close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Filmpremiere fredag 13:00 i værkstedet

Dagens blog er forfattet af Jesper Rosendal

Vi holder åbent hus i værkstedet i morgen, Store bededag.

Her vil det være muligt at kigge nærmere på Nexø 2 raketten og få en snak med os.

Vi har også i dagens anledning indrettet en del af værkstedet til en biograf. Der vil nemlig være verdenspremiere på en længere film, Claus Mejling har lavet om sidste års opsendelse af Nexø 1.

Her er en lille teaser om filmens indhold: https://copenhagensuborbitals.com/nexo/

Dørene er åbne fra kl. 12 til 16, filmen vises kl. 13.00

Vi har kaffe på kanden og er klar til at tage godt imod jer. Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Når nu vi taler om film, så har du måske bemærket at vores videoafdeling er blevet voldsomt produktive. De laver en serie af videoer som viser lidt af hvad der sker i Copenhagen Suborbitals, om vores værksted og raketter.

Alle videoerne kan ses via vores hjemmeside https://copenhagensuborbitals.com/blogs/ og på vores youtubekanal. Hvis du trykker subscribe under videoerne på youtube, får du en besked når der kommer nyt fra videoafdelingen.

Deres seneste kreation er denne her: https://copenhagensuborbitals.com/the-next-month-in-copenhagen-suborbitals/ hvor Morten fortæller lidt om forberedelserne inden raketopsendelsen til sommer.

I forbindelse med vores kommende opsendelse er vi ved at samle lidt ekstra midler ind til sprit, helium, diesel og hvad der ellers skal bruges for at få en raket sendt op.

Det sker via en Indiegogo kampagne http://igg.me/at/copsub

Du er meget velkommen til at støtte vores arbejde på at sende en mand i rummet, enten via Indiegogo eller via vores hjemmeside: https://copenhagensuborbitals.com/support-us/

NEXØ-II med DPR sektion
Foto: Jesper Rosendal/CS

Brikkerne i det puslespil vi kalder Nexø 2 er ved at falde på plads. Brikkerne består af en masse forskellige aluminiumsdele, rør, ventiler, ledninger, tanke, skruer, møtrikker osv. Når alle brikkerne er samlet skulle det meget gerne blive til en raket.

I lang tid har Nexø 2 ligget og set halvfærdig ud, uden at man rigtig har kunne se på den at der skete noget. Men fordi raketten er modulopbygget har forskellige folk arbejdet på forskellige dele rundt omkring i og udenfor værkstedet.

Nu er alle delene ved at være samlet og der er kommet hvid maling på skroget, så nu ligger Nexø 2 og ligner en raket.

Der mangler stadig lidt justeringer og opretning af motoren, men vi er ved at være der.

Næste fase bliver så en masse tests af rakettens systemer og funktioner inden vi sejler til Bornholm og sender den til vejrs.

Kristian Sørensen
er Formand for Copenhagen Suborbitals
Kommentarer (2)