rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Finansiering og livet som selvstændig raketdrivende

Hvordan er det lige at det hele hænger sammen? Hvordan har i tænkt jer at gennemføre dette projekt, som burde koste milliarder og hvordan får i penge til at leve? Det er nogel af de fremragende spørgsmål, Peter og jeg får næsten hver dag... Svarene er lige til, og dem vil jeg prøve at give læserne her..

Jeg vil ikke komme ind på lowtech tilgangen til hele projektet. Det har vi allerede har være igennem i tidligere indlæg. Men uanset hvor lowtech man har tænkt sig at udvikle sine projekter, koster det stadig penge, ligesom det også koster at stå op om morgenen.

Peter og understegnede satset ALT, på dette projekt. Og her mener vi ALT. Vi er som de eneste fuld tid på dette, hvilket betyder at andet arbejde ikke er en mulighed (plus at det ikke har nogen interesse). Vi mødes hver dag på Halfmachine og tegner, planlægger, svejser og kommunikerer på mails og tlf den halve dag.

Bag os har vi en fantastisk gruppe og uden denne gruppe ville projektet ikke kunne gennemføres. Den består af bla Christoffer Meyer, Thomas Scherrer, Sonny Winstrup og Christian Ravn, for at nævne dem der tror lige så meget på dette, som vi gør. De passer deres normale arbejde og knokler i Copenhagen Suborbitals ved siden af.

Alle der deltager aktivt i dette projekt, kan benytte det til at skaffe de midler de har brug for. Det gør Peter og jeg også. Pt. kan vi leve af tidligere midler og fonde, men de løber snart ud. Derfor er vi begyndt at ansøger om privat støtte, så vi kan betale vores husleje og kaffe. Fonde er en naturlig vej. Jeg har personligt suplereret min økonomi med fondsstøtte siden 1998, og det skulle gerne fortsætte med at gå sådan. Jeg har familie og to børn og det kræver jo en del penge, hver måned. Sådan er vores samfund jo skruet sammen.

For Peter og jeg er der aldrig penge til mere end et par måneder af gangen. Sådan har det altid været og det bekymrer os ikke. En hver selvstænding erhvervsdrivende vil kunne nikke genkendende til dette. Nu er det bare sådan at vi bare ikke har et produkt at sælge og derfor skal der findes midler gennem andre alternative veje. Det kræver is i maven, og det har vi....Derfor fortsætte vi med at søge, så vi kan få en smule ind og betale huslejen. Hvis man sætter sig ned og prioriteter 4-hjulstrækkeren og den store villa væk, så har man måske ikke brug for så meget. Vi er sikre på at der nok skal komme noget ind på fondskontoen, når vi har bevist vores værd (hvornår det er, ved jeg ikke).

Så kan man også sende penge til os, gennem vores hjemmeside. Det er blevet til en mindre potion. Det er vi glade for at folk gør. Med disse midler har vi kunne få grafitten til HATV-raketterne og nu laserskåret specialemner til rumskibet. Men der skal jo mere til??? Ja, og så er det at vi kan nævne vores fantastiske sponsorer som KECON, LKR-Epoxy, JF-smedeservice og RS-component og fl. De giver os alt fra stål til svejsetråd, epoxy, LOX og andet godt. Disse sponsorer rykker virkelig ved projektet. Med dem har vi fået lavet XLR-2 boosteren, der har været testet flere gange og med dem er vi nu klar med to HATV-raketter.

Indtil videre har vi haft et budget tæt på 0 kr. Det vil ikke fortsætte med at være sådan, men vi tror ikke det er urealistisk at køre et projekt hvor den eneste udgift er til vores husleje, kaffe og benzin. Det er ikke målet at holde det dernede. På ingen måde. Men der er ikke andet at gøre end at starte der...

Jeg mener nok at vi har vist at det er muligt at gå igang, med det umulige, uden at have millioner i ryggen og 20 led i et firma til at styre det. Det gælder bare om at tro på det og det gør vi...

Kristian von Bengtson

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er dybt misundelig på jeres vilje, tro og mod. Bare det og læse om det i tro på; gør, at jeg holder op med og tvivle på mig selv.

Med meget respekt for Jer. Marek.

  • 0
  • 0

»Copenhagen Suborbitals«

Et sådant navn er muligvis klogt, set med internationale briller, fordi »Copenhagen« er et stednavn som mange fremmede har hørt om.

Derimod, i Danmark, uden for København, har »Copenhagen« næppe tilsvarende grad af attraktion for fx sponsorer fra Sjælland, Fyn og Jylland. Faktisk, kan jeg forestille mig, at diverse selskaber vil hade et sådant tilnavn, nægte at give støtte.

Og altså handler sagen om marketing, om hvorfra fremtidens pengestrømme skal komme, især fra udlande, eller hvad?

Om sponsering: Ethvert normalt selskab vil frygte for et raketuheld med dødsfald indblandet, som kan være en katastrofe at være sponsor for. Og også tanker om evt. forurening kan spille ind. Bortset fra disse to faktorer, vil mange selskaber formodentlig se også mange positive aspekter i et rum-eventyr, »bedste«, »hurtigste«, »højeste«, måske »billigste klogeste«, og så videre, af tillægsord af forstærkning af image.

Og endnu en tanke: Man ved ikke, medmindre at man undersøger sagen grundigt, om denne sag er meget stor, eller meget lille, eller hvad. Altså, ved man ikkeumiddelbart, om raketter måske er monsterstore og behøver en fjern ø i Kattegat som rampe for afskydninger, eller om en lokal skolegård er tilstrækkeligt, i forhold til behov for sikkerhed. Tanker, som spiller ind ikke kun i topchefers hjerner hos mulige sponsorer, men også iblandt kunder til disse selskaber.

Som betyder, at hvis store poser penge skal skaffes, da skal der være en udpenslet plan for fremtiden, så udpenslet at selv bankchefer kan forstå, den slags udpenslinger som er så let fattelige, at de kan kommunikeres til mange almindelige mennesker med lethed. I så fald kan der måske falde en million hist og her, i sponseringer, eller i risikovillig kapital af den slags som ikke kræver at man personligt hæfter for om en succes bliver en fiasko eller ej.

Andre måder: Dette er et græsrodsprojekt, og som sådan er det fornuftigt nok, at sponsorer er små leverandører der kan håbe på at blive større, hvis projektet lykkes. Man kan udvide denne kreds, til at invitere grupper af studerende fra universiteter, så man fx får sig gratis analyser om markedsføring, om organisation, om administration, om grafisk identitet, og så videre, for et fremtidigt selskab der skal leve af rumfart. Der kan være endda virkelig stor værdi i sådanne analyser, fordi de typisk bliver gjort af tre studerende, vejledt af en lektor, og som normalt sikrer en forholdsvis høj grad af kvalitet, brugbart, fordi sådanne studieprojekter altid undersøge mange flere vinkler end man som praktiker er i stand til umiddelbart at forestille sig. Og dermed bliver man klogere, og opmærksom på eventuelle problemer, længe før at de opstår i praksis. I alt dette skal man huske på, at et succesfuldt selskab altid lever af sin samlede viden, ikke af penge eller af teknik. Raket-teknologi er ganske vist forudsætningen for det hele, men det er opstablingen af det fulde selskab, samtlige aktiviteter i et sådant, der tæller. Hvor bør det bo? Hvor bør affyringer ske? Hvilke typer ledere vil der blive behov for? Hvor stor en bemanding og af hvilke arter? Hvor stor skal salgsorganisationen være, og hvad vil det koste i markedsføring, at skaffe en kunde der betaler? Skal betalingen ske kontant forud, eller med en bankgaranti af en slags? Hvordan med forsikring imod uheld og følgeskader? Og hvordan med offentlige godkendelser, hvilke love gælder på hele dette område, i Danmark, i Norden, i EU. Hvordan med forhold til Forsvaret og civile myndigheder? Kræver Arbejdstilsynet særlige krav opfyldt?

For mig at se: Tag kontakt til alle universiteter i Norden, find nogle studerende der mangler at vælge sig deres hovedopgave, og hjælp dem med at formulere en opgave, således at fleste mulige centrale emner bliver belyst, af betydning for det fremtidige rumfartsselskab. Også arkitekter og designere bør blive spurgt, og studerende i 'corporate' kommunikation og Public Relations. Det vil typisk tage 12 kalendermåneder, før en gruppe af studerende er kommet i gang, afhængig af timing, og dernæst vil de arbejde i cirka 6 måneder, og vil behøve undervejs måske fire eller fem møder af nogle timers varighed hver gang, det er typisk alt. Og som resultat vil de aflevere nogle gennemarbejdede rapporter med et væld af analyser, samt ofte også et foredragsmateriale baseret på Power Point. Materialer, som, hvis man har udvalgt de studerende godt, vil være uundværlige for det fremtidige rumfartsselskab, fordi sådant materiale typisk vil være den eneste formaliserede viden overhovedet, og samtidig vil den dække alle tænkelige aspekter, relevante og ej, vigtigt at kunne give til alle fremtidens nye ansatte, for at blæse dem op i omdrejninger straks, indtil fremtiden efterhånden viser sit rigtige billede.

  • 0
  • 0

»Copenhagen Suborbitals«

Enig med Carsten Scherrebeck Møller om navnet.

Savner "Danmark" og "Dannebrog" i projektet. Der bør da i det mindste være et flag på telefonboksen.

  • 0
  • 0

Til Carsten,

Tak for dit input. Du prikker helt millimeter præcist ved de emner, som vi har snakket meget om internt og netop vil undgå helt. Det er muligt at vi i en senere process vil kaste os over disse sager, men skulle vi gå den vej du nævner (og som man typisk ville gøre det) så ville vi nok ikke være kommet nogle vejne og sad i dette øjeblik og ventede på power points... Pointen er at vi ikke gør dette for at tjene nogle penge og derfor er markedsføring ikke interessant for os, pt.. Projektet er sat i søen fordi Peter og jeg synes at det er sjovt, udfordrende og et drømmeprojekt.. Der ligger ikke så meget andet bag. Måske ender det i den kommerciel mølle senere hen, men det må aldrig blive drivkraften. Det er viljen og lysten, uanset prisen, der skal drive værket og det mener vi er den eneste måde at få sådan et projekt gennemført på.. Skulle vi vælge at lave firma, køre med ISO-standarder, lønninger og feriepenge, så ville budgettet starte der hvor de normalt starter.. og så er vi derhenne hvor sådanne projekter normalt ligger.. nemlig ingen steder.. ikke eksisterende. Da Peter og jeg gik i gang sidste maj og sad på ubåden og tegnede raketter og snakkede om mulige organisatoriske muligheder blev det besluttet at køre som amatører. Og derfor kunne vi gå igang med det samme.. Hvad navnet end hedder er i princippet også ligemeget. Det er slået fast nu og en jyde har så sent som i dag ringet til mig og præsenteret nogle nye ideer. :) Han var altså ikke skræmt af Københavner navnet. Jeg tror også at folk kan se ud over den slags regionale ligegyldigheder. Dette er et dansk projekt. Det kan nok samle danskere fra hele landet.. jeg håber da på det....

Men måske jeg kommer tilbage til dig på blødende knæ om nogle måneder eller år og beder om din hjælp til de ting du nævner.. Men hvis jeg skal være ærlig så håber jeg det ikke :)

Kristian

  • 0
  • 0

Kære Carsten Sherrebæk Møller,

Først vil bare sige at indlægget fra Kristian kunne have været skrevet af mig selv, på de punkter er vi 175 % på linje. Det skal nu ikke afholde mig fra at tilføje et par ting.

Hvis jeg skulle beskrive de tre ting vi allermest har brug for:

  1. Lov til at flyve HATV / HEAT raketterne et eller andet sted i verden.

  2. Flere som JF smedeservice som fysisk kan udføre metalarbejde i høj kvalitet,

  3. Nogle tegnedrenge der kan suplere Kristians afdeling for 3D modelering og FEM analyse.

  4. Nogle flere benhårde eletronikfolk som Thomas og Sonny, gerne kloner af dem.

Som det ser ud lige nu - så kan vi dog unden problemer bare arbejde i det nuværende tempo - som for mit vedkomende bare er en naturlig fortsættelse af den livstil jeg har haft i årevis.

Hvis vi priotet 2, 3, 4, opnået kunne vi gøre det hurtigere - men i bund og grund skal vi også nå at tænke før vi handler.

  1. Prioteten er meget speciel. Vi skal ikke gøre noget der ikke har været gjort før - på Andoya Rocket Range, på Esrange ved Kiruna, på Wallups Island i USA, på Woomera i Australien, men processen med at stable det på benene er noget jeg alokerer lige så meget energi til som selv raket og jord udstyrs bygningen. For det er natuligvis afgørende.

Der skal dokumenteres side ned og side op, der skal ordnes forsikring og logistik og så meget andet - det er bare at tage fat. Så det gør vi så.

Vi starter blødt med HATV som er lille og forsigtig, og når alle føler sig trygge ved det kan vi tage det næste skridt.

Jeg er så vant til at satse ALT på et eller andet, at det er halt naturligt for mig - det er bare en skøn følelse inden i.

Idag blev HATV 02 samlet, sæt jer bare tilbage og nyd processen, ingen stress, vi er på vej.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Er sådan en ting ikke noget der kan sælges TV-rettigheder til. Jeg tænker ikke så megt på affyringen, men på en programserie om hele tilblivelsesprocessen. Umiddelbart lyder det da som noget der ville ligge lige til højrebenent for Discovery Chanal. Har I undersøgt om de er villige til at betale penge for at få lov til at en kameramand og en lydmand besøger jer regelmæssigt?

Jens

  • 0
  • 0

Prioritet 2: du taler formentligt om rustfrit stål og aluminium ? "Almindeligt stål arbejde burde være rimeligt tilgængeligt når behovet er kommunikeret ud. Men er det ikke Nautilus forløbet om igen ?

Prioritet 3: Konstruktionsarbejdet (CAD/FEA) kunne evt. organiseres som et OpenSource projekt - burde kunne udfordre på AUC og DTU (hvis det nu skal være i DK)

Hvis man nu ikke skal have olie på hænderne og twist i baglommen så kan alle med fysik interesse kigge på

http://www.lawndartsim.org og http://www.apogeerockets.com/rocksim.asp

Det kommer man ikke i luften af, men det kan være meget fint til at sætte projektets praktiske udfordringer i perspektiv.

  • 0
  • 0

Da Peter og jeg gik i gang sidste maj og sad på ubåden og tegnede raketter og snakkede om mulige organisatoriske muligheder blev det besluttet at køre som amatører.

Det har jeg forstået, og jeg er enig. Altså omtrent nul i omkostninger, og al fokus på udvikling, og ingen kontakt til myndigheder, for at forhindre papirnusseri og forbud. Altså en udpræget hobby, af en hobby at være.

For så vidt dermed en afsluttet sag. Bortset fra nogle detaljer, at I mangler et privat gods, hvorfra I kan affyre jeres legetøj, og I mangler butleren til at komme med sandwich til jer, og I mangler stuepigen til at ordne bad og nyt linned på sengen for jer, og vaskekonerne til at kassere jeres beskidte arbejdsdragter, og sekretæren til at holde øje med jeres fabrik i Tyskland som I ejer, og dermed mangler I også den bankdirektør, der nu og da med glæde beretter om jeres positive indtægter. Kort sagt: I mangler penge. Som er opskriften på, hvordan selv en herremand går konkurs på grund af sin hobby.

Dermed er der behov for hobby-kunst. I har nævnt indtægter fra fonde. Sådanne er, generelt, håbløse at have med at gøre. De forsinker alt, kræver papirnusseri, og er et chancelotteri, og dernæst kræver de massiv fokus på revision. Anti-hobby, det er hvad fonde er.

Hvad I har behov for, er en rig tante, og som samtidig holder så meget af jer, at hun ikke evner at sige nej.

Hvis I ikke har hende, så begynder det at stramme til. Da har I behov for at opstarte alle de gratis aktiviteter som I kan, I en cirkel omkring jer, og udført af venner, ikke af jer selv, sådan at I imens forbliver i centrum og kan rode frit med jeres farlige møtrikker.

At lede en række af hold i universiteter, er netop gratis, og det er let, for I skal især kun bidrage med fagviden i mundtlig form, og senere vil nogle af disse studerende måske være venner der deltager i denne hobby. Hobby-venner er jo venner der bliver fænget af den faglige interesse, og det kræver indsigt og kreativitet og meget gerne også et geni. Sådanne mennesker er ikke lette at finde, medmindre at man kan afprøve et stort antal dygtige mennesker gratis. Som peger på studerende i universiteter (og indirekte nogle af deres lærere, vigtigt at huske på).

Kunsten at drive en gratis hobby, er også kunsten at sikre at man bliver klogere på en formaliseret måde, det vil sige nedskrevet på papir, i computer, som film, som CAD-tegninger, og så videre, for kun således kan man vokse smertefrit i organisatorisk forstand. Som også peger på, at kontakt til universiteter er en nødvendighed, fordi studerende (som laver hovedopgave) og deres lærere er profesionelle i at skabe formaliseret viden.

Desuden: En gratis hobby bliver ikke sjov for alvor, før selv et catering firma vil være sponsor, levere fine frokoster i en fart til jer, imod at kunne nævne jer på bilernes reklamesider. Der er således mange arter af gratis gaver, som kan hjælpe et hobbyprojekt, det behøver ikke alt sammen kun at være brændstof og jern og penge. Mad, tøj, sko, hjelme, solbriller, biler, telefoner, computere, flyrejser, elektricitet, lægeundersøgelser, førstehjælpskasser ... Som betyder, at I behøver at beskrive jeres hobby, bringe overfladen til at være et system, og hvis I ikke har tid, så få nogle venner til at gøre dette for jer, eller et hold fra universitet, og dernæst skal I få nogle venner til at sælge jer på basis at det beskrevne system, imod at få provision af faktiske sponsorindtægter til jer. For at opstarte dette, skal I have en advokat til at skrive betingelserne, for ellers vil sponsorer ikke være med. I skal desuden være opmærksom på, at sponsorer altid siger nej, hvis man beder om penge nu. Derimod, hvis man fortæller, at man behøver 50.000 kroner om 18 måneder til et specifikt formål, da gør det indtryk, og da er det ofte meget lettere for en sponsor at give, fordi sponsorer anvender langtidsbudgetter. Som, uanset om I kan lide det eller ej, kræver professionalitet i cirklen omkring jer. Det er kun hvis I evner at organisere jer, at bringe mange i sving i en cirkel omkring jer, og omtrent gratis, at I personligt kan fortsætte med at fokusere på kernen og samtidig lykkes. Hvis muligt, bør I sætte koner og kærester og døtre i sving i cirklen omkring jer, for måske er det netop sådanne udadvendte netværksagtige opgaver der interesserer dem, de interesserer sig også især for indtægter, og hvis de med egen indsigt kan se at det kan balancere og udvikle sig, da vil de måske også i det lange løb acceptere at I vedbliver med at rode med farlige møtrikker. Det er i cirklen omkring jer, at fremtidens topledere vil udvikle sig, til jeres rumfartsselskab. Lad dem, for de vil være kompetente, for ellers udvikler de sig ikke, og I skal jo bare sørge for at eje de fleste af aktierne.

Om »open source«: Lad være. I har behov for at beskytte jeres knowhow, og I har behov for at undgå at konkurrenter patenterer forud for jer, dvs. blokerer for jeres vej. Hvis overhovedet muligt, bør I skaffe sponsorpenge til at ordne patenter for jer, jeres egne patenter, og indkøb af patenter, og betaling af licenser til patenter, det vil sige få lov til at anvende visse patenter. Patent-cirkus, er hvad I stormer ind i, i fremtiden, i samme sekund som at I begynder at indtjene penge fra ægte kunder.

  • 0
  • 0

Carsten Scherrebeck Møller,

Jeg må sige at jeg til dels stadig er meget uenig med dig. Det bedste eksempel jeg kan give dig, som projekt(er) der lykkedes i mod alt det red tape du snakker om, er Peter Madsens Ubåde. Hvordan lykkedes det een mand og en god gruppe mennesker at bygge en næsten 40 tons ubåd, der burde koste MANGE millioner. Jeg ved at peter kan fortælle mere om dette hvis han agter. Det var hans projekt og ikke mit. Men det er netop denne tilgang til space, vi nu har taget sammen.

At skjule sit know how mener jeg personligt er helt forkert. Netop ved at vi åbent snakker om vores projekt gør at appelsinerne falder ned i vores turban, nærmest af sig selv. Hvis vi holder tæt, er der ingen der vil røre ved os. Og skal vi til at beskytte os med non disclusures og patenter er vi tilbage til ikke at have tiden eller overskudet til dette projekt. Som eksempel er ESA gået ind i projektet (dvs nogle eksperter sidder i deres fritid og regner for os). John Carmack fra Armadillo er med i diskusionen om aktiv styring. Alt dette udelukket fordi folk har muligheden for at deltage.. for det vil de gerne... Vi er ikke interesseret i cateringmad. Det er absolut ikke noget vi stiler efter, for at gøre denne hobby sjov. Vi glædes ved at stå og svejse en raket sammen og tegne rumskibe. Intet andet kunne gøre os lykkeligere.. At benytte universiteter og andet er da klart en mulighed i nogle henseender. Jeg kan ikke udelukke at det vil ske, men jeg tvivler pt. Men der har før været ekempler på lignende tiltag som vores, der kom laaaangt i starten, men gik i redtape hårdknude da netop universiteter blev indblandet.. det stoppede simpelthen.

Om vi så skal sejle raketten ud på det åbent international farvand og skyde den af derfra, så gør vi det.. Denne verden er druknet i kafka´ske mareridts og derfor gør vi alt dette uden for "systemet" som vidt det er muligt. Det er det stadig. Og jeg er overbevist om at det er grundet til at vi har kunne nå så meget på så kort tid.. Det ville aldrig været sket om du så havde haft alle penge i verden og jorden største firma...

Denne verdens virkelige tiltag og store innovative ryk har altid været og vil altid været styret af nogle meget stærke og bløde parametre: Lysten, nysgerrighed og glæde... hverken penge, patenter eller andet..

Mvh Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Vi glædes ved at stå og svejse en raket sammen og tegne rumskibe. Intet andet kunne gøre os lykkeligere.

Dette forstår jeg også godt. Altså må der være noget, som jeg har misforstået. Er det sådan, at det kun er jer selv, som I vil give en flyvetur med raketter? Hvis ja, så forstår jeg bedre, hvad det er, at I vil.

Min egen holdning er, at jeg ikke tør købe nogen billet til noget, medmindre at der er en formaliseret organisation og viden bag. På samme måde, synes jeg at det er interessant, at en ubåd er lavet, men jeg ønsker ikke at dykke med. Man kan sige: Pyt med min mening, men, sponsorer vil tænke cirka som jeg gør, de vil spørge: »Hvilke garantier har vi, eller sandsynligheder for, at raketten ikke eksploderer og dræber nogen?« For at kunne forsikre dem, behøver man enten at have en fornem liste over mange affyringer (tests) hvor der aldrig er sket en fejl, eller også behøver man at kunne dokumentere sine metoder og sine leverandørers metoder.

Jeg forstår godt, at I ikke gider dette. Hvis, hvad I roder med, er en regulær hobby og aldrig er tænkt at skulle blive til andet, så forbliv i hobby'en, helt klart. Samtidig må I acceptere, at gavekilderne er magre, og at offentlige myndigheder måske vil nægte at være jeres venner.

Om "open source": Når jeg anbefaler "nej" til dette, så mener jeg ikke et nej til at dele viden med venner og venlige samarbejdspartnere. Alle venlige venner, der deltager i jeres projekt, bør I ganske rigtigt dele med, og det kan I gøre ved at underskrive et fornuftigt dokument, der sikrer at ingen af jer kan snyde hinanden i fremtiden, skulle der pludselig opstå en mulighed for at score kassen på hinandens bekostning. Derimod bør I ikke (min mening) træde skridtet fuld ud og forære alt bort til planetens offentlighed. Man bør prale af bedrifter, ikke om metoder, en gylden regel, om hvordan at score. Medmindre, selvfølgelig, at man har en livsholdning om at uddele til verden af al sin viden.

Uanset alt dette: Det er en fornem hobby, som I har jer. :-)

  • 0
  • 0

Jeg har fulgt dette form og tilbage mellem Carsten og Kristian...

Vi gør som med ubåden, og jeg observerer ikke at vi rigtigt har nogen problemer.

Jeg synes vi skal genoptage debatten hvis vi får nogle problemer - og ikke løse nogen vi ikke har.

For at være helt direkte, det tager ofte mere tid at beskrive et problem end at løse det så jeg er helst fri for hjælp fra studrende på universiteter. Jeg har simpelthen ikke tid eller lyst til at udlicitere noget jeg kan gøre hurtigere og bedre selv.

Studende kan ikke udføre svejsning til certifikat, de kan ikke håndtere en valse, de kan ikke bruge en drejebænk, og det er de funktioner vi har brug for.

Men øvrigt har vi både valse, drejebænk, TIG svejser selv på MS HALFMACHINE og dertil nogen der kan bruge dem. Ellers kan de hos vores venner hos JF smedeservice.

I øvrigt er almindeligt lavtlegeret kulstof stål det materiale vi bruger mest af. HATV erne er bygget 100 % i dette og HEAT har kun sin LOX tank i rustfrit 304 stål.

Altså mit problem her er at vi ingen problemer har !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Indledende artikel: "Jeg vil ikke komme ind på lowtech tilgangen til hele projektet. Det har vi allerede har være igennem i tidligere indlæg. Men uanset hvor lowtech man har tænkt sig at udvikle sine projekter, koster det stadig penge, ligesom det også koster at stå op om morgenen."

Forrige indlæg fra Peter Madsen: "Altså mit problem her er at vi ingen problemer har !"

Indlæg fra Kristian von Bengtson: "Denne verdens virkelige tiltag og store innovative ryk har altid været og vil altid været styret af nogle meget stærke og bløde parametre: Lysten, nysgerrighed og glæde... hverken penge, patenter eller andet.. "

Tja, jeg er meget enig med Carsten Scherrebeck Møller, som kommer med nogle uvurderlige råd.

Der er stort set intet som ikke i et eller andet led er drevet uden penge, patenter og lignende. Fra Watsons dampmaskine, Brdr. Wrights flyvemaskine eller Fords biler.

Vi skal passe på med holdninger der stammer fra et overflodssamfund ikke korrigeres på et senere tidspunkt. For eksempel i en recession hvor der ikke er brug for at genopfinde det varme vand, men derimod for innovation.

Så en Low-Tech approach er fin nok, hvis den kan genere noget af værdi for vort samfund.

  • 0
  • 0

Jeg er selv studerende på DTU, og ville med glæde bruge 3 timer om ugen af min fritid på at lave CAD-tegninger og FEM-analyser. Og det udelukkende fordi jeg synes det er et fantastisk spændende projekt. Men som Peter også er inde på, vil jeg ikke kunne byde ind med noget rigtig godt uden helt klare instrukser, og så kommer min hjælp pludselig til at "koste" noget.

Så så længe det kan lade sig gøre at få tingene lavet/gjort inden for den smalle kreds af folk der er helt inde i sagerne, kan det nok næppe betale sig at søge hjælp fra folk som mig...

  • 0
  • 0

Kære Kurt Birk og Carsten Scherrebeck Møller,

Jeg må først sige tak for rådene - vi vil rigtigt gerne lytte og jeg vil også sige at jeg typisk er ret slem til at afvise et godt råd, og når jeg så får blod til hjernen finder ud af at det ikke var så tosset enda.

Carsten Scherrebeck Møller´s tilgang til emnet er den korrekte hvis vi går ud og vil lave et projekt der skal føre til dannelse af en virksomhed som med arbejdspladser og profit for øje udvikler et rumfartøj til brug for rumturisme.

Det kunne sagten være en god ide. Man får mulighed for at bruge investor penge, men får mulighed en hel masse som vi som amatører ikke har adgang til. Man skal selvfølge "beskytte" sin forskning med patentering så andre ikke får glæde af den. Klart.

Vores projekt går ud på noget andet. Vi vil afprøve nogle teknologier, og gøre det som amatører. Derved får vi meget længere snor fra myndighedernes side, og derved har vi adgang til nogle andre midler, og sidder ikke i lommen på en investor der ikke interesserer sig for raketter, men for penge og deadlines.

Lad mig bruge ubådene som eksempel. Nautilus er et fritidsfartøj. Den er ejet af en forening og sejles af foreningens medlemmer. På den basis må vi bygge undervandsbåde op til 24 meter LOA. Vi skal ikke godkendes af andre end vores eget tekniske udvalg, og vi har ikke noget økonomisk incitament for at sjuske eller bruge billige løsninger. Vi kan ikke øge profitten, for der er ingen profit.

Kun fordi det er et amatørbygget fortøj, til privat rekreativ brug kan vi være herrer i eget hus. Hvis vi skulle bruge ubådene professionelt ville vi ikke kunne vælge farve, form og design selv.

Jeg synes Navy ubåde er ret flotte, så når jeg tegner en civil ubåd så lægger jeg mig snævert op af de militære standarder for den slags fartøjer. Det gælder i form, fremdrift, life-support, havarikontrol og meget andet.

Skulle den klasses som civil ubåd ville den falde med et hult drøn. Det samme ville HDMS Sælen for den sags skyld. Den må ikke være sort, den skal være bred som en flodpram i stedet for slank, der må ikke være lodrette lejdere, der skal være både herre og dametoilet, og der skal være certifikater på toiletpapiret, opvaskebørsten og den sulfo kokken bruger når han vasker op.

Carsten var inde på dette i et tidligt indlæg, hver en bolt i den raket skulle have et stykke papir hvis det var til kommercielt brug. I sagen rumskib findes standerderne ikke så vi skulle betale SLV for at finde på nogle krav.

Kiloprisen for prof ubåde til turistbrug er rundt regnet 1000 kr/kg. Kiloprisen for vores fartøjer er vel 10 % af det - svarende til at Nautilus koster 400.000 og ikke 40 mil. Den kan ikke sælges, den kan ikke bruges kommercielt, og den skal heller ingen af delene.

Jeg lever selv af certificerings industrien. Jeg bygger b.la. testudtyr til Teknologisk Institut, som tager en formue for at måle virkningsgraden på en ventilator. De øger ikke virknings graden med dette, og fabrikanten har selv målt den. Det de for er en uvildig dokumentation på noget de godt ved i forvejen.

Hvis vi gør dette som amatører, med henblik på rekreativ rumflyvning, og ikke forsøger os som konkurenter til Virgin Galatic og andre - tror jeg vi kan gennemføre det med et minimum af papirnusseri.

Jeg taler ikke om at undlade at regne på tingene, men som i tilfældet ubådene kun at skulle forholde mig til at bygget et sikkert, pålideligt fartøj, der overholder naturlovene og ikke er farligt for trediemand.

Så vidt jeg ved - men jeg er ikke godt inde i patent ret, så er patenter ikke særligt interessante hvis man ikke ønsker at drive forretning. Jeg tror heller ikke vi ville have problemer med andres patenter, hvis vi fuldkommen afstår for kommercialisering.

Man skal se det i det lys.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

hatten af for jeres flotte eksempel på at man kan hvad man vil !

jeg kan anbefale hjælp fra studerende som jeg selv har benyttet med godt resultat- se på www.afgangsprojekt.dk-- i skal bruge max 10 minutter på at definere opgaven som kan være indenfor mange områder --

i taler hele tiden om at svejse og det er også godt men for at få høje styrke til vægt forhold må i studere filament winding teknik --

f.eks. ville jeg vikle en ubåd i et hug på en oppustelig form istedetfor alt det svejsearbejde--

mvh

  • 0
  • 0

Der findes mange smukke teknikker som er interessante at arbejde med. Og som helt klart ville forbedre styrke/vægt forholdet. Men, det smukke ved jern og svejsning er simpelhen at man kan lave sit grej... og så skære det over hvis man lige ville ændre noget, svejse det sammen igen.. og det vil stå som om intet er hændt. Indtil vi kan trykke på en produktionsknap engang ude i fremtiden og alle dimser og mål ligger i en computer, så er godt gammelt smedearbejde fantastisk for udviklingsarbejde af denne art..

  • 0
  • 0

Helt ærligt forstår jeg ikke hvorfor der ikke er flere private som har givet et par 100 kr til dette skøre projekt! Det må da være noget som kan vække interesse med den fælles baggrund vi har på dette site?

OK jeg var så heldig at have en paypall konto i forvejen.

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Børge Christensen:

f.eks. ville jeg vikle en ubåd i et hug på en oppustelig form istedetfor alt det svejsearbejde--

Nu er vægten af en U-båd ikke ligefrem et problem. Men hvordan vikler man en 18 meter lang Ubåd i ét hug?

Og hvor kompressibel vil den være?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten