close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Ferielæsning 2014

Sommerferien 2014 lakker mod enden og dermed også fred og ro, sådan da, til at få læst sig igennem af noget af stakken.

Det helt store værk i bunken er jeg først lige begyndt på: Chuck Hansens 2500 sider store "Swords of Armageddon" historie om USAs atombomber. Mere om det senere.

(Et meget kortere og meget klarsynet kig på USAs atomvåben leverer John Oliver.)

Der har været en del pligtlæsning denne gang, specielt om HTTP/2 protokolforslaget der skal "forbedre oplevelsen" af nettet ved at få websider hurtigere frem til brugerne, det er en længere saga som tydeligt understreger at standardisering af komiteer er noget skidt. Vi taler allerede om hvordan HTTP/3 kan gøres klart bedre.

Derudover har det mest været fagliteratur om husbygning der har været på programmet.

Det har ikke efterladt pokkers meget tid til skønlitteratur, men jeg er dog kommet lidt vej ind i Hans Hertels biografi over Poul Henningsen og igennem David Weinbergers "Too Big To Know" (Allerede anmeldt på DTU bloggen for lang tid siden.)

Den sidste har fat i en god ende: Hvorledes folk er kun ved en lille smule i stigende grad bliver farlige for vores fælles velbefindende.

I USA er anti-vaccine overtroen nu nået til det punkt hvor de livredede K-vitamin indsprøjtninger pludselig er blevet "farlige" for spædbørn med helt forudsigelige og tragiske resultater.

Det er på sin vis fair nok, vi kan ikke forvente at alle mennesker lever hvert et sekund af deres liv som rationelle skeptiske videnskabsfolk som kun accepterer at der i Scottland findes ét dyr der ligner et får der er sort på den éne side.

Men omvendt kan vi ikke lade enhver bekvem eller profitabel overtro få fri skydning i det muntre køkken under dække af "yttringsfrihed" hvis folk dør deraf.

Vi ser nogle dramatiske udslag af den effekt i midten af Afrika i disse dage, hvor folk observerer at antallet af "rumdragter" korrellerer postitivt med antallet af folk der dør er af Ebola og derfor drager den indlysende men fatalt forkerte konklusion om årsag og virkning.

Forestil jer at folk i jeres omgangskreds begyndte at falde syge om og dø og der pludselig ankom rumvæsener som afhentede alle mennesker der viste sygdomstegn og kun leverede 5-10% tilbage i brugbar stand og at de nægtede adgang til at give de andre 90-95% en anstændig begravelse. Det vil kræve en meget stor og blind autoritetstro ikke at blive en anelse mistænksomme.

Ebola er karakteriseret ved en meget lang inkubationstid og en total mangel på forskning i vacciner fordi der ingen penge er i det fattige Afrika, men på nogle få uger er Ebola gået fra at være et problem som kun ramte nogle primitive samfund dybt nede i Afrika og til at være genstand for et "COBRA" møde i den Engelske regerings øverste kriseudvalg, fordi sygdommen nu har fået fat i områder hvor der bor "ordentlige mennesker" som stort set ikke kan komme nogen steder hen med et fly, uden at skifte i Heathrow.

Der verserer en teori om at Den Sorte Død var en kombination af byldepest og en "blødningsvirus" i Ebola/Marburg farmilien og den er langt hen ad vejen meget overbevisende, ikke mindst fordi rotteskelletterne mangler. Det behøver dog ikke være Ebola, det kan også forklares med at Y.Pestis var meget bedre i gamle dage og dengang kunne spredes effektivt direkte mellem mennesker i datidens uhumske storbyer.

Jeg er sikker på at alskens kloge koner og mænd havde allehånde ideer og kure imod den sorte død, mange af dem har utvivlsomt gjort deres til smittespredningen, men i sidste ende var det en faktuelt baseret og af myndighederne lovfæstet tilgang til problemet der fik endelig bugt med plagen: 40 dages karantæne ved det mindste tegn på svaghed.

Skulle nogen have glemt det, er den lære værd at gentage: Videnskab Virker.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

...fra at dø af en sygdom, er ikke videnskab. Det er evolutionen og alle de som blev brutalt frasorteret.

Hvis der havde været videnskab de sidste 20000 år, ville du dø af at spise en ostemad.

  • 0
  • 26

..fra at dø af en sygdom, er ikke videnskab. Det er evolutionen og alle de som blev brutalt frasorteret.

Husk ikke at ringe til vagtlægen, hvis du får lungebetændelse. Det er bedre, at det kun er dem, der kan klare det uden penicillin, der overlever. Eller var det ikke det du sagde?

Dem der derimod tror på lægevidenskaben har langt større chance for at overleve, da de var kvikke nok til at se lyset. Evolutionen har derved valgt dem til at overleve. Det giver stadig mening i dag.

  • 21
  • 1

Det er sandsynligt, at evolution har gjort menneskeracen mere modstandsdygtig overfor visse sygdomme, men det har primært været ved at slå dem ihjel, der ikke allerede havde de nødvendige gener. Der er altså ikke opstået nye gener, der har gjort folk resistente. Også derfor er det vigtigt med genetisk diversitet, ikke bare i menneskeracen men også i afgrøder, hvilket Irland mærkede under kartoffelpesten, der ødelagde næsten alle de genetisk meget ens kartofler, der blev dyrket der.

Videnskaben hjælper til , at de personer, der ikke lige har resistens mod dette års modeepidemi, ikke uddør, og dermed er den med til at bevare den genetiske diversitet: For resistens mod en bestemt sygdom er ikke nødvendigvis en langsigtet fordel: Den kan være knyttet til svagheder (som f.eks. seglcelleanæmi, der yder en vis beskyttelse mod malaria), og den vil ikke være til gavn, når den næste store epidemi rammer.

Videnskaben hjælper også på meget mere end infektionssygdomme, men det er en helt anden diskussion.

  • 17
  • 0

men i sidste ende var det en faktuelt baseret og af myndighederne lovfæstet tilgang til problemet der fik endelig bugt med plagen: 40 dages karantæne ved det mindste tegn på svaghed.

Jeg læste engang, at det netop er det, de indfødte gør, der hvor ebola kommer fra. (et mindre område ved ebola floden i det centrale afrika)

Problemet er nu at skidtet har spredt sig. Det aktuelle udbrud er i vestafrika og der har befolkningen ingen erfaring med det.

  • 2
  • 0

Hedder "Det tabte land" og handler om Landvinding og Hedeselskabet.
Tænk, at Hedeselskabet engang ville tørlægge hele Det Fynske Øhav (Så Langeland, Tåsinge og Ærø blev landfaste med Fyn).
Det blev så guskelov aldrig til noget, og de fleste inddæmninger, der mislykkedes- blev fugleparadiser.

Det er trist men spændende læsning- om, hvordan naturforvaltningen i den grad har ligget under for landbrugets interesser, og beskæftigelsen (landarbejdere). Det har i tilbageblik- været dyrt.

Hov: Forfatteren hedder Kjeld Hansen.

Mvh
Tine

  • 4
  • 1

Torben:

Det er sandsynligt, at evolution har gjort menneskeracen mere modstandsdygtig overfor visse sygdomme, men det har primært været ved at slå dem ihjel, der ikke allerede havde de nødvendige gener. Der er altså ikke opstået nye gener, der har gjort folk resistente.

Evolution er naturlig udvælgelse. I stedet for at betragte dem der bliver 'slået ihjel' skal man hellere betragte dem der bliver 'udvalgt til at leve'. Evolutionen i en bestand består af tilfældige mutationer gennem reproduktionen, som miljøet bestanden skal fungere i, så udvælger de bedst egnede iblandt, og tildeler dem mest succes. Nye gener opstår dermed løbende, men ikke alle disse bliver udvalgt til at få lige stor succes. Målet for succes er meget enkelt bestemt ved hvor meget afkom man får leveret.

Miljøet i denne sammenhæng er alt der har en berøringsflade med arten på en eller anden måde. En biologisk enhed er et system, og miljøet er 'interfacet' mellem systemet og omverdenen.

En art vil derfor altid søge at tilpasse sig best muligt til miljøet. Er arten i et komplekst miljø, vil den derfor rumme mere diversitet end hvis den er i et simpelt miljø. Højt specialiserede arter, der har levet i et afgrænset og isoleret miljø, har ofte ikke store chancer for at klare sig i et nyt miljø.

Torben:

Videnskaben hjælper til , at de personer, der ikke lige har resistens mod dette års modeepidemi, ikke uddør, og dermed er den med til at bevare den genetiske diversitet

Man kan også sige, at Videnskaben udgør en større og større del af menneskets miljø, og at mennesket blot tilpasser sig dette miljø, i tråd med evolutionens simple regler. Hvis vi afskærmer os mere og mere fra naturen og lever mere med vores videnskab, vil vi i fremtiden blive dårligere tilpasset til et liv uden videnskab. Hvis vi gennem videnskab sikrer overlevelse (udvælgelse) til stort set alle, vil mennesket i fremtiden ikke være genetisk rustet til et liv uden al denne videnskab. Det giver lidt stof til eftertanke.

Torben:

Desværre er (manglende) tro på videnskab ikke en genetisk egenskab. så evolutionen har nok ikke effekt her.

Ja, det er jo spørgsmålet. Her bliver det lidt tricky.

Alt ved os er et produkt af vores fysik i sidste ende, på en eller anden måde. Vores handlinger og tanker er også et produkt af fysikkens love, trods alt. Hvis videnskab kan sikre overlevelsen og øget reproduktion for dem der gør brug af den, i forhold til dem der vælger ikke at gøre brug af den, ja så har manglende tro på videnskab en effekt på evolutionen.

Det der påvirker videreførelsen af arten, er evolution. Hvad f.eks. med en smuk og intelligent pige, der kan tjene en formue på at udvikle IT, hun må da være blandt de naturligt udvalgte? Det viser sig måske, at hun er mere interesseret i at kode end at få børn, og denne, i evolutionssammenhæng, dårlige egenskab, gør hende lige så lidt egnet til naturlig udvælgelse som barnet der blev født med 3 alvorlige kroniske sygdomme, og som skal være heldig at overleve sin 5 års fødselsdag. Beregnet med evolutionens algoritme, får de to lige lav score, og får et ultrakort kapitel i livets store bog.

Christian:

Dem der derimod tror på lægevidenskaben har langt større chance for at overleve, da de var kvikke nok til at se lyset. Evolutionen har derved valgt dem til at overleve. Det giver stadig mening i dag.

Det ville jeg også sige.

  • 0
  • 0

En art vil derfor altid søge at tilpasse sig best muligt til miljøet

Nah, en art søger ikke at tilpasse sig noget. Dine formuleringer ligger sig tæt op af teorien, men du formulerer det som om der er nogle (fx arten eller miljøet) der trækker i nogle tråde.

Så arten tilpasser sig ikke miljøet, den bliver nærmere ændret henover generationer grundet mutationer og forskellige parametre i miljøet henover generationer. En påfuglehan har ikke søgt at tilpasse sig noget som helst. Dem med de største og mest farvestrålende fjer har over lang tid bare formeret sig mere end de andre.

Kort sagt, at sige at evolutionen prøver på/søger noget som helst, er at misforstå hele pointen i teorien, imho.

  • 6
  • 2

John oliver er fantastisk, på nivau med colbert.

en film om emnet:
" During routine maintenance of a liquid-fuelled ICBM, the fuel tank is penetrated by a falling spanner. The film traces the efforts of the maintenance crew and associated military and civilian personnel to recover the potentially disastrous situation before the fuel tank is sufficiently depressurised that the stack collapses and explodes. "

http://www.imdb.com/title/tt0095032/

  • 0
  • 0

Lad os hurtigt blive enige om, at alle ingeniører og lignende ved hvad der menes med en formulering som 'systemet søger mod ligevægt'. Hvis man ikke fanger den, er man alvorligt på spanden, Anton :-)

Evolutionsprocessen og mange fysiske processer har netop det til fælles, at fysiske og statistiske lovmæssigheder styrer dem i en bestemt retning. De søger mod en form for ligevægt.

  • 2
  • 0

Hvor står det- er det en naturkonstant?

Naturen eller whatever- "søger" ikke mod en "ligevægt"- der er indenfor arterne variable udgaver, som i snit nok vil se gennemsnitlige ud, men det betyder ikke- at arterne er konstante. De varierer, som Darwin vist nok også påpegede.

By the means of... naturlig variation var titlen i Darwins første bog.

Det der "survival of the fittest" og "Naturen rød i klo og tand"- har Darwin aldrig sagt. (kun journalister, men det blev populært)

Biologiske processer har ikke vildt meget med fysik at gøre. Selvom livet i sig selv er bestemt af biokemiske og fysiske processer. Men biologisk liv bliver ikke nødvendigvis "styret i en bestemt retning".

Tror du da på Gud?!

Ellers er det da det værste vrøvl, jeg længe har set!

Mvh
Tine

  • 6
  • 2

@skovmand: nu quotede jeg for det første dig ikke for at skrive "systemet søger mod ligevægt", men
"En art vil derfor altid søge at tilpasse sig best muligt til miljøet".
Det er ikke ligefrem det samme, hverken for ingeniører eller helt normale mennesker.

For det andet, læs hvad Tine skrev. (Jeg skulle lige til at skrive noget lign.)

  • 2
  • 2

@Tine.
Et forslag til næste års ferie. Undersøg de sovjettiske planer om at vende floderne så de løb ud i Ishavet og kunne skabe et sovjettisk hav, hvor den sovjettiske flåde frit kunne operere.

  • 0
  • 2

@Tine

Biologiske processer har ikke vildt meget med fysik at gøre. Selvom livet i sig selv er bestemt af biokemiske og fysiske processer. Men biologisk liv bliver ikke nødvendigvis "styret i en bestemt retning".

Prøv at komme i tanke på noget som ikke er af fysisk oprindelse, bortset fra filosofi, herunder matematik. Bemærk lige, at det periodiske system også er fysik.

@Anton

@skovmand: nu quotede jeg for det første dig ikke for at skrive "systemet søger mod ligevægt", men
"En art vil derfor altid søge at tilpasse sig best muligt til miljøet".
Det er ikke ligefrem det samme, hverken for ingeniører eller helt normale mennesker.

At 'en art søger at tilpasse sig bedst muligt til miljøet' betyder, at der finder en naturlig selektion sted, som er underlagt de begrænsninger miljøet opstiller. Hvis tilførelsen af nye individer til arten sker gennem en tilfældighedsproces, via mutationer på generne, og afgangen af individer omvendt er en reguleret proces, vil resultatet over tid blive en art der passer perfekt til miljøet, hverken mere eller mindre.

Eksempel:

Lad os forestille os en punktmængde, i form af en cirkel på et stykke papir, hvor en prik indenfor cirklen angiver et dyr der er udvalgt til at leve og få succes via adgang til reproduktion, og prikker udenfor cirklen er de dyr, der af en eller anden årsag ikke får mulighed for at reproducere sig - de opfylder ikke miljøets begrænsninger. Længere fra cirklens kant en prik er, jo mere succes har den. Hvis vi starter med et par prikker inde mod midten af cirklen, altså gode levedygtige individer med meget gode gener inklusiv stor lyst til at reproducere sig, og lader dem reproducere sig selv, ved at tegne nogle flere prikker tæt på de gamle, men ikke oveni (mutationerne er små), og gentager dette rekursivt med de nye prikker, vil vi til sidst ende med at have hele cirklen godt fyldt ud af prikker, hvorefter prikkerne begynder at havne udenfor cirklen, men her visker vi dem hurtigt ud, for disse prikker symboliserer jo de dyr der skal sorteres fra på grund af manglende reproduktion.

I begyndelsen af denne simulerede evolutionsprocess, vil arten ændre sig hurtigt, fordi alle nye prikker med stor sandsynlighed bliver indenfor cirklen, men efterhånden som cirklen bliver fyldt ud, vil det gå langsommere, indtil cirklen er helt fuld. Maksimal diversifikation er hermed opnået, indenfor de af miljøet fastsatte rammer.

Dette er faktisk en ligevægtsprocess. Det er også et såkaldt dynamisk system; et dynamisk system er et system der ændrer sig over tid, og derfor er alle fysiske processer også dynamiske systemer. Vi har ikke mange dynamiske systemer der ikke er ligevægtsprocesser, for hvis en process ikke styrer mod en veldefineret tilstand, er den ikke stabil og eksisterer som regel ikke ret længe.

Der er ikke noget der adskiller denne ligevægtsprocess fra nogen andre. Det er de samme principper der gælder her som indenfor termodynamiske, mekaniske, kemiske og elektriske systemer. Fysik bliver mere og mere simpelt jo mere det kan generaliseres. Den verden vi erfarer gennem vores sanser, er en masse specielle tilfælde af nogle få meget generelle universelle principper.

Som Tine skriver, ændrer arterne sig jo hele tiden, og har tilsyneladende altid gjort det. Men kan det så alligevel være en ligevægtsproces?

At noget er en ligevægtsproces betyder, at der til ethvert tidspunkt findes en tilstand som systemet styrer mod, men dette såkaldte fikspunkt kan også selv variere med tiden, således at processen aldrig får indhentet det. I ovenstående eksempel kan det visualiseres ved, at cirklen løbende ændrer størrelse, så evolutionsprocessen får større eller mindre plads at forløbe på.

  • 1
  • 2

Miljødefinitionen i denne kontekst er ikke så let forholde sig til. Det er jo sådan set alt hvad der har indflydelse på om vi reproducerer os eller ej, og hvor meget vi vælger at gøre det. Evolutionsprocessen er jo et statistisk spil. F.eks. må videnskab og kultur også være en del af vores evolutionære miljø, helt på linje med alt det andet. Reglen er bare, hvis det påvirker vores forplantning, har det effekt på evolutionen. I Japan har de f.eks. rekord i singlekultur og lav reproduktion. De har fået skabt sig en kultur, hvor kønene har svært ved at mødes om at få børn. Det er jo virkelig en begrænsende miljøparameter for udviklingen.

Nå, det var vist ikke lige emnet for bloggen, men spændende er det.

  • 1
  • 0

I begyndelsen af denne simulerede evolutionsprocess, vil arten ændre sig hurtigt, fordi alle nye prikker med stor sandsynlighed bliver indenfor cirklen, men efterhånden som cirklen bliver fyldt ud, vil det gå langsommere, indtil cirklen er helt fuld. Maksimal diversifikation er hermed opnået, indenfor de af miljøet fastsatte rammer.

Dette er faktisk en ligevægtsprocess.

... men en dårlig beskrivelse af et virkeligt biologisk system. Der er masser af ligevægtsprocesser i biologiske systemer, men at kalde evolution (der jo er en teori der skal forklare udvikling, dvs. det modsatte af stabilitet) for en ligevægtsproces, det er altså mærkeligt.

  • 1
  • 1

Der er altså ikke opstået nye gener, der har gjort folk resistente.

Jo, naturen kommer hele tiden på nye gener ved tilfældig mutation. Mine børn har (sandsynligvis) gener som hverken stammer fra mig eller min kone. Evolutionen virker ved at favorisere de bedste gener, inklusiv de nyt opståede hvis de er egnede. Derved er immunforsvaret udviklet.

Alle vores gener er opstået ved tilfældig mutation. Vi er heldige, at nsturen har udvalgt de bedste. Derfor kan vi leve.

  • 0
  • 1

Hvad f.eks. med en smuk og intelligent pige, der kan tjene en formue på at udvikle IT, hun må da være blandt de naturligt udvalgte?

Eksemplet er godt, men man kunne jo godt aktivt favorisere hendes gener. Selvom du har ret i at det ofte er det omvendte der sker idag.

  • 0
  • 0

En smuk it-nørd: Men chancen for at hun får en karriere, fremfor at vælge 4 børn og gå hjemme med dem- er?

Hvis hun nu bliver enlig mor på vej i karrieren- og ikke har råd til at betale børnepasning (og sandsynligheden for at børnepasningen OGSÅ går ind for it- er usandsynligtlille)

Det er noget vrøvl! hvorfor er det ikke faderen, der skal opdeage sine (begavede) børn?

Han må jo så vøre grim- og ansvarsfri?

  • 1
  • 0