Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Finansminister indrømmer generalbrøler

Mogens Lykketoft har over for ComputerWorld indrømmet at det var en fejl at sælge kobbernettet til TDC.

Så vidt jeg ved gør det ham praktisk taget unik i moderne dansk politik: En politiker, ovenikøbet den penneførende minister, indrømmer sin egen generalbrøler.

Ganske vidst 12 år for sent, skaden er sket, TDC er malket og de sørgelige rester bliver snart smidt på børsen nu hvor det ikke mere er profitabelt for kapitalfondene.

Man kan så vende sagen om og sige at hvis de endelig skulle betale dyre lærepenge på Slotsholmen, så var TDC det sted de gjorde mindst skade.

Tænk hvis det var jernbaneskinnerne, elnettet eller gasnettet de havde solgt: Der var vi ikke blevet reddet af trådløse teknologier.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg ved gør det ham praktisk taget unik i moderne dansk politik: En politiker, ovenikøbet den penneførende minister, indrømmer sin egen generalbrøler.

Bortset fra oktober 2008, hvor en fodslæbende statsminister indrømmede at vores seneste 7 års energipolitik måske også var forkert!

Forskellen er kun at de syv år er tabt forever!

  • 0
  • 0

at han indrømmer, at han også udemærket vidste, det var en fejl i 1998 (men lige skulle bruge pengene til et sort tal i et DAU regnskab).

  • 0
  • 0

at han indrømmer, at han også udemærket vidste, det var en fejl i 1998 (men lige skulle bruge pengene til et sort tal i et DAU regnskab).

Saa vi kunne komme i Euroland

  • 0
  • 0

Politikere og embedsmænd forstod meget lidt af det tekniske, da beslutningen om TeleDanmark salget blev taget, og cand politerne fokuserede på den korte økonomi de kunne overskue.
Havde der været nogle flere ingeniører i besutningskredsen var det ikke gået så galt.

  • 0
  • 0

[quote]Havde der været nogle flere ingeniører i besutningskredsen var det ikke gået så galt.

Den lader vi lige stå et øjeblik...[/quote]
Jamen den tilslutter jeg mig.

Vi behøver ikke at fylde folketinget op med teknokrater, men en håndfuld eller to med teknisk baggrund, ville bestemt ikke skade.

Så ville der nok have været en klokke eller to der havde ringet fra talerstolen, fx da man satte udviklingen i vores energisystem i stå!

Endvidere er det også unaturligt, at et land med så mange ingeniører ikke er repræsenteret i folketinget.

Så husk at stemme på en ingeniør næste gang!

  • 0
  • 0

[quote]Havde der været nogle flere ingeniører i besutningskredsen var det ikke gået så galt.

Den lader vi lige stå et øjeblik...[/quote]
Tror du så der havde siddet flere med en dårlig smag i munden? ;o)

  • 0
  • 0

[quote]
Så husk at stemme på en ingeniør næste gang!

Det ville forudsætte at nogen af dem stiller op ?

Poul-Henning[/quote]
Jeg øjner et godt initiativ fra din side PHK, hvilken liste stiller du op på?

;-)

  • 0
  • 0

Citat fra statsministerens tale, her til morgen, vedr. regeringens skattepolitik:

"De afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre, og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre."

Øhhh...???

http://borsen.dk/nyheder/light/artikel/1/1...

Måske en udtænkt metode, til at undgå nogen sinde at skulle indrømme fejl ?

  • 0
  • 0

Endvidere er det også unaturligt, at et land med så mange ingeniører ikke er repræsenteret i folketinget.

Næh. Det er sådan at Ingeniører løser problemer i modsætning til Politikere som nurser problemer for at platte så mange stemmer og ressourcer som muligt ud af dem i så lang tid som overhovedet muligt uden at skulle lære noget nyt materiale (Det virker: flere generationer af politikere kan som bekendt gøre og sige de præcis samme ting om de samme emner som deres besteforældre!).

Derfor er det kun de dårlige ingeniører, der bliver gode politikere og intet er dermed vundet ved at stemme ingeniører ind; tværtimod: Hvis en kompetent ingeniør vælges tabes en nyttig ressource for samfundet, hvis en dårlig vælges, så forstørres skaderne jo i forhold til før, hvor den dårlige ingeniør bare designede tage der falder ned efter lidt sne og sådan noget ;-)

  • 0
  • 0

Det er ikke helt smukt, men det giver da mening...

I og med at det han siger dækker over noget som kommer til at stå sort på hvidt, så kan Lars Løkke vel aldrig løbe fra ansvaret, hvis det siden hen skulle være sådan, at han skal indrømme at regeringens skattepolitik var forkert. Uanset hvor kringlet han så måtte vælge at forklare politikken.

  • 0
  • 0

I årene før salget af TeleDanmark sad de dygtigste polytter på købers side, og havde stor succes med at fotælle modparten, at det var så godt som teknisk umuligt, at skille teletjenester fra kobbernettet. De viste godt, at den der ejer nettet kontrollerer det og kan tjene penge på det.
På sælgers side sad politterne derimod og drømte om fremtidige karrieremuligheder i de nye teleselskaber.

Tænk hvis det var jernbaneskinnerne, elnettet eller gasnettet de havde solgt: Der var vi ikke blevet reddet af trådløse teknologier

Enig, men at sælge kobbernettet var en meget stor fejl der ikke redes af trådløs teknologi.
Det er i samfundets interresse at infrastruktur ejes af staten.

  • 0
  • 0

Vi stifter Teknokratiet - et nyt parti der står i midten ser rødt, og har blå hænder.

PHK som partileder, målet er ikke at komme i folketinget, men bare se PHK i en partilederrunde på dr. Se det ville være public service.

( Spøg til side: men jeg tror faktisk det kunne blive århundres standup show )

  • 0
  • 0

For omkring 6-7 år siden tilbød TDC at fjerne de gamle telefonkabler med blykappe fra vores facade og lægge nye kabler ind i ejendommen - gratis selvfølgelig.

Resultatet er, at alle lejligheder nu har mulighed for en superhurtig Internetforbindelse. Havde det været Staten, der ejede møget, havde vi stadigvæk haft de gamle kabler hængende på facaden.

  • 0
  • 0

Så husk at stemme på en ingeniør næste gang!

Jeg foretrækker at stemme på en person eller et parti med politiske visioner i stedet for en ingeniør, der udelukkende forstår sig på de enkeltsager, der lige ligger inden for hans/hendes område. Sådan noget har man embedsmænd til.

  • 0
  • 0

Sådan noget har man embedsmænd til.

Embedsmænd er noget politikere har til at sige hvad der skal siges, og ellers holde mund, når der ikke skal siges noget!

Hvis en politiker med regeringsmagt ønsker at stikke en kæp i hjulet på en visionær politikers projekt, fordi denne er af forkert partifarve, så er selv de klogeste embedsmænd ikke meget bevendt.

Ingenører har muligvis ikke de helt store visioner i det brede samfundsmæssige perspektiv. Men vi må forvente at de ikke stiltiende ser til, at vores miljø- og energipolitik sjofles, pga partipolitiske interesser.

Dertil kender de fleste ingeniører formentligt (forhåbentligt) udfordringen og vigtigheden af en helstøbt energiplan, og andre områder der kræver teknisk forståelse, og vil således være visionære på disse vigtige områder.

Det mangler vi!

  • 0
  • 0

Nu er det jo blevet moderne at skrifte. PR folket har jo fundet ud af, at det er DET, der virker på folket.
Og Lykketoft er jo igang med at polere sit eftermæle.
Men fint nok med det. Det bliver interessant at konstatere, hvad Lykketoft siger / skriver om den såkaldte "fodnotepolitik", der nok skadede Danmark mere end 100 x salg af Tele Danmark. (eget helt udokumenteret gæt).

Iøvrigt erindrer jeg de tider, hvor det hed Fyns Telefon, KTAS, Jysk Telefon m.m.

Se DET var tider. Lange ventetider, forældet teknologi, uforskammet betjening og fagforeningsdomineret medarbejderstab. Ingen servicevogne uden to montører. Absolut ingen interesse for at udvikle de små kongedømmer for at tilfredsstille forbrugerne.

Det var da helt forfærdeligt. Og da i forhold til dagens øvrige priser - hunde dyrt.

Hvis ikke Tele Danmark var blevet solgt... så gad jeg nok se, hvorledes det havde udviklet sig. Hvis det havde udviklet sig.

Nærmeste sammenligning med et mastodont - foretagende, der IKKE er blevet solgt kunne være den danske hospitalssektor. Her taler jeg af en vis erfaring idet jeg har gennemgået ni operationer på tre forskellige hospitaler - og har været indlagt i 157 liggedage.

Hvad jeg her har oplevet har mærket mig for resten af livet. Det er - bortset fra visse dygtigt fungerende specialer og afdelinger - intet mindre end en katastrofe.
De fleste ved det bare ikke. Og der er så mange stærke interesser i dette system, at det er nærmest umuligt at få det til at fungere ordentligt og effektivt.

Sådan forestiller jeg mig ligeledes at Tele Danmark ville se ud idag, dersom det ikke var blevet solgt.

Næ, det helt store problem ved at sælge "nationale klenodier" er, at de DJØF - ere, der er "ansvarlige" for at definere salgsbetingelserne, er alt for uerfarne og tandløse. Derfor opstår der "huller", der giver adgang til misbrug.
Og som en anden debattør har skrevet, så er der forskel på begavelse og hvor kompetent de involverede "experter" er på købers og sælgers side.

Man kan vel frygte, at det der er sket i den danske energi - sektor får langt mere omfattende betydning end noget af det, der vedrører salget af Tele Danmark.

Men Anders Eldrup og hans tekstforfattere skal nok finde en forklaring, der passer... DEM.
Ligesom med de spildte tusindvis af mio kroner på projekt Greiswald i Tyskland, hvor Eldrup troede, at EU lovgivningens grundlov ikke var gældende for DONG. Og Eldrup erklærede stolt, at han vil gøre det igen...
Det bliver ikke billigt med en sådan førerelse af vort samlede energisystem.

Og det kan heller ikke gøres helt trådløst -- endnu.

Med venlig hilsen

Otto Dittmann

  • 0
  • 0

Havde der været nogle flere ingeniører i besutningskredsen var det ikke gået så galt.

Til gengæld satte man en ingeniør til at styre butikken, og hvad fik vi ud af det?

Hvad han fik ud af det? Et gyldent håndtryk på 50 mio. kr.

Den lader vi lige stå et øjeblik...

  • 0
  • 0

Når nu man sidder her i toget på vej hjem fra et lidt for langt møde på den anden side af sundet og tingene ikke ligefrem glider i forhold til køreplanen, så kan man jo have svært ved at se at en model med at beholde infrastrukturen i staten er særlig fremmende for udviklingen og servicen der i.

  • 0
  • 0

...at man ikke burde have solgt KOBBERET. Det fremgår ikke hvad PHK mener om salget af resten af TDC.
Men a pro pos - så gad jeg godt vide hvad det kostede staten at få sendenettet (for Radio og TV) tilbage, for, som ING. gjorde en del ud af den gang, så røg det jo også med i købet...
Og nu begår vi så fejlen en gang til, idet vi sælger BSD (BroadcastServiceDanmark) til svenskerne, for at TV2 kan få nogle penge til at dække deres gæld, mens DR får proppet de vanvittig dyre penge ned i halsen, for nu skal vi jo fremtidigt betale (ukendt, men garanteret stigende) leje, for det vi ellers selv ejede...
Nå den sag er nok for lille til at ville afføde bodsgang senere hen.

  • 0
  • 0