close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Findes der ikke objektiv videnskab?

Landbrugspakken og forskningsuafhængighed

I sidste og forrige uge var regeringens landbrugspakke fra 2016 - igen, igen - i vælten, efter at forskeren Bjørn Molt Petersen i Berlingske fremlagde en meget omfattende analyse, der fundamentalt sætter spørgsmålstegn ved det videnskabelige grundlag for pakken.

Som jeg beskrev her på bloggen, var sagen forrige søndag aften i Deadline på DR2. Her kom det frem, at forskere fra Aarhus Universitet, der er enige med Bjørn Molt Petersens analyse, angiveligt efter indblanding fra Aarhus Universitets rektor og en dekan var blevet bedt om ikke at stille op i Deadline.

Denne udlægning var Anders Correll (Presse- og kommunikationschef på Aarhus Universitet) og Niels Krause-Kjær (vært på Deadline) ikke helt enige om:

I forlængelse af denne episode spurgte jeg afslutningsvis, "hvis ikke universitetsforskere længere er frie og uafhængige, hvor skal vi så søge hen for at finde objektive svar på komplicerede spørgsmål?".

Trump og kamikaze

Dette kommenterede Hans Hauge onsdag i sidste uge i Berlingskes "Groft sagt"-spalte. Hauge undres bl.a. over "at der i 2017 endnu findes naive mennesker, som tror, at der findes objektive svar på komplicerede spørgsmål".

Underforstået: I et kompliceret spørgsmål som landbrug og miljø kan man ikke regne med, at nogen objektivt kan eller vil sige, hvad der er rigtigt eller forkert - idet alle har en direkte eller indirekte interesse i at fremme et bestemt syn på sagen.

På den ene side forekommer der at være et gran af sandhed i udsagnet - at der er store politiske og økonomiske interesser i spørgsmålet, hvilket nødvendigvis må have en indflydelse på videnskaben. Eller hvad vi nu skal kalde det, hvis udkommet har været politisk dikteret.

På den anden side forekommer det også at være et kamikaze-agtigt syn på videnskaben, at ingen længere skulle kunne sige, hvad der er rigtigt eller forkert, op eller ned, venstre eller højre. Hvis jeg ikke objektivt og rationelt kan forklare mine interesser og ønsker via videnskaben, sår jeg tvivl om al videnskab.

Det er næsten Trump'sk - hvis alting foregår (nede) på mit niveau, er mine chancer bedre.

Hurtige svar og lavthængende forskningsfrugter

Samtidig er det dog vigtigt at betone, at forskere i dag evig og altid er på jagt efter midler til de næste lønsedler og den næste tids forskning. Mere og mere erfarne forskere er ikke længere finansieret af universiteternes basismidler, men skal selv finde midlerne eksternt.

Dette er en udvikling, der peger i retning af, at fastansættelser i universitetsforskning i fremtiden vil blive en saga blot.

Læs også: Er det værd at blive i forskning?

Det er bekymrende, da korte og usikre ansættelser nemt kan være kilde til ringe forskning og til, at det kun er de lavthængende frugter, som plukkes. Eller til, hvis presset og usikkerheden bliver for store, at konklusionerne hurtigt kommer til at passe med hypoteserne, så arbejdet kan publiceres eller leveres videre til dem, der har betalt og bestilt.

Videnskaben er objektiv

Det er ofte den videnskab, der nemmest kan kobles til samfundsforhold og politik, der dækkes i den offentlige diskurs, som vi har set det i tilfældet med landbrugspakken. I sammenblandingen af forskning og videnskab med ikke-videnskabelige interesser, f.eks. politiske, udfordres videnskabens objektivitet, specielt når disse interesser samtidig helt eller delvist betaler for det videnskabelige input.

Det ændrer imidlertid ikke på, at videnskaben i sin natur er objektiv. Metoder, antagelser og præmisser samt de resultater, de leder til, kan på objektiv vis belyses, og det er da muligt at sige, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man ønsker dét.

Men med forskning, der i stigende grad konkurrenceudsættes - som bl.a. miljø- og fødevareministeren ønsker, og hvilket korte og usikre ansættelsesforhold for stadig mere erfarne universitetsforskere er udtryk for - forbedres forholdene for objektiv videnskab ikke. Dette gør forskere afhængige af hurtigt at finde de "rigtige" svar, så den næste bevilling kan komme i hus, ligesom at det kan gøre dem afhængige af ikke-videnskabelige interesser.

Det tænker de politikere, der faktisk er interesseret i objektiv videnskab, forhåbentlig meget grundigt over, når de beslutter den fremtidige politik på området.

Jakob Rosenkrantz de Lasson
er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)

Hvis jeg ikke husker helt forkert, så var det Danmarks Miljøundersøgelsersom blev skabt, ovenpå udsendelsen med de døde hummere i slutfirserne.
Politikerne ville have en vandmiljøplan i løbet af kort tid. Da universiteterne ikke kunne levere et resultat de kunne stå inde for, på så kort tid, så hyrede man selv nogle folk, som havde bedre tid og/eller var mere villige.
Så for 30 år siden fik universitestsforskerne et vink med en vognstang, om hvad der sker, hvis man går for meget op i detaljer, som grundlag, og kvalitet.

  • 3
  • 1

På Island har man en maskine som laver CO2 om til sten. Sådanne sten findes også i naturen, de kaldes stenkul. Er dette seriøs videnskab?

  • 1
  • 7

.... jeg kender har måttet springe fra tue til tue ......ligesom os andre i industrien.

Forskellen er, at forskerene har måttet søge efter nye kilder til at finansiere deres videre forskning....vi andre har måttet skifte job, når pengekasserne tørrede ud og eller for at få lønforhøjelser.

  • 3
  • 3