For nylig stødte jeg på endnu en selverklæret amerikansk 3D-print-ekspert, hvis navn jeg ikke skal røbe her. Vedkommende var i egen optik yderst indsat i udviklingen inden for 3D-print, uagtet at det hurtigt kunne konstateres, at pågældendes indsigt udelukkende stammede fra desk research. ”Eksperten” havde tilsyneladende primært googlet sig til viden og havde dermed ikke skyggen af udviklings- eller fremstillingserfaring
Anyway, som det jo hedder over there: den mangel på viden om 3D-innovation, produktion, processer og materialer afholdt ikke vedkommende fra bastant at udlægge udviklingstendenserne inden for 3D-print. ”Ekspertens” manglende erfaringer med den virkelige verden blev bagatelliseret, og her er pågældendes fem hovedkonklusioner på globale 3D-print-trends:
Man skal vare sig mod fake news, og hvis ens primære kilde til indsigt består i en kontorstol, en computer og evnen til at surfe på nettet, så bør en ordentlig dosis koldt vand i blodet og et par solide faktatjek være på sin plads, før man skråsikkert udbasunerer sine konklusioner.
Jeg elsker fakta, og hvor inderligt det end er mig imod at blive stemplet som party killer, så lad mig alligevel korrigere i ovenstående. I Damvig har vi arbejdet professionelt med 3D-print i mere end 20 år. Vi samarbejder med en bred vifte af fremtrædende virksomheder i ind- og udland, og jeg er helt med på, at jeg også er biased. Derfor inddrager jeg Terry Wohlers årlige rapport, når jeg skal holde mig ajour med globale trends og tendenser.
Det er en vaskeægte moppedreng, som Wohlers og team begår hvert år. Rapporten analyserer den globale udvikling inden for 3D-print, og Terry Wohlers og hans medarbejdere indsamler og fortolker løbende data fra 26 lande. Wohlers er derfor internationalt anerkendt og har gennem 30 år været forfatter til mere end 400 bøger, artikler og tekniske papirer og er bl.a. citeret i Bloomberg Businessweek, CNNMoney og The Economist.
Prisen på 3D-printere falder rigtignok, og derfor sælges der naturligvis flere og flere af dem. Wohlers definerer selv en desktop printer til liggende i prisklasse på maks. 5.000 UsD. På to år er det globale salg af 3D-printere fordoblet – fra ca. 284.000 stk. i 2015 til 529.000 i 2017, hvor de seneste tal stammer fra.
At salget vokser betragteligt, er ikke overraskende. Men husk, at forbrugernes forventningerne til kvalitet, funktionalitet og holdbarhed tilsvarende stiger markant. Det er jo ikke overraskende, at vi har forventninger til de produkter, vi omgiver os med.
Derfor kan det godt være, at de billige 3D-printere snurrer på flere og flere kontorer – også herhjemme. Men der er langt fra det nuværende niveau og til det forventede niveau. Eller sagt på en anden måde: Afstanden mellem hobby og professionalisme, crap og kvalitet øges.
Og det er dette forhold, der er hulens svært at kortlægge, når man er selverklæret ekspert uden skyggen af produktionserfaring: i iveren efter at konkludere på et par kurver og grafer, overses det helt afgørende element; kvaliteten, der er svær at sætte på formel og umulig at kende på distancen.
Hvis man på baggrund af ”ekspertens” udsagn konkluderer, at det skisme da må være en supergod idé, at ens egen virksomhed straks investerer op mod 5.000 UsD i en 3D-printer, så siger jeg hold your horses, som man siger i USA. Stil jer i stedet spørgsmålet: Kan vi få den kvalitet, vi ønsker, eller bør vi anvende ressourcerne anderledes?
