Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Femern: Månelanding eller mavelanding?

Femernforbindelsen kommer i et land nær dig - eller gør den virkelig?

I slutningen af januar blev partierne bag Femernforliget enige om at støtte en tunnelløsning. Men ærlig talt: Hvor er begejstringen? En hurtig begejstringstest afslører at kun ét af forligspartierne (V) omtaler aftalen som mere end en notits på deres hjemmeside.

Præsentationsmødet i Rødby i januar var ligeledes en sær glædesløs forestilling, hvor meget få af de 400 fremmødte borgere og beslutningstagere så ud som om, de var med til at ændre verden, og rigtig mange så ud som om, verden var ved at ændre sig - uden dem. Ingen spontane klapsalver fra salen eller visionære taler fra ministrene og borgmesteren. Sidstnævnte spiste de fremmødte vælgere af med en lettere ironisk distanceret "hvis det ikke kan være anderledes, men en bro havde været pænere end en tunnel på frimærker"-velkomst.

Man skulle nærmest tro, at der var tale om et projekt et sted i Centraleuropa, som af uransagelige grunde skulle behandles i det danske Folketing og ikke et milliardprojekt, der vil binde samfundsmæssige midler de næste 30 år.

Der er ikke megen "Yes we can!" stemning omkring Femern, hverken på Christiansborg eller lokalt. Hvis politikernes entusiasme for projektet er målestokken i dansk politik, bør vi snarest forlade forestillingen om transportpolitik og trafikinvesteringers dynamiske effekter som et middel til at forandre og udvikle samfundet.

Det tætteste, vi kom på entusiasme, var indlæggene fra de forskellige eksperter og teknikere: Veteranen fra Storebælt og Øresund, Tunnelskrækeksperten fra Norge, Projektcheferne på henholdsvis bro- og tunnelalternativet. Et rigtig flot show-off for danske rådgivere:

Projekterne fremstår isoleret set teknisk, sikkerhedsmæssigt, designmæssigt, planlægningsmæssigt og miljømæssigt meget overbevisende og gennemtænkte - præsentationerne er flot animerede. Skulle jeg have bygget en bro eller tunnel et sted i verden, ville jeg uden tøven vende mig til denne kreds af tillidsvækkende og erfarne professionelle. De er verdensklasse!

Tunnelen er miljømæssigt det bedste valg - ingen tvivl. Men det er tydeligt at det væsentlige rationale bag valget er prisen, arbejdspladserne og valget af kendt teknik:

  • Prisen er stort set den samme for begge løsninger.

  • Gigantiske tunnelelementer i beton kan i modsætning til broelementer i stål ikke fremstilles i Asien, men må støbes indenfor bugseringsafstand i Danmark, Tyskland eller måske Polen. En legitim politisk satsning på hjemlige arbejdspladser.

  • Teknisk set, skal der med tunnellen gøres noget, der er gjort før i Danmark - helt præcist skal det gøres det 89 gange, med 89 ens tunnelelementer. Risikoen er minimal for overraskelser. Forbindelsen kan leveres til tiden uden overraskelser undervejs.

Det er sunde rationelle overvejelser, men paradoksalt nok er de også med til at gøre projektet meget lidt fremtidsorienteret som politisk projekt:

  • 46-47 brugerbetalte milliarder over 30 år er alt andet lige penge, vi ikke kan smide efter andre behov i samfundet. Brugerbetaling må aldrig betyde at infrastruktur unddrages prioritering.

  • Arbejdspladser er vigtige i en lavkonjunktur. Men det er paradoksalt hvis betonelementer anses som vejen ud af krisen, fordi de er for tunge til at kunne globaliseres.

  • Teknisk set replikerer man den teknik der blev anvendt og perfektioneret til Drogdentunnellen under Øresund - sikkerhed frem for innovation.

Et projekt af denne størrelse bør være båret af en relevant, overbevisende, samfundsgavnlig vision.

Miljø, natur og klima er brændende relevante udfordringer, der har brug for visioner fulgt af konkret handling. Femernforbindelsen er trods bløde formuleringer ikke et svar på disse udfordringer. Hverken en bro eller en tunnel vil gøre os bedre i stand til at tackle de miljømæssige udfordringer. Jeg anerkender naturligvis at projektet i detaljerne, gennem f.eks. miljøvurderinger, søger at forudsige og kompensere for negative påvirkninger. Men projektets offensive betydning for miljø og klima knytter sig i det store hele til forventninger om "den almindelige udvikling" af bil og transportteknik.

Femernprojektet tackler ikke de fatale CO2-kurver, der fortsat ikke er knækket på transportområdet. Og de antikverede jernbaner i Tyskland skaber ikke den overflytning af persontransport fra fly og bil mellem Göteborg/Stockholm - København - Hamborg/Berlin, der ville være et minimum af en grøn vision. Naturmæssigt betyder projektet at gennemfartstrafik mellem Sverige og Tyskland opbruger kapaciteten på Øresundsbroen og baner vejen for en stærkt problematisk Ring 5 i Nordsjælland.

En virkelig grøn transportvision - fossilbrændselfri transport i 2040 - med en investering svarende til prisen for Femernforbindelsen, havde haft potentialet til at generere ny viden, teknikudvikling og ægte innovation i Danmark. Til at skabe et grønt foregangsland. Til at skabe det næste vindmølleeventyr og til at skabe noget at leve af og en rimeligere måde at leve på.

Måske er det i virkeligheden grunden til den manglende entusiasme: Politikerne ved godt, at modet svigtede, da fremtiden var på spil. Vi kunne have fået Danmarks månelanding, men får en ligegyldig mavelanding.

Af Michael Leth Jess, Vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I og med at Femernforbindelsen bliver en tunnel vil der altid være er større "prop" i hullet i Femern end på Øresunsbron.
Øresundsbron's kapacitet kan, ved øget behov mange år ud i fremtiden, let udbygges ved at fjerne spareforanstaltningerne i Kastrup: den enkeltsporede godsshunt.
Mangler der virkelig kapacitet kan godssporene fra Peberholm føres helt forbi Kastup af eget tracé for en brøkdel af de 50 milliarder en H-H forbindelse og Ring-5 vil koste.
Men lad os nu se om ikke olieprisernes himmelflugt gør at transportkurven af sig selv stabiliserer sig eller knækker . . .

  • 0
  • 0

....kan blive vicedirektør i noget som helst med denne udtalelse

<<<<<Man skulle nærmest tro, at der var tale om et projekt et sted i Centraleuropa, som af uransagelige grunde skulle behandles i det danske Folketing og ikke et milliardprojekt, der vil binde samfundsmæssige midler de næste 30 år>>>>

Hvilke samfundsmæssige midler taler geniet om?

At staten kautionerer er da ikke ensbetydende med at statens midler bruges til noget som helst eller er bundne.

Man må være kørt af sporet ved en eller anden eksamen siden en ganske almindelig låneforretnings garantiparameter ikke er sevet ind

Hvis jeg kautionerer for min søn, bliver det da først mit problem hvis han ikke betaler afdragene på det optagne lån.

Ligeledes bliver det da først en problem for staten, hvis Fehmarn bælt A/S ikke overholder sine fopligtelser, hvad der ikke er nogen fare for, alt den stund, at det er et statsselskab med et overskudsgivende transportprodukt.

  • 0
  • 0

Hvilke samfundsmæssige midler taler geniet om?

Bjarke, han er faktisk skarp nok, for ved at bruge begrebet samfundsmæssige er han ikke begrænset. Den præcise term burde nok have været brugernes midler, da det er dem som betaler gildet.


Som en mere generel kommentar, så forstår jeg fint den manglende begejstring. Uden en bro, intet synligt monument over indsatsen og samtidig er forbindelsen blandet modtaget i Tyskland. Forbindelsen er opfundet inden samlingen af de to Tysklande og rettet mod Hamborg og vesteuropa. Altså et gammelt om måske utidigt koncept?

Spørgsmålet er om de svenske og sjællandske billister, togpassagerer og bane/vej godstrafik var bedre tjent med en forbindelse ved Gedser-Rostock og så kan ham Clausen og fynboerne få deres egen bro? Altså rettet mod Berlin og østeuropa?

I det hele taget savner jeg at regeringen og oppositionen kommer en en vision om den trafikale infrastrukturs fremtid i Danmark. En vision som ser på helheden, dvs binde Danmark bedre sammen og binde Danmark bedre til udlandet. En vision som desuden har noget mere: (rigtigt) højhastighedstog (>300km/t) samt bedre muligheder for gods på bane.

(Så kan Danmarks Naturfredningsforening hygge sig med sine visioner om at vi alle skal cykle på arbejde - noget tyder på at Michael Leth kommer fra Kbh og aldrig har været i jylland)

Vh Troels

  • 0
  • 0

Som en mere generel kommentar, så forstår jeg fint den manglende begejstring. Uden en bro, intet synligt monument over indsatsen og samtidig er forbindelsen blandet modtaget i Tyskland.

Mit indtryk er at Fehmern-forbindelsen praktisk taget ingen omtale får i Tyskland. Mine tyske kolleger har overhovedet ikke hørt om projektet.

Forbindelsen er opfundet inden samlingen af de to Tysklande og rettet mod Hamborg og vesteuropa. Altså et gammelt om måske utidigt koncept?

Spørgsmålet er om de svenske og sjællandske billister, togpassagerer og bane/vej godstrafik var bedre tjent med en forbindelse ved Gedser-Rostock og så kan ham Clausen og fynboerne få deres egen bro? Altså rettet mod Berlin og østeuropa?

Enig.

Med en Fehmern-forbindelse skal den sydgående trafik stadig primært krydse Elben i Hamburg.

En forbindelse til Rostock vil utvivlsomt være langt mere attraktiv. Det vil give Danmark to hovedårer mod syd, een over Hamborg og een over Berlin.
[/quote]

  • 0
  • 0

Hvilke samfundsmæssige midler taler geniet om?
At staten kautionerer er da ikke ensbetydende med at statens midler bruges til noget som helst eller er bundne.

Måske kan geniet Bjarke forklare hvordan man kan tage 50 milliarder ud af finansverdenen, uanset hvem der låner pengene, uden at andre investeringer i samfundet bliver lavere prioriteret?

  • 0
  • 0

Måske kan geniet Bjarke forklare hvordan man kan tage 50 milliarder ud af finansverdenen, uanset hvem der låner pengene, uden at andre investeringer i samfundet bliver lavere prioriteret?

Nu ved jeg ikke om Bjarke er enig, men der tages ikke penge ud af samfundsøkonomien, og de 46-47 mia, det er stadig 37-38 mia som indeksreguleret eller med renters rente kan blive til astronomiske beløb, at angive fremskrevne beløb kun kun tjene til at forplumre debatten.
En del af transportsektorens midler omfordeles, så vi i stedet for at bruge pengene på færgedrift på de tre overfarter, bruger pengene på tunneldrift, vi køber beton i stedet for olie, og vedligeholder tunnel i stedet for færger osv.

  • 0
  • 0

Femernprojektet tackler ikke de fatale CO2-kurver, der fortsat ikke er knækket på transportområdet. Og de antikverede jernbaner i Tyskland skaber ikke den overflytning af persontransport fra fly og bil mellem Göteborg/Stockholm – København – Hamborg/Berlin, der ville være et minimum af en grøn vision.

Hvis ikke netop en fast Femernforbindelse, der sparer 160km på alt det gods og persontransport der per bane ikke længere skal via Jylland og Fyn tackler CO2-kurver, og hvis ikke en tidsbesparelse på 150 minutter, skubber til balancen mellem at tage tog eller fly til persontransport, og skubber til balancen for hvornår det kan svare sig at sætte containeren på toget i stedet for lastbilen, hvad tackler så dine fatale CO2-kurver?

Lastbilen sparer ikke de 160km hvis den i forvejen bruger Rødby-Puttgarden, men den slipper for deadline, se det som at den kommer altid med, uden spildtid og ikke engang en hurtigfærge kan med ombordkørsel m.m. holde en gennemsnitsfart på 70 kilometer i timen, hvis den sparede tid bruges til at nedsætte hastigheden på hele turen, så er der her opstået endnu et potentiale for brændstofbesparelser.

Der er afledte effekter, for når alt transit gods føres uden om Jylland Fyn, så bliver der plads til regionaltog, tog til tiden og med kort interval, det vil flytte flere fra bil til tog, ledig spor kapacitet starter en positiv spiral, der igen tackler dine fatale CO2-kurver.

Alt i alt en visionær plan der tilmed betales af brugerne, det er da det tætteste vi nogensinde kommer på at få noget gratis.

  • 0
  • 0

For hjælpen med at forklare Alf hvordan en ganske almindelig bankforetning er skruet sammen.

Jeg kan se at det nok igen bliver nødvendigt at indføre regning med aktier, obligationer,veksler,kautionslån lån amortisering og pensionsopsparinger.

Røvkedeligt mellemskolestof....men nødvendig samfundsviden.

For der afsløres ofte en uvidenhed her på sitet om helt elementære pengetransaktioner.

  • 0
  • 0

Tak for jeres kontante gennemgang af økonomien bag projektet - det er nemlig lidt træls at sidde og læse det pladder folk skriver grundet deres manglende indsigt i helt alm. bankforretninger.

Bjarke har fuldstændig ret når han foreslå at man igen i skolerne skal lærer lidt om aktier, obligationer, veksler, kautionslån lån amortisering og pensionsopsparinger mv. - Alle vil på et tidspunkt i deres liv skulle købe en bil eller et hus og hvis de ikke forstår det mest grundlæggende så kan de hurtigt få deres økonomiske r** på komedie.

Tunnel projektet er trods den manglende begejstring på sigt en gevinst for vores land - både med hensyn til naturen men også samfunds økonomien.

Personligt ville jeg dog foretrække en bro - men det er udelukkende fordi jeg syntes at broer er flotte.

  • 0
  • 0

En virkelig grøn transportvision – fossilbrændselfri transport i 2040 – med en investering svarende til prisen for Femernforbindelsen, havde haft potentialet til at generere ny viden, teknikudvikling og ægte innovation i Danmark. Til at skabe et grønt foregangsland. Til at skabe det næste vindmølleeventyr og til at skabe noget at leve af og en rimeligere måde at leve på.

En fast forbindelse med både vej og bane er vel noget af det mest velegnede overhovedet til både at understøtte el-biler og el-tog på solstrøm.... Så med mindre man forestiller sig kun at bruge flyvende eller sejlende midler, så her jeg mere end svært ved at se modstriden...

Lortet SKAL jo flyttes!!

  • 0
  • 0

[quote]
Forbindelsen er opfundet inden samlingen af de to Tysklande og rettet mod Hamborg og vesteuropa. Altså et gammelt om måske utidigt koncept?

Spørgsmålet er om de svenske og sjællandske billister, togpassagerer og bane/vej godstrafik var bedre tjent med en forbindelse ved Gedser-Rostock og så kan ham Clausen og fynboerne få deres egen bro? Altså rettet mod Berlin og østeuropa?

Enig.

Med en Fehmern-forbindelse skal den sydgående trafik stadig primært krydse Elben i Hamburg.

[/quote]
Men ikke den vestgående.
http://de.wikipedia.org/w/index.php?title=...

En forbindelse til Rostock vil utvivlsomt være langt mere attraktiv. Det vil give Danmark to hovedårer mod syd, een over Hamborg og een over Berlin.

Hvorfor enten/eller og ikke begge dele?
Det blir bedre for os at der ligger et motorvejs-T på Falster end syd for Rostock
http://da.wikipedia.org/wiki/Gedser-Rostoc...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten