Grønlandsbloggen

Fagre nye Verden for Stamcelleforskning

I anledningen af at jeg for tiden er i Tokyo, kommer her et kort blogindlæg, der ikke handler om Grønland.

Forrige uge var det på forsiden af den engelsksprogede japanske avis The Daily Yomiuri, at professor fra Kyoto University Shinya Yamanaka, sammen med den britiske forsker John Gurdon fra The Gurdon Institute i Cambridge, har fået tildelt Nobelprisen for deres forskning indenfor udvikling af iPS stamceller (induced pluripotent stemcells). Læs mere her på Ing.dk.

Efterfølgende har der været en på mange måder interessant debat i de japanske medier.

I avisen dagen efter offentliggørelsen af Yamanakas Nobelpris var der et portræt af manden bag og en rørende historie om, hvordan han med støtte fra familien har arbejdet hårdt og dedikeret for sin sag, for som han citeres for: "If we're successful we can help a lot of patients." Det har dog ikke været den eneste drivkraft i en forskerverden, hvor der er store muligheder i sigte: "We're competing against scientists all over the world," citeres han også for.

I avisens leder lykønskes Yamanaka hjerteligt mens der samtidig udtrykkes bekymring for, at resten af verden med USA og Europa i spidsen, er ved at overhale Japans muligheder for at føre forskningen videre til anvendelse. Lederen udtrykker håb for, at Yamanakas Nobelpris medfører en opprioritering af forskningslaboratorier i Japan.

Et stamcellelaboratorium i Tokyo (egne billeder).

Illustration: Aviaja Lyberth Hauptmann

I landet hvor der er pinligt rent og ordentligt, så er der overraskende kaos på laboratorierne.

Opbevaring af støvsuger og sterile pipettespidser?

Illustration: Aviaja Lyberth Hauptmann

Man må dog stadig ikke have udendørs-sko på.

Illustration: Aviaja Lyberth Hauptmann

I fredags udkom The Daily Yomiuri med historien om de første kliniske forsøg på mennesker, hvor stamceller indsprøjtes direkte i organer. En gruppe forskere fra Harvard, med en japansk forsker i spidsen, havde med succes dannet hjertemuskelceller fra iPS celler og injiceret dem i hjertemuskulaturen hos 6 patienter med alvorlige hjertefejl. Det blev i flere dage debatteret i avisen, hvorfor den slags forsøg er mulige i USA og ikke i Japan, og hvilke vigtige etiske og finansielle årsager, der ligger til baggrund for dette. To dage senere måtte The Daily Yomiuri trække historien tilbage, der viste sig sandsynligvis at være en svindelhistorie fra den japanske forskers side.

Det ændrer dog ikke på, hvor relevant det er at debattere, at store skridt i medicinsk forskning kræver grundige etiske overvejelser. Yamanaka planlægger ifølge The Daily Yomiuri at ansætte en etisk ekspert ved sin institut i Kyoto. Den slags kliniske forsøg som Harvardforskerne alligevel ikke har udført, er ikke tilladt i Japan. Man håber dog, at kliniske forsøg på dyr vil være så langt fremme næste år, at man kan påbegynde humane kliniske forsøg.

Da jeg startede på biologistudiet, var jeg gang med at læse Lone Franks fantastiske bøger om den bioteknologiske verden. En af de pointer jeg husker bedst fra hendes Klonede Tigre var, hvordan forskning på internationalt plan prioriteres forskelligt, alt efter hvilke grundværdier vores kulturer holder sig.

I Europa har vi et romantisk forhold til natur og det "naturlige", derfor møder man modstand mod GMO-forskning i højere grad end f.eks. i USA. I USA er man til gengæld meget påvirket af den kristne kirke, og man tillod derfor ikke stamcelleforskning i lige så høj grad som i resten af verden. I Asien vil man fremad, og det er her fremtiden sker. Groft sagt.

Men nu, hvor jeg sidder i Tokyo og skriver de sidste kapitler i mit speciale, så er forskningsverdenen blevet en anden. I dag er stamcelleforskningen kommet så langt, at man i USA er kommet udenom kirkens aversioner mod brugen af embryonale celler, og man er i Asien også opmærksomme på etiske konsekvenser af forskningen.

Om Klonede Tigre siger Lone Frank: Det enogtyvende århundrede er blevet døbt det asiatiske århundrede. Vor tids største historie er uden tvivl og uden sammenligning den udvikling, der foregår i Asien. Den dramatiske udvikling skyldes især én ting. Nemlig at ideen om vidensamfundet er gået rent ind i Asien. De asiatiske lande har en dyb forståelse for, at fremtiden ikke ligger i råstoffer og tung produktion, men at nøglen til fremgang er produktion og behandling af viden og information.

Så er der måske alligevel en lille reference til Grønland, som forhåbentlig kan være visionære nok til ikke bare at satse på den gammeldags fremtid med råstoffer og tung produktion. Men det kræver at man er hurtige, for hver dag forandrer forskningsverdenen sig, og det gælder om at kunne følge med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten