Findes der ikke objektiv videnskab?

Landbrugspakken og forskningsuafhængighed

I sidste og forrige uge var regeringens landbrugspakke fra 2016 - igen, igen - i vælten, efter at forskeren Bjørn Molt Petersen i Berlingske fremlagde en meget omfattende analyse, der fundamentalt sætter spørgsmålstegn ved det videnskabelige grundlag for pakken.

Som jeg beskrev her på bloggen, var sagen forrige søndag aften i Deadline på DR2. Her kom det frem, at forskere fra Aarhus Universitet, der er enige med Bjørn Molt Petersens analyse, angiveligt efter indblanding fra Aarhus Universitets rektor og en dekan var blevet bedt om ikke at stille op i Deadline.

Denne udlægning var Anders Correll (Presse- og kommunikationschef på Aarhus Universitet) og Niels Krause-Kjær (vært på Deadline) ikke helt enige om:

Kære Anders. Giv venligst et udførligt referat af møde søndag formiddag på AU om håndteringen af denne sag og definer derefter ‘på nogen måde’— Niels Krause-Kjær (@krausekjaer) 27. november 2017

I forlængelse af denne episode spurgte jeg afslutningsvis, "hvis ikke universitetsforskere længere er frie og uafhængige, hvor skal vi så søge hen for at finde objektive svar på komplicerede spørgsmål?".

Trump og kamikaze

Dette kommenterede Hans Hauge onsdag i sidste uge i Berlingskes "Groft sagt"-spalte. Hauge undres bl.a. over "at der i 2017 endnu findes naive mennesker, som tror, at der findes objektive svar på komplicerede spørgsmål".

Underforstået: I et kompliceret spørgsmål som landbrug og miljø kan man ikke regne med, at nogen objektivt kan eller vil sige, hvad der er rigtigt eller forkert - idet alle har en direkte eller indirekte interesse i at fremme et bestemt syn på sagen.

På den ene side forekommer der at være et gran af sandhed i udsagnet - at der er store politiske og økonomiske interesser i spørgsmålet, hvilket nødvendigvis må have en indflydelse på videnskaben. Eller hvad vi nu skal kalde det, hvis udkommet har været politisk dikteret.

På den anden side forekommer det også at være et kamikaze-agtigt syn på videnskaben, at ingen længere skulle kunne sige, hvad der er rigtigt eller forkert, op eller ned, venstre eller højre. Hvis jeg ikke objektivt og rationelt kan forklare mine interesser og ønsker via videnskaben, sår jeg tvivl om al videnskab.

Det er næsten Trump'sk - hvis alting foregår (nede) på mit niveau, er mine chancer bedre.

Hurtige svar og lavthængende forskningsfrugter

Samtidig er det dog vigtigt at betone, at forskere i dag evig og altid er på jagt efter midler til de næste lønsedler og den næste tids forskning. Mere og mere erfarne forskere er ikke længere finansieret af universiteternes basismidler, men skal selv finde midlerne eksternt.

Dette er en udvikling, der peger i retning af, at fastansættelser i universitetsforskning i fremtiden vil blive en saga blot.

Læs også: Er det værd at blive i forskning?

Det er bekymrende, da korte og usikre ansættelser nemt kan være kilde til ringe forskning og til, at det kun er de lavthængende frugter, som plukkes. Eller til, hvis presset og usikkerheden bliver for store, at konklusionerne hurtigt kommer til at passe med hypoteserne, så arbejdet kan publiceres eller leveres videre til dem, der har betalt og bestilt.

Videnskaben er objektiv

Det er ofte den videnskab, der nemmest kan kobles til samfundsforhold og politik, der dækkes i den offentlige diskurs, som vi har set det i tilfældet med landbrugspakken. I sammenblandingen af forskning og videnskab med ikke-videnskabelige interesser, f.eks. politiske, udfordres videnskabens objektivitet, specielt når disse interesser samtidig helt eller delvist betaler for det videnskabelige input.

Det ændrer imidlertid ikke på, at videnskaben i sin natur er objektiv. Metoder, antagelser og præmisser samt de resultater, de leder til, kan på objektiv vis belyses, og det er da muligt at sige, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man ønsker dét.

Men med forskning, der i stigende grad konkurrenceudsættes - som bl.a. miljø- og fødevareministeren ønsker, og hvilket korte og usikre ansættelsesforhold for stadig mere erfarne universitetsforskere er udtryk for - forbedres forholdene for objektiv videnskab ikke. Dette gør forskere afhængige af hurtigt at finde de "rigtige" svar, så den næste bevilling kan komme i hus, ligesom at det kan gøre dem afhængige af ikke-videnskabelige interesser.

Det tænker de politikere, der faktisk er interesseret i objektiv videnskab, forhåbentlig meget grundigt over, når de beslutter den fremtidige politik på området.