Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Farvel til Ignalina - god dag til usikkerhed

"ON DECEMBER 31 THE UNIT 2 WAS TURNED OFF". Denne lakoniske meddelelse på Ignalina værkets hjemmeside var en af årets sidste gode nyheder.

Det er en god nyhed, for selv om der med blandt andet stor svensk bistand er gjort meget ud af at forbedre sikkerheden på værket, er der ingen tvivl om, at værket var for usikkert i forhold til dagens standard.

Men lukningen giver også problemer. Da Ignalina værket blev bygget, var kapaciteten på 3500 MW, og anlægget var en væsentlig brik i elforsyningen i den vestlige del af Sovjetunionen. Med lukningen af den sidste blok er Litauen afhængig af elproduktionen fra et stort gas- og oliefyret kraftværk samt af import fra de øvrige baltiske lande.

Det har længe været planer om at bygge et nyt stort a-kraftværk på 3200 MW til direkte erstatning af Ignalina værket. Og på sin vis er planerne langt fremme. Der er dannet et særligt selskab i Litauen, som skal stå for byggeriet, og der er underskrevet aftaler mellem de tre baltiske lande om et fælles ejerskab af værket. Der har også været forhandlinger med Polen om et ejerskab i forbindelse med etablering af en transmissionsforbindelse mellem Litauen og Polen.

Men selv om lysten er der, kniber det straks mere med handlingerne. Det har vist sig mere end vanskeligt at få investorer til projektet. Lige nu er der et udbud i gang for at få nye partnere ind i projektet, både med finansiel og driftsmæssig kapacitet, men usikkerheden om omkostninger, opførelsestid og ikke mindst afsætningsmulighederne for elektricitet virker afskrækkende på investorerne. Det er blandt andet forsinkelserne og fordyrelserne ved a-kraft projektet i Finland, der skræmmer investorerne.

Hertil kommer, at der også er andre planer om etablering af kraftværker i området. Det mest konkrete projekt er etablering af et a-kraftværk i Kaliningrad, som i øjeblikket er afhængig af import af elektricitet gennem Litauen. Der er stor vilje fra russisk side til at få et sådan projekt på benene, men også her er det store spørgsmål, hvordan afsætningsmulighederne bliver i fremtiden. Også Polen har planer om etablering af et a-kraftværk, men disse planer er mere ukonkrete end projekterne i Litauen og Kaliningrad. Endelig er der planer om etablering af et kulfyret kraftværk i Letland inden 2015.

Situationen om udbygningen af kraftværkerne kompliceres yderligere af usikkerheden om, hvilke nye transmissionsforbindelser, der kan etableres i Østersø-området. I dag er de baltiske lande koblet solidt op til Rusland og Hviderusland, mens forbindelserne til resten er EU kun består af en enkelt forbindelse mellem Estland og Finland, kaldet Estlink. EU har som led i sin genopretningsplan bevilget penge til en forbindelse mellem Litauen og Sverige, NordBalt, og der er konkrete planer om etablering af en Estlink 2 mellem Estland og Finland inden 2015. En forbindelse mellem Polen og Litauen har været på tapetet i efterhånden mange år, men her er det svært at få investorerne gjort tilstrækkeligt interesserede, blandt andet fordi forbindelsen kræver store investeringer i det svage transmissionsnet i det østlige Polen.

Lukningen af Ignalina sker således på et tidspunkt, hvor der nok er mange planer, men hvor investeringslysten og dermed handlekraften er beskeden. Landene omkring Østersøen har forsøgt at sætte mere gang i konkrete handlinger gennem en fælles plan - Baltic Energy Market and Interconnector Plan, også kaldet BEMIP. Planen blev fremlagt sidste sommer, men også her gælder det, at det er nemmere at lave planerne end at føre dem ud i livet.

Forvirringen om de fremtidige kraftværksinvesteringer og investeringerne i transmissionsledninger sættes i relief af, at der faktisk ser ud til at være gode muligheder for at udvikle Østersø-regionen til en foregangsregion for en energiforsyning, som både er forsyningssikker og miljøvenlig. Et scenarie-studie for Østersøområdet, afrapporteret i efteråret 2009, viser således, at regionen som sådan uden de store vanskeligheder både har mulighed for at leve op til EU's CO2-mål og målene om VE-andel i energiforsyningen uden de store økonomiske anstrengelser. Faktisk kan et CO2-mål på 30 pct. reduktion i 2020 nås, uden at det bliver prohibitivt dyrt. Derfor er der ingen undskyldninger for ikke at komme videre med at udvikle energisamarbejdet i Østersø-området.

Læs mere om lukningen af Ignalina på www.iae.lt.

Arbejdet med BEMIP er beskrevet på EU kommissionens hjemmeside.

Scenariestudiet "Sustainable Energy Scenarios" kan findes på Ea Energianalyses hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten