DTU sat blog hoved

Fejlsøgning med varmesyn

Forrige fredag var vi med til at indvie Ingeniørens nye mediehus. I den forbindelse havde vi selvfølgelig lidt grej med at vise frem. I praksis ville vi lade et fuldt power system med batteri og solceller kører vores radio. Radioen skulle så sende beacon som vi ville opsamle med vores LEOP Kit.

Af en eller anden grund kom der ikke nogen spænding ud af powersystemet så vi endte med at tage en laboratorieforsyning med til at drive radioen.

Illustration: Privatfoto

Vel hjemme igen skal fejlen selvfølgelig findes. En visuel inspektion afslørede ikke noget usædvanligt (ingen afbrændte komponenter). Modstanden på indgangen for solcellerne blev målt til 18kOhm når systemet er slukket.

Et panel kører med ca 4,2V under et par halogenpærer. Når panelet tilsluttes falder spændingen over det til 2,6 V og det leverer 62 mA. (Med en laboratorieforsyning med strømbegrænser fåes samme resultat.) Det svarer til ca 42 Ohm, at indgangsmodstanden falder tyder på at "noget" går on på en uhensigtsmæssig måde.

Der afsættes altså omkring 161 mW i systemet - langt over det nominelle tomgangsforbrug. Der er flere måder at komme videre på:

Fjern eller afbryd forbindelsen til komponenter der er under mistanke. Skru op for strømmen til det ryger. Sæt oscilloskop på udvalgt målepunkter...

Eller tag et billede med et IR kamera. Når minimum 100 mW forsvinder på uautoriseret vis kunne det jo være det gik ud over en eller få komponenter og at de derfor er varmere end omgivelserne. Billedet nedenfor taler for sig selv. Det er iøvrigt en transistor der gør sig bemærket. Den burde stå og switche, når den tilsyneladende ikke gør det er næste skridt oscilloskopet.

Illustration: Privatfoto
René Fleron er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har I nogle offentliggjorte rapporter el. lign. omkring DTUsat-2? Det kunne være spændende at se i detaljer, hvordan I har løst de forskellige udfordringer under udviklingen.

Mvh Troels Jessen AAUSAT3

  • 0
  • 0

Det er korrekt, det lånte kamera kan vist (hæng mig op på det) se 0,1 grads forskelle. Jeg bemærkede at billede gemte temperaturskalaen i Fahrenheit (en eller anden pre-cambrisk måleenhed for temperatur vist nok stadig anvendt i fjerne udegne af vores civilisation :). Da jeg tog billedet var skalaen i Celcius, komponenten er omkring 38°C omgivelserne 23-25°C. PHK har ret i at disse kameraer ikke er gratis, det lånte koster lidt mere end hvad PHK nævner - derfor lån...

  • 1
  • 0

Den offentlige del af DTUsat projektet ligger på vores hjemmeside www.dtusat.dtu.dk, men der er ikke opskrifter på hvordan vi bygger satellitten. Vi har deltaget i 4S et par gange og der er vel et par proceedings, så var vi med til ESA's Call for Proposal til Vega Maiden Flight og det er nok det. De enkelte designere har hver især offentliggjort dele af deres arbejde, har ikke lige links og husker heller ikke hvilke konferencer. Det tager tid at skrive og skal helst udløse akademiske kredits af en eller anden art så vi har ikke brugt så meget tid på DIY opskrifter, men hvis du har et konkret spørgsmål så skyd :-)

  • 0
  • 0

Et infrarødt kamera kan fås for under 10000 kr, med en temperatur opløsning på 0.15 grader (FLIR i3), men jeg tvivler på at det har god nok opløsning til at se en enkelt chip. Jeg er også nysgerrig om hvilket kamara der er brugt, der har opløsning nok til at se en enkelt chip.

  • 0
  • 0

Vi har et Flir sc5000, som er et stirling kølet thermokamera med en opløsning på 320x256 14 bit og en følsomhed på 20mK, det svarer nok til det som er anvendt, og koster omkring en halv million incl. moms.

Prisen bliver helt urimelig hvis man går højere op i opløsning.

--Palle

  • 1
  • 0
  • at finde en komponent på et termisk oversigtsbillede.

Kunne en HN temperaturmåler til kr.179 ikke have målt på enkelt-komponenterne ? Og jo, der er mange, men alligevel .

  • 0
  • 0

Kunne en HN temperaturmåler til kr.179 ikke have målt på enkelt-komponenterne ? Og jo, der er mange, men alligevel .

Det kan være fristende at anvende et simpelt IR termometer til at måle på detaljer, men det er nærmest umuligt at vide hvad man måler på, man skal kende fokal punktet, hvis der ellers er et sådant, og så skal man kende udstrækningen af fokalpunktet.

De fleste enkeltpunkts IR termometre er ikke særligt veldefinerede, ofte er der indbygget en laser pointer som angiver hvor man måler temperaturen, men der er normalt en temmelig stor parallakse fejl i forhold til måle sensoren, som stiger jo tættere man kommer på målepunktet. Derfor er enkelt punkts IR termometre kun egnede til at måle på relativt store flader, ikke på detaljer.

--Palle

  • 0
  • 0

Vi har et IR termometer og det brugte jeg selvfølgelig først, men problemet er præcist at man ikke kan se hvad man ser på og spotsize er så stor at midlingen gør at man ikke kan se 13 graders forskel når komponenten er en SOT23-5 (som i dette tilfælde), der måler 2,8 x 2,9 mm2 overall http://www.image.micros.com.pl/_obudowy_au.... Jeg syntes at termometeret steg omkring ½-1 grad i den ene ende af printet i forhold til den anden ende, eller også var det måleunøjagtigheder.

  • 0
  • 0

Nu skal det jo ikke være en reklamesøjle, men det var et Fluke Ti32 jeg brugte - det koster mere end 25k og mindre end 500k. Et instrument vi ikke selv har råd til, men som vi altså må låne en gang imellem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten