Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Evolution: Når slanger mister deres gift

Slangers gift er dybest set spyt, som pga. evolutionen er blevet udviklet til at blive giftigt, således at slanger kan nedlægge bytte og forsvare sig selv. Det er derfor fordelagtigt for de fleste slanger at have så potent gift som muligt, da de derved enten kan nedlægge større bytte eller nedlægge byttet hurtigere. Derudover er det fordelagtigt at være så giftig som muligt, så rovdyr og andre fjender holder sig væk. Men hvad sker der, hvis en slange ikke længere har behov for gift til at nedlægge sit bytte?

Illustration: WildSingapore.com

En albinoudgave af den burmesiske pyton, som er en kvælerslange, der har mistet sin gift.

Hvorfor skulle en slange ikke længere behøve sin gift? Der er fortsat ikke helt videnskabelig enighed om, hvad den drivende faktor for at udvikle gift er – om det er til at nedlægge bytte eller forsvare sig selv. Men noget tyder på, at gift primært blev udviklet hos slanger til at nedlægge bytte, der bevæger sig rundt (såsom mus, rotter, firben, fisk og andre dyr). Dette er der i hvert fald to tilfælde, som peger i retning af.

Da man for relativt nylig DNA-sekventerede den burmesiske pytons genom, blev man overrasket over, at det tydede på, at pytonen faktisk havde generne til at kunne lave gift, men bare ikke udtrykte disse gener (betydende at den ikke har gift). Pytonen er normalt kendt for at være en stor, ikke-giftig kvælerslange, som nedlægger sit bytte simpelthen ved at kvæle det til døde.

Se en film, hvor en slange nedlægger en krokodille her:

Ift. pytonen mener flere førende eksperter, at årsagen til at pytonen (og muligvis også anakondaen) ikke er giftige er, at disse slanger voksede sig så store, at de kunne nedlægge deres bytte vha. kvælning. De behøvede således ikke deres gift længere, og der var ikke nogen evolutionær fordel ved at være giftig. Derfor mistede disse slanger stille og roligt evnen til at udtrykke deres giftgener og dermed producere gift, som nu ikke længere gav dem en overlevelsesfordel.

Illustration: WildSingapore.com

Havslangen Aipysurus eydouxii (den marmorerede havslange), som er i færd med at miste sin gift, da den kun spiser æg.

Et lignende eksempel er kendt fra havslangernes verden. Havslangen Aipysurus eydouxii (den marmorerede havslange), som er i familie med den olivengrønne havslange fra Den Blå Planet, er kendt for kun at spise æg. Samtidig ved man, at denne slange ikke er neurotoksisk (modsat alle andre havslanger), således at dens gift er relativt ufarlig. Man mener derfor, at denne slang er i færd med at miste sin gift, da giften ikke giver slangen en overlevelsesfordel, når den kun spiser æg – som trods alt ligger relativt stille.

Helt generelt er slangers gift et rigtigt interessant emne at studere, hvis man beskæftiger sig med evolution. De fleste forskere inden for feltet mener, at den primære funktion af slangegift er til at nedlægge bytte og kun i mindre grad eksisterer som forsvarsmekanisme mod fjender. Dette understøttes netop af, at pytonen of den marmorerede havslange har mistet evnen til at producere potent gift efter de omlagde deres "kostplaner". De forskellige slangers gift er ofte tilegnet slangens habitat og føde, således at slanger, der lever i mere kolde egne, har gift, der passer til de byttedyr, som findes der, mens slanger i varmere egne har en anden type gift. Nogen slangegifte virker langsommere (særligt hugorme-/vipergifte) ved at ramme blod og væv, mens andre slanger (såsom mambaer, kobraer og koralslanger) er hurtigtvirkende neurotoksiske gifte. Havslanger (udover Aipysurus eydouxii) menes at have stærkt neurotoksiske gifte, fordi de skal kunne pacificere bytte i et 3D-miljø (havet), hvor byttet virkelig kan bevæge sig i alle retninger. Landslanger bevæger sig kun på jordens overflade, som er en slags 2D landskab, og behøver derfor ikke altid at være helt så giftige, da de lettere kan følge efter byttet.

  • Læs om den sorte mambas gift her
  • Læs om den kobragift her
  • Læs om hvordan man laver modgift her
  • Læs om forskellen på toksicitet of immunogenicitet her
  • Læs om en dag i modgiftslaboratoriet her
Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for et interessant indblik i et for mig forholdsvist ukendt univers.
Når slangerne mistet evnen til at lave gift er det måske fordi giften er kostbar at producere. Det er måske under nogen omstændigheder billigere at genbruge bevægeapparatet, som man jo skal have alligevel.
:)

  • 6
  • 0

For år tilbage, har Jeg et indslag på vid.dk, om gifttanden set i et kredsløbs-perspektiv.
Der kort fortalt, er fra kaktuspigge/kødædende planter til en mellemamerikansk pungrottes inaktive gifttand.
I dette billede er fordøjelsesvædsker og gift to sider af samme.
Ligesom også Kredsløbsprincippet og evolution er.

  • 1
  • 1

Gener er hverken gode eller dårlige - ingen ved hvilke interessante menneske-varianter det aktuelle selektionspres vil medføre.
Det selekterende pres omfatter alt i omgivelserne, og hvis pigerne synes at rødhårede er kønnest, ja så vil der være flest rødhårede i næste generation, uanset hvilke helbredskonsekvenser den hårfarve ellers måtte have (medmindre de er er så negative at de ophæver pigernes præference)
Summen af vores etiske indstillinger er selvfølgelig også med i selektionspresset.

  • 10
  • 0

Gener er hverken gode eller dårlige - ingen ved hvilke interessante menneske-varianter det aktuelle selektionspres vil medføre.

Mon ikke gener der disponerer for sygdomme ret objektivt set faktisk er ganske dårlige (i den forstand at de fleste mennesker ville ønske ikke at være bærer af dem).
Inden for de sidste par hundrede år har lægevidenskabens fremskridt gjort, at mennesker der er langt mere disponeret for sygdomme end gennemsnittet overlever til reproduktionsdygtig alder.
Så ja, der er god mulighed for at få en interessant menneske-variant, hvori det interessant består i højere sygdomsrisiko.

Nå, men det ser ud til af fremtiden ser ud til at byde på DNA-editering af fostrer. Det bliver nok ikke sygdomsdisponering de (eller den!) vordende forældre vælger. Med DNA-editering er det ikke til at sige hvor vi ender.

  • 2
  • 1

Men problemet med 'dårlige gener' vil jo ikke løse befolkningseksplosionen hvis disse selekteres fra. Så ville den bare bestå af mennesker med 'bedre gener'.

  • 0
  • 0

I "gamle dage" var det en vits når man spurgte :" er barnløshed arveligt", men nu til dags hvor flere og flere af mange forskellige grunde skal behandles for barnløshed, er det et relevant spørgsmål.

  • 1
  • 0

Mange tak!
Ja, det er nok fordi det er mere "kostbart" at producere gift, som man alligevel ikke anvender, end ikke at gøre det.

  • 1
  • 0

Jeg kan simpelt hen ikke komme i tanke om hvor/hvornår jeg hørte/læste det, men humlen var at giften ikke kun var et spm. om at slå byttet ihjel, men også om at giften var med til at forberede fordøjelsen af det. Årsagen til at det skulle være en fordel var at slanger er koldblodede og derfor kan have fordøjelsesproblemer med "ubehandlet" kød.

Har det noget på sig ?

M

  • 2
  • 0

Hej Michel
Ja, der er faktisk meget, der tyder på, at giften også har en fordøjende effekt. Men det er kun nogen af toksinerne, der er fordøjende. Neurotoksinerne er fx slet ikke.
Ift. pytonen menes denne at have været neurotoksisk tidligere, så vidt jeg husker. Dermed har dens gift ikke haft så meget funktion, da den omlagde sin strategi til kvælning.
Ift. havslangen, der er nævnt, så er det netop dens neurotoksiske komponenter, der er mistede, mens de fordøjende faktisk stadig er tilstede i dens gift.

  • 3
  • 0

Tak for dels et hurtigt svar dels for at konfirmere at min hukommelse ikke er helt skæv ;-)

Så vidt jeg ved, findes der ikke små kvælerslanger, men er der et spring mellem største giftige og mindste kvæler ?

Og så et (antager jeg) stupidt spm - havslanger er vel koldblodede ?

M

  • 1
  • 0

Lidt "nyt" om Komodo-varaner:

Komodo dragons kill with venom, not bacteria, study says:
http://edition.cnn.com/2009/TECH/science/0...
Citat: "...
But their bites are not as strong as that of a crocodile, for example. And they cannot hold down their prey. So, researchers wondered, what lay behind the dragons' hunting success?
Until now, scientists thought the dragons infected their prey with bacteria that lurked in the bits of meat stuck between their teeth.
...
According to their research, the dragon's bite weakens and immobilizes the prey. It then injects venom from special glands in the mouth.

The venom keeps blood from clotting around the prey's wound. And it causes a drop in the blood pressure. The blood loss and the blood pressure drop combine to weaken the animal.
...
Komodo attacks on humans are rare, but some have been reported.
..."

  • 0
  • 1

Dyreriget er kendetegnet ved 'mave-væsener', det er den fysiske sult der er væseners begær. Forstadierne til mavedannelsen sker i sidste del af planteriget, hos de kødædende planter, bl.a med pigge, enzymer o.a. Overgangsstadiet fra plante- til dyre-rige udgør en sfære for sig, med et utal af forskelligartede væsener, fx gopler o.lign.
Men fælles for dem alle er at de er ved at udvikle maver, og maver er ligeså meget en drabszone som dyreriget er. Men også mave-væsenerne er underkastet kredsløbsprincippet, såvel som sult- og mættelses-princippet.
Der var en præ-historisk svamp, der med lasso/kvæle-princip fangede orme.

  • 0
  • 1

Forstadierne til mavedannelsen sker i sidste del af planteriget, hos de kødædende planter, bl.a med pigge, enzymer o.a. Overgangsstadiet fra plante- til dyre-rige udgør en sfære for sig, med et utal af forskelligartede væsener, fx gopler o.lign.

Jeg er ked af at måtte side det, men du har altså fuldstændigt misforstået artsudvikling/artssammenhæng inden for evolutionen.
Du har tilsyneladende en slags fejlagtig teleologisk forståelse af evolutionen, som en rangordning hvor planeter går over i dyr med gopler ind i mellem. Dette er fuldstændigt forkert.
Du kan forestille dig evolutonen som et træ hvor nye arter grener af som sidegrene, som så igen opsplittes i ny sidegrene. F.eks, en en ret stor og tidlig opsplitning den der sker mellem dyr og planter (men det er ikke den mest basale opsplitning).
Nå men der er meget spændende for dig at studere hvis du ønsker at opnå en korrekt forståelse af evolutionen. Evolutionsteori er meget fascinerende (især hvis man interesserer sig for matematik som stokastisk optimering, attraktorer og den slags).

  • 1
  • 0

Lidt "nyt" om Komodo-varaner:

og:

fra artiklen:

Slangers gift er dybest set spyt, som pga. evolutionen er blevet udviklet til at blive giftigt, således at slanger kan nedlægge bytte og forsvare sig selv.

"Slangegift" stammer sandsynligvis fra en slags undergruppe til Squamata; Toxicofera. Det overraskende er så at komodovaranen også ser ud til at have en slags slangegift?:

Squamata:
https://en.wikipedia.org/wiki/Squamata#Evo...
Citat: "...
Recent research suggests that the evolutionary origin of venom may exist deep in the squamate phylogeny, with 60% of squamates placed in this hypothetical group called Toxicofera. Venom has been known in the clades Caenophidia, Anguimorpha, and Iguania, and has been shown to have evolved a single time along these lineages before the three groups diverged, because all lineages share nine common toxins.[10] The fossil record shows the divergence between anguimorphs, iguanians, and advanced snakes dates back roughly 200 Mya to the Late Triassic/Early Jurassic.[10] But the only good fossil evidence is from the Jurassic.[1]
...
Snake venom has been shown to have evolved via a process by which a gene encoding for a normal body protein, typically one involved in key regulatory processes or bioactivity, is duplicated, and the copy is selectively expressed in the venom gland.[11] Previous literature hypothesized that venoms were modifications of salivary or pancreatic proteins,[12] but different toxins have been found to have been recruited from numerous different protein bodies and are as diverse as their functions.[13]
..."

  • 0
  • 0

Hej igen Michel
Jeg kender faktisk ikke helt den præcise definition på, hvornår noget er en kvælerslange (såsom pytonen), og hvornår noget bare er en ikke-giftig slange (fx den snog vi har i DK). Slår man definitionen op, står der blot, at en kvælerslange er en slange, som slår sit bytte ihjel vha. kvælning.
Der findes masser af giftslanger, som er langt større end nogen af de mindre kvælerslanger. Fx kan den sorte mamba blive op til 4.3 m lang, mens nogen af boa-slangerne kun er få fod som voksne.
Alle slanger er koldblodede, inkl. havslanger. Dette er i øvrigt årsagen til, at havslanger kun lever i tropiske farvande (pga. varmekapaciteten og varmeledningsevnen af vand, ville de ikke kunne opnå høje nok temperaturer i køligere egne).

  • 0
  • 0

Kære Jens,
Ikke længe siden, spurgte en vågen sjæl til forholdet hun/han feminin/maskulin, Darwin, Evolution, Vid.dk
Evo-folket har slet ikke noget svar på de realiteter der er grundlaget for kredsløbsprincippet, hvoraf anelsen 'evolution' udspringer, og er i direkte samklang med.
Alle former for matematik, kan føres tilbage til, eller har rod, i evighedens matematik.
Også nyligt, vid.dk blev spørgsmålet om hvor mange gener Vi har tilfælles med træerne, besvaret med 25 %, hvis jeg husker ret.
(sprog-gen kan føres helt tilbage til bagegær)

Der er også spytende slanger og frøer.

  • 0
  • 1

Jeg tænker lidt: anacondaer og pythonslanger lever i ferskvand, mens havslanger lever i tja- havet.
Så det er jo mærkeligt, at nogen slanger "har valgt" at bæive muskuløse og gå retur til vand, når de meget giftige havslanger, har valgt en anden løsning.

Af giftige krybdyr er der Komodovaraner, hvis bid måske ikke så meget er decideret giftigt, men mere forurenet, kattedyrs bid er ligeledes mere "forurenet" med bakterier- og menneskebid- er næsten mere farlige.

Af pattedyr (nå nu skal vi vel dyrkefluesex: pungdyr)- er platypus (næbdyr) hannerne noh de eneste kendte giftige. (De har en giftspore på bagnene).

Men hvad har pythoner og anacondaer til fælles? Jeg kan kun lige komme på ferskvand. og at de begge æder pattedyr. De allermest giftige slanger jagter koldblodede dyr (fisk, padder og krybdyr).

Det her synes jeg, er det allermest spændende i verden: Hvorfor og hvordan har evolutionen virket i praksis? Og kan vi regne det ud?!

Mvh
Tine- der på mine gamle dage synes adfærd- også er vigtig.

  • 0
  • 0

Af pattedyr (nå nu skal vi vel dyrkefluesex: pungdyr)- er platypus (næbdyr) hannerne noh de eneste kendte giftige. (De har en giftspore på bagnene).


Tine - Det kan ikke passe. Så vidt jeg er blevet belært af kloge aner, så er den danske vandspidsmus også giftig.

Ikke med bakterieforurenet spyt og sådan noget - nææh du, rigtige giftkirtler med nervegift (eller neurotoxin, som vores Andreas nok vil betegne det), som kan lamme et bytte der er væsentligt større end den selv.

Skræmmende lille bæst, trods dens nuttede ydre, ikke sandt ... og så her i vores fredelige lille land!

Og så er den forresten slet ingen mus, men "insektæder", dvs i familie med f.eks. pindsvinet.

Jeg ved så ikke om der findes flere giftige pattedyr i verden, men det var da i hvert fald to. ;-)

  • 1
  • 0

Det er i planteriget, hvor udspaltningen af tvekønnede til enkønnede, at væsenerne enten fremtræder som hunner el. hanner, der er et første skridt i retning af dyreriget.
I første fase af dyreriget kan væsenerne i mange tilfælde skifte køn,
men det ophører gradvis med indviklingen i dyreriget.
Da Vi er Evige, vil der altid være noget grundlæggende ved vor fremtoning,
som Vi kan kalde en form for forprogrammering, der er en konsekvens af evighedens virkeprincip, bl.a. dette at de væsener der udspaltes som hunner, i et tidligere kredsløb har været udspaltet som hanner, og ligeså for hanner.
(det er altså ikke tilfældigt om man fremtræder som det ene el. andet)
Også dette at væsenerne præsenterer forskellige udviklingsbaner,
de seks-benede de otte-benede, Os selv osv. rummer grader/former for 'forprogrammering', forudsætninger.

  • 0
  • 2

Du kan forestille dig evolutonen som et træ hvor nye arter grener af som sidegrene, som så igen opsplittes i ny sidegrene. F.eks, en en ret stor og tidlig opsplitning den der sker mellem dyr og planter (men det er ikke den mest basale opsplitning).


Jens - det er jo rigtig interessant at fundere videre over den betragtning. Jeg har kun ringe viden om emnet, men der kan jo komme meget ud af at "fundere". ;-)

Man kan vist ikke sige et der er sket en egentlig opsplitning mellem planter og dyr. Desuden består livet jo af flere andre former end planter og dyr.

Som eksempler kan nævnes bakterier, mikroalger og svampe, som hverken er planter eller dyr, og som hver især har ligeså lidt til fælles som planter og dyr har.

I de første 3 mia år (mindst) efter livets opståen på jorden, bestod alt liv af encellede organismer, som har mest til fælles med bakterier, selvom evolutionen har ændret dem utallige gange gennem historien.

Disse mikroorganismer kan spores mindst 4 milliarder år tilbage i tiden. Mikroalger, så som blågrønalger, som også er encellede, kan spores op til 1 milliard år tilbage i tiden, så de må formodes at være den første væsentlige forgrening fra de øvrige encellede organismer.

Mikroalger er heller hverken dyr eller planter, men de omtales ofte, også blandt biologer, som "encellede planter", mens andre omtales som "encellede dyr", selvom både dyr og planter per definition er flercellede.

Af samme grund er jeg selv er af den opfattelse at der er rimelighed konsensus om at i hvert fald planterne stammer fra mikroalger. Kan være jeg tager fejl.

Der er vist mere uenighed om hvor dyrene kommer fra, men kraveflagelaterne, som er et encellet "dyr", regnes på baggrund af DNA-sekvensanalyser som en af de mulige stamformer for dyreriget.

Planter og dyr udspringer med andre ord af to forskellige grene af encellede organismer, og forgreningen er sket længe før der fandtes flercellede organismer.

Det interessante er så at begge grene har været i stand til at udvikle flercellede organismer, uafhængigt af hinanden.

De ældste spor man kender af flercellede organismer er kun 6-700 mio år gamle. Flercellede vil sige organismer bestående af celler, som er specialiseret til forskellige funktioner i organismen. (encellede organismer kan godt bestå af flere celler, blot af samme type og med samme funktion)

De fleste er måske af den opfattelse af svampe tilhører planteriget, eller udspringer af dette. Men faktisk har de mere til fælles med dyr end med planter, idet svampe er heterotrofe ligesom dyrene, hvilket vil sige at de henter livsvigtigt stof fra andre levende organismer, mens planter er defineret ved at de er autotrofe, hvilket vil sige at de kan leve udelukkende af ikke biologisk stof.

Om svampe så stammer fra samme gren af flercellede organismer som dyrene, eller om der er tale om en tredje gren, ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke hvilken af de tre former, dyr, planter og svampe, der opstod først, men de er næppe opstået samtidig.

Det er også ret fantastisk, at mens al denne evolution har stået på, helt op til vor tids livsformer, så findes der nulevende cyanobakterier, som har meget stor lighed med de allerældste encellede organismer man kender.

Det er især fantastisk fordi bakteriers generationsskift sker på helt ned til 20 minutter (så evolutionen går jo op til 200.000 gange hurtigere for bakterier som for mennesker), og ikke mindst fordi de har skulle tilpasse sig langt større skift i miljøet end nogen anden livsform.

... herunder alt fra de store skift i atmosfærens sammensætning til menneskets opfindelse af antibiotika, som mange af dem allerede er resistente overfor. Det sidste er kun muligt pga den høje evolutionsfrekvens.

Så uanset hvad vi mener om hinanden, eller hvad vi mener om bakterier, så nedstammer vi nok alle fra én og samme cyanobakterie. ;-)

  • 3
  • 0

Mammals[edit]
European mole
Platypus (male)
Elliot's short-tailed shrew
Eurasian water shrew
Northern short-tailed shrew
Southern short-tailed shrew
Cuban solenodon
Haitian solenodon
Hedgehogs (possibly)
Slow loris


Tak for en glimrende oversigt. De fleste måtte jeg google, da jeg aldrig har hørt om dem. ;-)

Man kan dog koge listen ned til at alle dem der hedder noget med "shrew" og "solenodon" alle er spidsmus, eller tæt relaterede til denne, dvs insektædere.

Jeg er noget overrasket over at læse at den europæiske mulvarp, som vi jo alle kender fra vore græsplæner, også er giftig (neurotoxin) men denne hører jo også til insektæderfamilien, og dermed i familie med spidsmusen.

De nævnte pindsvin (hedgehogs), som også er i familie med spidsmus og muldvarpe, vil jeg nu ikke kalde giftige i biologisk forstand, da den jo ikke selv producerer sin gift, men tager giften fra f.eks. giftige frøer og "smører" den på sine pigge.

Visse indianere gør jo nogenlunde det samme med deres giftpile, uden dermed at kunne betegnes som giftige indianere.

For så er vi jo ude i at også katte og rotter, eller for den sags skyld også hunde og mennesker, også er giftige, såfremt de har bakterier eller proteiner i munden, som kan medføre blodforgiftning eller infektioner ved bid.

Det samme må man sige om lori-aben, som slikker et protin fra svedkirtlerne på sin albue, som kan give visse individer blodforgiftning ved bid. Formålet er et helt andet, nemlig at proteinet er så ildelugtende at dens unger kan være i fred for rovdyrene, ved at den overslikker dem med denne ildelugtende albuesved.

Jeg har da også mødt mennesker, som jeg formoder ville kunne udvikle et ganske potent bid, hvis de slikkede sig selv i armhulen. ;-)

Og mon ikke de fleste mennesker, hvis de slikker sig selv et sted (hvor tungen dog har svært ved at nå), kunne levere nogle slemme koli-inficerende bid?

Jeg mener ikke det kvalificerer mennesker (eller andre dyr) til kategorien "at være giftig"

Så tilbage er der jo egentlig kun familien af spidsmus og mulvarp, samt han-næbdyret, som har egentlige giftkirtler og injektorer, beregnet til at lamme eller forgifte deres bytte eller fjender med.

  • 4
  • 0

Så uanset hvad vi mener om hinanden, eller hvad vi mener om bakterier, så nedstammer vi nok alle fra én og samme cyanobakterie. ;-)

Hej Søren

Det er vist LUCA/LUA (sidste fælles forfader) du tænker på?:
https://da.wikipedia.org/wiki/Sidste_f%C3%...

.

Biota/liv er meget "værre" end du tror :) Sci-Fi-film er pixi-bøger i alle henseender, sammenlignet med liv - mikrober er dem, der styrer vores klodes biosfære - måske med noget styringsrod af mennesker de sidste 30 år. Dummer vi os for meget, overtager mikroberne hurtigt igen:

asimovs.com: Reflections: Plutonium for Breakfast – by Robert Silverberg:
http://www.asimovs.com/_issue_0603/ref.shtml
Citat: "...Deinococcus wasn’t simply untroubled by the radiation that was bombarding it; it seemed to thrive on it, as Popeye the Sailor does on spinach...An even more awesome extrem-ophile is Kineococcus radiotolerans...noticed a slimy substance growing on the end of a rod in one of the tanks of nuclear waste, extracted it using robot arms, and discovered it to be a clump of bacteria capable of withstanding a dose of radiation fifteen times as strong as one that would be fatal to humans..."

Deinococcus radiodurans:
https://en.wikipedia.org/wiki/Deinococcus_...
Citat: "...Deinococcus is genetically and biochemically quite similar to other terrestrial life forms, arguing against an extraterrestrial origin..."

University of Gothenburg. (2011, April 13). Antibiotic resistance spreads rapidly between bacteria. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2011/...

European Molecular Biology Laboratory (2005, July 5). Trees, Vines And Nets -- Microbial Evolution Changes Its Face. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2005/...
Citat: "...EBI researchers have changed our view of 4 billion years of microbial evolution...In all, more than 600,000 vertical transfers are observed, coupled with 90,000 gene loss events and approximately 40,000 horizontal gene transfers...A few species, including beneficial nitrogen-fixing soil bacteria, appear to be 'champions'of horizontal gene transfer; "it's entirely possible that apparently harmless organisms are quietly spreading antibiotic resistance under our feet," concludes Christos Ouzounis..."

2003-08-08, ScienceDaily: Cross-species Mating May Be Evolutionarily Important And Lead To Rapid Change, Say Indiana University Researchers:
http://www.sciencedaily.com/releases/2003/...
Citat: "...the sudden mixing of closely related species may occasionally provide the energy to impel rapid evolutionary change..."

University of Queensland (2005, November 11). Lateral Thinking Produces First Map Of Gene Transmission. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2005/...
Citat: "...Their results clearly show genetic modification of organisms by lateral transfer is a widespread natural phenomenon, and it can occur even between distantly related organisms... it was assumed that transfer of genes could only be vertical, i.e. from parents to offspring..."

June 21, 2005, Scientific American: Bacteria Pull Off Photosynthesis sans Sunlight:
http://www.scientificamerican.com/article/...
Citat: "...The bacteria have a sophisticated antenna system that allows them to collect the low light emanating from hydrothermal vents..."It lets you consider other places where you might find photosynthesis on Earth as well as on other planets."..."

8 November 2005, ESA: Lichen [lav] survives in space:
http://www.esa.int/esaCP/SEMUJM638FE_index...
Citat: "...two different species (Rhizocarpon geographicum and Xanthoria elegans) were exposed for a total 14.6 days before being returned to Earth...indicate that lichens have the capacity to resist full exposure to the harsh space conditions, especially high levels of UV radiation. Analysis post flight showed a full rate of survival and an unchanged ability for photosynthesis..."

BBC News, 10 July, 2000, Snow microbes found at South Pole:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/...
Citat: "...able to survive the large doses of ultraviolet radiation, extreme cold and darkness...The microbes have DNA sequences similar to a category of bacteria known as Deinococcus..."

.17. juli 2012, Mikroskopisk orm trives bedre i rummet end på Jorden:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/m...
Citat: "...Deres medbragte følgesvende – mikroskopiske orm kaldet 'Caenorhabditis elegans' – var i derimod i glimrende form. »Rumormene levede længere, og havde bedre helbred end deres artsfæller på Jorden,« siger Post.doc Jason Hatton til Videnskab.dk..."

10 December, 1999, BBC News: Bacteria found in Antarctic ice core:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/557021...
Citat: "...related to microbes called proteobacteria and actinomycetes...If so, the microbes could be more than half a million years old...."

The Swedish Research Council (2009, November 12). New Explanation For Nature's Hardiest Life Form. ScienceDaily. Retrieved November 15, 2009:
http://www.sciencedaily.com/releases/2009/...
Citat: "...In this form the bacteria can survive for hundreds, perhaps millions, of years in a dormant state and, what's more, endure drought, extreme temperatures, radiation, and toxins that would quickly knock out unprotected bacteria...spores can survive temperatures up to 150 degrees centigrade..."

.30. oktober 2000, Ing.dk: Mikrober kan overleve rumtur Liv har muligvis bredt sig fra planet til planet via meteorer:
http://ing.dk/artikel/mikrober-kan-overlev...
Citat: "...indersiden af meteoren ikke har været opvarmet til mere end højst 40 grader. Det betyder, at det godt kan lade sig gøre for mikrober at overleve en rejse gennem rummet...Iagttagelser af satellitter viser for eksempel, at bakterier og svampe godt kan leve i rummet i mindst fem år..."

Jorden er gennem-"inficeret" med liv - også i dybden:

.25. maj 2008, Ing.dk: Oldtidens liv stortrives i enorme mængder dybt under havbunden:
http://ing.dk/artikel/oldtidens-liv-stortr...
Citat: "...John Parkes og hans kolleger har fundet enorme mængder af aktive prokaryoter på mellem 860 meter og 1.626 meters dybde under havet ud for New Foundland. I den dybde er der 100 grader varmt. Der er så meget liv, at han vurderer mængden af det til at være på størrelse med mængden af planteliv på Jordens overflade, svarende til en tiendedel af al kulstofbaseret liv..."

Ingeniøren: 14.04.2002 Brint-spisende bakterier i jorden:
http://ing.dk/artikel/brint-spisende-bakte...
Citat: "...Nye undersøgelser viser, at der findes enorme mængder bakterier under jorden, der lever af brint...Deres samlede masse er ifølge en NASA-forsker større end alt levende på Jordens overflade tilsammen..."

.1. juli 2015, Så meget DNA er der på Jorden.
Mængden af DNA på Jorden er så enorm, at det ville kræve 10.000.000.000.000.000.000.000 supercomputere at lagre den genetiske information, viser et nyt studie:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/s...
Citat: "...
»Når man betragter livet på Jorden, skulle man tro, at det meste DNA var bundet op i planter og træer. Jeg synes, at det er overaskende, at der er lige så meget DNA i bakterier,« siger Anders Barfod.
..."

BBC News, 28 September, 2001: The microbes that 'rule the world':
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/...
Citat: "...The Earth's climate may be dependent upon microbes that eat rock beneath the sea floor, according to new research....The number of the worm-like tracks in the rocks diminishes with depth; at 300 metres (985 feet) below the sea floor, they become much rarer..."

  • 0
  • 1

Jens - det er jo rigtig interessant at fundere videre over den betragtning. Jeg har kun ringe viden om emnet, men der kan jo komme meget ud af at "fundere". ;-)

Man kan vist ikke sige et der er sket en egentlig opsplitning mellem planter og dyr. Desuden består livet jo af flere andre former end planter og dyr.

De mest basale opsplitning er den mellem eukarioter, prokarioter og archaea.
Nu kan man jo imidlertid i kladistisk taxonomi ikke have et opsplitningspunkt med en tredeling, og der er stadigvæk en del usikkerhed om den korrekte indplacering af archaea.
Og så er der hele spørgsmålet om hvor virus passer ind.

Protister, planter, dyr, svampe m.m. er alle del af eukariot-delen af træet.

Et godt sted at orientere sig om sammenhængene er www.tolweb.org.

  • 2
  • 0

Hej Jens

Liv er en kæmpe udfordring :)

Protisterne er en "don't fit in"-"kasse" med mange af forskernes sorte får.

Webarchive backup: Intro to Organismal and Population Biology
Citat: "...Therefore, the protists are the single celled eukaryotes plus all the multicellular eukaryotes that don't fit anywhere else. The protists are a real mess.
...
Protists: A real mess containing all the eukaryotes that don't fit into the above three kingdoms. Clearly polyphyletic. Fortunately we will skip these completely. Probably, these really should be divided into many kingdoms.
..."

Webarchive backup: Nearctica, Protista, General Introduction
Citat: "...If you are confused, so are we. Much remains to be resolved..."

  • 0
  • 1

Et godt sted at orientere sig om sammenhængene er www.tolweb.org.

Hej Jens

Jeg vil supplere med:

The Taxonomicon & Systema Naturae 2000:
http://taxonomicon.taxonomy.nl/
Citat: "...
"The tree of life is changing rapidly. As new techniques reveal more about the phylogenetic relationships between taxa, the tree changes shape almost every day. Taxonomy today is more exciting than ever before, but this constant change creates a need for stability and insight into the relationships between the classifications themselves. The Taxonomicon is trying to satisfy this need for insight and enters into a journey on a vast ocean, called taxonomy."
..."

Træstart:
http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx
eller:
http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classificat...

  • 0
  • 0

Glemte dette nyopdagede biota:

University of California - Berkeley. (2015, June 15). Newfound groups of bacteria are mixing up the tree of life: Smallest bacteria among more than 35 new phyla characterized by whole genome sequencing. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2015/...
Citat: "...
The new groups of bacteria (CPR) greatly expand the known and characterized groups. These and previously reported new groups of Archaea (DSPANN) show that the Tree of Life is more complex than thought.
...
Bacteria, one of the three major branches of the tree of life, are a fuzzy bit of foliage. While scientists know there are many unidentified species, they have not been classified or characterized because no one can culture them. Now biologists have sequenced a community of bacteria, assembled almost 800 nearly complete genomes and found that many of them represent completely new phyla: more than 35 in all.
...
About half of all the genes in these 35-plus phyla are new and unlike other known genes. The recognizable genes suggest that most of the bacteria use a simple process of fermentation to make the energy they need, instead of using aerobic or anaerobic respiration like many other bacteria. They also have unusual ribosomes, the multi-protein machines that translate genetic instructions into proteins. In fact, routine genomic scans would not detect them because of their distinctive 16S ribosomal RNA genes. The UC Berkeley team found that some of the bacteria have very rare inserts, called introns, in genes coding for 16S ribosomal RNA, which make them invisible to current detection techniques.
...
"I think what this is telling us is that a large part of bacteria and bacterial lifestyles are very different from what we thought before. There is a lot of biology that we haven't been able to understand from our current methods," Brown said.
..."

  • 0
  • 0

Tak for svaret, der udvidede min horisont! (Y)

De nævnte arter træspidsmus/spidsmus og lori- er ret gamle "primitive" arter pattedyr, lori er en halvabeart (spøgelsesaber" hed de vist engang), men bortset fra lorien, så er det ret små dyr med et højt stofskifte, der dør af sult indenfor få timer.

På engelsk skelnes forskelligt fra dansk, så "shrewd" er både træspidsmus (i familie med vores fjerne primatforfædre) og spidsmus/insektædere som (europæisk ) pindsvin og muldvarpe.

Ha ha! For de "giftige indianere". :-D

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Jeg mener ikke det kvalificerer mennesker (eller andre dyr) til kategorien "at være giftig"

Her er det vigtigt at skelne imellem (på engelsk) venemous and poisonous. På dansk er der ingen forskel.

Listen er wikipedias venemous mamals, som altså skulle være istand til at forgifte byttedyr eller fjender med et giftigt våben.
Om de producerer det selv eller samler giften andre steder til senere brug er vel mere af akademisk interesse - i det mindste for den det går ud over.

Poisonous mamals, altså pattedyr der er giftige (at spise), findes ikke (ifølge wikipedias liste); men en del pattedyr kan sikkert være endog meget usunde at spise på grund af bakterier, vira etc..

Om listerne er korrekte aner jeg intet om!

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_pois...
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_veno...

  • 1
  • 1

De nævnte arter træspidsmus/spidsmus


Træspidsmus (Tree Shrew) blev faktisk ikke nævnt. Var den blevet det var det forkert, for som du selv skriver, så tilhører den ikke i familien insektædere, ligesom vandspidsmus og korthalet spidsmus (som blev nævnt), men er derimod forfader til primaterne.

Og den er ikke giftig. ;-)

Der må have været en skøn forvirring blandt datidens biologer, med alle disse små pattedyr, som alle ligner hinanden af ydre.

Jeg tænker dog det må have været let at tjekke gebisset og se at de ikke var gnavere. Det gælder især træspidsmusen, som jo har noget af et gab.

Og når man nærstuderer den, er man heller ikke i tvivl hvor vi har vores hænder fra. ;-)

https://www.flickr.com/photos/kevinsji/391...

  • 1
  • 0

Om de producerer det selv eller samler giften andre steder til senere brug er vel mere af akademisk interesse - i det mindste for den det går ud over.


... eller bliver giftige eller infektiøse som bivirkning af anden adfærd ... men ja, for den der bliver inficeret eller forgiftet, er det et fedt. ;-)

Emnet bliver så bare et noget udvandet, da det så også omfatter hunde, katte, rotter, flagermus og - ja - mennesker.

Det handlede imidlertid om hvor mange pattedyr der har udviklet en biologisk funktion, som involverer giftkirtler og injektorer i lighed med giftslanger.

  • 1
  • 0

Giftighed bliver så bare et noget udvandet begreb,

Og det er jo rigtigt!

For bloggen, der netop beskæftiger sig med det akademiske aspekt i modsætning til det praktiske do, er det selvfølgelig interessant om der er en egentlig biologisk proces i dyret, der bærer giftigheden som et våben.

Det danske sprog er lidet nuanceret på dette felt, hvilket meget godt afspejler, at gift ikke er et alvorligt problem i dansk fauna eller flora.

  • 1
  • 0