Fjern tavshedspligten omkring de nationale test i folkeskolen

I folkeskoleloven § 55 bliver skolens ansatte pålagt tavshedspligt i forhold til både testresultater og opgaver i de nationale test. Hvor tavshedspligt i forhold til testresultater er rimeligt og forventeligt, kan tavshedspligt i forhold til testopgaver i yderste konsekvens ødelægge de nationale tests validitet.

Offentlighed om opgavebanken er afgørende, når resultater af de nationale test skal indgå i undervisningspraksis, fordi opgavebanken tegner testresultatets målestok.

Tilmed betyder tavshedspligt i forhold til opgavebanken, at væsentlig debat om opgavernes indhold og relevans forstummer. En offentligt finansieret test med opgaver, der ikke kan udsættes for offentlighed og kritik, er på alle måder en problematisk størrelse.

Den nationale test ligner højdespring

Hvordan skal man forstå og tolke resultater i de nationale test? For at forstå tankerne bag de nationale test kan vi sammenligne med et atletikstævne. Hvor prøver i folkeskolen hidtil har lignet disciplinen hækkeløb, er de nationale test at sammenligne med disciplinen højdespring. De nationale test følger et andet regelsæt end almindelige prøver, og resultatet af de nationale test skal tolkes på en ny måde.

Blyant-og-papir prøven

Den mest almindelige prøveform på skoleområdet er blyant-og-papir prøver, hvor alle elever får samme prøve, uanset deres individuelle forudsætninger. Disse prøver kan sammenlignes med hækkeløb, hvor alle elever løber på samme bane. Hvis en elev svarer korrekt på alle opgaver, bliver alle hække stående. Fejlbesvarede opgaver betyder væltede hække.

For at sikre sammenhæng mellem antallet af korrekt besvarede opgaver og elevens dygtighed er det vigtigt at undgå opgaveformuleringer, hvor dygtige elever misforstår problemstillingen og svarer forkert, mens intetanende elever svarer rigtigt. Ved opgaveudvikling og gennem statistiske analyser, arbejder professionelle testudviklere for et prøvedesign, hvor prøveresultatet afspejler elevens dygtighed.

De nationale test

En velopbygget blyant-og-papir prøve har den egenskab, at elevens dygtighed bliver afspejlet i antallet af rigtige opgaver - ligesom i hækkeløb. De nationale test følger ikke principperne for hækkeløb, men i højere grad principperne for højdespring, hvor resultatet aflæses på overliggerens højde.

Overliggeren i de nationale test er opgavernes sværhedsgrad. Hver enkelt opgave er tildelt en sværhedsgrad fra 1 til 100. Denne sværhedsgrad står i relation til besvarelser ved afprøvning af opgavebanken på en repræsentativ elevgruppe. Opgaver med ganske få rigtige svar har fået tildelt en høj sværhedsgrad.

Det adaptive princip

Det særlige ved de nationale test er, at de er adaptive. For at blive i højdespringsterminologien, kan man forestille sig en opmærksom idrætstræner, der hæver og sænker overliggeren afhængigt af hvordan det sidste spring er forløbet. I praksis ser det adaptive princip dog noget mere kompliceret ud.

Disse autentiske eleveksempler demonstrerer med al tydelighed, hvor lille betydning antallet af rigtige opgaver har for prøvens resultat. Det lave resultat er fremkommet ved 15 rigtige ud af 20 opgaver, hvor det høje resultat er fremkommet ved syv rigtige ud af 19 opgaver.

Umiddelbart ser det ud til, at begge elever har været temmelig uheldige i opgavetildelingen: Den ene elev har fået alt for mange svære opgaver, hvor den anden elev slet ikke har fået lov at prøve svære opgaver. Den adaptive opgavetildeling sker efter matematiske og statistiske principper, der ligger uden for almindelige læsevejlederes formåen at forklare, men skolestyrelsens hjemmeside beskriver principperne således:

"At en test er konstrueret efter det adaptive princip betyder, at opgaverne bliver udvalgt specielt til den enkelte elev. Princippet er enkelt: Eleven starter med en middelsvær opgave. Svarer eleven rigtigt på opgaven, vil næste spørgsmål blive sværere. Svarer eleven forkert, vil næste spørgsmål blive lettere. Efter nogle spørgsmål, der er udvalgt på denne måde, beregnes elevens dygtighed ud fra de besvarede opgaver. Da opgaverne vælges specielt til den enkelte elev afhængig af elevens besvarelse, vil eleven få opgaver, der har en passende sværhedsgrad - uanset hvor stærk eleven er i faget."

Afspejler opgaverne elevernes dygtighed?

Når det adaptive princip ikke udvælger opgaver af passende sværhedsgrad for den enkelte elev, kan årsagen ligge i opgavebanken. Opgaver, hvor opgavebesvarelsen ikke på sikker vis afspejler elevens dygtighed, er uhåndterbare i det adaptive prøveforløb.

Er begge elever tidligt i forløbet er stødt på flere opgaver, hvor opgavetypen i sig selv har betydet, at disse opgaver har været særlig nemme eller vanskelige at besvare for den enkelte elev, har det betydning for det adaptive prøveforløb og dermed det endelige elevresultat.

Som lærer har man adgang til at se alle de opgaver, klassen har besvaret, og her vækker sammenblandingen af forskellige opgavetyper i samme prøveforløb undren.

Sprogforståelse i flere forskellige opgaveformater

I begge forløb er det overordnede emne for opgaverne sprogforståelse. Men opgavebanken indeholder mindst tre forskellige typer af opgaver i sprogforståelse.

Opgaver i talemåder, der udover sprogforståelse kræver afkodningsfærdigheder af sammenhængende tekst. Opgaver i navneord, der udover sprogforståelse kræver billedeafkodning og afkodning af enkeltord. Opgaver i homonymer, der ikke kræver afkodningsfærdigheder, men stiller krav om billedeafkodning og kombínatoriske evner.

Opgavetildelingen sker ved elektronisk udvælgelse af en tilfældig opgave i en passende sværhedsgrad. Så det er muligt, at et prøveforløb alene består af en opgavetype. Fx vil nogle børn kunne klare opgaverne i sprogforståelse uden at bruge afkodningsfærdigheder, hvor andre alene vil møde opgaver, der kræver afkodning.

De illustrerede eksempler er hentet fra den offentligt tilgængelige demotest, men det er værd at bemærke, at opgavebanken indeholder betydelig større variation i opgavetyper, end demotesten giver udtryk for.

Hvorfor tavshedspligt om opgavebanken?

"De opgaver, der indgår i testene, herunder indholdet af opgavebanken, gøres også til fortrolige oplysninger af hensyn til at sikre, at opgaver, som indgår i opgavebanken, ikke bliver alment kendte og dermed mister deres værdi som evalueringsredskab." Sådan står der i lovforslagets bemærkninger om §55b.

At opgaver mister deres værdi som evalueringsredskab ved at blive alment kendt, er ikke et fænomen jeg som læsevejleder kan nikke genkendende til. Nogle af de mest almindelige læseprøver blev udgivet i firserne, og har ikke mistet værdi ved at blive hyppigt brugt.

Tværtimod vil der være meget at vinde for de nationale test ved at ophæve tavshedspligten om opgavebanken. Det vil gøre det muligt at validere opgavernes indhold og udformning igennem offentlige og kvalificerede erfaringsudvekslinger.

Marina Norling er folkeskolelærer og læseinstruktør

Kommentarer (56)

Information indsamlet for offentlige midler bør være offentlig tilgændelig. Med meget få undtagelser. Nationale test er ikke en af dem.

  • 0
  • 0

Der er formentlig tale om en layout fejl.

Udover det er det en god artikel. Det er vel et spørgsmål om at opgavebanken gøres så stor at der ikke er mulighed for at "memoriserer" alle svarene. Hvis der kun er få opgaver kan jeg godt forstå at man ønsker at holde dem hemmeligt.

  • 0
  • 0