Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Kinesisk energi bloghoved blog

Fire hurtige om VE i Kina i 2018

Så er der friske tal fra Kina om udvikling af VE i 2018.

Som i 2017 stod også 2018 i solen tegn. 44 GW ny kapacitet blev det til, sammenlignet med 53 GW i 2017. Vindkraften var dog også pænt med, 21 GW installeret kapacitet, hvilket er en stigning fra de 15 GW, der blev installeret i 2017. Alle tal gælder for anlæg, der er tilsluttet elnettet.

Elproduktionen fra VE-anlæg voksede fra 1698 TWh i 2017 til 1867 TWh i 2018, en stigning på 10%.

Vedvarende energi udgjorde i 2018 26,7% af den samlede elproduktion, en svag stigning i forholde til 2017, hvor andelen var 26,5%. Årsagen til den svage stigning er, at det samlede elforbrug steg med 9% i løbet af 2018.

Det går bedre med integrationen af VE i det kinesiske elsystem. Andelen af ikke-leveret energi er faldet væsentligt de seneste to år, både for vind og sol (tallet for sol er fra statistikken fra 3. kvartal, da år-tal endnu ikke foreligger).

Udviklingen er illustreret med tal tilbage fra 2005 i nedenstående infograf. Klik for mere læsevenlig udgave.

Illustration: Kaare Sandholt
Kaare Sandholt er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kina har i 2018 startet verdens første EPR reaktor på 1650 MWe
og 3 AP 1000 reaktorer på hver 1117 MWe.

En samlet kapacitet forøgelse på 5000 MWe og en forventet årlig produktion på 39.420 GWh.
Mere end rigelig til at dække Danmarks forbrug, med bare 4 maskiner og med et arealforbrug på ca 800 ha.

  • 8
  • 18

Den officielle (men foreløbige) statistik siger 9 GW ny A-kraft kapacitet i 2018 (net-tilsluttet) og en produktion som stiger fra 248 TWh i 2017 til 294 TWh i 2018, altså en stigning på 46 TWh. I graf 3 på figuren kan man se udviklingen i A-kraft produktionen som en del af den samlede elproduktion.

  • 14
  • 0

Solar and wind installations are still expected but at a slower rate of growth.

Den tvivler jeg stærkt på. Officielt er Kina nu imod kulkraft, og er klar med mere støtte til VE. Men den helt store udfordring for udbygningen er kapaciteten på hoved-linierne: dvs. føre strømmen fra det vindrige nord til de større byer og varme syd. Siden Kina er stærkt igang med at udbygge hoved-linierne kan vi forvente at se flere åbninger.

  • 6
  • 1

Det er jo rigtigt svært at spå om udviklingen af priser og volumen. En af de bedste kilder på kortere sigt er IEA Renewables 2018, som desværre koster penge. Her er der ikke forventninger om et vigende marked eller stigende priser, tværtimod. Jeg er selv lidt overrasket over, at det lykkedes at etablere 44 GW sol-kapacitet sidste år, efter at støtten til store anlæg blev afskaffet. Men hvis det kinesiske marked fortsat er af den størrelsesorden, er der ingen tegn på den helt store konsolidering af solcelleindustrien. Et andet spørgsmål er så, hvordan det globale marked kommer til at se ud for kinesiske producenter i lyset af handelskrig, teknologi-boykott mv. Kina har i de seneste par år fået meget mere fokus på mindre anlæg (vind og sol) placeret i provincer med et højt elforbrug, netop for at undgå pres på nye transmissionsledninger, og besvær med integration i provincer med lavt elforbrug og mange kulværker. Samtidig er priserne fortsat nedad med overraskende fart, blandt andet ved at reducere risiko, sikre langtidskontrakter og garanteret aftag. Med denne tendens tror jeg, at Kina på kort sigt kan holde niveauet på omkring 50 GW/år, og på lidt længere sigt flerdoble den årlige udbygning. Det er der også brug for, viser de analyser som China National Renewable Energy Centre har gjort i den seneste China RE Outlook 2018: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:l...

  • 12
  • 0

og besvær med integration i provincer med lavt elforbrug og mange kulværker.

Hvorfor skulle provincer med lavt elforbrug have mange kulkraftværker?

VE er altid svært at integrerer fordi produktionen ikke passer til forbruget og jo højere penetration af VE jo mere besværligt. Det eneste der gør det lidt mere økonomisk og mere muligt er at øge investeringerne i gas, så det er hvad man vil se øges når VE øges(ligesom i EU og US), men alt i alt øger garenteret aftag af VE omkostningerne for hele elsystemet, da aftageren også gerne vil have garenteret strøm når det ikke blæser.

Der er heller intet der giver udslag til at påstå det går bedre med integrationen af VE i Kina, man har bare forladt en subsidering der netop var ansvarlig for uhæmmet opstilling vindmøller i det nordlige Kina, uden der samtidigt blev stillet krav om der nu også var aftagere til den producerede energi. Så vidt jeg ved så går det sløvere end forventet at få bygget disse UHV transmissions forbindelser fra Nord Kina til Syd Kina så man faktisk kan udnytte noget af denne produktion:

https://www.chinadialogue.net/article/show...

Så mon ikke nedgangen i curtailment skyldes at mange af disse møller essentielt er blevet skrottet grundet dårlig økonomi og alder.

  • 3
  • 14

Hvorfor skulle provincer med lavt elforbrug have mange kulkraftværker?


Fordi kulminerne er i disse provinser - og på et tidspunkt besluttede man at det var bedre at transportere energi i form af elektricitet fra kulværker frem for kul via jernbane til kraftværker i vækst-provinserne i Syd og Øst. Derfor også de lange point-to-point transmissionledninger.

Så mon ikke nedgangen i curtailment skyldes at mange af disse møller essentielt er blevet skrottet grundet dårlig økonomi og alder.

Nej, det er ikke tilfældet. Vind-kapaciteten er støt stigende. Hvis du er interesseret i en relativ detaljeret gennemgang af de seneste års tiltag for at reducere curtailment, kan du læse denne glimrende rapport fra Energistyrelsen hjemmeside, see kapitel 4 eller en kort oversigt i Summary.

Problemet har nærmere været en uhæmmet investering i overflødige kulfyrede værker, som gennem de seneste 15 år har haft ekstraordinære gode vilkår - garanteret betaling for produktion, tilskud fra lokalregeringer, ingen krav om røgrensning, ingen krav om eller incitament til fleksibel produktion - som igen har betydet vilde overinvesteringer i kulkraft i de nordlige provinser uden krav om at der var et reelt forbrugsbehov bag investeringerne.

Den rationelle forklaring bag denne politik er selvfølgelig, at Kina i den periode prioriterede vækst højere end alt andet - og væksten var betinget af adgang til energi og især elektricitet. Det har jo blandt andet resulteret i de enorme miljøproblemer for luft, vand og jord, som man nu forsøger at rette op på. Derfor er incitamentsstrukturen langsomt under forvandling, så kulkraft ikke længere har disse indirekte tilskud. Men vi ved jo fra Danmark, at sådanne ændringer af en gang erhvervede rettigheder tager lang til at gennemføre - og det gælder også i Kina.

  • 15
  • 0

Der er mig bekendt ikke ændret på opgørelsesmåden. Statistikken er opdelt i Utility anlæg og "Distributed Generation", som dækker over mindre anlæg. Det er muligt at ikke alt er med, men jeg tror, der bliver krydschecket med fabrikant-oplysninger.

  • 6
  • 0

Tak for et glimrende indlæg og en flot figur!
Er der noget data for kapacitetsfaktorer på de opstillede vindmøller?
Hvis der styres efter GW i planerne vil der jo være incitament til at overdimensionere generatorerne. Alle netproblemerne taget i betragtning, undrer det mig at man ikke har satset på nogle vindmøller der producerer mere jævnt i Kina. Men det er man måske ved at komme efter?

  • 4
  • 1

Kapacitetsfaktoren måles i fuldlasttimer i Kina og opgøres på provins-basis. Gennem de seneste år har den gennemsnitlige kapacitetsfaktor været stigende fra 1745 fuldlasttimer i 2016, over 1948 timer i 2017 til 2095 timer i 2018. En del af stigningen kan forklares med faldet i curtailment, men også at lav-vind møller bliver mere udbredt i provinser med middelgode vindforhold. Som nævnt er tendensen at få udviklet mere vind og sol i disse provinser for at få produktion og forbrug tættere på hinanden.

Det er efterhånden længe siden, udbygningen skete ud fra GW kriterier. Feed-in tariffen, som blev indført i 2010 gjorde det mere attraktivt at gå efter elproduktion. Det er dog ikke det samme som at de kinesiske vindmøller er optimeret efter samlet økonomi - lave investeringsomkostninger er stadig en væsentlig faktor.

  • 12
  • 0

Hej Kaare

Mange tak for de interessante oplysninger!

Selv om bidraget endnu er forholdsvist beskedent, ser der ud til at være ved at komme mere gang i elproduktion på biomasse.

Kunne du nævne lidt om, hvad der typisk er tale om (f.eks. biologisk/termisk, kun el eller kraftvarme, forbrænding/forgasning/pyrolyse, samfyring eller selvstændige biokedler, entrained flow(støvfyring)/rist/fluid bed/..?). - Gerne bare det du ser som det primære?

Måske betyder den store VE-andel benævnt ”vand” (som jeg antager er vandkraft og måske endda er inkl. noget pumpekraft?), at biomasse-baseret back-up til elsystemet er mindre interessant end i DK?

Der skulle vel ikke ske noget på det område, der interesserer mig mest, hvilket er effektiv og regulerbar elproduktion (evt. som samfyring til fortrængning af kul/dyre træpiller) baseret på termisk forgasning og med recirkulation af næringsstof- og evt. biokoksholdig aske?

  • 2
  • 0

Hvordan går det med udbygningen af fjernvarme i Kina?

Atomkraft udemærker sig jo ved at kunne leverer både el og fjernvarme i enorme mængder, i modsætning til vindmøller, som kun leverer el, står langt fra alting og spredt over store områder.

En gennemsnitlig kapacitestfaktor for vindmøller i 2018 på kun 0,24 mod atomkrafts 0,9 ( i USA er kf i gennemsnit 0,92 for atomkraft), er ikke voldsomt imponerende.

Når atomkraft kan leverer 4 x så meget el, og fjernvarme, på et areal der er 100 x mindre, samt kræve langt mere back-up og lange transmisionsledninger, så er vindmøller jo en absurd ineffektiv metode.
Kun overgået af solceller hvor vi kan stille uret efter hvornår de slukker hver aften og uden at vide om de tænder igen næste morgen ---- fordi det måske regner, eller sner, eller er tåget, eller??

  • 3
  • 14

Det er politikerne og myndighederne der bestemmer.
Hvis en teknologi gives fri vil den vokse eksponentielt indtil behovet er dækket, det vil sige at hvis Kina nu står klar med en ny generation atomkraft og satser på den så vil behovet kunne dækkes indenfor en overskuelig tidshorisont.
Så det er udelukkende et spørgsmål om hvad man ønsker at satse på - for det man vælger vil der nærmest være ubegrænsede vækstmuligheder, måske bliver det med tiden atomkraft der kommer til at dominere i Kina, det bliver interessant at følge :-)

  • 3
  • 7

I dag er der ca. 7 GW kraftvarme baseret på halm o.lign. og ca 7 GW kraftvarme baseret på affaldsforbrænding. Hertil kommer en række mindre biogas-kraftvarmeanlæg. Der er mig bekendt ikke meget gang i forgasningsanlæg i Kina.

  • 3
  • 0

Der er temmelig meget fjernvarme i den nordlige del af Kina, og kraftvarme er en vigtig del af energisystemet. I dag er fjernvarmen i høj grad dækket af kul-fyret kraftvarme, men også en mindre del biomasse-kraftvarme. Der er en del initiativer i gang for at gøre kraftvarmeproduktionen mere fleksibel, blandt med bistand fra Danmark. Et godt overblik over fjernvarmen i Kina kan fås her.

Som bekendt kan man ikke vurdere en teknologi uden at sætte den ind i en systemsammenhæng og derfor giver din sammenligning ikke en dybere indsigt i hvordan det kinesiske energisystem kan udvikle sig rationelt. Der findes efterhånden righoldig litteratur om hvordan systembetragtninger kan inddrages i vurderingen af værdien af forskellige teknologier (f.eks. IEA rapporten "Next Generation Wind and Solar Power") men en samlet vurdering kræver mere omfattende systemanalyser. Det er blandt andet derfor, at CNREC har udviklet en omfattende model af det kinesiske elsystem, hvor blandt andet ressourcebegrænsninger og flaskehalse i transmissionssystemet er inddraget. Se seneste rapport her.

I Kina er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem a-kraft eller VE. Der er muligheder og begrænsninger for alle teknologier, og det gælder om at nå de mål der er sat, på den mest effektive måde (Citat fra den 13. fem-årsplan fra 2015: "We will continue to give impetus to the development of wind and photovoltaic power and provide strong support for solar thermal energy. Focusing particularly on the building of a coastal nuclear power plant belt, we will ensure adequate safety measures are taken in developing demonstration initiatives and projects in nuclear power generation"). Som nævnt i et tidligere blogindlæg har Kina besluttet, at a-kraft kun skal udbygges langs kysten på grund af risikoen for jordskælv inde i landet og på grund af mangel på vand-ressourcer. Derfor vurderes potentialet for a-kraft til 110 - 200 GW. Det konkrete mål er 58 GW for 2020 og der var installeret 44,66 GW ved udgangen af 2018.

  • 3
  • 0

Tak for det grundige svar. Dejligt at høre at fuldlasttimetallet er stigende!

Er det korrekt at antage at tallene kan justeres som nedenstående, hvor første tal er året, andet tal er fuldlasttimer, tredje tal er curtailment (aflæst fra figur) og det sidste er fuldlasttimetallet forudsat at der ikke var blevet spildt noget produktion = FLH/(1-Curtailment)?

2016 1745 17% 2102
2017 1948 12% 2214
2018 2095 7% 2253

Hvis tallene er gennemsnit, så må tallet for nye møller jo være betydeligt højere. Findes der tal på det nogen steder?

  • 1
  • 0

Er det korrekt at antage at tallene kan justeres som nedenstående


Ja, det er korrekt - der kan dog være usikkerhed i den statistiske opgørelse, som kan påvirke tallene lidt.

Hvis tallene er gennemsnit, så må tallet for nye møller jo være betydeligt højere. Findes der tal på det nogen steder?

Der er tal på provins-niveau, men mig bekendt ikke offentligt tilgængelige opgørelser, der har detaljer opdelt på opførelsesår. Tendensen de seneste år har været at have mere fokus på lav-vind mølller, som jo giver en højere benyttelsestid, men hvor stor en del af stigningen i den gennemsnitlige benyttelsestid der skyldes dette, er vanskeligt at sige.

  • 0
  • 0