close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Findes der ikke objektiv videnskab?

Landbrugspakken og forskningsuafhængighed

I sidste og forrige uge var regeringens landbrugspakke fra 2016 - igen, igen - i vælten, efter at forskeren Bjørn Molt Petersen i Berlingske fremlagde en meget omfattende analyse, der fundamentalt sætter spørgsmålstegn ved det videnskabelige grundlag for pakken.

Som jeg beskrev her på bloggen, var sagen forrige søndag aften i Deadline på DR2. Her kom det frem, at forskere fra Aarhus Universitet, der er enige med Bjørn Molt Petersens analyse, angiveligt efter indblanding fra Aarhus Universitets rektor og en dekan var blevet bedt om ikke at stille op i Deadline.

Denne udlægning var Anders Correll (Presse- og kommunikationschef på Aarhus Universitet) og Niels Krause-Kjær (vært på Deadline) ikke helt enige om:

I forlængelse af denne episode spurgte jeg afslutningsvis, "hvis ikke universitetsforskere længere er frie og uafhængige, hvor skal vi så søge hen for at finde objektive svar på komplicerede spørgsmål?".

Trump og kamikaze

Dette kommenterede Hans Hauge onsdag i sidste uge i Berlingskes "Groft sagt"-spalte. Hauge undres bl.a. over "at der i 2017 endnu findes naive mennesker, som tror, at der findes objektive svar på komplicerede spørgsmål".

Underforstået: I et kompliceret spørgsmål som landbrug og miljø kan man ikke regne med, at nogen objektivt kan eller vil sige, hvad der er rigtigt eller forkert - idet alle har en direkte eller indirekte interesse i at fremme et bestemt syn på sagen.

På den ene side forekommer der at være et gran af sandhed i udsagnet - at der er store politiske og økonomiske interesser i spørgsmålet, hvilket nødvendigvis må have en indflydelse på videnskaben. Eller hvad vi nu skal kalde det, hvis udkommet har været politisk dikteret.

På den anden side forekommer det også at være et kamikaze-agtigt syn på videnskaben, at ingen længere skulle kunne sige, hvad der er rigtigt eller forkert, op eller ned, venstre eller højre. Hvis jeg ikke objektivt og rationelt kan forklare mine interesser og ønsker via videnskaben, sår jeg tvivl om al videnskab.

Det er næsten Trump'sk - hvis alting foregår (nede) på mit niveau, er mine chancer bedre.

Hurtige svar og lavthængende forskningsfrugter

Samtidig er det dog vigtigt at betone, at forskere i dag evig og altid er på jagt efter midler til de næste lønsedler og den næste tids forskning. Mere og mere erfarne forskere er ikke længere finansieret af universiteternes basismidler, men skal selv finde midlerne eksternt.

Dette er en udvikling, der peger i retning af, at fastansættelser i universitetsforskning i fremtiden vil blive en saga blot.

Læs også: Er det værd at blive i forskning?

Det er bekymrende, da korte og usikre ansættelser nemt kan være kilde til ringe forskning og til, at det kun er de lavthængende frugter, som plukkes. Eller til, hvis presset og usikkerheden bliver for store, at konklusionerne hurtigt kommer til at passe med hypoteserne, så arbejdet kan publiceres eller leveres videre til dem, der har betalt og bestilt.

Videnskaben er objektiv

Det er ofte den videnskab, der nemmest kan kobles til samfundsforhold og politik, der dækkes i den offentlige diskurs, som vi har set det i tilfældet med landbrugspakken. I sammenblandingen af forskning og videnskab med ikke-videnskabelige interesser, f.eks. politiske, udfordres videnskabens objektivitet, specielt når disse interesser samtidig helt eller delvist betaler for det videnskabelige input.

Det ændrer imidlertid ikke på, at videnskaben i sin natur er objektiv. Metoder, antagelser og præmisser samt de resultater, de leder til, kan på objektiv vis belyses, og det er da muligt at sige, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man ønsker dét.

Men med forskning, der i stigende grad konkurrenceudsættes - som bl.a. miljø- og fødevareministeren ønsker, og hvilket korte og usikre ansættelsesforhold for stadig mere erfarne universitetsforskere er udtryk for - forbedres forholdene for objektiv videnskab ikke. Dette gør forskere afhængige af hurtigt at finde de "rigtige" svar, så den næste bevilling kan komme i hus, ligesom at det kan gøre dem afhængige af ikke-videnskabelige interesser.

Det tænker de politikere, der faktisk er interesseret i objektiv videnskab, forhåbentlig meget grundigt over, når de beslutter den fremtidige politik på området.

JakobRosenkrantz de Lasson
er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)

Hvis jeg ikke husker helt forkert, så var det Danmarks Miljøundersøgelsersom blev skabt, ovenpå udsendelsen med de døde hummere i slutfirserne.
Politikerne ville have en vandmiljøplan i løbet af kort tid. Da universiteterne ikke kunne levere et resultat de kunne stå inde for, på så kort tid, så hyrede man selv nogle folk, som havde bedre tid og/eller var mere villige.
Så for 30 år siden fik universitestsforskerne et vink med en vognstang, om hvad der sker, hvis man går for meget op i detaljer, som grundlag, og kvalitet.

  • 3
  • 1

På Island har man en maskine som laver CO2 om til sten. Sådanne sten findes også i naturen, de kaldes stenkul. Er dette seriøs videnskab?

  • 1
  • 7

.... jeg kender har måttet springe fra tue til tue ......ligesom os andre i industrien.

Forskellen er, at forskerene har måttet søge efter nye kilder til at finansiere deres videre forskning....vi andre har måttet skifte job, når pengekasserne tørrede ud og eller for at få lønforhøjelser.

  • 3
  • 3

Den videnskabelige metode er én stor erkendelse af, af forskere kun er mennesker, og derfor er underlagt alverdens fejlkilder og uvedkommende påvirkninger. Derfor er der i princippet ingen der tror på noget, før det er forgæves forsøgt skudt i sænk talrige gange, og helst med andre metoder.
På den måde er intet videnskabeligt arbejde objektivt, men derfor kan systemet som helhed godt være objektivt, og det synes jeg at der er grund til at tro, at det er.

  • 5
  • 0

Jo videnskab er som metode objektiv, men man skal huske at videnskaben ikke har nogen objektiv mening om tingene, så om de resultater og konklusioner man kommer frem til er gode eller dårlige, om tallene er høje eller lave, er ene og alene baseret på subjektive følelser og personlig mening.

  • 0
  • 0

Desværre er videnskaben under angreb "indfra".

Et godt eksempel er tosserne på humainora der render rundt og forsøger at fortolke verdene med socialkonstruktivistiske briller. Hvor er jeg bare træt af udtryk som:

"Den ene mening kan være lige så god som den anden" , eller endnu være "jeg føler ikke at.....(fyld selv på her)" Det er bare udtryk der får det til at løbe koldt ned at ryggen på mig - vi risikerer at ende i middelalderen 2.0

Det er da rigtigt, at sociale konstruktioner defineres af dem der deltager i disse, men lad nu for fa..... være med at bære dette over i naturvidenskaben. I den "rigtige" verden går en stjerne supernova, ligegyldigt hvad iagttagerne ellers syntes.

Jeg læste for nyligt om en undersøgelse blandt politikere, hvor et klart overtal ikke mente at videnskabelige fakta ville påvirke aller ændre deres mening. Nu kan jeg ikke finde den Danske undersøgelse, men se her: https://videnskab.dk/kultur-samfund/forske...

Det er saftsusemig en farlig udvikling der skriger på færre humanister og flere rationelle teknikere i statsadministrationen.

Tendensen underbygges desværre yderligere af politikerne og deres embedsmænds grimme og udemokratiske tendens til at starte med en holdning, hvorefter man cherrypicker sig lige præcis de argumenter der understøtter denne uden at se på helheden. Prøv at læse "Mørkelygten" af Jesper Tynell. ("Mørkelygte" er embedsmandsudtryk der betyder at man skjuler sandheden bag halve sandheder, med andre ord "løgn" i praktisk omend ikke juridisk forstand)

Så: Ja, videnskaben (naturvidenskaben) er neutral, og hvis resultater fortolkes neutralt kan man vel sige at (natur)videnskaben er neutral. Det må være vores opgave at bevare naturvidenskabens neutralitet og objektivitet - husk det næste gang I stemmer!

  • 3
  • 0

Så: Ja, videnskaben (naturvidenskaben) er neutral, og hvis resultater fortolkes neutralt kan man vel sige at (natur)videnskaben er neutral. Det må være vores opgave at bevare naturvidenskabens neutralitet og objektivitet - husk det næste gang I stemmer!


Den videnskabelige metode er i hvert fald det mest objektive vi har. Men blot det at vi er nødt til at forstå verden i små bidder gør at lidt af objektiviteten ryger der. Vores verdener består af små bidder. Men verden er en helhed.

  • 1
  • 0

Men blot det at vi er nødt til at forstå verden i små bidder gør at lidt af objektiviteten ryger der.

Klart og i et velfungerende demokrati udnytter man jo netop embedsværket til at skabe sig overblikket - ikke først at skabe sig overblikket og derefter at bruge dette til at skære fakta til så de enkelte stumper ligner noget andet end de er - det er simpelthen undergravende for den demokratiske proces.
(Shhhh - var der nogle der lige hviskede "vandmiljø" eller "F35" eller..... ?)

  • 3
  • 0