Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
3D-print uden filter bloghoved

Fem barrierer ved 3D-print

Siden 1990erne har 3D-print – også kendt som additive manufacturing - undergået en gevaldig udviklings- og modningsproces. Fra oprindeligt at være et halvfantasifuldt udviklingselement for opspeedet prototype-udvikling indgår 3D-print nu i stigende grad i bred serieproduktion.

Kvalitetskravene, kompleksiteten, den løbende materialeudvidelse og forventningerne til fremtidens produktionsmetoder vokser konstant. Det efterlader selvsagt et positiv rum for 3D-print: Hvad kan det ikke udvikle sig til?

Fra videnskabelige eksperter og producenter til politikere og menig lægmand: mange kan knap få armene ned i ren begejstring over AM’s potentiale. Jeg er også selv stor optimist, hvad 3D-print angår. Vi går en spændende fremtid i møde.

Men mens der er stor opbakning til troen på 3D-prints gyldne horisont, er der omvendt ikke tilnærmelsesvis samme fokus på, hvor barriererne for den fremtidige udbredelse af 3D-print ligger.

Ny global rapport kortlægger barrierer

En af de førende internationale eksperter, der har fingeren på pulsen, hvad 3D-print angår, er Terry Wohlers. Han har i en årrække kortlagt den internationale udvikling inden for AM.

Wohlers er også optimist, men ifølge ham er der absolut grund til, at vi samtidig har et blik for 3D-prints barrierer. De globale tendenser, muligheder og barrierer har han for nylig beskrevet i en 350 siders AM-analyse Annual Worldwide Progress Report (LINK).

Ifølge Wohlers ligger barriererne for udbredelsen af 3D-print fem steder:

Høje priser på maskiner og materiel: Selv om prisen på kvalitetsudstyr falder, er det fortsat omkostningsfuldt at investere i udstyr og materiel. Overser man denne barriere, afløses eufori hurtigt af økonomiske tømmermænd.

Total cost: Det er svært at forsvare investeringer, hvis belægningsprocenten er lav. Som i mange andre forhold er det fornuftigt at spørge sig selv, om en eventuel investering understøtter strategien.

Maskinernes output-niveau: Så hurtigt går det heller ikke med at få fremstillet emner, og da rentabel industriel produktion er kendetegnet ved større serier, er de teknologiske barrierer åbenlyse.

Kvalitetssikkerhed: Hvor stor en garanti er der for, at det pågældende produkt lever op til de fornødne kvalitetskrav? Desto mere sofistikerede og avancerede mulighederne bliver, desto større bliver kravene til sikkerhed for, at produktet evner det lovede. Det er godt med en 3D-printet pacemaker, men hvis den er fremstillet på en discountprinter af billige materialer, ville du så vælge den?

Kulturændringer: Produktions- og udviklingsmæssige traditioner, kulturelle vaner og fastlåste mindset bremser udbredelsen af 3D-print. Ifølge indsigtsfulde Wohlers er det her, at den største barriere befinder sig.

Anbefaling: Start i det små

Jeg er meget enig. Og mit råd er: Flere bør prøve mulighederne, inden de kaster sig ud i større investeringer og dermed risikerer at brænde fingrene.

Starter man dér, vil de tre ovennævnte barrierer – den økonomiske, den kvalitetsmæssige og den mentale - hurtigt blive ophævet.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Jesper, tak for et af de mest tankevækkende indlæg jeg kan mindes at have læst. Wohlers er en international kapacitet det er svært at være uenig med. Men når jeg læser analysen sidder jeg alligevel tilbage med fornemmelsen af at der mangler noget, i hvert fald i forhold til det danske marked. Skal nok lade være med at beslaglægge kommentarsporet til en længere afhandling, så her er et par hurtige refleksioner jeg håber at du kan finde tid til at kommentere på:

    1. Er den høje pris på printere og materialer i sig selv en barriere, eller er det nytteværdien af det vi printer på de dyre maskiner den kan være gal med? Der er allerede i dag masser af billige printere på markedet – og der printes masser af stærkt værdiskabende ting på dyre printere. Så høj pris er vel kun en barriere hvis værdiskabelsen ikke følger med?
    1. Er lavt output i sig selv en barriere, eller opstår barrieren kun når vi vil have 3D-printeren til at kunne køre serieproduktion? Der findes allerede i dag produktionsudstyr som egner sig til større serieproduktion, mens 3D-print udmærker sig ved lave opstartsomkostninger, korte leveringstider og stor fleksibilitet. 3D-print kan skabe stor værdi når vi udnytter disse fordele – hvilket I hos Damvig er glimrende eksponenter for - men egentlig serieproduktion klares vel oftest bedre med en sprøjtestøbemaskine?
    1. Er det fastlåste mindsets og vanetænkning der begrænser udbredelse, og kunne det i givet fald være i 3D-printer industrien låsen sidder? Der findes en case som dokumenterer at 3D-print kan udbredes i en hel industri på mindre end to år. Men hvis business casen ikke er oplagt – eller der er for mange trade-offs forbundet med anvendelsen af 3D-print – kan det godt være svært at få hul igennem.

Det må være refleksioner nok for en søndag aften. Jeg smutter over i mit eget lille hjørne af ing.dk nu, for at arbejde videre med de overvejelser du har sat i gang. Håber at du kan finde tid til at smide et par kommentarer efter mig.

  • 2
  • 0

Hej Lasse

Tak for dine konstruktive kommentarer til mit syn på hvor 3D prints udbredelsesmæssige begrænsninger ligger. Som jeg ser det ligger de største barrierer ikke i økonomien. De ligger i stedet mellem ørerne og de handler om vaner, generationskløft og manglende kompetencer.

Dels består begrænsningerne i et fastlåst mind set hvor store dele af industrien primært af vanemæssige og generationskløftmæssige årsager fortsat dagligt anvender materialer og teknikker som man har gjort de forgangne årtier. Man tøver med at prøve 3D print af fordi man ganske enkelt ikke har det fornødne ind- eller overblik. Hvis den fornødne viden var til stede, ville de økonomiske kalkuler hurtigt komme på plads.

Mens flere og flere virksomheder glædeligvis har fået øjnene op for hvordan 3D print kan bidrage til vækst og værdiskabelse, er der fortsat mange som tøver. Det skyldes i mine øjne manglende kompetencer blandt praktikere.

Jeg synes at 3D-branchen i højere grad bør slå et slag for en koordineret indsats der styrker uddannelsesinstitutionerne muligheder for at øge fremtidens medarbejderes indsigt i 3D print.

Men det handler IKKE om at få folkeskolerne proppet til med discount-3D printere. Det vil være pengeafbrænding ved højlys dag og folkeskolens ressourcer kan utvivlsomt anvendes smartere end til indkøb af billige 3D printere. Der, hvor der bør sættes målrettet og fokuseret ind for at overvinde de mentale barrierer er derimod inden for de tekniske uddannelser og inden for ingeniørfaget.

Hvad om den nye forskningsminister lagde sig i selen for at sikre et langt tættere samarbejde mellem 3D branchen og landets uddannelses- og forskningsinstitutioner?

Regeringen har jo erklæret at man vil styrke teknologioverførslen og har samtidig afsat midler til at få morgendagens teknologi bredt ud. Men i stedet for at traske af gamle stier, hvor hvert institut investerer i dyrt og hurtigt forældet isenkram kunne en nytænkende model bestå i en klippekort-model.

Den ville give f.eks. 20 studerende pr. semester adgang til reelle produktionsfaciliteter, hvor lærere, studerende og forskere på det nyeste hardware kunne afprøve mulighederne og få råd og sparring om materialer, teknikker og metoder.

Hvad siger du til den model? Ville det ikke bidrage til at gøre Danmark førende på feltet?

  • 0
  • 0

Hej Jesper,

Du kender mit syn på materialer og processer, så jeg tror at jeg vil lade min yndlings-kæphest blive i stalden i denne omgang:-)

Helt enig med dig i at vi i branchen er udfordret af manglende viden om 3D-prints fortræffeligheder - og at et godt sted at sætte ind vil være et langt tættere samarbejde mellem industrien og uddannelserne. Udover forskningsministeren kunne det være at am-hub også kunne være interesseret - måske med mulig finansiering af et klippekortsforsøg? Jeg er helt klar på at række ud, og tilslutter mig til fulde at vi i branchen finder sammen om at udvikle vores styrkepositioner nationalt og internationalt.

En refleksion - og en invitation: Du skriver i dit indlæg at hvis den fornødne viden var til stede ville de økonomiske kalkuler hurtigt komme på plads - og her rammer du i den grad hovedet på sømmet. Men så vidt jeg kan se er det først og fremmest os i branchen der har et ansvar for at sikre at de økonomiske (og andre) fordele er ordentligt belyst. Jeg har lige været en tur til industry 4.0-messe i Stockholm, og en af de ting der sprang i øjnene var fraværet af stærke cases der kan dokumentere impact. Det samme kan med en vis ret siges at gælde for 3D-print. Og jeg tænker at noget af det bedste vi kan gøre for at skabe opmærksomhed og interesse er at illustrere potentialet.

Så jeg vil gerne invitere dig - og andre interesserede der måtte læse dette indlæg - til en lille case competition. Den påstand jeg gerne vil dokumentere med en (eller gerne flere) cases er at vi kan reducere omkostningerne ved hjemtagning af første serie (first-out-of-tool) af en kompliceret sprøjtestøbt plastkomponent med 50% eller mere ved hjælp af 3D-print. Eneste umiddelbare begrænsninger jeg (af omkostningsmæssige årsager) vil tillade mig at stille er at komponenten skal være mindre end 35 x 35 x 70 mm, og at case-virksomheden selv skal levere det ønskede produktionsmateriale. Derudover skal case-virksomheden være indforstået med at resultaterne (incl. reference-beregninger) vil blive delt i denne blog. Som gulerod vil jeg tilbyde at hvis vi ikke når i mål, dækker AddiFab omkostningerne ved casen.

Lad mig vide om du kender nogen der kunne være interesserede i at indgå i sådan et forløb:-)

  • 0
  • 0

Henrik Ovesen fra Bosch her. Spændende tråd, som sætter fokus på nogle særdeles væsentlige problemstillinger. Jeg vil gerne gribe fat i det du skriver om kvalitetssikring, Jesper, for jeg mener at du har fat i har et meget spændende udviklingsområde. Som du sikkert ved har Bosch en hel del aktiviteter og kompetencer indenfor Industry 4.0. 3D-print kan være en del af 4.0, og vi støtter gerne op om initiativer der bevæger 3D-print tættere på de processer der gælder for resten af industrien. Så hvis der dukker en case op, hvor vi fra Bosch kan byde ind med vores viden om automation, procesintegration, dataopsamling, må I meget gerne hive fat i mig på henrik.ovesen@boschrexroth.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten