close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Farvel og rigtig, rigtig mange tak !

Kære læsere

Jeg har besluttet at skrive sidste kapitel i bloggen her idag. Men før jeg kan gøre det, er jeg nødt til at sige tak til jer alle sammen. For bloggen og dens debat her på sitet har været en fantastisk positiv oplevelse for mig. Jeg kommer til at savne det meget, men jeg ved også at tiden er inde til at kaste fortøjningstrosserne og lande det sølvskindende luftskib.

Tænk på den rejse vi har været på sammen :O)

Vi har besøgt mester raketbygger Bob Swinghammer i Huntsville, Alabama. Bob har forladt denne verden siden bloggen var i Huntsville, men de fantastiske ting han og hans kolleger skabte under Apollo programmet vil for altid stå for mig som en af de mest inspirerede perioder i verdenshistorien. Vi har talt med Bobs datter om stoltheden ved at få en revne i sit hus, på grund af statiske tests af de enorme F1 motorer...

Vi har besøgt Zippelin Werke´s fantasi afdeling for luftskibsbyggeri her i de enorme hangarer på Refshaleøen, og har været med LZ-129 Graf Zippelin på verdens første jord omflyving. Vi har nydt synet af en 45 meter høj halefinne, og de vidunderlige buer på en af disse utrolige flyvende maskiner.

Vi har været ved Titanic´s stille grav på 3800 meter vand i Atlanten. Her hviler hun - som et minde om de mennesker der skabte hende, og de der måtte begrave deres drømme om Den nye Verden på dette sted.

Men vi er kommet langt højere og langt dybere end det

Vi har været med inde i selve Vorherres kontrolrum i Himmelen, og vi har sammen løbet gennem Djævelens Tronsal, og ud i de yderste afkroge af de æoner gamle gange i Helvede. Vi har set den Onde´s selvs damprydende pansrede lokomotiv og hans private SR-71 Blackbird.

Vi har mærket duften af Slagsskibet Bismarck´s første salve ved i slaget i Danmarksstrædet. Vi har haft første artilleri officer Albert Schneiders rolige stemme i øret, mens vi tog sigte med Bismarcks 38 cm batteri. Vi er gået ned med hende, og har kikket ind i et kanontårn hvor besætningen stadig er på vagt, seks årtier efter den morgen hvor Bismarck kæmpede sin sidste kamp. Selvom kanonerne længe har været tavse, peger de stadig i trods mod en himmel, hvis lys aldrig når herned.

Her i stilheden på Dybhavsslette Hulepindsvin - står dette ultimative symbol på mekaniseret krigsførelse...nu som en helt lille have for dybshavs organismer og søanemoner.

Vi har været der, sammen.

Vi har været i de skumle, mørke gange i i KZ Dora Mittelværk, hvor Hilters yperste våbensmed, Dr. von Braun, lod tusinder af slavearbejdere knokle sig til døde i masseproduktion af V2 missiler. Ingen undren at vi også hilste på den gamle mester ved besøget i Helvede.

Vi har sammen med enheder i den røde hær kæmpet os over Moltke broen i Berlin, mod Reichtag og den det endelige nederlag for Det tredie Rige. Vi har mærket jorden ryste under bælterne af den enkle, men genialt konstruerede T-34 kampvogn. Vi har frygtet folksturm´s gamle mænd og teenage Hiterjugend med deres Panzer Faust antitank raketter.

Vi har fulgt MLP Sputnik, og hele eskadren med UC3 Nautilus, på den første farefulde færd fra København til Space Port Nexø. Vi har fulgt Kaptajn Kristian E. Sørensens omhyggelige manøvrer i Bornholms gat.

Vi har sprængt alle grænser for amatørraketter med HEAT 1X, og gyset af spænding når Flight Director von Bengtson´s myndige stemme gav ordren "Auto Seqvence start" og de sidste pinefulde tres sekunders biden negle tid tikkede væk.

Vi har hørt prototypen til HEAT 1600´s turbinepumper spinne ved over 3000 omdrejninger og set den kaste kasskader af vand højt op i en blå himmel over Refshaleøen. Vi har sammen besøgt byggeriet af verdens største anlæg for test af amatørbyggede raketter, Vertical Test Cell 3, her på øen, tæt ved den store byggedok. Vi tog sammen rejsen ind i "the age of the Saturns" og nittede de de store sektioner af HEAT 1600´s drivmiddeltanke i selskab med Ditte King og Dr. Foldager.

Med delta V fra HEAT 1600´s kugleformede 2. og 3 trin har vi har sammen forladt planeten Jordens tyngdefelt, på evig rejse mod ukendte verdener i vort solsystem.

Vi har tudet, mens HEAT 2X brændte op, og definitivt slukkede drømmen om et 2014 skud til rummets grænse.

Vi har vandret med Sirid på en udtørret flodseng et sted i West Australia, mens Steve Jobs´s genfærd ombyggede planerne for en ny måde at opsende raketter til havs.

Vi har udkæmpet det sidste slag om brugsret til undervandsbåden Nautilus, og jeg har tabt.

Jeg skal aldrig igen mærke hendes bevægelser i søen, eller lukke lugerne over mig og min besætning, på vej til en ny opdagelsesrejse under havet. Men det er i orden.

Jeg stryger flaget her på ing.dk og går ned i flammer med mit gennemhullede brintfyldte luftskib. Som Kaptajn Max Pruss gjorde med Hindenburg før mig, gør jeg det for rullende kamera, for det er nu en gang min facon og stil.

Jeg besøgte Nautilus for sidste gang i går, og det var et fredfyldt møde, med mange utrolige billeder fra fartøjets bygning og operative karriere. Det var også et farvel, men husk at enhver afsked, er begyndelsen til en ny rejse.

Kære læsere - vi fløjet på både virkelighedens og fantasiens vinger og det har været en stor glæde at dele det med alle jer. Jeg vil gerne takke for de skønne indlæg, og minde om at alle synspunkter har været velkommen, uanset afsender.

Det var så "Rumfart på en anden måde" og "RaketMadsens Rumlaboratorium"

Tak, rigtigt mange tak til jer alle.

Peter Madsen

Kommentarer (226)

En lidt teatralsk exit, og jeg forstår ikke hvorfor den nye entitet (RML)
skal gå med i de virtuelle flammer.

Anyways, tak for de mange spændende blogge gennem tiden.

Mvh
Lars

  • 16
  • 5

En lidt teatralsk exit, og jeg forstår ikke hvorfor den nye entitet (RML)
skal gå med i de virtuelle flammer.

Må indrømme, at jeg længe har været imponeret over hvordan Peter Madsen har kunnet holde dampen oppe så længe, med alt det ballade og daglige kampe for både teknik, økonomi og anspændt menneskeligt samarbejde. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg selv ville have gået ned med stress for længe siden.

Tak, Peter, for at have knoklet så hårdt for utrolige projekter. Håber ikke dette er en endelig exit fra den slags, for det har virkelig været spændende.

  • 19
  • 5