close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
seiersen science

Evolution observeret direkte i laboratorium

I februar 1988 tog den amerikanske forsker Richard Lenski en E. coli bakterie og skabte 12 identiske bakteriekolonier. De har fået lov at vokse lige siden og har gennemgået over 44.000 generationer.

Lenski har set flere ens egenskaber udvikle sig simultant i alle 12 kolonier, men efter 31.500 generationer skete der noget dramatisk med én af kolonierne, hvor bakterierne pludseligt udviklede evnen til at metabolisere citrat, noget som E. coli ellers er kendetegnet ved ikke at kunne.

Allerede her har Lenski observeret evolution foregå direkte i laboratoriet, men han er skam gået endnu dybere for at forstå, hvad der skete: For hver 500. generation har han nemlig frosset prøver af hver koloni ned, og disse blev tøet op, så hele processen kunne gentages. Her viste det sig, at det kun var den ene koloni, der kunne udvikle citrat+ mutationen, og det kun hvis forsøget blev genstartet ved generation nummer 20.000.

Der har altså været tale om en meget tidlig mutation, som har muliggjort en eller flere senere mutationer, der igen har givet bakterierne deres særlige stofskifte. Spændende og flot arbejde af den 51-årige biolog!

Forsøget viser tydeligt, at evolution bygger på tilfældigheder, og dermed også at evolution ikke altid fører til det bedste resultat. Minder mig om Naturhistorisk Museums udstilling med titlen "Uintelligent design"...

Klaus Seiersen

Intelligens, er ikke andet end at kunne gennemløbe et meget stort antal muligheder på kort tid. Det som kendetegner intelligens, er at det sker hurtigere, end det er muligt, ved normal kombinatorik - altså, at det har fundet smutveje og regler, der gør at evolusionen går hurtigere. Intelligens er intet andet, end en matematisk ligningsknuse maskine, og den kan i princippet opskrives ved at afprøve alle muligheder, indtil løsningen kommer. Intelligens, finder dog løsningen før.

Derfor, er meget svært at forholde sig til, om ovenstående har noget med intelligens at gøre. Intelligens udelukker ikke tilfældigheder - den eneste måde, at undersøge intelligens, er at undersøge om processen er sket hurtigere, end den vil have sket ved ren tilfældighed.

Hvis du laver en computer, der kører hurtigere, end bare ved at udføre indstruktionerne styk for styk, vil den også gå imod at blive intelligent. Det kan ske, ved at en "skaber" ligger regler ind, således den løser programmerne. Jo fler regler, der lægges ind, desto hurtigere skulle den gerne opnå at blive, for typiske opgaver. Intelligens, gør det samme, men evner at have sin skaber i sig, og udvikler derfor sig selv, til at kunne løse problemerne hurtigere end muligt. Undersøges de strukturer du får, ved en sådan computer, er de identiske med intelligens, og vil begynde at bruge værktøjer, bygge maskiner, og måske studere kemi, og fysik.

Er det også det, at naturen har gjort?

Jeg har svært ved at se, at en postulat om udvikling, kan vise noget om intelligens, så længe der ikke undersøges om netop denne faktor har været til stede, eksempelvis ved at se på, om noget har gjort det er gået hurtigere, end et rent tilfælde.

  • 0
  • 0