Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Evolution: Hvorfor spytter spyttende kobraer?

Normalt bruger slanger deres gift til at dræbe! Verdens eksperter inden for toksinologi er i hvert fald enige om, at slanger primært har udviklet deres gift for at kunne nedlægge og fordøje byttedyr. Men spiller gift også en defensiv rolle? Generelt er de fleste dyrearter instinktivt bange for slanger – med god grund. Derfor afholder de sig fra at nærme sig giftslanger (medmindre vi taler om en af de dyrearter, som har slanger blandt deres bytte, såsom kongekobraen, visse ørnearter og enkelte gnavere). Der er dog en undtagelse til denne regel: Primater!

Illustration: Privatfoto

En spyttende kobra (Naja mossambica) i aktion.

Primater spiser umiddelbart ikke slanger (dog med os mennesker som en af undtagelserne!). Men primater er kendt for aktivt at dræbe slanger ”profylaktisk”, selvom slangerne ikke nødvendigvis udgør en fare i øjeblikket. Primater har et højere intelligensniveau, hvilket bl.a. kendetegnes ved evnen til at planlægge. Ved at dræbe slanger, inden de udgør en fare, kan primater således øge deres fremtidige chancer for at overleve uden at blive bidt af en giftslange. En anden forskel mellem primater og de fleste andre dyrearter er, at primater kan finde ud af at bruge redskaber og våben. Således kan en slange, der er giftig ikke alene nøjes med sit bid til at forsvare sig, da en primat kan finde på at bruge en pind eller sten til at slå slangen ihjel fra afstand. Dette er rigtig træls, når man har brugt flere millioner år på at udvikle superpotent gift, der kan lamme ens bytte og ens ”overfaldsmænd”. Dog har visse slangefamilier fundet en løsning på dette!

Iflg. herpetologen (slangeforskeren) Harry Greene fra Cornell University har slanger tre forskellige steder i verden uafhængigt af hinanden udviklet evnen til at spytte deres gift op til mange meter. Udviklingen af denne spytteteknik kræver, at slangens giftkanaler i tænderne drejes en smule, så de vender ud mod den overfaldsmand, som står over for slangen. Det interessante ved, at dette er sket 3 forskellige steder i verden på tre forskellige tidspunkter, er, at det falder sammen med, at primater (endda mennesker) er dukket op i områderne kort tid forinden (kort tid skal her ses i evolutionær sammenhæng). Da jeg for to uger siden var til International Society of Toxinology’s 18th World Congress i Oxford, stillede Harry Greene stillede spørgsmålet omkring, hvorvidt udviklingen af de spyttende kobraers evne til at spytte deres gift var et eksempel på menneskets indvirkning på evolutionen. Og dette er bestemt plausibelt.

De afrikanske spyttende kobraer (fx Naja mossambica og Naja Nigricollis, der findes syd for Sahara) har en gift, der er domineret af phospholipaser. Phospholipaser er enzymer, som kan nedbryde væv, og for de spyttende kobraers vedkommende er disse phospholipaser så potente, at de kan medføre blindhed, hvis de havner i øjet på et offer (eller overfaldsmand). Til gengæld kan de ikke slå et bytte eller en overfaldsmand ligeså hurtigt ihjel som fx neurotoksiner, som ikke-spyttende kobraer har mange af. Således er det tænkeligt, at de spyttende kobraer netop har udviklet både evnen til at spytte samt potente phospholipaser for at kunne skræmme fjender væk fremfor at nedlægge bytte. De spyttende kobraer bruger i hvert fald ikke spytteteknikken, når de selv jager. Dette tyder derfor på, at slangegift udover at blive brugt til at nedlægge bytte også bruges som en defensiv strategi for at overleve i naturen.

Imens de spyttende kobraer har brugt tid på at udvikle deres spytteteknik og gift, har vi primater dog heldigvis opfundet solbriller! Jeg vil derfor stærkt anbefale brug af solbriller, når man er på den afrikanske savanne – både for at se sej ud, men også for at undgå at blive spyttet i øjet af slanger!

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Primater har et højere intelligensniveau, hvilket bl.a. kendetegnes ved evnen til at planlægge. Ved at dræbe slanger, inden de udgør en fare, kan primater således øge deres fremtidige chancer for at overleve uden at blive bidt af en giftslange"

I Vietnam var befolkningen træt af de hvide græs slanger, som var harmløse for mennesker, men ubehagelige at støde ind i, i de høje strå, syntes man. Slangen spiser ikke af afgrøderne, men lever primært af små gnavere og insekter.

Så man dræbte dem, uden videre grund.

Det gav gode betingelser for rotter, der æder afgrøderne og spreder sygdomme.


I USA er der mange som ikke kan fordrage klapperslanger.

Klapperslanger klaprer for at skramme fjender væk. Nogle slanger er dog bedre til det end andre.

De som klaprer kan mennesker let finde, og dræber dem så.

Det efterlader de slanger som er knapt så dygtige til at klapre, og de overlever så, og formerer sig.

Klapperslangen i USA mister således sin evne til at klapre, og således til at advare mennesker som nærmer sig dem.

Resultat: Mankant flere bliver dræbt af klapperslanger, da de ikke kunne høre dem, og derfor kom for tæt på.

  • 13
  • 0

Imens de spyttende kobraer har brugt tid på at udvikle deres spytteteknik og gift, har vi primater dog heldigvis opfundet solbriller!

Jo, men hvad nu hvis man møder en brilleslange?

  • 7
  • 0

Ville det ikke være en fordel for en slange at jage et rovdyr væk på afstand? Hvis slangen forsøger at bide, så kommer fjenden også farligt tæt på.

  • 0
  • 0

Jeg har tit set krager jage eller mobbe rovfugle. Kunne det ikke være en parallel til primaternes slangejagt? Men rovfugle har vist intet modsvar, ud over at flygte.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Hej Peter
Jo, det ville nok være en fordel. Men fordelen er muligvis ikke tilstrækkeligt stor ift. at have betydning rent evolutionært. De fleste dyr afholder sig fra an angribe slanger, fordi de for at gøre dette er nød til at komme tæt på (og dermed risikerer at blive bidt). Primater kan i modsætning til dette angribe slanger fra afstand og er således ikke nød til at komme tæt på. Dermed er slangens gift ligegyldig, medmindre slangen netop kan spytte den afsted.
Primater menes derfor at have udgjort et tilstrækkeligt stort evolutionært press på slangerne for at de skulle udvikle spytteteknikken, mens andre dyr muligvis også har været træls over for slanger, men ikke tilstrækkeligt træls.
Jeg ved ikke, om dette er svar nok?
Dbh
Andreas

  • 2
  • 0

Hej Peter
Nu er jeg ikke den store fugleekspert, men jeg har bestemt også set denne adfærd mange gange. Som regel ser man vist kun dette ifbm. at kragerne forsøger at jage rovfuglene væk fra deres reder (hvor der muligvis er æg eller unger).
Jeg vil derfor egentligt ikke mene, at denne adfærd helt kan sammenlignes med primaternes jagt. Rovfuglene reagerer på en "immediate threat" (omend for deres afkom), mens primaterne slår slanger ihjel uden at være i fare.
Men som sagt, så skal jeg ikke kunne afgøre dette med 100% sikkerhed.
Dbh
Andreas

  • 2
  • 0

Hej Claus
Så vidt jeg er orienteret er der flere strategier, som primater generelt bruger. Men typisk vil disse strategier involverer, at de angriber slangen i flok og bruger pinde/sten til at slå slangen ihjel.
Du kan muligvis finde mere info omkring interactionen mellem primater of slanger her: http://www.livescience.com/4183-fear-snake...
Og så kunne jeg finde en enkelt film af en slange, som er kommet til at hoppe ind i et chimpansebur (hvor chimpanserne godt nok ikke bruger våben, men hvor de tydeligvis er ret fokuserede på at få slangen væk): https://www.youtube.com/watch?v=WcdJetqK9i8
Dbh
Andreas

  • 2
  • 0

Hej Niels
Ja, det kalder de sig. Toxinologi dækker over studiet af toksiner (som primært er proteiner og organiske molekyler), der er udviklet af dyr og planter med det formål at være toksiske, mens toksikologi er studiet af stoffers giftighed for både miljø og mennesker - hermed også en lang række stoffer, som ikke har til hensigt at være giftige, men som tilfældigvis bare er det (eksempelvis kviksølv).
Dbh
Andreas

  • 2
  • 0

Hej Niels
Dette er en teori, som Professor Harry Greene er kommet med. Som alle andre teorier, kan det sagtens vise sig, at den ikke holder vande. Teorien bygger blandt andet på, at alle tre steder i verden, hvor slanger uafhændigt af de andre steder har udviklet evnen til at spytte, er dette sket efter primater (vist endda mennesker) er dukket op i området.
Dbh
Andreas

  • 2
  • 0

Teorien bygger blandt andet på, at alle tre steder i verden, hvor slanger uafhændigt af de andre steder har udviklet evnen til at spytte, er dette sket efter primater (vist endda mennesker) er dukket op i området.

Ja, det forstod jeg. Men der er jo langt fra den observation til en årsagssammenhæng.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten