Grønlandsbloggen

Er Grønland et håbløst projekt?

Jeg bliver en gang imellem overrasket, når folk snakker om grønlandsk selvstændighed som værende en reel mulighed.

Der er meget blandede holdninger til den sag. En stor del af holdningerne er rimelig moderate, og man mener måske, at selvstændighed er et håb i fremtiden, der er værd at stræbe efter. Man kan samtidig mene, at håbet er realistisk, når landet en dag kan finansiere sig selv. Sandsynligvis via olie og gas. En del holdninger er også mere rabiate. Diskussionen om selvstændighed er ikke et emne, man bare lige kaster sig ud i..

I din vildeste fantasi, hvordan skal det så gå et land med 56.000 indbyggere, spredt udover et gigantisk, ufremkommeligt område, med et ungt demokrati, lige netop blevet selvstændigt. Et land som ikke har lært at kravle i den globale verden endnu. Hvis man råder over klodens næststørste produktion af sjældne jordartmetaller, fossile brændstoffer, guld og ædelstene og enorme vandkraftpotentialer?

Måske bliver denne vildeste fantasi aldrig testet. For selvom der er rigtig meget snak om Grønland for tiden, ikke mindst her på Ingeniørens hjemmeside, så er der meget snak om Grønland, der bliver ved snakken. Ufatteligt mange projekter i Grønland går nemlig i vasken. Store som små.

Et nyligt eksempel er The Greenland Company, som ville udnytte den øgede bestand af Grønlandshajen, som har været til stor gene for fiskerne i Grønland. Hajen, der kan blive op til 6-7 meter lang, har i stigende grad spist fangsten og ødelagt garn og liner for bl.a. torskefiskeriet. Det er især denne enorme hajs skind, der er langt mere holdbart end almindelig læder, der gør den interessant.

Man har sendt prøver afsted til Kina (hvorfor er det altid Kina?), og der var store planer for løbesko med hajskind. Derudover ville man udnytte dyret til hundefoder og traditionel medicin, hvis der var interesserede købere.

Tanken er ikke urealistisk. Årtier tilbage eksporterede man rensdyrgevirer fra Grønland til traditionel kinesisk medicin. I bogen Polar Paradiset af tidligere chefredaktør for Børsen Jan Cortzen, beskrives projektet med store ord, og initiativtagerne satser på at blive eksportører på linje med rejeindustrien. Men de sidste ugers AG (en af de to nationale aviser i Grønland) kan desværre fortælle historien om endnu en fiasko. Som altid går beskyldningerne til højre og venstre, men i sidste ende er det for hele samfundet spildte penge, ubetalte regninger, dårlig omtale og atter en ærgerlig historie fra det grønlandske erhvervsliv.

Sidst kom det frem, at manglende tilladelser gjorde, at en sending af hajskind til Kina måtte sendes hele vejen tilbage. Noget der fangede Royal Arctic Line med en regning på over 800.000 kroner, som de nu har svært ved at få betalt af The Greenland Company. Jeg kan godt forstå, hvis Royal Arctic Line kan være tilbageholdende med at hjælpe nystartede virksomheder i Grønland, hvilket de har været kritiseret for.

Selv synes jeg at hajfirmaet lød virkelig spændende. Hvis man kunne udnytte en stigende ressource og samtidig afhjælpe fiskernes problemer, kunne man vinde noget på mange fronter. Desværre for initiativtagerne bag The Greenland Company og for det grønlandske erhvervsliv, så blev denne ellers gode ide til en dårlig oplevelse for alle involverede.

Mindre geniale forslag til at få bugt med hajerne er, at man giver fiskerne penge for at aflevere hajhjerter, som bevis på at man har slået dem ihjel.

Sikken velkomst krydstogtturisterne kan få til naturfolkets land: Hajhjerter ligger og rådner på kajen, mens døde hajer flyder rundt til havs. I AG nævnes det, at man håber på at kunne afsætte en kvart million kroner til dette. En kvart million kroner for at provokere nogle flere dyreværnsorganisationer. Hajja (suk). Hvor kunne det dog klæde Grønland, at tænke lidt længere.

Et langt mere omfattende eksempel på et projekt, der står på grænsen mellem succes og fiasko er aluminiumsprojektet. Nogle mener, at aluminiumsprojektet er ved at gå i stå. Udsigterne til den største investering nogensinde i Grønlands historie på omkring 23 mia. kroner bliver måske slet ikke til noget?

Projektet omfatter en aluminiumssmelter med en kapacitet på ca. 400.000 ton aluminium om året, to vandkraftværker og en dybtvandshavn i Maniitsoq (Sukkertoppen).

Siden 2006 har Hjemmestyret, og nu Selvstyret, været i dialog med Alcoa (Aluminium Company of America) omkring projektet. Grunden til, Alcoa er interesseret i Grønland som aluminiumsproducent, er de store vandkraftpotentialer, der er at finde i Grønland. En hyppig misforståelse omkring aluminiumsprojektet er, at det drejer sig om en mine. Det gør det ikke. Aluminiumssmelteren i Grønland er en fabrik, der via elektrolyse frigør oxygen fra alumina (aluminiumsoxid) og på den måde danner rent aluminium. Aluminaen importeres fra lande som Guinea og Australien. Der er i forbindelse med aluminiumsprojektet blevet udfærdiget aftaler, kontrakter, rapporter, redegørelser, betænkninger, analyser, hjemmesidetekster, oplysningsmateriale og notater i rå mængder. Men beslutninger, der skulle være taget for år tilbage, lader stadig vente på sig. Vigtigst af alt beslutningen om koncession, hvordan skal ejerskabsforholdet være til projektet.

Der bliver opfordret til innovation og entrepreneurskab i Grønland, men det er demotiverende med alle de mislykkedes projekter. Jeg har selv arbejdet for Greenland Development og aluminiumsprojektet i et par år, og synes, at det er trist, hvis et så politisk højt prioriteret og seriøst projekt som dette, risikerer ikke at blive startet eller afsluttet på en ordentlig måde.

For det er ikke kun de enkelte projekter, der står på spil. Det er også muligheden for fremtidige investeringer og industri i det hele taget, og dermed også drømmen om selvstændighed.

Alcoa er en snart 125 år gammel virksomhed, der vejer rigtig tungt indenfor global industri. Hvis deres erfaringer med Grønland lader dem tilbage med et resultat præget af uprofessionel administration og manglende forståelse for global industri, så går Grønland måske glip af store investeringer.

Og det er også det, der er problemet, når Grønland står overfor f.eks. Kina. I Grønland har man en tro på, at man sidder på noget meget værdifuldt og unikt, hvad enten det gælder rejer, vandkraft eller metaller. Hvis det er fra Grønland, så er det noget helt særligt. Og samtidig har man utroligt lidt viden om, hvad der findes ude i verden, så sammenligningsgrundlaget er svagt.

Derfor igangsættes det ene håbløse projekt efter det andet. Selvom nogle af dem godt kunne blive til noget, så fejler man på know-how og administration og vrangforestillinger om Grønland og verden.

Derfor kan der være noget om det, når forskere som Damien Degeorges, der er blevet citeret flere gange på Ingeniørens hjemmeside, advarer Grønland imod at springe hovedkulds ud i drømmen om selvstændighed (se mere her). For som han siger, så har dele af verden faktisk fået øjnene op for Grønland, og her er skam nogle interessante ressourcer, men grundlaget for at administrere ressourcerne og den slags samarbejder, de kræver, er ikke endnu til stede i Grønland.

Og så vidt jeg kan se, er der et godt stykke vej endnu, før dette grundlag er på plads. Et symptom på manglende forståelse for administration og Grønland i en global sammenhæng er de mange sprogdiskussioner, der fortsat føres i Grønland.

Et politisk forslag der for nylig var til høring, gik bl.a. på at al markedsføring fra private virksomheder både mundtlig og skriftlig skal være på grønlandsk. Umiddelbart lyder det jo naturligt nok, at et lands reklamer foregår på landets eget sprog. Men det er ikke så ligetil i Grønland.

Der en stor del af befolkningen i Grønland, der ikke er flydende i grønlandsk. Også af dem, der har en grønlandsk herkomst. I nogle situationer vil det ikke være naturligt, at markedsføringen foregår på grønlandsk. Det er en naturlig konsekvens af den sammensætning det grønlandske samfund har. Og hvad er i øvrigt formålet med, at tvinge private virksomheder til at markedsføre på en bestemt måde? De ved vel bedst, hvad der er deres marked, og hvem de henvender sig til.

Engang imellem kommer der nogle ikke så gennemtænkte forslag ud af politikerne i Grønland. Og hvis man skal være grov, så lyder det engang imellem som om, at politikernes fremtidsvisioner for Grønland er et land med 56.000 sorthårede, brunøjede, grønlandsk-talende oliemillionærer.

Men det er hverken særlig ønskværdigt eller realistisk.

Realiteten for Grønland er, at man af historiske og økonomiske årsager har fået sig et samfund, der er mere varieret end som så. Der er mange ikke sorthårede, brunøjede eller grønlandsktalende personer, der føler sig grønlandske. Og det er på godt og ondt det samfund Grønland består af, og det samfund man må forholde sig til i de politiske visioner.

Sprogdebatten i Grønland er særligt ucharmerende, fordi den foregår i en negativ tone. Man prøver sig frem med restriktioner og fremtvingen af enten det ene eller det andet sprog. Og debatten er især negativ, fordi den foregår lyset af historiske begivenheder, der har efterladt ar i den grønlandske befolkning.

Hvis nu man i stedet kunne acceptere det grønlandske samfund som det er i dag, bearbejde fortidens sår et andet sted end i den erhvervspolitiske debat, og se fremad og fokusere på, hvordan vi kan udvikle det samfund der eksisterer, på den bedst mulige måde.

Det kræver at man accepterer nogle præmisser, som Grønland eksisterer under. F.eks. det faktum, at der kun er 56.000 indbyggere. For mig synes det helt absurd, at man politisk vil påtvinge nogen at lære et sprog, der i forvejen tales af færre end 50.000 mennesker på jorden.

Især når man en dag i fremtiden ønsker økonomisk og politisk uafhængighed. Hvordan er det man forestiller sig, at 56.000 grønlandsktalende mennesker kan gøre sig forhåbninger om, at være en del af det internationale samfund? Hvordan vil man forhandle med storindustrier fra Kina og USA, hvis man insisterer på, at alle dokumenter først og fremmest er på et sprog, som ikke engang alle i ens egen befolkning taler?

Jeg elsker grønlandsk. Det gør jeg. Det er et smukt og unikt sprog og en fantastisk familiekultur. Jeg gør, hvad jeg kan for at beholde mit sprog og mine grønlandske aner. Jeg har bl.a. været med til at indtale en grønlandsk sprog-dvd, så alle der har lyst, kan lære grønlandsk. Og jeg bliver dybt imponeret, når folk gør det. Men kærligheden til sproget og kulturen i Grønland skal have plads et sted, hvor den ikke er på bekostning af dele af samfundet og den udvikling man går og drømmer om. Hvis Grønland ikke udvikler sig, så ser jeg ikke hvordan der om nogle hundrede år overhovedet er et sprog og en kultur tilbage.

Hvis Grønland vil være selvstændigt en dag, med et så helt absurd småt og ungt samfund, og spille en rolle i verden overfor modspillere som Kina, så skal der tænkes langt langt ud af boksen. Og man skal benytte alle sider af det lille samfund man har, de sprog man har, og ikke modarbejde hinanden internt, men hellere tænke på hvordan man kan danne et bredere samfund, ikke et smallere. Man skal tænke mere nuanceret end selvstændighed.

Nej, jeg synes ikke Grønland er et håbløst projekt.

Der ér et kæmpe potentiale. Der ér mange naturressourcer. Det ér et unikt land med et fantastisk sprog og kultur. Når jeg en dag starter et grønlandsk projekt, så er det fordi jeg tror på, at der er en fremtid for Grønland, hvad så end det begreb omfatter til den tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg undrer mig over at du taler om "et projekt" for Grønland, for det virker overhovedet ikke som om der er et sådant, mere som om der er en masse separate agenda som ind i mellem trækker i en retning tilsammen.

Ja, der er f.eks nogen der gerne vil være selvstændige, men de er ikke en homogen masse med fælles værdier, de er alle mulige fraktioner der tilfældigvis er enige om at de gerne vil have Danmark ud af Grønland, men vist nok ikke helt enige om det også skal gælde dronningen ?

Det virker ihvertfald ikke som om de har så meget til fælles at de ville kunne komme igennem ulemperne ved selvstændighed ved fælles hjælp og sammenhold ?

Og Kongeriget Danmark har vist heller ikke ligefrem noget projekt for Grønland mere ?

Jeg har hørt flere politikere sige at vores fedtspil overfor FN om kolonispørgsmålet har været et grimt selvmål, netop fordi det berøver os for en projektplan for at kappe båndene.

  • 1
  • 0

Grønland skal da heller ikke være selvstændige. Vi har mistet Skåne, Halland og Blekinge. Vi har mistet Norge. Vi har mistet halvdelen af Slesvig, og hele Holsten. Vi har solgt de danske vestindiske øer. Skal der være noget potentiale i fremtiden for det samlede danske kongerige, så skal vi holde fast på Grønland og Færøerne. I stedet for selvstændighed, skal vi hellere lave nogle holdbare planer for områderne, så de kan udvikles og trives på alle områder. Vi har historiske bånd, og stærke kulturelle bånd. Danmark er også et lille land, og vi bør stå sammen som en helhed.

  • 1
  • 0

Citat: "Man har sendt prøver afsted til Kina (hvorfor er det altid Kina?),"

Hvis løbeskoene skal produceres så ultrabilligt at de kan blive hyldevarer i lavprisbutikker er der jo slet ikke skind nok. Hvorfor ikke bruge den ekspertice som grønlænderne har med skind ? Jeg siger ikke (undskyld min grovhed) at tandløse bedstemødre skal tygge på skindet som de har gjort i tusinder af år, men der kan nok alligevel produceres i Grønland, så kan man springe over fordyrende led i Kina og i den videre distribution til verdensmarkedet.

  • 0
  • 0

Skal der være noget potentiale i fremtiden for det samlede danske kongerige, [...]

Et ornamentalmonarki er da det absolut ringeste argument for at pådutte Grønland og Færøerene en bestemt fremtid...

  • 0
  • 0

Man kan ikke trække 4 generationer ned over hovedet på et naturfolk,det gælder feks.Beduiner,Eskimoer Samer Negre ect ect.Jeg taler af erfaring. Hvorfor skulle Grønland kunne,når vi ikke kan i Danmark? Ps. For hver krone der ryger til Grønland ,ryger 90 ører tilbage til Danmark.--

  • 0
  • 0

Jeg er selv fra Grønland, men er dog ikke helt up-to-date på alt hvad du skriver om efter at have boet i Danmark i nogle år. Men det er et godt indlæg, og jeg synes egentlig du bør sende det videre ud end blot Ingeniøren. Hvad med Sermitsiaq samt diverse danske aviser. Mange danskere ved ikke en dyt om Grønland men mange grønlændere ved til gengæld heller ikke nok om verden. Der er uden tvivl masser af naturlige ressourcer på Grønland, hvad der mangler er de menneskelige, hvilket er forventeligt med kun 56.000 indbyggere. Det er jo egentlig det du beskriver.

Mere af det tak.

  • 1
  • 0

Som engageret borger i Grønland er det berigende at læse Aviaajas skriverier om forskellige grønlandske forhold med indsigtsfulde overvejelser.

Men man kan i ovenstående indlæg passende tilføje forskellige substansielle elementer der - efter undertegnedes opfattelse - nuancerer overskriften og artiklens generelle billede en del.

Spørgsmålet om Alcoa er ikke kun et spørgsmål om for eller imod storskalaprojekter og/eller industrialisering men snarere et spørgsmål om en exkolonis og umodent demokratis forretningsmæssige muligheder for at samarbejde med en transnational koncerns ustyrlige evner til at styre udviklingen derhen hvor de for maksimalt udbytte af samarbejdet - eventuelt på bekostning af ex-kolonjiens demokratiske udvikling, kultur, miljø eller enddog oplyste interesser.

Man kan blot erindre at Grønlands interesser i Alcoa-projektet naturligvis ikke er at få storindustrien til den relativt ubesmittede grønlandske natur for industriens egen skyld men for at generere et økonomisk grundlag for en selvbærende økonomi uden at sætte egne kvaliteter over styr.

Når Alcoa derfor forlanger at bygningen - og til dels driften! - af anlægget skal udføres af socialt dumpede kinesere så er det en lodret udfordring af denne verdens universelle demokratiske rettigheder som den grønlandske selvforståelse ikke rummer.

Og når argumenteringen for smelteren påpeger at det vil begrænse CO2-udledningen så er det lodret løgn idet selve opførelsen vil øge emmissionen adskellige gange Grønlands nuværende udledning. Ligesåvel som at driften - på trods af at denne kraftforsynes af vandkraft! - vil flerdoble Grønlands udledning af CO2 og som Grønland forventes at betale samtidig med at koncernen opretholder sine mere miljø-udfordrende smeltere ude i verden.

Endelig er der ingen der besværer sig med den kulturelle udfordring som et sådant værk vil påvirke det grønlandske samfund med. Man skal være opmærksom på at dette amerikanske selskab - indbegrebet af et angloficerede storkapatalistisk monster - vil ændre ikke kun lokalsamfundet men hele det grønlandske samfund kulturelt idet dagliglivet vil forme sig efter den amerikanske model. Ganske som det er sket i alle andre økonomisk eller demografisk underlegne lande hvor amerikanerne har placeret sine massivt dominerende industrianlæg og/eller militærbaser.

Derudover kan man med rimelighed forvente at Alcoaprojektet - samt fjerntliggende mineraludvindinger udenfor beboede lokaliteter - vil undergrave hele resten af samfundet ved at fjerne viljen til at udvikle de eksisterende boboelser idet der jo ikke er andet end traditionelt indstillede anakronismer der ikke forstår eller indser "industrialiseringens velsignelser".

Hvad angår det fantasifulde havskindsprojekt, så er det ganske typisk for den forretningsmæssige kvalitet som mange mislykkede "eksporteventyr" har måttet sande. Nemlig at man skal gøre sit elementære benarbejde ordentligt. Det forrige eksporteventyr til Kina kaldet Puisi-sælpølseprojektet endte også med et offentligt tab - på så vidt det huskes 60 mio. kr. - brillerede også med at sende biologisk materiale derud uden at have sikret en importtilladelse ind i Kina.

At disse dubiøse forretningsfolk ikke gør deres benarbejde ordentligt kan måske forklares ved at de enten er udygtige forretningsfolk eller at de ikke selv har nok penge i klemme til at udvise rettidig omhu. Og dette sidste influerer desværre ganske udbredt i Grønland hvor samfundsøkonomien er udpræget statskapitalistisk og hvor massen af samfundsøkonomi/erhvervsaktive deltagere/økonomisk mangfoldighed o.a. er relativt beskeden og derfor ikke tåler megen turbolens.

For at retfærdiggøre nogle af disse mange interessante erhvervsmuligheder puster innovative lykkeriddere gerne projekterne op for at styrke interessen for bevilgende myndigheder og investorer.

Disse bedrøvelige projekter bør naturligvis elimeneres men bør ikke stilles i vejen for det politiske projekt som Grønland udenfor enhver tvivl har ret til - både juridisk og universelt menneskerettighedsmæssigt - er selvstændiggørelsen. Som borger i Grønland med indsigt i den grønlandske ex-koloniale mentalitet er det evident at en selvstændighed er uomtvistelig og spørgsmålet er kun om hvornår og hvordan.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Grønland bliver et af de første lande i verden der kommer til at køre med grøn og vedvarende energi på national plan og er et af foregangslandende for brug af grøn energi på stor scala. Om ikke længe så kører alle biler, busser og lastbilerne på el, samt at lys og varme kommer fra vandkraften. Der bruges også andre grønne teknologier som solernergi m.m. Når alle vandfraftværkerne og de andre grønne energiformer kører på fuldtryk vil de have en overordentlig positiv effekt over det hele. Man slipper for at fragte og opbevare den dyre diesel og omvendt få vedvarende uendelig grøn energi. Det syntes jeg ikke mange ser på når snakken går om Grønland. Selve den solide bund til et godt samfund er lagt som vi allerede ser det i Nuuk idag, der har været forsynet med vandkraft i mange år. Nu kører det for alle de andre byer der har fået vandkraft og i de andre energiformer. Grønland går faktisk en varm og en lys fremtid i møde trods kulden og mørket.

  • 0
  • 0

Andersen skriver at retten er uomtvistelig, men at spørgsmålet kun er om hvornår og hvordan. Det er vel nogenlunde det samme A.L. Hauptmann skriver, for spørgsmålet er jo netop 'hvordan' Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt

  • 0
  • 0

Problemet er, at Grønland med sin selvstændighedssnak, sprogpolitik osv. skræmmer og skubber nye investeringer væk, og især fra det mest oplagte sted, nemlig selve Danmark, både fra det private og det offentliges side.

Nogle firmaer og veluddannede folk overvejer i stedet at lukke ned og flytte fra Grønland , ingen nævnt, ingen glemt, og det er da skræmmende når det lige netop er det modsatte der er behov for.

I stedet for, at udnytte og videre udvikle den oplagte fordel rigsfællesskabet er, ja så er de grønlandske politikere i dag godt i gang med at splitte befolkningen internt, og skubbe resten af riget væk fra sig.

Som Poul-Henning Kamp skriver, så har Danmark og riget ikke noget projekt for Grønland, Grønland køre i dag på frihjul, fordi mange danske politikere har fået berøringsangst for, at blande sig i såkaldte grønlandske anliggender.

Men det resultere så også i, at Danmark/Riget ikke rigtigt har de helt store ambitioner og visioner for Grønland, eller med andre ord, de overlader visionerne og udviklingen til de lokale på Grønland selv, (nogle vil sige, at de får lov til at sejle deres egen sø).

Men visioner kræver kvalificerede og erfarende folk, (mange) penge og investeringer. De penge og alle de kvallificerede folk findes ikke i Grønland, og da nogle grønlandske politikere og andre meningsdannere også har travlt med, at sige, at de grønlandske resourcer kun tilhøre Grønland og alle pengene derfor skal tilfalde Grønland osv osv. ja så er det måske også med til, at firmaer og det offentlige Danmark ikke er så interesseret i, at investere og kaste penge i de større projekter, som hvis man virkeligt gik helhjertet efter, sikkert også kunne give et rimeligt eller stort afkast, og i særdeleshed arbejdspladser!

Måske skulle Grønland overveje, at tilbyde, at lave råstofloven om, så Danmark, og resten af riget, fik mere ud af det, på den betingelse, at Danmark så også var forpligtet til, at investere i arbejdspladser og udvindingen af råstofferne! Efter min vurdering har man hastet råstofloven igennem, bla. pga. at nogle lokale har tænkt alt for meget i magt & penge og alt for lidt i praksis, realisme,samarbejde og fællesskab.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at mange af de mest veluddannede i Grønland kun taler dansk, og disse mennesker "skræmmer" man nu også væk, eller gør det svært for, bla. pga. at sprogloven som ikke ligestiller sprogene, og sender et signal til de unge om, at dansk ikke er så vigtigt.

Som en bekendt spurgte, er en indfødt Grønlænder der kun taler dansk ikke ligeså meget en grønlænder, som en der kun taler inuit sprog (et af de 3)?

Dansk og rigsfællesskabet er vigtigt og en fordel for Grønland fordi, som Aviaja skriver, at der kun er 56.000 mennesker i Grønland, og hvis man vil uddanne sig til andet end fanger og fisker, så åbner dansk op for alle rigsfællesskabets uddannelses institutioner, og dermed også de højere uddannelser, som på sigt skal være med til, at give Grønland flere private reelle og mere varierede arbejdspladser.

Envidere kan et givent firma heller ikke altid regne med, at kunne finde kvalificeret arbejdskraft til en specifik stilling indenfor et rent grønlandsktalende befolkningsgrundlag på 50.000- 56.000 mennesker, og allerede det faktum vil skræmme mange firmaer fra i det hele taget at slå sig ned i Grønland.

Men hvis grønlandsk og rigssproget var ligestillet, og alle fik lært sig et godt og ordentligt dansk samtidigt med det grønlandske, så ville alle mulighederne for både uddannelse og job være det meget større.

Problemet i dag er, at der er alt for mange, som kun kan nogle af sprogene halvt, og det kan man altså ikke tage de bredere og længerevarende udddannelse med eller få en højere stilling på.

Med den kurs Grønland har lige nu, så synes jeg desværre fremtiden ser meget usikker ud, selvom man helt sikkert kunne ønsker sig det anderledes.

Men håbløst er det ikke, for det er aldrig for sent at blive klogere og ændre kurs, det er kun et spørgsmål om tid og hvor store omkostningerne i bredeste forstand skal være før det sker.

  • 0
  • 0

Jeg er glad for dine artikler, Aviaja, de er spændende og et godt bidrag til en debat som ellers er meget enten sort eller hvid eller unyanceret. Et samfund som det grønlandske har udviklet sig utrolig meget og udvikler sig fortsat. Men hvordan er udviklingen sket, hvor kom vi fra, hvor er vi, hvor bevæger vi os hen ? Dem der mener de sidder på magten mener nok de har styr på tingene, men er det næsten ikke som vinden blæser eller som hvis du smider en prop i vandet - helt ude af kontrol ? Se filmen Qivittoq fra 1956, analyser og sammenlign med i dag - ingen tvivl der er sket meget - dog vil jeg mene at det mest er infrastrukturen som er moderniseret og nye magthavere sidder på taburetterne - men er det ikke stadig folk udefra som reelt styrer og regerer ? Er man ikke lige så splittet som folk - nu som dengang - og lever man ikke stadig i sin egen osteklokke - godt og trygt i forhold til resten af omverdenen ? Landets parathed til at stå som selvstændig nation synes jeg ikke er til stede. Og jeg er heller ikke enig i at landet skal udvikle sig til at være en selvstændig nation. Så stort et land fordrer en befolknings størrelse på flere hundrede tusinde mennesker for at kunne klare sig. Island med sine lidt over 300.000 mennesker og et langt mindre areal, vil jeg nok mene er den minimale størrelse en befolkning skal have for at kunne bygge en nation. Den grønlandske befolkningsstørrelse kunne sagtens vokse eksplosivt, f.eks. via projekter som Alcoa - men så er det jo ikke længere det vi kan kalde et grønlandsk folk !? Den nuværende befolkningsstørrelse svarer jo nok til det antal som bor i en gade i en kinisisk storby... Ønsker man at den "oprindelige" befolkning skal være en minoritet i eget land ? Hvad vil fremtidens sprog være ? Det vil fremtidens demokratiske flertal afgøre. Måske engelsk...

  • 0
  • 0

God artikel. Det eneste punkt, der stritter er spørgsmålet om Alcoa. Nok har den administrative og politiske proces ikke kørt på skinner, men Alcoa har godt nok også jokket i spinaten ved i 11. time at insistere på underbetalt arbejdskraft til opførelse af værket. Hele finansieringsmodellen i selv det mindste offentlige forpligtigelse strander som en død hval på dette. Der er lagt op til at det offentlige skal investere knap 3 milliarder (vel at mærke penge vi ikke har) i infrastruktur. Forudsætningen for at lægge 3 milliarder bestod indtil 2010 i at personskatter akkurat lige kunne dække investeringen. Der var sågar våde drømme om at landets ufaglærte arbejdsløse skulle kunne tjene kr. 300.000 per år. I dag fastholder de seneste redegørelser den offentlige investeringsbyrde, men accepterer import af udenlandsk arbejdskraft - alt i mens arbejdsløsheden er vokset endnu større.

Det væsentlige spørgsmål er for mig at se: Vil Alcoa have gavn af vandkraftenergi til en årlig værdi af mindst kr. 600-700 millioner eller ej (650MW)? Pt. kunne jeg sagtens forestille mig, at fremstilling af energi til landets eget forbrug, minedrift-projekter og sågar fremstilling af DTU-brintpillen kunne indbringe langt mere. Energiprisen ved salg til aluminiumsværker er lavere end markedsprisen, så er det overhovedet en god ide? Alene reducering af den usikkerhed som er omkring fremtidige energipriser vil være værdifuld for Grønland.

Med hensyn til brintpillen, så mangler vi selvfølgelig lige et oplagt anvendelsesområde - min fantasi begrænser sig til at sende piller ud til de mindre byer og bygder og bruge dem som alternativ til benzin- og dieseldrevne anlæg. Grønland mangler penge til finansiering af vandkraftværker, så hvis der var mulighed for et grønt joint venture ville det være en dejlig måde at forvalte rigsfællesskabets fælles interesser - der trods alt eksisterer. Der er to brintbiler som har kørt rundt i Nuuk, selvfølgelig havde det været fint hvis alle biler kunne. Hvis der var et eksportpotentiale for brintpillen, så meget desto bedre.

  • 0
  • 0

[quote]Grønland bliver et af de første lande i verden der kommer til at køre med grøn og vedvarende energi på national plan og er et af foregangslandende for brug af grøn energi på stor scala.

Det er noget sludder. Nuuk er allerede rundt regnet dækket af vandkraft og så er potentialet stort set udtømt. Man kan kun vanskeligt lave højspændingsledninger i Grønland pga. afstande, klima og småskala.

Det er værd at bemærke at et velkendt sted som Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) har 500 fastboende og er så heldige at have en betydningsfuld lufthavn (nødhavn for transatlantiske flyvninger) til forsyninger.

Masser af steder er man afhængig af isfrihed til at sejle diesel ind - ellers må den flyves ind med helikopter. Det er der ikke meget "grønt" over.

Men et alu-værk (vandkraftdrevet) er så oplagt en indtægtskilde for Grønland at man må undre sig over modviljen.[/quote] Du mangler opdatering på området. Omkring år 2000 havde du måske haft lidt mere ret, men der er etableret og indviet flere vandkraftværker. Se her: http://climategreenland.gl/udfordringer_og...

  • 0
  • 0

Det er noget sludder. Nuuk er allerede rundt regnet dækket af vandkraft og så er potentialet stort set udtømt. Man kan kun vanskeligt lave højspændingsledninger i Grønland pga. afstande, klima og småskala.

I dag er vankraftforsyningen i Grønland nær eller oppe over de 70 % på landsplan, mens man mere og mere ser mange bygninger bruge solernergi.

  • 0
  • 0

Jeg bøjer hovedet og indrømmer jeg ikke var opdateret, men jeg kan ikke få det til 70% og vi taler kun el-energi og transportenergi er ikke inkluderet.

Men jeg ønsker slet ikke at afspore debatten i denne retning. Debatten bør være Grønlands fremtid og hvordan man får skruet et god model sammen mellem Grønland og Danmark. Jeg synes der er så mange muligheder i denne kombination, der slet ikke bliver udnyttet.

Jeg mener også at det er el-energi. Biler - og ikke mindst både - bruger fortsat diesel eller benzin. De lave temperaturer og batteriteknologi generelt gør at det næppe kan betale sig med eldrevne fartøjer. Når Aviaja taler om at teste de vildeste fantasier, så ville jeg gerne høre dine bud på alternativ brug af eksempelvis vandkraftpotentialet.

  • 0
  • 0

Jeg vælger nogle gange at se på Grønland og Danmark som relationen mellem forældre og børn. Set i forhold til moderne tid er Grønland et barn som Danmark har sat i verden. På en lidt uansvarlig måde, ligesom forældre med dårlig samvittighed der kompenserer ved at give børnene sine vilje. Forkælelse er misforstået kærlighed. Når børn kommer i teenageårene får de naturligvis flere og flere opgaver, ansvar, forpligtelser. Men der er lang vej herfra til at de får lov til at bestemme alt. En dag er de voksne og stifter måske egen kerne familie. Men relationen til forældrene, bedsteforældrene osv er ubrydelige, blodet er tykkere end vand... Grønland har fået hjemmestyre, siden selvstyre - fint nok, men vi må ikke glemme at Grønland nu og i generationer fremover vil være i teenage stadiet. Der bliver talt så meget om penge, men ville vi sige til vores 12 årige barn, flyt du bare hjemmefra og gør som du vil - men så får du ingen penge !!! Derfor: Danmark er naturligvis forpligtiget til at sørge for sit barn økonomisk. Og Grønland skal ikke have dårlig samvittighed over at blive forsørget ! Der er områder hvor borgere i Grønland har lavere velfærds standard end i den øvrige del af riget - det er et svigt fra Danmarks side - og et bevis på at Grønland på disse områder allerede har fået tildelt mere selvstændighed end der passer modenheden.

  • 0
  • 0

Tusind tak til ing.dk og ikke mindst Aviaja for at tage dette meget vigtige, spændende og aktuelle emne op. Og I/du gør det barte rigtig godt, med masser af spændende detaljer...jeg vender tilbage, men ville bare lige give udtryk for min begejstring i første omgang, så kan der altid komme indhold og lidt kød på senere hen... ellers kan man jo læse mine tidligere poster vedr. Grønland her på ing.dk, hvis det haster...:-) hej herfra

  • 0
  • 0

Yes Steen, der er nogle statskrafter f.eks. de sidste 12 år, som er dagligt ukendte i hverdagens Danmark :-)

For eksempel kan jeg nævne sygeplejevikarenes løn, den er gigahøj ca. 100.000 kr. for èn sygeplejevikar fra Danmark pr. måned betales af de grønlandske skatteborgerne, hvem er det nu der har privatiseret i OPP projekter...

Når så en grønlænder skal betjene staten, kan lønnen komme helt ned til 549 kr. pr. måned for at agere som en politimyndighed...

Det tekniske del kan altid klares Aviaaja, hvem siger at man er forbundet til den bitre ende? skal man altid forholde sig til danske standarder og regler? Hvad med FNs regler betyder de ikke noget? Er EUs standarder og regler passende til Grønland? Hvorfor kan man ikke Fri associere under FNS regler, altså mellem landende f.eks. Canada og USA, og Island er nok ikke en mulighed for de er jo forbundet til EU med hård hånd, jeg nævnte Canada og USA, fordi de har masser af erfaringer med inuitter i deres land, selvfølgelig kan Danmark bidrage med alle de erfaringer de har, med at udvikle en postcolonial land...Her har Danmark en storbror rolle, som kan fint værdsættes af FN og en fin cv af omdømme...Vi ved jo allerede at Danmark samarbejder med USA militært uanset menneskerettigheder, og Free Willy er i god samarbejde med Canada, og vi er allerede i god samarbejde med Nunavut...Ligesom danske har relationer til norske og svenske, har vi også "frænder" overfor Davidsstrædet... Jeg føler mig lige nu befamlet på et eller andet niveau af storbror Danmark...Håber at Per Dalgaard skælde mig ikke ud :-) Eller Søren Espersen :-)

God arbejdslyst Aviaaja :-)

  • 0
  • 0

Kære Knud

Nu er transportproblemerne nok ikke de største i Grønland ...

"Transportsystemet på Grønland er meget usædvanligt, idet Grønland ikke har nogen jernbaner, ingen indenlands vandveje og næsten ingen veje mellem byerne. Der er 150 km veje i hele landet og 60 km er asfalteret.

To byer er forbundet med en 4,5 km vej Ivittuut og Kangilinnguit; resten er isoleret.

Historisk set er størstedelen af transporten foregået med både omkring og ved kysten om sommeren og med hundeslæde om vinteren, hovedsageligt i Nord- og Østgrønland. Der er havne ved Ilulissat, Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), Qaqortoq, Narsaq, Nuuk (Godthåb), Aasiaat og Sisimiut. Flere andre byer har små havne. De eneste to kommercielle brugere af havnene er Royal Arctic Line og Arctic Umiaq Line."

Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Transport_p%C...

Ps:: I øvrigt gode artikler Aviaja Lyberth Hauptmann; bor selv i en ejendom, der danner skel med Kofoeds Skole på godt og ondt!

  • 0
  • 0

Meget godt indlæg. Kommer til at tænke på Island. Der er godt nok 5 gange flere indbyggere, men kan ellers minde noget om Grønland. Hvor meget samarbejde har Grønland med Island? Styr blot uden om finansmarkedet, hvor Island vist har brændt fingrene, men de har sikkert nogle erfaringer at dele ud af. Grønland kan jo se stort på de skærmydsler der har været i forholdet mellem Danmark og Island, og man kan sikkert lære noget af dem.

  • 0
  • 0

Blot for at korrigere nogle simple oplysninger om Grønland:

Det er bestemt ikke kun RAL og AUL der kommercielt benytter havnene i Grønland. Faktisk benyttes havnene af en hel del fiskefartøjer - både lokale kuttere og større trawlere fra den internationale højsøflåde - samt supplyskibe fra den igangværende olieefterforskning, krydstogtsskibe og private godsskibe der fragter gods internt i Grønland.

Dertil kunne undertegnede være fristet til at foreslå skeptiske "lommefilosoffer" og "distanceobservatører" med endegyldige patentløsninger på Grønlands problemer at foretage uhildede dannelsesrejser til dette kulturelt og fysisk set helt unikke land hvor dansk rationale ikke altid holder vand - og hvor lokalbefolkningen forsøger at skabe deres egen tilværelse i overenstemmelse med deres egne ønsker og idealer.

Med venlig hilsen og fortsat god debat.

  • 0
  • 0

Nu er det jo sin sag at komme ind og ødelægge den gode stemning, som synes at brede sig, men jeg er altså nødt til at give mit besyv med, hvad angår aluminium og energiforsyning, herunder olieforbrug plus lidt om CO2-udledninger.

Allerførst dog: Tak til Aviaja for et interessant og tankevækkende indlæg. Jeg afstår at kommentere 'selvstændighed' i denne omgang.

Alcoa, den amerikanske aluminiumsgigant, har foreløbigt undersøgt og forhandlet med Hjemmestyret/Selvstyret (efter 2009) om aluminiumsprojektet siden 2006. Det blev tilbage i februar 2008 besluttet, at alu-smelteren – når/hvis parterne bliver enige om at realisere projektet som sådan – skal placeres i Maniitsoq, en by med knap 3.000 indbyggere, som ligger et par hundrede km nord for hovedstaden Nuuk med 16.000 indbyggere.

Denne lokalisering er valgt, fordi den samlet set vil indebære det laveste investeringsbehov til to vandkraftværker med tilhørende transmissionslinjer, 240 km i alt. Værkerne, med en samlet installeret effekt på over 650 MW, skal tilsammen producere over 5 TWh/år (5 milliarder kWh), hvorved der kan fremstilles over 350.000 tons aluminium om året.

Det er derfor mærkeligt at konstatere, at Aputsiaq Janussen (AJ) på den ene side er kritisk overfor, at alu-projektet vil medføre behov for at Selvstyret afholder infrastrukturinvesteringer på 3 mia. kroner. Og på den anden side mener AJ, at der da må være andre afsætningsmuligheder for vandkraftenergi (godt 5 TWh/år), som skal leveres fra 2 værker via 240 km transmissionslinjer, som kan sikre en højere betaling end 6-700 mio. kr./år.

Det tal stammer, sådan nogenlunde da, fra en af de mange konsulentrapporter, som er udarbejdet for hjemmestyrets ’fødselshjælper-firma’ Greenland Development. Rapporten anslog, at Alcoa ville have råd til at betale 22 USD/MWh, svarende til 11øre/kWh, for strømmen, hvis alu-produktionsprisen fra et nyt værk i Grønland skulle kunne klemme sig ind i den nederste fjerdedel på verdens alu-produktionsrangstige.

AJ glemmer bare at fortælle, at der kræves investeringer på 7-8 mia. kroner (ud af de 23, som Aviaja nævner) for at bygge de nævnte 2 værker og transmissionslinjerne samt at det faktisk koster nogenlunde 600 mio. kr./år at afdrage og forrente en investering på 7,4 milliarder kr. over 20 år og med en rente på 5%.

Anvendelse af ’importeret kinesisk arbejdskraft ansat og aflønnet på internationale vilkår’ skønnes at kunne reducere investeringsbehovet i smelter og energianlæg på de nævnte 23 mia. med 10-15 procent.

Altså: Hvis AJ ikke mener, at Selvstyret har råd til at finde 3 mia. kr. til investeringer ’udenfor-hegnet’, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre at finde 7,4 mia. kr., således at det bliver et Selvstyre-ejet selskab, som bygger og driver vandkraftværkerne?

Og hvorfor overser AJ, at man ikke behøver at gå længere væk end til Island for at finde ud af, at det nationale elselskab Landsvirkjun altså endnu ikke har gjort det til en guldrandet forretning at eje og drive vandkraftværker, der leverer strøm til energiintensive industrier?

@ Michael Eriksen: El, baseret på vandkraft, udgør i dag ca. 60pct. af Grønlands nationale energiselskab Nukissiorfiit’s samlede afsætning af el og varme, formentlig ca. 500 GWh i 2011. Når vandkraftværket nord for Ilulissat, Grønlands 3.største by med knap 5.000 indbyggere, næste år tages i brug, vil andelen stige til 70pct.

Alt tyder dog på, at det kommer til at vare længe, inden Nukissiorfiit lægger op til at træffe beslutning om mere vandkraft. Selv med (stærkt) stigende oliepriser er værdien af oliefortrængningen i de to byer, Aasiaat og Qasigiannguit, som i givet fald begge kunne forsynes fra et 6. vandkraftværk (v/Qasigiannguit), så beskeden i forhold til investeringsbehovet i værket og 140 km transmissionslinje til Aasiaat, at investeringen ikke vil være rentabel. Billedet vil kunne ændre sig, hvis Aasiaat går hen og bliver permanent base for olieefterforskning i Baffin bugten, som indledes med de første boringer i 2013.

Den gradvise omstilling til vandkraft har mindsket Nukissiorfiit’s olieforbrug fra godt 50.000 for ca. 10 år siden til ca. 37.000 kbm. i 2010. Til gengæld bruger to andre sektorer nemlig husholdninger og fiskeflåden plus fiskeindustrierne hhv. lidt over og lidt under 40.000 kbm. olie, og olieforbruget i alle de skibe, som var involveret i olieefterforskningen i 2010 var knap 45.000 m3 (jeg har ikke tal for 2011). Derfor har omstillingen til vandkraft har ikke ført til nogen nedgang i Grønlands samlede CO2-udledning. Den har svinget lidt op og ned omkring 600.000 tons/år, svarende til godt 10 tons pr. indbygger.

p.s. I hele Grønland bruges der årligt ialt 250-280 mio. liter olieprodukter, heraf 16-17 mio. liter benzin og måske 40 mio. liter diesel i landværts transport fordelt på 17 byer og 50-60 bygder. Er der ikke nogen, som vil fortælle AJ, at han godt kan glemme alt om brintpiller og brintbiler i Grønland?

  • 0
  • 0

Altså: Hvis AJ ikke mener, at Selvstyret har råd til at finde 3 mia. kr. til investeringer ’udenfor-hegnet’, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre at finde 7,4 mia. kr., således at det bliver et Selvstyre-ejet selskab, som bygger og driver vandkraftværkerne?

Det er ret simpelt Mads. Eksempelvis et delindskud på 3 milliarder (eller hvad der nu kan hives op af lommerne) i vandkraftsværk og resten gennem overdragelse fra ressourceafgift - og så kan Alcoa i øvrigt selv opføre infrastrukturen - eller give deres medarbejdere løn nok til at skaffe sig en bolig. Det koster rundt regnet 2 millioner at opføre en bolig på 100 kvm i Grønland, og det mener jeg ikke skal være det offentliges tjans.

Ovenstående er blot én ud af flere mulige modeller som er til at tage og føle på. Det er ikke den model jeg selv hælder mest til, da jeg som nævnt hælder til ikke-Alcoa-modellen. Afkastet fra Alcoa-projektet er ikke tilstrækkelig attraktivt i forhold til alternativerne og den stavnsbinding som følger i kølvandet økonomisk, kulturelt og ressourcemæssigt. I og med at behovet for energi er mindre, så behøver Grønland jo ikke at opføre værker som leverer 650MW, men i stedet etablere i etaper og sikre at Maniitsoq by i første trin forsynes som en tillægsgevinst til eksempelvis et mineprojekt.

  • 0
  • 0

p.s. I hele Grønland bruges der årligt ialt 250-280 mio. liter olieprodukter, heraf 16-17 mio. liter benzin og måske 40 mio. liter diesel i landværts transport fordelt på 17 byer og 50-60 bygder. Er der ikke nogen, som vil fortælle AJ, at han godt kan glemme alt om brintpiller og brintbiler i Grønland?

Nu nævnte jeg netop at der kørte to af slagsen rundt i Nuuk, samt at potentialet for grøn eksport alt andet lige er mere tiltrækkende end aluminiumsværket, der er én af de mest CO2-udledene fremstillingsformer. Brintbiler i Grønland bliver svært at glemme og fortrænge, da det er en del af virkeligheden. Mht. brint: Mads, jeg er ret sikker på at du havner i min historiebog i galleriet af personer som hævdede at flyvemaskinen aldrig ville blive til virkelighed, og at den personlige computer var en tåbelig idé.

  • 0
  • 0

Jeg har lidt svært ved at se hvorfor 56k indbyggere automatisk skal eje verdens største ø. Hvis Grønlænderne så gerne vil være selvstændige så giv Grønlænderne jord svarende til population. En befolkningstæthed på 0,0261 personer pr. kvadratkilometer syntes at nærme sig noget der minder om ubeboet . Mongoliet står som verdens tyndeste befolket land med 2 indbyggere pr km2, der er et stykke vej op til.

  • 0
  • 0

Der kommer med garanti en ny vandkraftteknologi der vil være i stand til at få meget mere energi ud af 1 vandkraftværk end hvad man kan få ud af en idag Også har man en hel stribe af vandkraftværker der producerer store mængder energi der kan bruges til alt muligt af hvad man nu finder af gode og energieffektive teknologier i den nærmeste fremtid. Det kan være brint. Jeg snakker om nye fremtidsmuligheder om 25- 50 år. Så koldt er der heller ikke i Grønland så batterier ikke kan fungere. Idag kan batterier tåle en masse frost,. Vær dog lidt mere optimistiske. Her i denne verden gører man det at man opfinder det man har brug, så laver man en. Og det hører til sjældenhederne at der er mere end 30- 40 graders frost med den varme golfstrøm der er i vestgrønland.

  • 0
  • 0

Problemet er bare at der ikke laves ammoniak i Grønland og at sejle ammoniak ind fra udlandet får ideen til at fuse lidt ud i betragtning af det distributionssystem der skal laves.

Både KNI Polaroil A/S og energiselskabet Nukissiorfiit har i en årrække indgået i North Atlantic Hydrogen Association (http://www.newenergy.is/naha/), og der har været flere personer knyttet til Nukissiorfiit ifm. oplagring af overskudsstrøm på forsøgsbasis. Der er alternativer til ammoniakbinding, eksempelvis kunne binding til metaller være aktuel til kraftværker. En anden mulighed for at køre med underdimensionerede vandkraftværker, der lagrede overskud i sommerhalvåret til brug for vinterperioden.

Link til oplæg fra 2006 af Peter Kjeldsen: http://www.greenland-innovation.com/Konfer...

  • 0
  • 0

En anden mulighed for at køre med underdimensionerede vandkraftværker

Håber du mener overdimensionerede - hvis ikke, vil jeg råde dig til at henvende dig til nærmeste patentbureau hurtigst muligt ;-)

M

  • 0
  • 0

Håber du mener overdimensionerede - hvis ikke, vil jeg råde dig til at henvende dig til nærmeste patentbureau hurtigst muligt ;-) M

Ideen om at samle forråd vil ryge under "prior art". I vinterhalvåret er energiforbruget langt større, men kapaciteten på et vandkraftværk behøver ikke længere at dimensioneres til spidsbelastningen, hvis det er muligt at oplagre i sommerhalvåret.

  • 0
  • 0

Korrekt, men jeg ville nu satse på at opmagasinere vandet i reservoiret frem for kemiske krumspring - evt. med en højere dæmning.

Jo, men jeg forestiller mig at enkelte lokationer som tidligere har været afskrevet som "utilstrækkelige" vil kunne blive genovervejet, hvis teknologien til oplagring var anvendelig.

Sagde en kemiingeniør....

+1 i stilpoint

  • 0
  • 0

Ideen om at samle forråd vil ryge under "prior art". I vinterhalvåret er energiforbruget langt større, men kapaciteten på et vandkraftværk behøver ikke længere at dimensioneres til spidsbelastningen, hvis det er muligt at oplagre i sommerhalvåret.

Ok, forstår hvad du mener, men det er en lidt pudsig formulering du benytter. Du er jo trods alt nødt til at overdimensionere set i forhold til sommerperioden.

Kan vi blive enige om at det skal være korrekt dimensioneret ?

M

  • 0
  • 0

Som den opmærksomme læser sikkert allerede har opdaget, så er det ikke første gang, at jeg krydser klinger med Aputsiaq om, hvor visionær jeg er og hvor visionær Grønland har råd til at være.

Lad mig forsøge her, en gang til: Hvis ideen med ’brintpiller’ på basis af Grønlands fornyelige vandkraftressourcer er så indlysende, hvorfor er der så ikke kommet en strøm af investorer til Nuuk med gode, solide forretningsplaner og tilhørende finansiering? Så det er dem man forhandler med og ikke Alcoa, som bl.a. bruger råstoffer fra den 3. verden?

Jeg er tilhænger af, at man skal kunne krybe før man kan gå og løbe, og jeg synes det er en god ide, at Grønland skeler lidt til Island. Her går det mildt sagt ikke godt med Islands store vision om ’Hydrogen Economy’.

Hvis man går på Landsvirkjun.com og søger med ’hydrogen’, får man 21 hits. Så vidt jeg kan se, er den nyeste historie fra januar 2010. Det fremgår, at selskabet har taget imod den første af 10 Ford Focus, der beskrives som el-biler, hvor en brintmotor genoplader batterier, som driver bilens elmotor. Selskabet har også et antal Toyota Prius, som kører på en brintdrevet forbrændingsmotor. For to år siden var selskabets samlede flåde af ’brint-biler’ på 22.

Hvis man kigger i præsentationen ’Competitiveness in a Green Economy’, fra 2011 (af Landsvirkjuns Executive Vice President, Marketing and business development), er der ingen hits med ’hydrogen’. Der er et enkelt hit med ’fuel production’ (på sidste side). Bedømt ud fra denne publikation, er den mest realistiske vision for Island nok at komme til, med tiden, at eksportere strøm til Skotland (1170 km), England (1250 km) eller til Kontinentet, enten direkte (1900 km) eller via England, Norge. Og jo: Publikationen nævner også ordet ’data center’, én gang, og viser et foto af et rum fyldt med servere…

Det er et godt (dansk) udtryk, som hedder ’noget for noget’. Hvis man vil undgå, at det er Alcoa, som også skal finansiere og eje vandkraftværker mm., og dermed ’sælger strøm til sig selv’, så har Grønland brug for at ’der kommer en velbeslået onkel forbi’ med midler til infrastruktur-udvikling.

Grønland har flere mulige strategiske partnere, såsom EU, Kina og USA – i helt tilfældig rækkefølge, naturligvis. Det er vildledende og ikke i Grønlands sande interesse, hvis man – som mange debattører har for vane – bliver ved med at bilde den brede offentlighed i Grønland ind, at man kan vende ryggen til alle bejlere på en og samme tid.

  • 0
  • 0

Undskyld, jeg glemte at minde Aputsiaq om, at det faktisk er en gylden regel i branchen, at samfundet i tilfælde af ’storskala-projekter’ står for finansiering af investeringerne ’udenfor hegnet’, i dette tilfælde infrastruktur, boliger, mv. til den permanente arbejdsstyrke i driftsfasen.

De boliger, som Alcoa i givet fald vil opføre ’indenfor hegnet’ til byggepladsen for selve smelteren, vil kunne overtages, når entreprenørerne er færdige, men nogen ’olympisk landsby’ vil der nok ikke være tale om.

  • 0
  • 0

Det er vildledende og ikke i Grønlands sande interesse, hvis man – som mange debattører har for vane – bliver ved med at bilde den brede offentlighed i Grønland ind, at man kan vende ryggen til alle bejlere på en og samme tid.

Rigtige mænd slås ikke med stråmænd, måske er du ikke klar over at du selv opstiller de præmisser som du efterfølgende fejer til side? Du er i alle fald dygtig til at skyde mig og andre i skoene at vi vender udviklingen og hele omverdenen ryggen. Det er da altid godt at du selv kan afvise ideen om brint endnu en gang, flot!

  • 0
  • 0

Undskyld, jeg glemte at minde Aputsiaq om, at det faktisk er en gylden regel i branchen, at samfundet i tilfælde af ’storskala-projekter’ står for finansiering af investeringerne ’udenfor hegnet’, i dette tilfælde infrastruktur, boliger, mv. til den permanente arbejdsstyrke i driftsfasen.

Gylden regel?

Forestil dig at Alcoa skulle bygge et smelteværk i Brøndby - tror du så Brøndby Kommune ville gå med til at finansiere og opføre boligerne til Alcoas ansatte? Nej vel? Veje og idrætshal - okay, fint nok - men lad os lige få en bindende aftaler, der binder Alcoa til at investere så og så meget først. Prisniveauet for opførelse af boliger og infrastruktur er tårnhøjt i Grønland - nok på niveau med det i Brøndby. Da lønningerne i Grønland typisk er lavere, tilbydes både lokal og tilkaldt arbejdskraft i dag personaleboliger - vel at mærke finansieret af arbejdsgiver. Der gælder med andre ord en gylden regel heroppe, der ligner den gyldne regel du henviser til - men vel at mærke én som tilsiger at arbejdsgiver betaler gildet.

Det kan store Alcoa nok også godt klare, hvis de vil have del i energien. Nu vi er ved gyldne regler, så kender jeg faktisk til en række flere: udlede fluor og enorme mængder CO2 på fribillet, presse prisen på energi ned, sikre sig afskrivningsmuligheder fra endnu et land, kanalisere formuer til skattely - alle disse gyldne handlinger i stedet for at betale deres fair andel til eksempelvis de amerikanske skatteborgere og de udviklingslande som spoleres af bauxit-udvindingen.

  • 0
  • 0

Hvilke præmisser har jeg opstillet? Jeg har lavet regnestykket med den årlige el-regning på basis af offentligt tilgængelige oplysninger, bl.a. om Alcoa's smertegrænse for kWh-prisen og jeg har skønnet en base case anlægspris for de to vandkraftværker plus transmissionslinier.

Det får mig til at slutte, at hvis Selvstyret ikke kan få finansieret en del af investeringen i energianlæggene på 'meget favorable vilkår', kan man glemme alt om at komme til at tjene ret meget på at sælge strømmen til Alcoa. Og Alcoa har, selvfølgelig sørget for, i sit MoU med Selvstyret, at have en vis hånd i hanke med, hvordan og hvorledes og navnlig hvornår Selvstyret kan gå ud og finde en anden partner at dele de oparbejdede data om vandkraft, etc. -- hvis parterne ender med helt at skilles. At det forholder sig således, burde ikke kunne overraske rigtige mænd.

Jeg afviser ideen om brint. Ja, og det står jeg ved. Udover at Grønland ikke lgefrem står forrest med sine strandede vandkraftressourcer, så er verden på vej mod en naturgasboble, der vil få indflydelse på mangt og meget, bl.a. alternativer til råoliebaserede olieprodukter til brug i transportsektoren.

p.s. Jeg burde have skrevet 'visse' og ikke 'mange' debattører. Hvad angår behovet for strategiske partnere i form af lande eller sammenslutninger heraf, tror jeg faktisk, at du er mere realistisk end de andre debattører, som jeg havde i tankerne. Undskyld.

  • 0
  • 0

Ahrg, nu har jeg altså altid været FCK-fan og før det B1903. Men OK lad os da diskutere lidt om Brøndby!

Sagen er, at dit eksempel fra Brøndby har ingen som helst relevans ift. Maniitsoq. Rent bortset at Alcoa nok aldrig kunne finde på at bygge en smelter i Brøndby, blandt andet pga. af de uundgåelige fluor-udledninger fra processen, så er de to situationer, hvad angår boligforsyning, tilgængelighed og kvalifikationsstruktur af arbejdskraft, etc. så forskellige, som de vel kan blive.

Hvis en dansk kommune satser på at blive hjemsted for en ny stor arbejdsplads, som oprettes af en dansk eller international investor, er det faktisk op til den kommune, måske en vis velvillig assistance fra Vejdirektoratet, etc. at sørge for at skrue en pakke sammen, som gør at denne investor simpelthen ikke kan komme udenom den kommune.

Udover infrastruktur 'udenfor hegnet' handler det nok om rabat på byggemodning, etc. 'indenfor hegnet'. Det handler ihvertfald slet ikke om, at borgmesteren læner sig op den udenlandske virksomhed og hvisker noget om, at vi mangler penge til at bygge boliger for at kunne tiltrække nye indbyggere til jeres spændende nye jobs. Boligforsyningen i Danmark er i henseende til etablering af nye arbejdspladser et non-issue. Det tager andre sig af, inkl. almennyttige boligselskaber til en vis grad.

Det er kedeligt at skulle sig det, men udenlandske virksomheder, lige meget hvor store eller gigantiske de er i sammenligning med den grønlandske samfundsøkonomi, skal altså ikke betragtes som malkekøer eller som foretagender, der har uudtømmelige kar, som man kan øse af.

Prøv dog selv at tænke et par træk frem: Alcoa har gennem længere tid forsøgt at skabe bred forståelse for, at 'internationale vilkår' i anlægsfasen vil kunne nedbringe investeringsbehovet, så projekt-rentabiliteten bliver mere robust. Hvordan tror du ærligt talt, at Alcoa ville reagere, hvis de blev mødt med nye krav om, at det er jer, som skal betale for opførelsen af boliger til jeres personale i driftsfasen? Sådan spiller klaveret simpelthen bare ikke.

Det er muligt, at Alcoa har ydet visse bidrag til infrastruktur udenfor hegnet på deres nyeste alu-værk i det øde Østisland. Det har jeg ikke tjekket. Men i så fald må det tilskrives, at Alcoa ikke har skullet bekymre sig om investeringerne i vandkraftværket, der som sædvanligt på Island er blevet klaret af Landsvirkjun.

  • 0
  • 0

Jeg har været på Grønland

Hvergang der råbes op om Grønland skal være selvstændigt, så er det en etnisk dansker. Hvergang.

Grønland er et jæger samfund, hvor der stadig køres hundeslæde og fanges sæler som en del ernæringen. Ikke som industrisamfundet DK, hvor mad fremstilles mere elelr mindre industrielt. At tænke sig at indføre en kultur type, midt i en anden kultur type gør man altså ikke ustraffet. Det kan blandt andet ses på alkohol forbruget. Lignende ses andre steder i verden, jeg kan nævne en lille plet som hedder afrika.

Kan Grønland blive selvstændigt, og selvsponsorende, ja, men det kræver kulturen er klar til det. Selvfølgelig hvis der kommer en flok frelste misionærer (etniske danskere) og vil gøre alt i det godes tegn, så skal nok gå lige som andre steder i verden, hvor man forsøger at ændre en kultur for hurtigt.

@ Kud Sebbelon, - 40 grader bestemt ikke unormalt på vest grønland, men der kommer golfstrømmen heller ikke så tit forbi.

  • 0
  • 0

Ret skal være ret, og Knud Seblon er ikke helt forkert på den vedr. Golfstrømmen. Derfor lidt oceanografi:

En side-arm af Golfstrømmen, kaldet Irminger (efter dens opdager, en dansk admiral), bøjer af mod Island, løber sydvest for øen og derefter i en blød bue over mod sydøstkysten af Grønland, ned langs med den kyst, rundt om Kap Farvel og op langs med sydvestkysten af Grønland.

Langs de nævnte grønlandske kyster løber den varme (alt er relativt) Irminger strøm nedenunder den kolde østgrønlandske strøm, som transporterer fler-årig havis fra Polhavet rundt om Kap Farvel. Disse flade, meget hårde og ikke helt små isflager kaldes storis i Sydgrønland, som af og til giver problemer for sejladsen på 'Banankysten', forår og sommer.

Til gengæld er det Irminger strømmen, selvom den på sin vej er blevet lidt spag, der har æren for, at Vestgrønland har fire, såkaldte åbenvandsbyer. Den sydligste er Paamiut (62 grader N), efterfulgt af Nuuk og Maniitsoq samt til sidst Sisimiut (knap 67 grader N, lidt over polarcirklen). I den zone er der normalt ikke er havis i vinterperioden. Altså: Syd for Paamiut har man ofte problemer med Storis om sommeren og nord for Sisimiut har man normalt et-årig havis om vinteren. OK?

  • 0
  • 0

Kære Avi.

Endnu en gang tak for et fabelagtigt oplæg. Der er så utrolig mange niveauer i alt det her, og det er spændende at iagttage i hvor høj grad spørgsmålet om Grønland og dets fremtid kan aktivere debatten her på ing.dk

Det må være frustrerende for et naturvidenskabeligt forum at der ikke bare findes en entydig videnskabelig løsning på problematikken, som hvis der var tale om at forbedre batteriers effektivitet i kulde e.lign. Det er ekstremt mere komplekst end som så.

Vi taler i princippet om en hel nation med alle de aspekter der heri findes. Godt nok en meget lille population, men det er stadig et folk med en hvis ret til at bestemme over egen fremtid. Findes der overhovedet nogen mennesker der er så intelligente og alvidende at de kan overskue alle niveauer og finde bæredygtige løsninger på alle de iboende problematikker? Nej, selvfølgelig ikke. For at overskue en hel 'nation' kræves et hold af top-eksperter indenfor hvert sit videnskabelige felt: Naturvidenskab, økonomi, administration, statsvidenskab, sociologi, psykologi og læringsvidenskab for bare at nævne nogle få.

Lande med et sundt demokrati, økonomiske resurser, population af en hvis størrelse, en lang historik/tradition for et højt uddannelsesniveau og høj retsbevidsthed har i mine øjne en nogenlunde chance for at kunne håndtere administrationen af deres nation.

Grønland var for kort tid siden et fangersamfund og kan som nation sammenlignes med et meget ungt individ der skal lære alt om et moderne komplekst industri- og videnssamfund fra bunden.

For at citere en stor poet, Piet Hein: 'TTT - Ting Tager Tid'

Hvorfor har alle så travlt? Jeg har brugt de sidste 12 år på at blive bedre til at tale grønlandsk, afbrudt af lange frustrations-pauser, fordi sproget virkelig ER sindssygt svært at lære (min grønlandske mor lærte os ikke sproget som børn). Nu, efter så mange år med mange kuldsejlede forsøg, føler jeg endelig at jeg begynder at se lys for enden af tunnelen. Det skal lige i parentes siges at jeg lærte tysk på 3 år og fransk på 2 år.

Jeg elsker det grønlandske sprog, den grønlandske kultur og folkesjælen, og fra mit synspunkt så mener jeg at vi som 'nation' bør gå efter at tage en masse små, men sikre, skridt og bygge vores fremtid på at bevæge os i den rigtige retning på alle niveauer. Mod at blive en del af den moderne verden.

Man beder heller ikke en teenager om at skrive en videnskablig afhandling eller at være direktør for en stor virksomhed. Vi skal give os selv tid til at vokse som nation i et naturligt tempo.

Jeg vil til sidst fremdrage en optimistisk fordel ved at være en lille nation: Enkeltpersoner med åbenlyse talenter og resurser har meget nemmere ved at trænge igennem og udøve deres positive indflydelse på resten af befolkningen. Med det i baghovedet vil jeg sige til Avi og alle andre resursestærke grønlændere: Keep up the good work, sapinngilagut!

  • 0
  • 0

Det vil sikkert blive meget vanskeligt, hvis ikke endda umuligt for en lille grønlandsk befolkning at leve fuldstændig uafhængig som selvstændig stat.

Rigsfællesskabet med Danmark er den eneste chance for en sikker fremtid og den burde derfor bevares. Hvis der herimod er opstået en modvilje i den grønlandske befolkning, så må man undersøge hvorvidt separatistiske betræbelser ikke også er fremprovokeret af den rigsdanske regering, politikerne og befolkning, som ret beset ikke mere er en "rigsbefolkning", men en homogen befolkning i en nationalstat.

Et rige er per definition et herskabsområde som spænder over flere forskellige stammer eller folkeslag, som har underkastet sig fælles lov og retsnormer. I et rige må der være plads til forskellig sprog og kultur. Den danske Helstat, som unge danskere næsten aldrig har hørt noget om, omfattede endnu for 150 år siden

Kongeriget Danmark Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg Bilande Island og Færøerne Kolonierne Grønland, Guldkysten, Tranquebar og de danske vestindiske øer

Noget må der være gået galt, som der bør rettes på, siden der ikke er ret meget mere tilbage.

  • 0
  • 0

Sagen er, at dit eksempel fra Brøndby har ingen som helst relevans ift. Maniitsoq. Rent bortset at Alcoa nok aldrig kunne finde på at bygge en smelter i Brøndby, blandt andet pga. af de uundgåelige fluor-udledninger fra processen ...

Fint, så fik vi dét på plads - nemlig at Alcoa udleder fluor og desuden vil fordoble Grønlands CO2-udslip, hvor sidstnævnte punkt slet ikke er afklaret juridisk. Siddende landsstyremedlem har misinformeret om netop CO2-spørgsmålet (nogle vil hævde at der er tale om bevidst vildledning).

... så er de to situationer, hvad angår boligforsyning, tilgængelighed og kvalifikationsstruktur af arbejdskraft, etc. så forskellige, som de vel kan blive.

Det er derfor jeg nøjes med at tale om opførelsespriser på kr. 20.000 per kvadratmeter - noget der er ret ens.

Hvis en dansk kommune satser på at blive hjemsted for en ny stor arbejdsplads, som oprettes af en dansk eller international investor, er det faktisk op til den kommune, måske en vis velvillig assistance fra Vejdirektoratet, etc. at sørge for at skrue en pakke sammen, som gør at denne investor simpelthen ikke kan komme udenom den kommune.

Jeg mener også godt kommunen og landskassen bør spytte i kassen til vejnet og dele af byggemodningen.

Boligforsyningen i Danmark er i henseende til etablering af nye arbejdspladser et non-issue. Det tager andre sig af, inkl. almennyttige boligselskaber til en vis grad.

Ja, men så forudsætter du også at der ved nyopførelse står banker og realkreditinstitutter i baggrunden som samarbejder, hvilket bl. a. beror på at lønmodtagernes lønindtægter m.m..

Det er kedeligt at skulle sig det, men udenlandske virksomheder, lige meget hvor store eller gigantiske de er i sammenligning med den grønlandske samfundsøkonomi, skal altså ikke betragtes som malkekøer eller som foretagender, der har uudtømmelige kar, som man kan øse af.

Ja, og det gælder da begge veje - adgangen vil energi, muligheden for at udlede fluor og CO2 vs. investeringer, skatteindtægter og selskabsskatter. Det er "give and take", længere er den ikke.

Prøv dog selv at tænke et par træk frem: Alcoa har gennem længere tid forsøgt at skabe bred forståelse for, at 'internationale vilkår' i anlægsfasen vil kunne nedbringe investeringsbehovet, så projekt-rentabiliteten bliver mere robust. Hvordan tror du ærligt talt, at Alcoa ville reagere, hvis de blev mødt med nye krav om, at det er jer, som skal betale for opførelsen af boliger til jeres personale i driftsfasen? Sådan spiller klaveret simpelthen bare ikke.

Det er netop det jeg gør, blot med modsat fortegn. Alcoa må give deres ansatte tilstrækkeligt i løn, medmindre de selv ønsker at stå for opførelsen af boliger. Hvordan kan Alcoa forvente at Grønland skal opføre infrastruktur for knap 3 milliarder som var påtænkt at blive dækket ind af provenuet fra massive personskatter. Vi er igen tilbage til udgangspunktet, der indledte vores debatteren: de våde drømme om årslønninger kr. 300.000 fra ufaglærte, kr. 600.000 for faglærte, kr. 900.000 for specialister - alt sammen nu helt skudt i sønder, da selv specialisterne nu kan gå for under kr. 100.000 - i et regulært og spektulært brud med de ILO-konventioner som dækker området. Hvis Alcoa trækker finansieringsgrundlaget væk i 11. time, så er det jo helt tosset.

Et ankepunkt til ovenstående vil være, at Grønland ikke behøver at benytte MTHøjgaard og andre til opførelse af alt byggeri i Grønland - hvis Alcoa kan hyre tusinder af håndværkere og ingeniører til månedslønninger på kr. 5-10.000, ja, så skal Grønland da overveje at gøre det samme i forbindelse med opførelse af infrastrukturen uden for hegnet. Tilsvarende bør Grønland ikke importere byggematerialerne via Dansk Træhandel eller lignende. Vælger vi "internationale vilkår", så betyder det rask væk en decimering af udgiftsniveauet og investeringsbehovet, men det sætter nok andre relationer på en prøve.

Det er muligt, at Alcoa har ydet visse bidrag til infrastruktur udenfor hegnet på deres nyeste alu-værk i det øde Østisland. Det har jeg ikke tjekket. Men i så fald må det tilskrives, at Alcoa ikke har skullet bekymre sig om investeringerne i vandkraftværket, der som sædvanligt på Island er blevet klaret af Landsvirkjun.

Overdrages vandkraftenergien omkring Maniitsoq til Alcoa helt og alene, så er der ikke mulighed for at sælge til højere priser til eks. London Mining (gerne i en mindre skala og med større natur- og mlijøhensyn), lokal el-forsyning, brint- eller anden oplagringsproduktion m.m.. Dit forslag fra debat andetsteds om at kræve mindre aluminiumsværk, der gør det muligt at inddrage sådanne muligheder synes jeg bedre om, da kontrollen og adgangen til energi både er et spørgsmål om national sikkerhed og ikke mindst kroner og ører.

  • 0
  • 0

Hvilke præmisser har jeg opstillet?

Du har blandt andet skudt mig og andre i skoene at vi som følge af afvisningen af Alcoa er imod alle udenlandske firmaer. Jeg hælder som sagt til brint, gerne i et samarbejde inden for rigsfællesskabet, da begge lande har (eller har haft for Grønlands vedkommende, desværre) fokus på og strategiske interesser i grøn energi.

Det får mig til at slutte, at hvis Selvstyret ikke kan få finansieret en del af investeringen i energianlæggene på 'meget favorable vilkår', kan man glemme alt om at komme til at tjene ret meget på at sælge strømmen til Alcoa. Og Alcoa har, selvfølgelig sørget for, i sit MoU med Selvstyret, at have en vis hånd i hanke med, hvordan og hvorledes og navnlig hvornår Selvstyret kan gå ud og finde en anden partner at dele de oparbejdede data om vandkraft, etc. -- hvis parterne ender med helt at skilles. At det forholder sig således, burde ikke kunne overraske rigtige mænd.

Det overrasker dem heller ikke. De vil straks tænke: "Ha! Alcoa forsøger at tiltuske sig energipotentialet til underbetaling, og vil ikke give noget igen på andre punkter" - og følgelig vifte dem væk indtil de tilbyder værdige vilkår.

Jeg afviser ideen om brint. Ja, og det står jeg ved. Udover at Grønland ikke lgefrem står forrest med sine strandede vandkraftressourcer, så er verden på vej mod en naturgasboble, der vil få indflydelse på mangt og meget, bl.a. alternativer til råoliebaserede olieprodukter til brug i transportsektoren.

Siger du dermed at prisen på naturgas vil stige voldsomt for at falde igen? Vil det så ikke være en idé at bevare ejerskab og kontrol over energien?

p.s. Jeg burde have skrevet 'visse' og ikke 'mange' debattører. Hvad angår behovet for strategiske partnere i form af lande eller sammenslutninger heraf, tror jeg faktisk, at du er mere realistisk end de andre debattører, som jeg havde i tankerne. Undskyld.

Jeg kan bedst lide den Mads, der ikke har behov for at gå efter manden, men forholder sig sagligt. Jeg er klar over at du udsættes for meget fnidder og giver godt igen, jeg skal i øvrigt selv beklage de gange jeg selv er havnet i samme grøft.

  • 0
  • 0

Ja, og det gælder da begge veje - adgangen vil energi, muligheden for at udlede fluor og CO2 vs. investeringer, skatteindtægter og selskabsskatter. Det er "give and take", længere er den ikke.

Ups, selvfølgelig er den det. Ressourceafgifter på vandkraftenergien som er et af de centrale omdrejningspunkter skal selvfølgelig med på denne listen.

  • 0
  • 0

Puha, det var en ordentlig omgang.

Jeg må indrømme, at jeg endnu har til gode at prøve funktionen med en citat box, så jeg aner ikke om det går godt eller skidt nu, hvor jeg skal prøve for første gang. Ovenikøbet hvor du allerede har indsat boxe, som jeg vil forsøge at svare på.

Jeg må bede om lidt forståelse, hvis det glipper og kommer til at se lidt åndsvagt ud. Rent layout-mæssigt, forstås.

  • 0
  • 0

[quote]Sagen er, at dit eksempel fra Brøndby har ingen som helst relevans ift. Maniitsoq. Rent bortset at Alcoa nok aldrig kunne finde på at bygge en smelter i Brøndby, blandt andet pga. af de uundgåelige fluor-udledninger fra processen ...

Fint, så fik vi dét på plads - nemlig at Alcoa udleder fluor og desuden vil fordoble Grønlands CO2-udslip, hvor sidstnævnte punkt slet ikke er afklaret juridisk. Siddende landsstyremedlem har misinformeret om netop CO2-spørgsmålet (nogle vil hævde at der er tale om bevidst vildledning).

Alle aluminiumsindustrier udleder, mig bekendt, svovlhexafluorid (SF6), og CO2, mere eller mindre, afhængigt hvor avanceret teknologi, etc. som anvendes. Det kan jeg ikke forestille mig, at nogen har forsøgt at holde hemmeligt?

... så er de to situationer, hvad angår boligforsyning, tilgængelighed og kvalifikationsstruktur af arbejdskraft, etc. så forskellige, som de vel kan blive.

Det er derfor jeg nøjes med at tale om opførelsespriser på kr. 20.000 per kvadratmeter - noget der er ret ens.

Hvis en dansk kommune satser på at blive hjemsted for en ny stor arbejdsplads, som oprettes af en dansk eller international investor, er det faktisk op til den kommune, måske en vis velvillig assistance fra Vejdirektoratet, etc. at sørge for at skrue en pakke sammen, som gør at denne investor simpelthen ikke kan komme udenom den kommune.

Jeg mener også godt kommunen og landskassen bør spytte i kassen til vejnet og dele af byggemodningen.

Boligforsyningen i Danmark er i henseende til etablering af nye arbejdspladser et non-issue. Det tager andre sig af, inkl. almennyttige boligselskaber til en vis grad.

Ja, men så forudsætter du også at der ved nyopførelse står banker og realkreditinstitutter i baggrunden som samarbejder, hvilket bl. a. beror på at lønmodtagernes lønindtægter m.m..

Ja, det forudsætter jeg. Er det ikke en rimelig antagelse? Og ja, en persons lånemuligheder afhænger personens økonomiske situation, herunder hvor stort rådighedbeløb, der er tilbage til en familie, når indtægter og faste udgifter inkl. renter og afdrag på evt. gammel og ny gæld er gjort op.

Jeg går ud fra, at jeg ikke behøver at præcisere, at jeg går ud fra, at lønniveauet i DRIFTSFASEN for størsteparten af job-kategorierne vil svare mindst til gældende overenskomster for hhv. SIK-medlemmer, og medlemmer af andre lønmodtagerorganisationer, som idag har indgået overenskomster med de offentlige og private arbejdsgivere i Grønland. Det er jo selve det fænomen, som vil kunne medvirke til at give (en vis) overophedning på det øvrige arbejdsmarked.

Derfor vil jeg også mene, at familier med en eller evt. 2 indkomster fra Alcoa-i drift kombineret med en nogenlunde fornuftig livsstil bør kunne have begrundet håb om at få realkreditlån til køb af egen bolig i Maniitsoq.

Det er kedeligt at skulle sig det, men udenlandske virksomheder, lige meget hvor store eller gigantiske de er i sammenligning med den grønlandske samfundsøkonomi, skal altså ikke betragtes som malkekøer eller som foretagender, der har uudtømmelige kar, som man kan øse af.

Ja, og det gælder da begge veje - adgangen vil energi, muligheden for at udlede fluor og CO2 vs. investeringer, skatteindtægter og selskabsskatter. Det er "give and take", længere er den ikke.

Prøv dog selv at tænke et par træk frem: Alcoa har gennem længere tid forsøgt at skabe bred forståelse for, at 'internationale vilkår' i anlægsfasen vil kunne nedbringe investeringsbehovet, så projekt-rentabiliteten bliver mere robust. Hvordan tror du ærligt talt, at Alcoa ville reagere, hvis de blev mødt med nye krav om, at det er jer, som skal betale for opførelsen af boliger til jeres personale i driftsfasen? Sådan spiller klaveret simpelthen bare ikke.

Det er netop det jeg gør, blot med modsat fortegn. Alcoa må give deres ansatte tilstrækkeligt i løn, medmindre de selv ønsker at stå for opførelsen af boliger. Hvordan kan Alcoa forvente at Grønland skal opføre infrastruktur for knap 3 milliarder som var påtænkt at blive dækket ind af provenuet fra massive personskatter. Vi er igen tilbage til udgangspunktet, der indledte vores debatteren: de våde drømme om årslønninger kr. 300.000 fra ufaglærte, kr. 600.000 for faglærte, kr. 900.000 for specialister - alt sammen nu helt skudt i sønder, da selv specialisterne nu kan gå for under kr. 100.000 - i et regulært og spektulært brud med de ILO-konventioner som dækker området. Hvis Alcoa trækker finansieringsgrundlaget væk i 11. time, så er det jo helt tosset.

Se mit svar ovenfor. Jeg tror, at du 'er kommet til' at overse overgangen fra anlægs- til driftsfase, hvad angår lønninger og boligforhold. Der skal, efter min bedste overbevisning, ikke bruges 'specialister' til 100 k/år i anlægsfasen. Vi taler, eller rettere, Alcoa taler om, hvad de gerne ser, at deres entreprenører kan nøjes med at betale til 60-75% af den arbejdsstyrken (mit uforsigtige bud), som skal være igang på byggepladserne for hhv. vandkraftværk og alu-smelter. Der vil være behov for supervisors/sjakbajser og specialister osv osv., som vil kræve og som vil få (meget) mere. Og der vil være en vis forskel på boligstandarden for disse kategorier i de arbejdslejre med container eller trailer-løsninger (af 'non-olympic village-standard', som jeg jokede med), der vil blive tale om, fordi nogle arbejdslejre vil have forholdsvis kort levetid og andre lidt eller meget længere levetid. Husk på at anlægsperioden for vandkraftværkerne vil være 4-5 år og for smelter og HV-linjer, 2-3år. Og jeg vil tro, at 'kost og logi' under ophold i disse lejre, x uger on og y uger off, er med eller trukket fra i lønnet. Og please: Spar for spørgsmål og kommentarer om beskatning af 'kost og logi', etc. OK?

Et ankepunkt til ovenstående vil være, at Grønland ikke behøver at benytte MTHøjgaard og andre til opførelse af alt byggeri i Grønland - hvis Alcoa kan hyre tusinder af håndværkere og ingeniører til månedslønninger på kr. 5-10.000, ja, så skal Grønland da overveje at gøre det samme i forbindelse med opførelse af infrastrukturen uden for hegnet. Tilsvarende bør Grønland ikke importere byggematerialerne via Dansk Træhandel eller lignende. Vælger vi "internationale vilkår", så betyder det rask væk en decimering af udgiftsniveauet og investeringsbehovet, men det sætter nok andre relationer på en prøve.

Jah, jeg ved at du har et godt øje til omkostningsniveauet i Grønland som følge af indkøbstraditioner, besejlingsmonopol, etc. -- no more comments.

Det er muligt, at Alcoa har ydet visse bidrag til infrastruktur udenfor hegnet på deres nyeste alu-værk i det øde Østisland. Det har jeg ikke tjekket. Men i så fald må det tilskrives, at Alcoa ikke har skullet bekymre sig om investeringerne i vandkraftværket, der som sædvanligt på Island er blevet klaret af Landsvirkjun.

Overdrages vandkraftenergien omkring Maniitsoq til Alcoa helt og alene, så er der ikke mulighed for at sælge til højere priser til eks. London Mining (gerne i en mindre skala og med større natur- og mlijøhensyn), lokal el-forsyning, brint- eller anden oplagringsproduktion m.m.. Dit forslag fra debat andetsteds om at kræve mindre aluminiumsværk, der gør det muligt at inddrage sådanne muligheder synes jeg bedre om, da kontrollen og adgangen til energi både er et spørgsmål om national sikkerhed og ikke mindst kroner og ører.[/quote]

Jeg har ikke regnet, ikke endnu ihvertfald, på hvor meget London Mining vil have råd til at betale for strøm fra de 'Alcoa-vandkraftværker. Jeg har på et tidligt tidspunkt tænkt højt, hvad angår Alcoa's evt. overvejelser om at spare på investeringen ved at nøjes med et og ikke to værker, eller ved at overveje at få LM med som investor i en fælles energiforsyning. Jeg foreslog, at Råstofdirektoratet trådte i karakter og dikterede 'samordnet udvikling'. Jeg aner intet om, hvordan det går med det. Men rent faktisk kan RD, såvidt jeg kan se, med råstofloven i hånden idag gå ind og sige til et mineselskab, hvis der er en vandkraftmulighed i nabolaget, at man skal bruge vandkraft og ikke oliebaseret energiforsyning. Her har vi en lidt speciel situation, hvor Alcoa 'har sat sig på' det vandkraftpotentiale, som oprindeligt fik Kryolitselskabet til både at kigge på jernmalm-forekomsten, som LM nu er meget forelsket i, og på vandkraftpotentialet.

Jeg tror ikke, at vi har hørt det sidste om det spørgsmål. Det kan ovenikøbet være en medvirkende årsag til, at LM er blevet forsinket med aflevering af deres forventede ansøgning om udvindingstilladelse. At LM sandsynligvis kommer til at miste noget af deres første, forventede feltsæson, fordi det trækker ud med 'tyvstarten', og at den berømte bro over udløbet af Tasersuaq derfor skal anlægges under flom-forhold, er en streg i regningen for mineselskabet.

  • 0
  • 0

Jeg håber dog , at mine svar kan anes, her og der. Ihvertfald til sidst, hvor jeg er uden for den store box.

Nederst på siden er der henvisning til debatguide. Jeg kan godt læse, men andre vil nok få sværere ved at adskille hvem der mener hvad. Heldigvis har du mulighed for ta redigere eksisterende indlæg, så der er mulighed for at rette op på formatering og evt. citationstegn som ikke er blevet lukket.

  • 0
  • 0

[quote]Hvilke præmisser har jeg opstillet?

Du har blandt andet skudt mig og andre i skoene at vi som følge af afvisningen af Alcoa er imod alle udenlandske firmaer. Jeg hælder som sagt til brint, gerne i et samarbejde inden for rigsfællesskabet, da begge lande har (eller har haft for Grønlands vedkommende, desværre) fokus på og strategiske interesser i grøn energi.

Jah, jeg plejer at sige, at den hund som hyler, er den som blev ramt af pisken... Det kan godt være, at jeg har gjort dig uret. Undskyld.

Det får mig til at slutte, at hvis Selvstyret ikke kan få finansieret en del af investeringen i energianlæggene på 'meget favorable vilkår', kan man glemme alt om at komme til at tjene ret meget på at sælge strømmen til Alcoa. Og Alcoa har, selvfølgelig sørget for, i sit MoU med Selvstyret, at have en vis hånd i hanke med, hvordan og hvorledes og navnlig hvornår Selvstyret kan gå ud og finde en anden partner at dele de oparbejdede data om vandkraft, etc. -- hvis parterne ender med helt at skilles. At det forholder sig således, burde ikke kunne overraske rigtige mænd.

Det overrasker dem heller ikke. De vil straks tænke: "Ha! Alcoa forsøger at tiltuske sig energipotentialet til underbetaling, og vil ikke give noget igen på andre punkter" - og følgelig vifte dem væk indtil de tilbyder værdige vilkår.

Du tager fejl: Ingen af parterne i det MoU kan 'vifte den anden væk'. De har indgået et tvangægteskab, på godt og ondt. Og Alcoa har fat i den lange ende, hvad angår 'ejendomsret' til det materiale inkl. undersøgelsesresultater, analyser, etc. som selskabet har brugt tid og penge på at oparbejde. Det er altså ikke bare GD, som har brugt penge i de forløbne 6 år.

Jeg afviser ideen om brint. Ja, og det står jeg ved. Udover at Grønland ikke lgefrem står forrest med sine strandede vandkraftressourcer, så er verden på vej mod en naturgasboble, der vil få indflydelse på mangt og meget, bl.a. alternativer til råoliebaserede olieprodukter til brug i transportsektoren.

Siger du dermed at prisen på naturgas vil stige voldsomt for at falde igen? Vil det så ikke være en idé at bevare ejerskab og kontrol over energien?

Du misforstår mig: Som følge af stærkt stigende produktion af shale gas, indtil videre mest i USA, vil der i de kommende år blive overskud af gas, måske endda især den dyre LNG, og det må olie- og gasselskaber (og værtslande) gøre noget ved. En måde kunne være at lave en del af overskudsgassen om til benzin. Det sker ikke overnight, og det bliver heller ikke billigt, men det vil kunne sætte andre energi-former såsom batterier og brændselsceller til transportsektoren under et vist pres.

p.s. Jeg burde have skrevet 'visse' og ikke 'mange' debattører. Hvad angår behovet for strategiske partnere i form af lande eller sammenslutninger heraf, tror jeg faktisk, at du er mere realistisk end de andre debattører, som jeg havde i tankerne. Undskyld.

Jeg kan bedst lide den Mads, der ikke har behov for at gå efter manden, men forholder sig sagligt. Jeg er klar over at du udsættes for meget fnidder og giver godt igen, jeg skal i øvrigt selv beklage de gange jeg selv er havnet i samme grøft.[/quote]

Jeg er glad for denne kommentar fra dig. Ja, guderne skal vide, at jeg i den grad er udsat for fnidder og jeg indimellem har måttet slå fra mig på måder, som jeg egentlig ikke bryder mig om. Jeg kan bedst lide at gå efter bolden og ikke efter manden.

  • 0
  • 0

Aputsiaq, tak for det vink. Den guide havde jeg ikke lagt mærke til før. Øv.

Ja, som jeg skrev og du også konstaterede, så skal man knibe øjnene sammen for at se, hvor vore respektive tekster begynder og slutter. Øvelse gør mester. Næste gang bliver det bedre, håber jeg.

  • 0
  • 0

Alle aluminiumsindustrier udleder, mig bekendt, svovlhexafluorid (SF6), og CO2, mere eller mindre, afhængigt hvor avanceret teknologi, etc. som anvendes. Det kan jeg ikke forestille mig, at nogen har forsøgt at holde hemmeligt?

Derfor kan det overraske mig at du blankt afviser muligheden for et anlæg i Brøndby, men ingen problemer ser i forhold til det område i Maniitsoq som kaldes for Grønlands svar på Venedig. Om det arktiske klima er mere sårbart overfor fluor end den danske muld aner jeg intet om, men næppe mindre sårbart. Er det et forsøg på at højne tandhygiejnen i Grønland eller hvad er det præcist som får dig til at trække dette skel?

  • 0
  • 0

Sagen er, at dit eksempel fra Brøndby har ingen som helst relevans ift. Maniitsoq. Rent bortset at Alcoa nok aldrig kunne finde på at bygge en smelter i Brøndby, blandt andet pga. af de uundgåelige fluor-udledninger fra processen ...

Fint, så fik vi dét på plads - nemlig at Alcoa udleder fluor og desuden vil fordoble Grønlands CO2-udslip, hvor sidstnævnte punkt slet ikke er afklaret juridisk. Siddende landsstyremedlem har misinformeret om netop CO2-spørgsmålet (nogle vil hævde at der er tale om bevidst vildledning).

Jeg laver et forsøg med disse passager:

Jeg er ikke meget for at gå i dybden med CO2-spørgsmålet og jeg vil slet ikke kommentere på din påstand om et medlem af Selvstyrets regering, bevidst eller ubevidst, har misinformeret.

Jeg vil egentlig blot gentage, hvad jeg har skrevet ved en tidligere lejlighed nemlig, at jeg mener at Selvstyret skal kræve at de involverede selskaber betaler for de nødvendige kvoter fremfor Selvstyret skal have den omkostning. Det vil blive et økonomisk vilkår for selskaberne, ja. Og det betyder, at Grønland skal indrette sine øvrige økonomiske vilkår derefter. Men en sparet udgift er altså en indtægt.

Det må være op til Selvstyret først at blive enige internt (!) om hvilken strategi man skal forfølge overfor den danske regering,hvad angår håndtering af reduktionsmål, køb af kvoter til nye, forøgede udledninger, etc. - altsammen i navn af erhvervsudvikling og økonomisk fremgang i Grønland. Derpå skal Selvstyret forhandle en aftale med regeringen på plads samtidigt med at man holder selskaberne orienteret om, hvilken vej vinder blæser: Altså vi sørger for at fremskaffe det juridiske grundlag for køb af kvoter og I betaler ved Kasse 1.

Jeg kan ikke se, at der er så mange andre veje at gå. Med mindre man går helt i den anden grøft og siger, at Grønland alligevel vil sætte hensynet til den globale opvarmning højere end hensynet til egen erhvervs- og samfundsudvikling. Et sådant kursskift tror jeg dog ikke på.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se, at der er så mange andre veje at gå. Med mindre man går helt i den anden grøft og siger, at Grønland alligevel vil sætte hensynet til den globale opvarmning højere end hensynet til egen erhvervs- og samfundsudvikling. Et sådant kursskift tror jeg dog ikke på.

Nej, det er symptomatisk for flere som beskæftiger sig med spørgsmålet. Alcoa fylder hele landskabet og blokerer for udsynet til sundere alternativer. Økonom Jakob Mathiasens udemærkede opgørelse i Sermitsiaq nr. 05/2012 over London Minings forventede årlige dieselforbrug: 1,3 milliarder kroner dækkende et forbrug på 140MW i alt per år. Når du anslår at Alcoa højest vil betale kr. 600-700 mill. for 650MW (svarende til 50% betaling for mængde på 400%), så er der jo én eller anden alarmklokke som bør starte et sted. Salg af vandkraftenergi til London Mining-projektet alene, topper dermed langt de indtægter vi kunne gøre at få fra Alcoa-projektet, selv i de mest optimistiske scenarier.

Når tallet Alcoas 600-700 mill. for 650MW betaler en 1/8-del af hvad London Mining vil skulle gøre per MW, så er det da nærliggende at overveje om 140MW til London Mining og 400-500MW til fremstilling af brint ikke er en bedre investering? Prøv at korrigér mig her - jeg kan ikke se andet end at Alcoa vil betyde ekstremt lav forrentning.

Nu er jeg modstander af projektet, men skal det være, så skal det være ordentligt.

Som du i nævnte debatten på Sermitsiaq, så vil det være relevant at bede Alcoa nedskalere energibehovet. Jeg foreslår nedskalering til 400-500MW for Alcoa, lade 140MW gå til London Mining. Dertil et krav om fælles finansiering og genbrug af infrastruktur inkl. vandkraftværk (alt andet er udgift for Grønland). Overskudsstrømmen skulle fint kunne dække Maniitsoq. Jeg véd du har læst Jakobs artikel før, så hvis du savner udsyn og alternativer til Alcoa, så er hans artikel et godt sted at starte.

  • 0
  • 0

Ha ha, så bevidst om tandhygiejnen i Grønland er jeg nu ikke.

SF6 er en luftart og en mere aggressiv drivhusgas end CO2. Akkurat ligesom methan, CH4, er en mere aggresiv drivhusgas end CO2. Andre må kunne forklare dig hvorfor.

Andre, med mere forstand (end jeg) på selve alu-smelteprocessen, herunder restprodukter og udslip , kan forhåbentlig forklare dig, hvorvidt noget eller evt. hele SF6-mængden undslipper som gas eller om noget af den udledes i havvandet, hvor noget opløses og spredes og resten måske udfældes.

  • 0
  • 0

Symptomatisk eller ej. Det er et faktum, at det er Alcoa, som man har danset med i foreløbigt 6 år.

Det er muligt, at der findes, hvad du kalder, ’sundere’ alternativer, men der har altså ikke været andre investorer med andre ideer eller forretningsplaner, som er kommet til Nuuk og har banket på døren, så vidt jeg ved.

Jeg husker så nogenlunde Jakob M’s indlæg og beregninger, og jeg har også forleden på høringsportalen downloadet bl.a. hans skriftlige svar på den offentlige høring om storskala-redegørelsen. I denne omgang vil jeg nøjes med sige, at Jakob har betydeligt bedre styr på sine argumenter om vandkraft eller diesel-el end miljøorganisationen Avataq, hvis høringssvar jeg også downloadede. En skuffende tynd kop the, vil jeg kalde det.

Og så vil jeg tilføje, at der mig bekendt ikke er grund til at være bekymret over om der er strøm tilovers til at dække Maniitsoq’s elbehov. Hvis der kommer vandkraft frem til smelteren, kommer der også rigeligt med strøm frem til byen. I tillæg vil der være (masser af) overskudsvarme fra smelteprocessen, som kan delvis genvindes og anvendes til flere forskellige formål: Fjernvarmenettet, en svømmehal, et gartneri og hvad ved jeg.

  • 0
  • 0

Grønland kaldes også Kalaallit Nunaat eller Inuit Nunaat - menneskernes land.

Mennesker er den vigtigste ressource, fokuser på den, pas på den, udvikl denne ressource. Se på rigsfællesskabet som en stor familie der skal værnes om - det gælder begge sidder af Atlanten. Udvikl et grønlandsk samfund som er i harmoni med sig selv, med naturen og med omverdenen.

De polare områder er unikke - pas på dem ! Glem de gigant projekter som gør lokalbefolkningen til tilskuere.

Sænk ambitionsniveauet -det grønlandske samfund er teenagers i MANGE generationer fremover - husk forsørgeransvaret ligger hos forældrene !!! Det er ikke nok bare at overføre den samme check hver måned. Borgerne i denne del af rigsfællesskabet har RET til samme velfærd som resten af rigsfællesskabet. Hvis det grønlandske selvstyre ikke magter opgaven er det danske folketing nødt til at gribe ind - DESVÆRRE - er det ikke sådan aftalerne er skruet sammen. Resultat: Det er stort set kun ekstreme danske politikere der ytrer sig om forhold i Grønland Afledt effekt: Set fra Grønland er danskere lig med Dansk Folkeparti - det føder et uhensigtsmæssigt had og splittelse - både på tværs af Atlanten og internt i Grønland.

Aviaja og Mads Lumholt er lidt inde på sproget - dette er vigtigt ja - men husk at alle borgere som vier sit liv til at leve og virke i landet - de hører alle til den vigtigste ressource - MENNESKET - også selv om det grønlandske sprog ikke beherskes.

Jeg kan faktisk godt se for mig at Grønland kunne blive en nation. Helt på samme måde som USA blev skabt på et par hundrede år kan det lade sig gøre i Grønland. Men jeg ville ikke bryde mig om at den nuværende befolkning blev tilskuere og minoritet eller alternativt at en grønlandsk magt elite skulle komme til at sidde som enevældige olie sheiker. Vi har allerede set det med de "Grønlandske Rejekonger" - intet ondt om dem, de har været til gavn for samfundet og høstet sin andel. Det er langt værre med de politiske magthavere som kan siddestilles med sine kolleger i banan republikkerne - ingen nævnt ingen glemt,

Budskab: Fokuser på de menneskelige ressourcer i Grønland, sats på at udvikle egne kompetencer. Og stå sammen - alle som ønsker at leve der - i stedet for at bekrige hinanden.

  • 0
  • 0

Symptomatisk eller ej. Det er et faktum, at det er Alcoa, som man har danset med i foreløbigt 6 år.

Det er muligt, at der findes, hvad du kalder, ’sundere’ alternativer, men der har altså ikke været andre investorer med andre ideer eller forretningsplaner, som er kommet til Nuuk og har banket på døren, så vidt jeg ved.

London Mining har banket på døren. Der er også tale om guldmine i samme område. Derfor er det faktuelt forkert at Alcoa står alene om at byde op til dans.

Jeg har også netop læst Jakobs høringssvar, hvor hans beregning er opjusteret fra 140MW til 150MW for LM - hvilket betyder knap 100 millioner ekstra i hatten, hvis Grønland kan sælge ekstra 10MW til dieselpriser - om ikke andet, så er sparede udgifter lig indtægter i den anden ende.

Udkast til redegørelse og høringssvar, der over en bred kam består af ret sønderlemmende kritik ses her: http://dk.nanoq.gl/Service/Hoeringsportal/...

  • 0
  • 0

Symptomatisk eller ej. Det er et faktum, at det er Alcoa, som man har danset med i foreløbigt 6 år.

Tilbage til "Projektet Grønland". Alcoa-projektet blev søsat som en slet skjult form for betaling for, at amerikanerne fik lov til at opgradere Thule-radaren i George W. Bushs regeringstid, så den indgik som det missilforsvar som fik Rusland helt op i det røde felt og skabte stor ustabilitet og gældsatte amerikanske borgere håbløst.

Amerikanerne fik hvad de ville have, og det som de tilbyder Grønland er ikke just attraktivt som jeg ser det. Jeg véd at danske firmaer er blevet sikkerhedsclearet til at levere til amerikansk militær, og at dette nok bør ses i lyset af Danmarks deltagelse "Coalition of the willing", hvilket også forklarer hvorfor Mærsk-ansatte fik adgang til at sove på havneanlæggene under invasionen og få adgang til at drive havnefaciilteter i Irak. Dette aspekt skal med for at forstå koblingen mellem Alcoa og Grønland. Jeg nævner det blot for at forklare udenforstående hvorfor Alcoa overhovedet har meldt sig på banen.

  • 0
  • 0

Er der ikke nogen, som vil fortælle AJ, at han godt kan glemme alt om brintpiller og brintbiler i Grønland?

Mads, nu vi begge har læst og fundet Jakob Mathiassens høringssvar interessant og lødigt, så er det værd at fremhæve at han citerer den grønlandske regerings koalitionsaftale - ét af citaterne kan passende bringes igen her.

Citat fra koalitionsaftalens side 14:

Indenfor energiområdet skal der fortsat satses på udvikling af miljøvenlige energikilder, såsom vandkraft. Et Grønland, der primært henter sit energiforbrug fra grøn energi, er den bærende vision. Dermed vil landet også mindske sin afhængighed af udefrakommende energikilder. Alternative energiformer skal fremmes, [b]herunder brintfremstilling[/b].

(min fremhævning).

Henvisning til koalitionsaftalen (PDF): http://dk.nanoq.gl/emner/landsstyre/~/medi...

  • 0
  • 0

Lidt komisk at nogen kan sige "I kan ikke uden os" :-)

Uden Grønland er Danmark en sandbunke :-)

Vink til Danmark, underskriv FN's menneskerettigheder og overhold krigskonventioner!

Vink til studerende:

http://sat.dk/

I kan få legatter hvis I skriver om arktiske og anarktiske forhold, tekniske eller humanistiske :-) Og gratis god mad og drikkelse ved hvert møde(tilmelding kræves), og snakke med vidensskabsfolk fra hele verden :-)

Syntes også lige at politikerne skal tilmelde sig ;-)

Kærligst

Kilaasi

  • 0
  • 0

1000tak for en god artikkel - din kærlighed til det grønlandske sprog, glæder mig - det skal man nemlig lære og pleje godt og grundigt, også fremover - meget vigtigt. Dernæst kommer at der bliver flere og flere at lære engelsk (takket være internettet) og da kan man komunikere og samarbejde med hele verden, ligesom islændinge har gjort i mange år. Held og lykke :-) Venligst Olavur

  • 0
  • 0

Til alle der har læst, delt, kommenteret og debatteret dette indlæg, mange mange tak!

Der har været en overvældende opmærksomhed omkring lige netop dette blogindlæg. Det er virkelig interessant at se, hvad det er for nogle ting, som får folk i gang i debatten. Og lige så interessant er det at se, at de forskellige holdninger jeg selv har trukket frem i indlægget, lever i bedste velgående i debatten, både her på hjemmesiden, men også på Sermitsiaqs hjemmeside: http://sermitsiaq.ag/node/124124 og på. Udover Sermitsiaq har den færøske avis Oyggjatidindi også taget debatten op: http://www.oyggjatidindi.com/news-er+gronl... .

Der kommer selvfølgelig et opfølgende inlæg, men for nu vil jeg blot sige utrolig mange tak for debatten, kommentarer, mails og likes.

De venligste hilsner,

Aviaja

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten