Patentkontoret bloghoved

Finter til at undgå patentering

Patenter er jo bare én måde at beskytte sine opfindelser på. Forretningshemmeligheder er en anden måde, som nogen gør brug af. Der er fordele og ulemper ved alle metoder. Et problem ved en forretningshemmelighed er, at man i nogle tilfælde kan risikere, at andre kan patentere det man selv allerede har gang i – i hvert fald hvis man har holdt det så hemmeligt, at man ikke kan dokumentere, at det allerede eksisterer.

En moderne myte

Før jeg skiftede karrierevej til at arbejde med patenter, havde jeg som sagt aldrig haft ret meget med den slags at gøre.

Men der er nogle vandrehistorie derude, som jeg alligevel var stødt på. Der var sådan nogle moderne myte, som jeg ikke var sikker på, hvor kommer fra, eller hvem der har fortalt mig – egentlig havde jeg nok hørt dem fra flere forskellige personer igennem tiden, for det er gode historier.

En af de historier lyder, at der en gang var en dansk virksomhed, der havde opfundet noget smart. Noget der var så smart, at de regnede med, at der ikke var andre, der kunne komme på det i nogen nær fremtid. Det var vist nok et kemisk stof. De havde ikke lyst til at patentere det, fordi de ikke havde lyst til at lære nogen andre noget som helst om det stof. De ville hellere videreudvikle på det i fred og håbede på at kunne bruge det i mere end de tyve år, et patent kunne beskytte. Men selvom de gerne ville have det i fred længe, vidste de også godt, at andre før eller siden ville opdage det selv. Så for at sikre sig, at de internationale konkurrenter ikke fik nys om, hvad det nye smarte stof var, og at konkurrenterne heller ikke kunne komme til at tage patent på det, besluttede den danske virksomhed at offentliggøre deres opfindelse. Det virkede jo ikke ligefrem som en smart måde at holde på en hemmelighed, men de valgt at offentliggøre det i en dansk lokalavis, der ellers ikke havde noget med kemiske stoffer at gøre. Derfor var der heller ikke nogen konkurrenter, der opdagede, at det var udgivet i det her lokalblad – i hvert fald ikke før konkurrenterne en skønne dag forsøgte at tage patent, og den danske virksomhed så kunne bevise, at opfindelsen slet ikke var ny.

Myter skal vist nok have en morale, og jeg er ikke helt sikker på, hvad den er i det her tilfælde. Måske at det er godt at kunne et sprog, som der ikke er ret mange mennesker, der kender til? Eller at lokalaviser kan bruges til meget mere end at pakke sine fish n’ chips ind i?

Sandheden bag myten

En dag i min evindelige eksamenslæsning faldt jeg over en reference til en afgørelse, som lød vældig meget, som den der gode vandre historie. Så jeg noterede mig for, at jeg ved senere lejlighed måtte slå sagen T165/96 op.

Referencen der pludselig mindede mig om en historie jeg havde hørt før. Foto fra bogen Reference to the European Patent Convention af Jelle Hoekstra. Illustration: Louise Floor Frellsen

Den er god nok. Den danske virksomhed var Novo Nordisk. Det smarte kemiske stof var et enzym, der kan bruges i forbindelse med vask og forberedelse af denimstof. Udgivelsen i det lille lokale blad var artiklen ”Enzymatisk Vask” udgivet i Folkebladet tilbage i 19 Januar 1988.

Illustration: Kranich17 via Pixabay

Konkurrenten, der endte med også at komme frem til brugen af det her enzym i tøjvask blev den franske virksomhed Cayla, der indleverede ansøgningen i 1989. Så desværre for Novo Nordisk blev det altså ikke mange år, de kunne have konceptet i fred bare fordi, de havde holdt det ”hemmeligt” med en lokal publikation.

Gælder det at udgive det lokalt?

Men virkede det så overhovedet? Man kunne mene – og det var netop det Caylas repræsentant argumenterede for – at udgivelse af teknisk materiale i et dansk lokalblad ikke i praksis er en offentliggørelse. Man kan jo ikke være sikker på, at der er nogen af dem, der modtager bladet, der gad at læse artiklen, og selv hvis de gjorde, kunne det jo godt være, at der ikke er nogen af læserne, der faktisk har den tekniske viden til at forstå, det der er blevet beskrevet. Er det så overhovedet rimeligt, at det skal have lov til at forhindre andre i et få et patent?

Der var ikke nogen slinger i valsen i svaret fra EPOs side: selvfølgelig er det stadig en del af den kendte teknik. Der er ikke nogen begrænsninger på sprog eller geografi af en publikation, så længe den er offentlig. Der var ikke noget, der gjorde Folkebladet fortroligt og enhver fagmand, der kom i nærheden af det, kunne frit udnytte den trykte information.

Der er ikke et minimumsantal på hvor mange, der skal have haft adgang til information. Selv hvis der var, er 24 000 kopier trykt og distribueret ikke lige frem noget, man kan kalde hemmeligt.

Cayla argumenterede i forsvaret for deres patentansøgning også for, at det ville være ekstraordinært svært for en fagmand at finde informationen. Der er naturligvis en pointe i, at i 1988 hvor der ikke har ligget en online version af artiklen, som man kunne finde frem til med en søgemaskine, har det i praksis været umuligt for den franske konkurrent at finde den lille artikel i en dansk lokalavis. Det ændrer dog ikke på, at teksten har været offentlig tilgængelig, for enhver der ville læse den.

EPO lagde i deres beslutning også vægt på, at det ville være problematisk, hvis der for hver eneste sag skulle vurderes, om et dokument er nemt nok at finde til, at det tæller med. Derfor er reglen, at hvis det er offentligt tilgængeligt, så er det en del af den kendte teknik uanset hvor og hvordan det er tilgængeligt.

Derfor virkede strategien med at offentliggøre et sted, hvor man håber på, at konkurrenter ikke finder det, og så gøre dem opmærksom på det, efter de har ansøgt om patent. I hvert fald, hvis målet er at forhindre konkurrenten i at få et patent. Men efter sagen var kørt kunne alle – både Novo Nordisk, Cayla og enhver anden, der nu havde fået nys om enzymet – gå ud og bruge det i vasken af denimstof for at få cowboybukser med de helt rigtige nuancer.

Har I nogle tilsvarende myter i jeres brancher?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hans Haraldsted metoden, er vist kendt, blandt de fleste opfindere i DK. Men hvor meget beskytter den egentligt?

Som jeg husker den oprindelige metode , var formålet at når man havde indsendt en patentansøgning, som man ikke betalte ekspiditionsgebyr for, kunne andre ikke opnå patent på samme. Da gebyret ikke var betalt, blev det ikke offentliggjort.

Altså nogenlunde samme effekt, med uden offentliggørelse. (Der var vist også nogle andre variationer og muligheder)

Virker denne metode stadig?

  • 5
  • 0

Hej Louise

God historie om at undgå patent. Jeg mindes at have hørt at man kan lave en anden form for produktbeskyttelse al'a varemærkebeskyttelse (produktbeskyttelse?).

Så undgår man at skulle søge om patent, i hvert fald i første omgang.

Kender du til lignende historier hvor dette trick er benyttet?

  • 2
  • 0

Det fik patentdirektoratet hurtig sat en stopper for, så nu skal betalingen ske senest 30 dage efter indleverings datoen, ellers skal man betale 700 kr ekstra. Jeg forsøgte at få "ing.dk" til at offentliggøre min opfindelse, for at forhindre andre i, at lukrere på den. Det fik jeg ingen svar på. Det endte med, at jeg bare sendte ideen til nogle bådeklubber. I en lystbådehavn så jeg 5 gæstesejlere fortøjet ud for hinanden, og tænkte at en cirkelhavn, som er nem at etablere og fjerne igen, måske kunne løse problemet. Den sender jeg gerne til enhver som er interesseret, hvis jeg får mail-adr.

  • 3
  • 1

Jeg tror ikke at HHH metoden, som du beskriver den vil virke sådan i dag. Man kan ikke få både i pose og i sæk på den måde, at det ikke bliver offentliggjort, men at det alligevel giver beskyttelse.

Hvis man indleverer en ansøgning og trækker den tilbage (i god nok tid) inden publiceringen, så vil den ganske rigtigt ikke blive offentliggjort. En tilbagetrækning kan i praksis godt ske ved, at man ikke betaler gebyrerne. Men hvis ikke den er blevet offentliggjort, vil den heller ikke være en del af den kendte teknik, og så kan den ikke forhindre andre i at søge patent senere.

Nu gætter jeg bare, men måske er en del af tricket, at man indenfor prioritetsåret stadig kan bruge den tidlige dato fra indleveringen, selvom man ikke har betalt gebyr eller har fået opfindelsen offentliggjort via den første ansøgning. Så selvom den første ansøgning er faldet, fordi man ikke betalte gebyr, kan dens dato godt beholdes, hvis den ”genindleveres” inden for et år.

Et eksempel kunne være: Man indleverer sin ansøgning P1. Man betaler ingen gebyr og derfor bliver den trukket tilbage og ikke publiceret.

Hvis det ikke virker som om, den vil være relevant, kan man så bare lade være med at gøre mere, opfindelsen er ikke blevet offentliggjort. Hvis man heller ikke har offentliggjort noget om den på andre måder, er der ikke nogen kendt teknik og i patenthenseende er det som om den ikke findes. Så kan man altid indlevere en ny ansøgning senere – men det vil konkurrenter også kunne gøre.

Hvis man derimod hører om at en konkurrent skulle have indleveret en ansøgning eller begynder at arbejde på noget af det samme, kan man inden for et år af at P1 blev indleveret (uanset om man betalte eller ej) indlevere P2, som kræver prioritet fra P1. Fordi den har prioritet, får P2 så den tidlige dato fra P1, selvom P1 var faldet.

P2 skal der betales for og den vil blive offentliggjort og referer til P1 som så også bliver kendt.

I det tilfælde er tricket så, at man har sat sig på datoen for P1, men venter med at betale til man er sikker på, at det er relevant med P2. Det er faktisk en helt normal procedure for mange. Det behøver heller ikke at være for at vente og se, hvad der sker hos konkurrenter, men hvis man selv er ved at videreudvikle på opfindelsen, så man ved, at der vil være nogle flere detaljer med i P2, er der ikke nogen grund til at betale for at få sagsbehandlet på P1. Derfor kan man så undlade at betale gebyrerne, da det ikke er nødvendigt for at få sikret datoen.

  • 2
  • 0

Hej Claus

Jeg har desværre ikke lige nogle gode historier knyttet til det, men jeg vil tro, at den type anderledes beskyttelse du tænker på er brugsmodeller.

Brugsmodeller bliver nogle gange kaldt ”det lille patent”. Jeg har kun haft meget lidt med dem at gøre, men har nogle gange stødt på dem i søgninger. De er som udgangspunkt skrevet ligesom patenter og skal handle om det tekniske og have krav og figurer ligesom et patent. Brugsmodellen holder i op til 10 år, så kortere end patentet og det behøver ikke at blive prøvet – som standard vurdere myndigheden altså ikke gyldigheden af brugsmodellen, når den bliver indleveret. Det betyder, at det er billigere og går hurtigere at få den udstedt, men det betyder også, at hvis man en dag vil til at håndhæve sin brugsmodel, risikere man at det først er dér man finder ud af om ens brugsmodel faktisk opfylder kravene til nyhed. Danske brugsmodeller kan heller ikke dække processer, så det bliver netop en ”produktbeskyttelse” af en art.

Der er vist mulighed for, at man kan lave en brugsmodel om til en patentansøgning, og brugsmodeller kan i hvert fald give prioritet til senere patentansøgninger.

  • 2
  • 0

En potentiel mulighed er at skrive en novelle (f.eks. sci-fi), hvor opfindelsen er beskrevet, og så udgive den i et blad eller en novellesamling med lav cirkulation.

Denne artikel beskriver nogle eksempler, der er afvist, fordi de (ofte meget) tidligere var beskrevet i science fiction. Den nævner også, at Karl Krøyer fik afslag på en ansøgning om at hæve sunkne skibe ved at pumpe skumplastkugler (Krøyerkugler, som de blev kaldt i min barndom) ind i dem, fordi en Anders And historie af Carl Barks lader Anders hæve et skib ved at pumpe bordtennisbolde ind i det.

  • 9
  • 0

@ Louise, jeg har artiklen vedr. HHH metoden skrevet af Haraldsted, hvis du er interesseret i en kopi. Dengang hed opfinderforeningen DAFO.

  • 1
  • 2

Patenter herunder brugsmodel. varemærker og design (mønsterbeskyttelse) - også kaldet IPR - har altid været de "anerkendte" metoder til at beskytte sit eget produkt for især større/internationale producenter. Men ophavsret og markedsføringsloven har ligeledes kunne bruges på samme måde - især Danmark.

"Finter" er anden måde - ofte billigere - måde at beskytte sit produkt på. Især hvis man skal sælge sin produktidé, eller hvis man ikke ønsker at offentliggøre sin idé overfor andre konkurrenter.

Patentbureauer, Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologisk Institut Innovation har gennem mange år orienteret opfindere og produktudviklere om det komplicerede univers.

Orienteringen om "finter" har bl.a. indeholdt:

Hemmeligholdelse og hemmeligholdelsesaftaler (Non Disclosure)

Offentliggørelse af idéen i "Dansk Hønseavler Tidende", hvis det findes. Metoden kan bruges af større virksomheder, der ikke ønsker at offentliggøre, men heller ikke at lade muligheden for IPR beskytte stå åben.

Haraldsted og brugsmodel, hvor man "beskytter" sin idé, indtil en aftale eller vurdering af idéens potentiale er afklaret. Brugsmodel er enkel og koster kun få kroner, men bagdel er, at man selv skal huske at trække ansøgning tilbage inden offentliggørelse, og at en køber af idéen har slået til/en ny køber er på banen. Haraldsted kræver, at man er god til at skrive patenter, hvis patentet skal have værdi. Eller være en trussel for køber ! Endelig er patenter / IPR jo kun gældende i de lande, som man har ansøgt i ! Man kan ikke søge eneret i andre lande, men kan jo producere i et vist omfang.

Endelig skal man jo overveje at undlade beskyttelse af produkter med forventet kort levetid. Her er IT ofte blevet nævnt, men når kanter om et ikon kan komme op i store amerikanske retssager, så er det altså potentialet og værdien, som kan afgøre en beskyttelse eller måske vigtigst: En nyhedsundersøgelse !

Bent Jensen, bent3700@gmail.com

  • 3
  • 1

Jeg regner med, at man bare uploader det til github og så er der offentliggjort. Stort set alt open source software uploades til github for at offentliggøre det. Tror det også er muligt at uploade andet, f.eks. open hardware.

Jeg er derimod ikke sikker på, at det er nok at offentliggøre det på ens egen hjemmeside - men er det det? Måske kan Louise svare på det? Hvis man tilføjer siden til google, er det jo på sin vis en offentliggørelse. Men det kan diskuteres om der er tidsstempling.

Tror desuden man skal passe på med google. Inden man tager patent, og offentliggør noget, så søger man ofte på google, for at se om andre har opfundet noget tilsvarende. Det betyder, at google sætter søgningen på typiske søgninger. Og en konkurent, kan måske få opfindelsen som søgeforslag, selvom det ikke er offentliggjort endnu.

  • 2
  • 5

Jeg fik engang en historie om Novo Nordisk også. Det skulle dreje sig om deres penne til insulin hvor de gerne ville undgå at konkurrenter kunne tage patent. De udgav derfor en artikel i et udenlandsk fagblad (Indisk tror jeg). Jeg kan dog ikke finde kilder på dette pt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten