eValg: De var ikke klædt på

Jeg har, været til den tidligere omtalte eValg workshop idag og som jeg allerede havde en mistanke om på forhånd, var det en løsning der desperat søgte efter et problem.

Om det lykkedes de tre musketeer at afspore en offentlig IT-katastrofe før den blev sat på skinner må tiden vise, men sagen blev ihvertfald perspektiveret. Grundigt.

Og nu forstår jeg også, tror jeg, hvad det egentlig er der foregår: Second Systems Syndrome.

Men lad os starte ved begyndelsen:

Tolv kommuner har tigget og plaget indenrigsministeren om at få lov til at lave elektroniske valg i årevis.

Den tidligere minister sagde blankt nej, hvorfor har jeg ikke styr på, men der er al mulig grund til at antage at det var en fagligt velbegrundet beslutning.

Den ny indenrigsminister har sagt ja, så vidt det kan forstås ud fra en betragtning om, at det er kommunerne der har ansvaret for valgets gennemførelse og det derfor er lidt spøjst hvis ministeren forbyder dem at produktudvikle opgaven.

Det argument kan jeg godt følge, men stadig når jeg til den begrundelse at kommunerne skulle have blankt nej – indtil de havde gjort deres hjemmearbejde ordentligt.

For det helt centrale punkt i dagens workshop blev: Hvad er det vi vil opnå ? Hvad er det vi vil gøre bedre ? Hvad er business-case ?

Kommunerne, repræsenteret ved Odense og Århus kunne ikke svare.

Fra Odense blev resourceforbruget med fintælling af stemmer fremført som et argument, men der var ingen kalkule der dokumenterede, eller blot sandsynliggjorde at elektroniske valghandlinger være billigere.

Århus lavede en gang utrolig abstrakt håndvævning om alle mulige gode intentioner der kunne forbedres, hvoraf kun en eneste holdt vand.

Kun efter utroligt hårdt pres fra min side ville Århus lad os vide at man forventer at investere "mere end en million og mindre end 100 millioner."

Det var niveauet af cost-benefit analyse.

Det ene punkt hvor der var udbredt enighed om at den danske valgmaskine måske kan forbedres er hemmelige valg for handicappede personer.

Sat helt på spidsen er det ikke sjovt for en blind i en Venstre-by at skulle have venstre-borgmesteren til at sætte krydset ved enhedslisten for sig.

Den er lige til højrebenet, en computer med talesyntese og det synes jeg Indenrigsministeriet eller KL skal ringe til de tekniske universiteter om: Det burde kunne laves som et offentligt eget open source projekt for max et par millioner og give en kraftig forbedring i valgets kvalitet for en gruppe udsatte vælgere.

Alle de andre 'hensigter' eller problemstillinger ville enten ikke forandres af elektroniske valg (f.eks unges valgdeltagelse) eller har meget billigere løsninger der ikke ændre ved selve den mekanik vi bruger i nogle af verdens bedste og mest fair valghandlinger.

Nummer to på listen af problemer, er at når de har siddet og været tilforordnede en hel dag, kniber det med hjerneceller til at tælle stemmeseddler om aftenen.

I Odense og Århus havde man ligefrem haft problemer med at skaffe valgtilforordnede nok, selvom der er tale om et borgerligt ombud hvor borgmesteren bare kan udpege de først 100 personer der går forbi ham på gaden.

Det blev bemærket at de valgtilforordnede også bliver ældre og ældre, fordi de unge ikke melder sig ind i politiske partier.

Men man behøver ikke være medlem af et politisk parti for at være valgtilforordnet, så det problem kunne måske løses ved faktisk at spørge almindelige borgere om de vil give en hånd med ?

Når man stikker fingrene rigtig dybt ned i materien, er det bla. selve sorteringen af stemmeseddlerne, mere end optælningen af dem, der giver problemer.

Den slags har vi folk til og vi kan ovenikøbet slå et slag for datalogi som uddannelse ved samme lejlighed.

Herfra bliver det mere og mere abstrakt hvad der faktisk er op og ned.

Et af de andre "problemer" der blev nævnt, er at der var 11.000 ugylidige stemmer, men kun 8.000 stemmer afgjorde valget.

Her viste det sig at ingen aner hvad vi faktisk taler om.

Ugyldige stemmer i vores valghandlinger er præcist det: Stemmer der ikke er blevet talt med, men det dækker over mindst fem forskellige kategorier:

  1. Blanke stemmer
  2. Stemmer påskrevet "Anders And", "Fuck You!" og "ned med systemet"
  3. Stemmer der ikke er blevet lagt i stemmeurnen.
  4. Stemmer hvor man ikke kan afgøre hvad vælgeren mente.
  5. Stemmeseddler påførørt egenart der kunne kompromitere valghemmeligheden.

Af disse er det kun den 4. & 5. type der har en realistisk chance for at påvirke valgresultatet, men der er ingen der aner hvorledes de 11.000 fordeler sig i de fem grupper, så vi ved ikke om sidste valg faktisk var tæt på, eller ej.

I det hele taget må man konkludere at vores valgmaskine virker utroligt godt, for der er ingen der har haft brug på at kigge grundigt på den og analyseret den for slige ting. (ITU har et projekt om det nu).

Og nu nærmer vi os så det jeg synes var det interessante idag:

Hvem fik den hjernelamme ide at vores valg trænger til computere, når der ikke er nogen der kan pege på en konkret forbedring, langt mindre give noget der bare lugter lidt af en business-case ?

Min konklusion er at det er en variant af Second Systems Syndrome:

Alt muligt andet i vores offentlige administration er blevet, eller er ved at blive "digitaliseret," så de stakkler der sidder og har ansvaret for folkevalgene føler sig lidt kørt helt af sporet når de stadig indkøber blyanter og papir.

Når de dag ud og dag ind hører hvor meget digitalisering forbedrer og sparer (hvad enten det så er fatamorgana eller i meget sjældne tilfælde virkelighed) er det ikke svært at se hvorledes de når den faktaløse fejlslutning at så må en dosis IT også gøre vores valg bedre.

Det er bare ikke tilfældet.

Vores valg er specielle på alle mulige måder, herunder kravet om total gennemsigtighed hele vejen hen til stemmeboksen og hele vejen videre fra stemmeurnen, mens et endnu mere bastant krav om total hemmelighed gælder for de mellemliggende 3 meter.

Alle tilstede idag, gammel som ung, var enige om at vi havde et valgsystem der virker næsten perfekt: Det løser opgaven på en måde som alle kan se og forstå hvordan virker og som er utroligt svært at forbedre.

Ved mit bord havde vi folk der har forsket i det i årevis, rejst verden tynd for at hjælpe og studere andre lande og de turde sige helt uden omsvøb, at der ikke findes lande der har bedre valg end Danmark.

(Bid mærke I at vi kun taler om hvordan valget gennemføres, ikke hvad vi bruger det til at beslutte.)

Så her er hvad jeg ville gøre:

Lovændringen der skal tillade forsøg lægges i skuffen, indtil vi ved mere om hvad der skal forsøges med. Offentlig IT i Danmark har en grim tendens til at køre af sporet og her er ovenikøbet tale omufaglærte lokomotivførere, så skinnerne skal lægges meget præcist inden vi lader dem rulle.

Kommunerne og Universiteterne får en pose penge til at studere vores nuværende valg-mekanik, med henblik på at dokumentere dens stærke og svage sider, så vi får et faktuelt grundlag for at vurdere om og i givet fald hvordan den skal forbedres.

Inderigsministeriet laver vejledningen om, så de ugyldige stemmer opgøres efter de fem klassser ovenfor, så vi undgår unødvendig uro og rygtedannelse om valgets udkomme eller, alternativt, får dokumentation for at der faktisk er noget at bekymre sig om.

De bombastiske regler med at det skal være krydser, laves om til at det skal være helt klart hvad vælgerens intention var.

Hvis nogen vil slå ring om et navn i stedet for at krydse af ved det, er det OK, så længe det er klart hvilket ene navn der er i ringen.

Der startes et pilotprojekt der skal give de handicappede hemmelige valg (se ovenfor).

Datalogerne bliver sat på sorteringsopgaven (se Version2 blog)

Kommunerne skal gå ud og finde valgtilforordnede blandt ikke-partimedlemmer, særligt blandt de yngre, ved at forklare dem at det er grunden til at vi har billige, fair og præcise valg i Danmark.

Og endelig, skal vi have et wild-card.

Det kan jo godt være at det kan gøres meget smartere, men så skal vi tænke i helt andre baner end det sædvanlige CSC-KMD-konsulent-offentligt-IT helvede.

Ministeren må kunne finde en lille bitte pose penge, f.eks 50.000,- og bede vores hacker-spaces om at kigge på opgaven: Kan vi lave en stemmecomputer der er så simpel og billig, at det kan betale sig at digitalisere vores valg. Pengene må kun bruges til materialer, arbejdstiden skal være gratis.

Til sidst vil jeg gerne takke de to andre musketerer, Stephan & Niels for god og kompetent indsats, tippe med hatten til Erik og Ivan for tilført skepsis overfor IT som trylledrik og takke arrangørene for at have sparket dørene ind til dette kommunale ekko-kammer.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (94)

Sat helt på spidsen er det ikke sjovt for en blind i en Venstre-by at skulle have venstre-borgmesteren til at sætte krydset ved enhedslisten for sig

  • hvorledes får vedkommende sat x'et ved Ø under det nuværende system?
  • 0
  • 0