close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
supermaterialer bloghoved

Filmfremvisning - grafen i metervis

For 14 år siden, da de første rapporter om "grafen" dukkede op (som senere i 2010 førte til en Nobelpris) fandtes dette materiale kun som bitte små støv partikler på størrelse med bredden af et hår, og kun 1 atom tyndt. Grafen er stadig 1 atom tyndt - det er det jo :) --- men idag bliver det dyrket i metermål. Kolleger og firmaer i Kina påstår endda at de kan lave det billigt nok til at blive brugt i mobiltelefon skærme (touchskærme). Og netop dem er vi i kontakt med her på DTU ( Chongqing Institute of Green and Intelligent Technology, Chinese Academy of Science)

Det var faktisk min skeptiske holdning til rapporterne om en "grafen-telefon" - og ikke mindst om det virkelig var blevet billigt nok til at det kunne betale sig - der fik mig til at skrive et lille brev til forskerne i Kina. Jeg tænkte at det nok bare var snak, vås og pral, og at de når det kom til stykket ikke kunne sprøjte nok grafen ud til at lave noget som helst. Show me! ... kan I virkelig lave grafenfilm i store mængder? I god kvalitet? Så send mig noget!

Det kan de åbenbart. Vi har lige fået en flot julepakke ind af døren, fire A4 stykker kobber med 1 lag kulstofatomer dyrket på begge sider, og det er faktisk 2. sending.

Illustration: Peter Bøggild

(Patrick Whelan med fire A4 stykker kobber, dækket med 1 atomlag grafen - lækkert!)

Det er ganske imponerende. De store stykker giver os mulighed for at gå lidt mere systematisk til værk i nogle vigtige projekter vi ser på for tiden, blandt andet muskelsensorer og fotodetektorer.

Et af de store problemer - verden over - er at de store stykker atomtynde film grafen er vanskelige at karakterisere. Det er svært at lave kvalitet uden kvalitetskontrol, så det er noget af en roadblock.

Illustration: peter bøggild

(Billedet viser en forsker fra Chongqing Institute of Green and Intelligent Technology, Chinese Academy of Science, der leverer grafen til den telefon hun holder i hånden, en Moxi Settler (tror jeg nok den hed)... firmaet arbejder nu på at lave [bøjelige mobiltelefoner](https://www.digitaltrends.com/mobile/flexible-smartphone-moxi-group/. Billedet i midten er en polymerfilim med grafen ovenpå, og til højre ses det tilsvarende kort over den elektriske ledningsevne lavet med terahertz spektroskopi. Her ses det tydeligt at filmene ikke har spor godt af turen i kasetterne, men også at filmene har en ret høj uniformitet. Det er faktisk ret flot.).

Og så er det jo SUPERHELDIGT at vi på DTU har udviklet en teknik der løser problemet. Vi har analyseret de - for os - kæmpestore film med vores super-teknik -, terahertz tidsdomæne spektroskopi - der giver os elektronernes ledningsevne, bevægelighed (mobilitet) og tæthed... de tre nøgletal der afgør om det er god nok kvalitet. Vi kan se at når filmene er overført til PET (polyethylene) substrat, er de faktisk meget homogene --- men vi spotter også fejl, og sære skader, man aldrig vil finde på normal vis - f.eks. ved at hakke filmen op et par tusinde små elektriske test kredsløb og chceke dem en af gangen. Det er min kollega Professor Peter Uhd Jepsen, der er manden bag THz-teknikken.

For et par måneder siden skrev vi en oversigtsartikel som er blevet downloadet næsten 2500 gange fra tidsskriftet 2D Materials hjemmeside (og er en af de mest læste artikler) --- her fortæller vi hvordan man måler de elektriske egenskaber af de kæmpestore stykker grafen med terahertz spektroskopi (og andre metoder).

http://iopscience.iop.org/article/10.1088/2053-1583/aa8683

PeterBøggild
er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.

ved at komme nogen produkter - udover telefonerne ...

https://www.graphene-info.com/graphene-pro...

jeg giver ikke så meget for cykler og tennisketchere, her er grafen nok mest en gimmick. Jeg vil mene at man som fingerregel bruge princippet om, at hvis der reklameres voldsomt med grafen indholdet, har det nok ikke den store effekt.

Det bedste salgsargument er og bliver performance. Så hvis dimsen virker, er det ligegyldigt hvorfor.

Intel er verdens største producent af nanoteknologi, temmelig hardcore nanoteknologi, og de skriver ikke et ord om det nogensteder. Der står "Intel Inside", ikke "Nanotech Inside"... på deres CPU'er

Efter kæmpe hype om nano, hvor folk også spurgte "hvornår kommer nanoteknologi ud af laboratorierne" - blev der stille, og her arbejdede firmaer stille og roligt på at indbygge alle mulige nanoteknologier ind i deres produkter - idag er der tusindvis af nanotech produkter vi bruger hele tiden, i hverdagen og på arbejdet, og de færreste interesserer sig længere for "hvornår det kommer til at virke".... det virker jo :D

Det vil gå ligesådan med grafen og dets 2 dimensionale venner - er jeg overbevist om.

  • 0
  • 0