Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Find N fejl

Bane.dk skal igang med en hovedrenovering af banestrækningen fra Ringsted-Korsør.

Det er en større omgang

Illustration: Bane.dk

Hvis man stadig ikke helt har forstået omfanget, kan man fundere lidt over at lyntoget til Aalborg i perioder skal via Tølløse.

En eller anden Bane.dk medarbejder har i VVM ansøgningen til trafikstyrelsen opgivende skrevet "Alle signaler flyttes på nær 3 stk." med en træt skelen til den anden papirbunke på skrivebordet, Signalprogrammet, der fjerner selvsamme signaler om føje år.

I VVM ansøgningen et af arbejderne beskrevet som "Jord- og afvandingsarbejder, inkl. en lokal blødbundsudskiftning (tørv/gytje) på 60 m ved Forlev (km 95.595 – 95.655) under/i banedæmningen".

Jeg kan varmt anbefale at man læser op på den delopgave i Ingeniørens Kulturarv.

Årsagen til dette blogindlæg er at jeg idag fra en nabo, ikke fra bane.dk men en anden nabo, hørte jeg skal have en "arbejds/materielplads" som nabo i et par år.

Det gav jeg mig naturligvis til at undersøge og fandt i den forbindelse VVM ansøgningen hos Trafikstyrelsen, som også har leveret billedmaterialet til hjemmesiden.

Projekteringen er foretaget af Cowi, som aldrig forsømmer en lejlighed til at brøste sig af deres evner indenfor GeoInformatik og den slags.

Jeg ved ikke om det er fordi de har brugt et mindst to år gammelt ortofoto, hvor vores hus endnu ikke er bygget, at vi intet har hørt om projektet, men det er nærmest en mindre detalje i forhold til detaljerne.

Her er en lille øvelse for læserne, taget direkte fra Bilag B, som indsendt til Trafikstyrelsen:

Illustration: COWI

Det olivengrønne område er de arbejds/materielpladser man planlægger, den gule farve er adgangsvejen dertil.

Find N fejl.

Hvis man har brug for lidt hjælp, kan man evt. lege lidt med indstillingerne i MiljøGIS.

Der er helt klart nogen der skylder kvajebajer hos Cowi.

Løsning:

Ok, den var åbenbart svær:

De lysegrå linier der slynger sig hen over den med olivengrønt udpegede oplagsplads kommer fra det der i gamle dage hed "FOT" kortet og er en frihåndstegning af en flere meter høj skrænt.

Illustration: MiljøGIS/Geodatastyrlesen

(Fra: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?selectorgroups=grundkort&mapext=64734...)

Nu om dage kan vi, takket være den med LIDAR producerede højdemodel som er en del af de åbne geodata, se situationen meget mere præcist uden at tage gummistøvler på:

Illustration: MiljøGIS/Geodatastyrlesen

(Fra: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?selectorgroups=grundkort&mapext=64734...)

Hvis Cowi havde gjort sig den umage, ville de have opdaget at over ⅓ af den oplagsplads de har udpeget hælder 45° og at den adgangsvej de har tegnet rider på "ryggen" af samme skråning.

(Hvis Cowi ønsker at forklare sig indsætter jeg gerne forklaringen her)

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bane.dk måler alting i km langs skinnerne, det røde "93+600" angiver afstanden i kilometer fra Generaldirektørens fyldepen eller hvor man nu engang har valgt at at starte fra.

Mit gæt er at kortet vender "på hovedet" for at få disse bane-km til at stige fra venstre mod højre, enten fordi sådan har man altid gjort, eller fordi det foreskriver banenorm N° 3.141592.

Jeg anser derfor ikke det som en fejl.

  • 2
  • 0

Jeg synes det ser underligt at adgangsvejen til arbejdsarealet foregår via togskinnerne. Er der både plads til tog/togskinner og til en vej til lastbiler ved siden af hinanden???

Derudover kan jeg godt se, at matrikelkortet er blevet opdateret i mellemtiden.

  • 0
  • 0

Skal den gule farve tolkes således, at de vil ekspropriere baneareal, som de allerede selv ejer? Og burde de ikke nøjes med at ekspropriere vejadgang hen over den nydelige ejendom, umiddelbart syd for banen?

  • 1
  • 0

Jeg synes det ser underligt at adgangsvejen til arbejdsarealet foregår via togskinnerne. Er der både plads til tog/togskinner og til en vej til lastbiler ved siden af hinanden???

Det er den sidste stump af den gamle Slagelse-Skælskør/Næstved bane der skal fjernes som en del af disse arbejder, så det giver god mening. Den skraverede blå trekant skal blive til et regnvandsbassin, så der skal køres noget jord bort undervejs.

  • 2
  • 0

Jeg er arbejdsramt, men som jeg husker det fra DSBs gamle sikkerhedsreglement af 19-hvidkål. Udgør københavn den ene af to "nul" punkter for DSBs to store strækninger : København-Fredericia. Den anden er Fredericia-Frederikshavn.

København H er tæt på km nul. - jeg kan skisme ikke huske præcis hvor den er placeret.

Dette udgør samtidig også den måde stræknignen skal "læses på" , hvis der skal angives en retning.

  • 1
  • 0

Ja, det er en ret stejl vej de skal lave . Jeg tror at de bliver nødt til at gå på langs ad skrænten på nordsiden, da skråningen er ca 5 m høj og stigningen op mod 100%
Det ærger mig lidt at de vil til at rydde op, da det er et dejligt naturområde på det gamle rangerterren nord for banen. Det er iøvrigt også min baghave, da jeg bor i det hus der er markeret 33y på kortet.
Mvh Torkil

  • 6
  • 0

Hvad er ideen med en "fredsskov" hvis man bare må fjerne den og lave vandbassin i stedet? Hvad sker der med en bondemand, hvis han gør det samme?

Tænker man har spurgt om lov til at ophæve fredningen på den del af skoven man vil omdanne til regnvandsbassin. Og man har nok fået tilladelsen fordi der er tale om et infrastrukturprojekt til gode for os alle sammen. Desuden skifter man en biotop ud med en anden.

Bondemanden kan følge nøjagtigt den samme procedure. Men er det blot er et spørgsmål om mere jord under plov, bliver det nok en afvisning.

  • 2
  • 0

Hej PHK ... Ballerup har lige lagt “materielplads” til bane dks renovering af sporet til Frederikssund ... og det har været forfærdeligt for dem der har boet tæt på ... omlæsning og sortering af skærver 16 timer i døgnet og støv som trænger ind alle vegne.

Jeg håber, at det bliver mere civiliseret hos jer, men frygt det værste og tag forholdsregler i god tid.

Du kan finde mere i Ballerup Bladet online samt andre steder på nettet.
Fx: https://ballerupbladet.dk/node/48804

  • 1
  • 0

Jeg håber, at det bliver mere civiliseret hos jer

Jeg tror ikke det bliver "min" plads der skal bruges til det, jeg tror den handler om håndtering af det man graver op af det kommende vandhul.

...der så vidt jeg kan gennemskue fra historiske kort, ligger midt i den "Holmstrup Mose" om hvilken Baneinspektør Fischer fra Haderslev skriver at "de bløde jordlag idetmindste var 20 fod"

(Følg linket til Kulturarven i blog-indlægget hvis I ikke allerede har gjort det, den gode Baneinspektør lægger virkelig ikke fingre imellem :-)

  • 2
  • 0

Hej Poul-Henning,

uagtet skrænten.

skynd dig at kræve en redegørelse for både støj og vibrationsforhold i forbindelse med materialpladsen - hvis ikke jeg tager helt fejl her, så har de tænkt sig at køre med svære lastbiler over ujævnt terræn 2-5m fra dine servere og husets fundament.

De skal som udgangspunkt overholde grænseværdier for midlertidigt anlægsarbejde: 70dBA 07-19, 40dBA 19-22 og 35dBA 22-07. husk også at tjekke for impulstillæg, og at der også er en grænseværdi for maksimalbelastning på 50dBA 22-07.

Og husk redegørelse for lavfrekvent støj. For det er den som du vil blive belastet mest af. Mur og vinduer er essentielt lavpasfiltre, og det er lige præcis dét som sikre at lastbilerne vil drive dig til vandvid. Du skal anføre at du bruger huset som liberalt erhverv i dagtimerne og at du har følsomt udstyr.

70dBA svare ca. til at en lastbil holder i tomgang 10m fra din facade 4timer pr. 8 timer.

  • 3
  • 0