad det betyder og hvilken indflydelse det har.

"Prøvebrændpulsen" som du kalder den er blot for at sikre at fyret kommer ordentligt i gang, [...]

Uhm, nu vil jeg lige tillade mig at påpege at jeg har brugt 10 år på at prøve at forstå hvordan fanden det gasfyr skulle indstilles for at varme huset op, bedst og billigst.

Jo, den læver prøvebrændpulser, for at sende en puls af varmt vand igennem kredsløbet så den kan måle om det kommer koldt eller varmt tilbage.

Ideen er patenteret (så vidt jeg kan forstå) og slet ikke dårlig, forudsat de valgte parametre sikrer at du måler på det rigtige vand når det kommer tilbage (= det vand der stod i radiatoren).

I mit hus er der omkring 25 meter rør (gange 2 naturligvis) til forskel på den nærmeste og den fjerneste radiator og det er tydeligvis udenfor parametrene.

Da jeg skiftede de gamle radiatorer ud for nogle år siden og ved samme lejlighed fik reduceret rørdimensionen fra de gamle 1½" rør (oprindeligt fra et selvcirkulerende oliefyr) til en mere nutidig rørdimension, hjalp det gevaldigt, fordi den volumen vand der står i vejen for "prøvepulsen" blev drasktisk reduceret.

Men rigtig godt blev det ikke.

  • 0
  • 0

@ Flemming Ulbjerg

Jeg er helt med at på at den BURDE være endog stærkt afhængig af fremløbet, men det viser sig ikke at være tilfældet.

Grunden til dette er, efter min opfattelse, at der er masser af uudnyttet potentiale for at reducre returtemperaturen hos forbrugerne.

Som VVS-lærling dimensionerende og monterede jeg et direkte fjv-anlæg, TD-styret og m3 afregning i mine forældres hus, bygget efter BR 77. F.eks. 655 x PKII x 1.200 mm i et værelse på 10-12m2.
Deres radiatorer var normalt kun varme 5-10 cm ned fra toppen, og ved minus 12 gr måske 15-20 cm. Returtemperaturen til værk lå på 23-26 gr normalt.
Min pointe er, at når først radiatorer er 5-10-20 gange overdimensioneret, ændrer fremløbstemperaturen ikke meget på at returen afleveres ved rumtemperatur
Mine forældre brugte dengang ca. 180-200 m3/ år, og efterfølgende med kalorieafregning ca. 12-14 Mw

  • 0
  • 0

Det er ikke sædvanligt at det er returtemperaturen fra veksleren, der reguleres.

De allerfleste anlæg har en termostat der føler i fremløb på det interne anlæg, men selvsagt har ventilen bygget ind i primærkredsen.

Noglre gange er denne termostat SUPPLERET med en returtermostat. (som IKKE har et kapillarrør)
Derfor; Har din termostat en føler i den interne fremløb eller ikke ?

  • 0
  • 0

Karsten

Det er rigtigt.

På anlæg med lidt mere skrabede radiatorstørrelser, som dog er det almindelige, er behovet for præcis mængdestyring på den enkelte radiator større.
Og giver i mange tilfælde op til 10 grader lavere retur end anlæg uden.

  • 0
  • 0

[quote]På værker, som ikke har haft den gamle afkølingstarif og som ikke har gjort noget særligt, er billedet at jo højere fremløb en kunde får, jo højere var retutemperaten også

  • taler det så ikke for, at man lige så godt kunne bevare [b]afkølingen[/b] (fx. merbetaling for (middel)afkøling < 30 gr.) som 'afregningsparameter'?[/quote]

På ingen måde.

Huset der får fremløb på 80 kan lede 50 retur (Uden merudgift) og huset der får det ved 60 skal helt ned på 30 for at undgå afkølingsbetalingen.

Huset med 60 frem kan ikke gøre ret meget mere, men det kan huset med 80/ 50. Og det vil en returtemperaturtarif motivere til.

  • 0
  • 0

Mit bud på PHK's reguleringsproblemer med gasfyret er at de første radiatorer på strengen kortsluttede vandstrømmen, fordi termostatventilerne stod pivåbne når der manglede varme.

Returtermostater, der måler vandtemperaturen i radiatorernes udløb, ville spærre for gennemløb af varmt vand, og derved tvinge det varme fremløbsvand ud i de fjernere radiatorer.

En anden løsning kunne være at lave en primær/sekundær kreds, med mere eller mindre konstant cirkulation i radiatorkredsen med en ekstra cirkulationspumpe.

  • 0
  • 0

Jo, den laver prøvebrændpulser, for at sende en puls af varmt vand igennem kredsløbet så den kan måle om det kommer koldt eller varmt tilbage.

Den har jeg ikke hørt om før, selvom jeg har gennempløjet meget om gasfyr.
Det demonstrerer dog en anden erfaring jeg har fået: Fyrenes styring er meget mere avanceret end evnen til at beskrive det og udnytte det.
Ikke engang min servicemand kendte de "hemmelige" indstillinger, som jeg selv fandt til mit fyr.

  • 0
  • 0

Fyrenes styring er meget mere avanceret end evnen til at beskrive det og udnytte det.
Ikke engang min servicemand kendte de "hemmelige" indstillinger, som jeg selv fandt til mit fyr.

Din servicemand får ikke løn for at få dit fyr til at køre optimalt, men for at få det til at køre godt nok til at du ikke fryser.

Bruger han tid på optimering får han verbale tæsk hjemme i firmaet for at hænge sig i bagateller og ikke kunne finde ud af at gøre sig færdig så der kan sendes nogle fakturaer.

Det kaldes også lean, og er meget moderne.

(Gas)Fyrene fra Tyskland kan godt tilpasses gamle huse, men fyrene med store overarme og rørtænger og hurtige løsninger dominerer VVS-branchen herhjemme, så fordybelse i teknikken hører til sjældenhederne.

Et forum som heatinghelp.com i USA findes ikke i Danmark, og sikkert ikke i resten af Europa.

  • 0
  • 0

Derfor; Har din termostat en føler i den interne fremløb eller ikke ?

Du har ret: Den har faktisk et kapilarrør til radiator-fremløbet, men det var godt gemt.

Jeg tror det er den her model jeg har: http://www.termix.dk/Default.aspx?ID=49

Det undrer mig forresten at varmeveksleren til radiatorene er isoleret med noget skum, mens den til brugsvandet er uisoleret...

  • 0
  • 0

Mit bud på PHK's reguleringsproblemer med gasfyret er at de første radiatorer på strengen kortsluttede vandstrømmen, fordi termostatventilerne stod pivåbne når der manglede varme.

Det var helt klart et af de problemer den forrige ejer havde haft: Der sad en lille radiator en halv meter over gasfyret.

Indtil jeg renoverede termostater og ved samme lejlighed fik en returtermostat på den, måtte jeg simpelthen lukke helt for den, hvis der skulle varme i resten af huset.

(Igen fyrets logik: "Nå der kom varmt vand tilbage, jeg sover videre")

  • 0
  • 0

[quote]
Derfor; Har din termostat en føler i den interne fremløb eller ikke ?

Du har ret: Den har faktisk et kapilarrør til radiator-fremløbet, men det var godt gemt.

Jeg tror det er den her model jeg har: http://www.termix.dk/Default.aspx?ID=49

Det undrer mig forresten at varmeveksleren til radiatorene er isoleret med noget skum, mens den til brugsvandet er uisoleret...[/quote]

Det der med isolering har endnu ikke vundet indpas hos VVS'erne. De kører stadig på rutinen fra 1980'erne.

Du skal justerer dit brugsvand ind til 50 grader på fjerneste tappested (når det ER løbet varmt). Isolerer du rørerne grundigt giver det en pæn besparelse på dit varmeforbrug, plus at du hurtige har varmt vand i hanen. Er der cirkulations på er der endnu mere at hente.

  • 0
  • 0

[quote]
Det undrer mig forresten at varmeveksleren til radiatorene er isoleret med noget skum, mens den til brugsvandet er uisoleret...

Det der med isolering har endnu ikke vundet indpas hos VVS'erne. De kører stadig på rutinen fra 1980'erne.
[/quote]

VVS'eren kan ikke realistisk isolere den varmeveksler, den sidder inde bagerst i unit'en.

Det er fabrikken der uvist af hvilke årsager ikke mener den skal være isoleret.

  • 0
  • 0

[quote][quote]
Det undrer mig forresten at varmeveksleren til radiatorene er isoleret med noget skum, mens den til brugsvandet er uisoleret...

Det der med isolering har endnu ikke vundet indpas hos VVS'erne. De kører stadig på rutinen fra 1980'erne.
[/quote]

VVS'eren kan ikke realistisk isolere den varmeveksler, den sidder inde bagerst i unit'en.

Det er fabrikken der uvist af hvilke årsager ikke mener den skal være isoleret.
[/quote]

Nææh - det er tosset, og især når det monteres på en kold ydervæg.

Det bedre er jo, når man selv - og ikke fjernvarmeinstallationen, bestemmer hvor og hvor meget varme der afleveres.

Årsagen er sikkert, at det skal være en billig salgspris. Så kan du få lov til at betale ekstra de næste 30 år. Det er desværre ikke ukendt.

  • 0
  • 0

Nææh - det er tosset, og især når det monteres på en kold ydervæg.

Det gør den så netop ikke i mit tilfælde, den sidder på en indvendig kældervæg, men alligevel...

  • 0
  • 0

Ebbe Tranberg

Din servicemand får ikke løn for at få dit fyr til at køre optimalt, men for at få det til at køre godt nok til at du ikke fryser.

Bruger han tid på optimering får han verbale tæsk hjemme i firmaet for at hænge sig i bagateller og ikke kunne finde ud af at gøre sig færdig så der kan sendes nogle fakturaer.

Det tragiske er, at den fejl-funktion jeg klagede over de første måneder kunne rettes ved blot at ændre en enkelt ukritisk temperatur grænse 8K op fra fabriksindstillingen (fra 7K til 15K). I stedet var de ude hos mig 3 gange, hvor jeg sidste gang viste den ændring der hjalp, men de forstod det overhovedet ikke.
Disse fabriksindstillinger var simpelthen guds gave til folket. Så ville de hellere ombygge mit "dumme" anlæg så det passede til dette meget avancerede fyr.
Nu må jeg hellere stoppe inden mit blodtryk stiger for meget.
Jeg forstår PHK's frustrationer, men jeg var så heldig at displayet viste noget forståelig tekst til de enkelte parametre.

  • 0
  • 0

Jeg anede ikke at der kunne være så mange problemer med et gasfyr. Men det er måske fordi jeg enten er for godt vant eller naiv (begge dele sandsynligvis).

Mit fyr starter pumpen i 20 sekunder og måler om vandet den får ind er for koldt. Så starter den brænderen indtil vandet der løber igennem fyret har opnået den temperatur jeg har stillet fyret til. Derefter kører pumpen i 20 sekunder, og hvis vandet i den tid så er blevet koldt i indløbet på fyret, starter det igen og varmer op.

Den gamle 90w pumpe der sidder i fyret får fyldt mine radiatorer i en helvedes fart med varme (flowreguleringen i termostaterne er skruet helt op på max). Måske mit anlæg bare er vildt overdimensioneret, men jeg synes egentlig at være ganske godt tilfreds med det.

Når fyret stopper er radiatorerne varme. Den eneste dødtid der er er de max 10 minutter der går mellem hver fyring. Denne tid kan indstilles på fyret, men den reguleres op/ned efter varmebehov ved hver fyring. Jo mere fyret skal køre ved fyring, jo kortere dødtid indstiller den.

Det er en model 1998 ikke-kondenserende vaillant.

  • 0
  • 0

PHK:

Så er i vi ovre i den normale situation.
Veksler med styring af fremløbstemperaturen på det interne system.

Ved intelligent brug af termostaten i din unit. (Ikke i tvivl om du kan klare den opgave) kan du variere fremløb efter hvor varmt eller koldt det er ude. Og derved reducere varmetab fra rør, sikre mod for høje rumtemperaturer etc.

Stadigt er den helt optimale løsning BÅDE en regulering af fremløbstemperaturen OG en korrekt indregulering af flow i radiatorkredsen. (Begrænsning af flow i hver radiator)
Hvor meget el bruger pumpen i din unit forresten. ? (Og er det optimalt ?)

  • 0
  • 0

Hvor meget el bruger pumpen i din unit forresten. ? (Og er det optimalt ?)

Jeg har ikke målt det endnu, jeg experimenterer stadig med de seks-syv forskellige indstillinger pumpen har, for at finde ud af hvad de gør og hvordan de virker i installation.

  • 0
  • 0

....
Det er en model 1998 ikke-kondenserende vaillant.

Det er sådan man gør i USA, Uffe. Fuld skrald - stop - fuld skrald - stop.

Når det skal være billigt.

Skal det også være optimalt komfortabelt skyder man en "low loss header - LLH" ind mellem radiatorsystemet og kedlen, samt en separat pumpe til radiatorsystemet. De to systemers pumper er derved hydraulisk afkoblet fra hinanden, og man har et varierende flow i radiatorkredsen og et konstant i kedlen.
Radiatorerne får den fremløbstemperatur der indstilles, termostatventilerne åbner i den grad der kræves for at holde rumtemperaturen, og gaskedlen indfyrer den effekt der er nødvendig for at holde den indstillede fremløbstemperatur.

Den store forskel til Uffes anlæg er at radiatorerne vil have en konstant opvarmningsgrad, som PHK først oplever nu med fjernvarme.

Jeg sammenligner det med en bil, hvor sammenlåsningen af radiatorernes og kedlens flow svarer til kun at have et gear ingen kobling, hvilket kun virker i en elbil, eller et varmesystem der er konstrueret til gaskedlen.

  • 0
  • 0

Fyrenes styring er meget mere avanceret end evnen til at beskrive det og udnytte det.

Jo Tak. Mit hus "opvarmes" med en varmepumpe. Som ikke har fungeret i 4 mdr. Den ene VVS-spasser efter den anden dukker op, piller, og forsvinder uden at vente länge nok (15-30 min) til at se at skidtet stadigväk tripper med overtryk i kondensatoren. Heldigvis er det et hus jeg har lejet, så värten får balladen med at nägte at betale regningen for ingenting - men det er efterhånden et ret irriterende trekantsdrama.

Det virker indlysende - på mig - at der er noget galt når varmepumpen skal lave varmt vand fordi den simpelthen cirkulerer det el-opvarmede vand fra akkumulator-tanken gennem varmepumpen. Vandet er omkring 60 grader, hvilket givetvis er for höj en temperatur, den burde have noget i retning af 40 grader som den så "booster" i en särlig tank uden for "loopet" (der er en tank men, den er kold).

Når varmepumpen tvinges til at producere varme til huset, farer vandet så hurtigt igennem at temperaturen näppe stiger med mere end 5 grader, hvilket ikke hjälper i de antikke radiatorer (Standard VVS er at skrue helt op for flowet för de fordufter igen). For mig at se er installationen enten forkert fra begyndelsen så varmepumpen har aldrig fungeret eller kontrolsystemet er i stykker.

  • 0
  • 0

Jeg anede ikke at der kunne være så mange problemer med et gasfyr. Men det er måske fordi jeg enten er for godt vant eller naiv (begge dele sandsynligvis).

Indrømmet. En del skyldes at jeg havde fået et nyt avanceret fyr Baxi, som jeg så stod og kiggede på. Der opdagede jeg at det kun kørte med fuldt blus i 20s, hvorefter det stoppede (fordi kedlen så var steget 14K, stopgrænsen 7K). Da det var et modulerende fyr, undrede jeg mig over at det ikke nåede at modulere ned før det stoppede. Senere beregninger viste at den originale indstilling ville kræve mere end 1100l/s cirkulation, for at nå at modulere ned, og det er vildt overdrevet med mit forbrug på max 2kW.
360l/s og 5K differens svarer til 2kW.
Ingen tvivl om, at uden den nørdede interesse, havde jeg aldrig bemærket det, for det skulle såmænd nok have varmet huset. Normalt står folk ikke og kigger på fyret. Det er bare noget der virker eller ikke ude i fyrrummet.
Det gode i historien er, at jeg nu har et godt kendskab til gasfyr og opvarmning med varmt vand. Det er slet ikke så forskelligt fra elektronik, når først diverse konstanter er på plads.
For at det ikke skal være løgn, så simulerede jeg det også i et el-simuleringsprogram, hvor jeg kunne vise det samme som jeg så på fyret.
Så bliver det næppe mere nørdet, men skægt var det.

  • 0
  • 0

Det er jo det sørgelige, at det opfattes nørdet hvis man vil og kan få ting til at virke bedre end på bedste beskub.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten