plastic change bloghoved

Fastholdelsesteknologier - handler regeringen i blinde?

Fastholdelsesteknologier

– handler regeringen i blinde?

Min påstand; Danmark handler i blinde, hvis vi trumfer forbrændingen med genanvendelse uden mål for forbrug og genbrug i fremtidens cirkulære økonomi Så kom meldingen fra Dan Jørgensen, klima- energi og forsyningsminister og Lea Wermelin, miljøminister; Danmark skal ud af forbrændingen og vi skal stoppe med at brænde vores eget og andre landes plastik af. Alle skal sortere og det skal ske ensartet. Ja tak, jeg er fuld af begejstring, fordi vi her taler om en grundlæggende forudsætning for at vi for alvor kan komme over i en cirkulær økonomi - ikke at brænde ressourcerne af. Vi mangler dog at se planen for udfasning af forbrændingsanlæggene i Danmark og et stort spørgsmål presser sig på; hvordan skal fremtidens systemer dimensioneres når regeringen både taler varmt for, at vi skal reducere vores forbrug, genbruge mere og genanvende op til 80% i 2030? Det er afgørende, at vi kan fremskrive målene for ikke at gentage fejlen med at overdimensionere affaldsforbrændingen der i årevis har været en fastholdelsesteknologi, sådan forstået, at den har fjernet incitamentet for at reducere forbrug og genbruge endsige genanvende, simpelthen fordi plastikken i forbrændingsovnene har været bærende i fjernvarmeforsyningen og elektricitetsproduktionen. Regeringen taler det ene øjeblik om, at vi skal reducere vores forbrug og genbruge mere og det andet øjeblik om at vi skal genanvende det meste. For at lykkes med genanvendelsen har regeringens klimapartnerskab på området foreslået, at der oprettes to store genanvendelsesanlæg i Danmark, et i vest og et i øst. Den ene fastholdelsesteknologi skal ifølge klimapartnerskabet udskiftes med genanvendelse, en ny fastholdelsesteknologi, hvor store investeringer i mange år fremover vil holde os fast i genanvendelsen uden at have for øje, at det forventede stigende forbrug kan udhule klimagevinsterne ved at genanvende, simpelthen fordi vi producerer og forbruger stigende mængder plastik med øget CO2 udledning som resultat; et stigende forbrug kan meget vel udhule gevinsterne ved genanvendelsen. Hvordan kan der tales så konkret om nye anlæg, der skal indfases i stedet for at brænde plastikken af, uden at udkomme med en overordnet strategi for hvor meget vi skal reducere vores plastikforbrug? Måske kan Danmark i stedet forbedre de anlæg vi allerede har for genanvendelse i en mere agil strategi? Og hvad med mål for genbrug, der er mere klimavenligt end at genanvende. Når produkter genbruges, så spares der energi hver eneste gang. For eksempel når en beholder fyldes op, i stedet for straks at blive matrikuleret for at blive smeltet om. Kort sagt; hvad er planen for at udfase forbrænding sammenholdt med målene for reduktion, genbrug og genanvendelse? Lige nu handler regeringen i blinde er min påstand. Lad os starte med behovet for reduktion af vores forbrug. En række stærke danske stemmer taler for, at vi forbruger for meget i Danmark. Vi ligger nærmest i en global førerposition og forbruget må ned ifølge regeringen og for eksempel Carlsberg, der ivrigt taler for at reducere deres forbrug med for eksempel nye løsningen på emballagen omkring en six-pack. Et godt eksempel er, når regeringen øger afgiften på plastikposer. Det sker det af flere hensyn; forbruget skal ned og poserne skal ikke svine vores natur til. Også EU vil nedbringe forbruget af plastik i fremtiden med direktiver på engangsplastik og i deres udspil til den kommende cirkulære økonomi. Vi går med andre ord imod en fremtid med et nedsat forbrug af plastikemballager. I dag forventer markedet en forøgelse af plastikemballageproduktionen på 5%, et konservativt estimat, andre peger på langt større vækstrater, men her er det afgørende at sætte måltal på. Forskellen i fremtidens systemer til at håndtere plastikken efter brug er markant. Med en 5% forøgelse så øges den nuværende plastikaffaldsproduktion fra 200.000 ton, opgjort i Emballagestatistikken fra Miljøstyrelsen 2017, til over 300.000 tons i 2030. Hvis regeringen for eksempel sætter mål om 25% reduktion i 2030 og 50% reduktion af plastikproduktionen i 2040, så tegner der sig et noget andet billede for hvilke anlæg vi skal investere i for fremtidens håndtering. Allerede i 2030 vil forskellen andrage plus minus 150.000 tons plastikaffald. Noget af en difference for eventuelle investorer og måske netop denne markedsmæssige usikkerhed der gjorde, at CLEAN clusteret aldrig lykkedes med at finde finansiering til større genanvendelsesanlæg i Danmark? En anden vej til at reducere vores forbrug, er genbrug. Genbrugstendenser skyder frem mange steder i verden. Tendenser hvor vores emballager indsamles og rengøres for igen at komme på hylderne i butikkerne. Bare tag LOOP der med 400 brands i ryggen stormer frem i USA. EU kommissionen har meldt ud, at al plastik skal være genbrugelig eller kunne genanvendes i 2030. Vi mangler stadig, at både EU og Danmark sætter direkte mål for hvor mange procent der skal kunne genbruges. Lande som Rumænien og Frankrig tager hul på dette med genbrugsmål for 2025-30. Hovedsagen i denne sammenhæng er, at vi vil se en stigende grad af genbrug der vil holde produkterne i loopet over genanvendelsen i fremtiden og uden at målsætte vores indsats og graden af genbrug, kan vi ikke estimere genanvendelsen. Se figur ”Reduktions- genbrugs og genanvendelsesmål 2030 – principskitse, der er forfatterens illustration af ovenstående pointer.

Illustration: Henrik beha Pedersen

Figur "Reduktions- genbrugs og genanvendelsesmål - principskitse". Et mål om 25% reduktion af plastikforbruget, kombineret med et mål om 25% genbrug i 2030, vil kunne danne baggrund for estimatet af graden og mængderne af den plastik der skal genanvendes i 2030.

Med mål for udfasning af forbrænding er vi kommet langt, for det sætter barren højt. Det er en afgørende forudsætning for at øge incitamentet for at finde de øvrige løsninger, men vi er langt fra at have sikker landkending og vide hvordan vi ønsker fremtidens samfund skal indrettes. Først når vi har analysen på plads, med figuren der viser forventet forbrug sammenholdt med forventet genbrugsgrad, kan vi estimere genanvendelsens dimension i fremtiden. Uden disse måltal, disse visionære sigtelinier, risikerer vi store fejlinvesteringer og dermed etablering af ny fastholdelsesteknologi, der vil nedsætte incitamentet for at investere i at bygge de mest klimavenlige systemer der findes; genbrugssystemer hvor vores produkter, designes og standardiseres, så de kan indgå i lukkede kredsløb og komme tilbage på hylderne igen efter endt rengøring. Vi er i gang og det er positivt. Visionen er klar, men vejen videre er uklar og vi risikerer at handle i blinde. Modige beslutninger omkring at udfase forbrænding bør følges op politisk handlekraft, der sætter mål for forbrug, genbrug og dernæst graden af genanvendelse i fremtiden. De største CO2 effekter ligger øverst i affaldshierakiet, når vi reducerer vores forbrug og genbruger. Bonussen udløses med mindre plastik i naturen. En fremtid hvor CO2 reduktion og forureningsbekæmpelse går hånd i hånd.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Genanvendelse er godt - genbrug bedre, men hvad skal vi så med den kassable vare? Alt har en ende og ingen materialer kan genbruges / genanvendes uendeligt. Der er grænser for, hvor mange gange og hvor længe materialer kan genanvendes - og der vil for hver gang et materiale er blevet cirkuleret være spild, som i sidste ende bliver til affald. Genanvendelse er en udsættelse - ikke en endelig løsning! For nogle materialer kan udsættelsen være lang. Det gælder i særlig grad metaller, men for nogle vil den være kort. Man kan indsamle meget plast og kalde den genanvendt, men i dag går hovedparten af den indsamlede mængde - efter store udgifter til indsamling mv. direkte til forbrænding - og det i ovne, hvor der sker store tab af energi i forhold til udnyttelse på affaldsforbrændingsanlæg. Den del som genanvendes vil i mange tilfælde kun blive genanvendt én gang - og skal så bortskaffes på den mest hensigtsmæssige måde - og det er i dag affaldsfor-brænding. Man kan naturligvis vælge at omdanne plasten til kemikalier og anvende dem - primært som dieselolie, der brændes af i en motor, så det fossile CO2 udslip blot flyttes fra forbrænding til transportsektoren.

Og så må man spørge om det overhovedet er muligt at udnytte alle de materialer, som i teorien kan genanvendes. Er der et marked for dem - kan de afsættes? Og hvad så bagefter? Hvordan skal de behandles, når de er udtjente?

For mig at se er det meget tidligt, at vi overvejer at nedlægge affaldsforbrænding som behandlingsform, for der er jo intet hensigtsmæssigt alternativ.

  • 3
  • 0

Hej Finn Jeg henholder mig hele tiden til affaldshierakiet som rettesnor. De største effekter ligger i at reducere vores forbrug og uden dette led, så er vi på den og drukner i plastik. Alene om 10 år forventes produktionen forøget med 40%. Vi skal bruge mindre plastik og bruge den smart. I den cirkulære økonomi cirkulerer produkterne ideelt set i niveauet over genanvendelsen, når vi vasker slidstærke produkter op igen og igen. Vi har jo aflært det fornuftige valg; opvask. Jeg var lige på museet på Jægerspris Slot og så der et køkken indrettes som for mange år siden med brændekomfur. PÅ komfuret stod Madam Blå laffekanden med bomuldsfilteret der kan vaskes op og bruges igen og igen. Hvordan fik vi aflært at genbruge - i engangskulturens navn? Hvorfor gik vi fra isterningebakker til isterningeposer? Jo, det er bekvemt og lige præces den forbrugsparameter ligger vi under for nu; bekvemmelighed. Vi skal erstatte engangsprodukter med bekvemmelige genbrugsløsninger, smarte løsninger, så er der en chance for at vende skuden :). Kan d se et samfund for dig i fremtiden, hvor alle vores emballager er kvalitetsemballager der cirkulerer og genbruges; om det er postforsendelsens emballage, emballagen til din remoulade og din græske yoghurt? Herefter venter forbrændingen, enig, men hvem siger at vi ikke til den tid har effektiv smeltning der sikrer, at vi kan gendrive monomererne og bygge nye plastikprodukter op?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten