projekt globalt bloghoved

Er Fogh i gang med ny kovending ift. ulandsbistand - ovenpå klima?

Afrika kommission nåede på sit andet møde til enighed om seks konkrete initiativer, der skal skabe nye job til unge afrikanere. Fogh nægter dog at hæve ulandsbistanden i finansloven for 2009, så der bliver ingen ny kovending.

Efter sin tale i sidste weekend på Venstres landsmøde, hastede Anders Fogh Rasmussen afsted til et møde i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. Her satte statsministeren sig ved bordenden for Afrika kommissionen, som han sidste år nedsatte med deltagelse af bl.a. Tanzanias præsident Kikwete og Mozambiques kvindelige primerminister Luísa Dias Diogo.

Fogh interesserer sig nu for Afrika. Hvorfor undlod Fogh overfor Venstres landsmøde at angre sin kraftige nedskæring af ulandsbistanden? Her er hans fejltagelse mindst lige så stor som på klima- og miljøområdet. Eller hvad mener du som læser?

Da Fogh tiltrådte med finansloven 2002, foretog han en nedskæring på 20 procent på ulandsbistanden svarende til 1,5 milliard kroner. Dertil kom en ligeså stor nedskæring på miljøbistanden ved at nedlægge miljø og fredsrammen "MIFRESTA". Facit var en samlet nedskæring på ca. 3 mia. kr. årligt. Rigtig, rigtig mange penge som ramte en masse projekter i ulandene. Forøvrigt er antallet af danske rådgiverkontrakter på dette felt halveret siden 2001.

6 konkrete initiativer 

Fogh interesseret sig nu for Afrika som sit forbillede Tony Blair, som også havde sin Afrika kommission. Efter mødet den anden dag vil den danske Afrika kommission arbejde videre med at konkretisere seks initiativer, der skal skabe nye og bedre job til unge afrikanere.

  1. Små og mellemstore virksomheder skal have adgang til risikovillig kapital og rådgivning

  2. Afrika skal forarbejde flere af sine egne råvarer. Det offentlige skal hjælpe med at udvikle partnerskaber og et marked for forarbejdningsindustrier, især inden for landbruget

  3. Der skal satses mere på handels- og erhvervsuddannelser og andre målrettede uddannelser, der efterspørges af arbejdsgiverne

  4. Unge iværksættere skal støttes, så flere forretningsidéer ser dagens lys og bliver realiseret

  5. Afrikanere skal have adgang til bæredygtig energi, der tager udgangspunkt i lokale behov og muligheder

  6. Et konkurrenceindex for erhvervslivet i afrikanske lande skal fastholde politikernes fokus på konkurrenceevne og god regeringsførelse og tiltrække investorer.

Det centrale budskab fra Afrika kommissionens møde i torsdags er, at deres behov for en markant udvidelse af den private sektor og tiltag til at øge konkurrenceevnen i Afrika. Ligesom der i den grad er brug for skabelse af jobs til millioner af unge afrikanere.

Meget få penge til opfølgning

Finanslov 2009 viser, at Fogh ingen kovending har på vej (der blev alene plads til en pristalsregulering). Men selvom Fogh desværre ikke tager skridt til at hæve landsbistanden mod 1 procent igen, så må det hilses velkomment at han er blevet engageret i Afrika. De har hårdt brug for europæiske regeringsledere, som tager problemerne i Afrika alvorligt.

Herunder at støtte en forbedring af handelsvilkårene, hvilket der desværre er lange udsigter til jvnf. sundheds-tjekket af EUs landbrugsstøtte (se blog herom), som landbrugsministrene den anden dag i Bruxelles besluttede at fastholde til år 2013.

For nylig fik FN' generalforsamling præsenteret en statusrapport fra FN's generalsekretær, hvor det fremgår at hovedparten af landene i Afrika er meget langt fra at opfylde de såkaldte 2015 mål (sundhed, uddannelse, ekstrem fattigdom). Samtidigt har de rige lande ikke levet op til sine løfter frfa 2005 om at øge verdens samlede ulandsbistand. Det viste sig at en vis stigning i 2006 alene skyltes afskrivning af gæld til Iraq og Nigeria, hvilke de fattige afrikanske lande ikke fik nogen gavn af.

Det er kun afsat 200 mio. kr. i den nye finanslov til opfølgning på Afrika kommissionen. Det er meget lidt sammenlignet med, hvad Tony Blair og nu Gordon Brown, som har fulgt op med en meget stor stigning i ulandsbistanden. Det skyldes også, at regeringen bruger stigende beløb fra ulandsbistandent til genopbygningen i Iraq, Afghanistan og alt muligt andet.

Faktisk er den danske regering i finansloven for 2009 nede på 0,81 % af bruttonationalproduktet (BNP) i ulandsbistand, hvilket forklarer hvorfor der simpelthen ikke er ressoucer til at lave en stor opfølgning på Afrika kommissionens seks initiativer. Til sammenligning giver den borgerlige svenske regering 1,0 % af BNP i ulandsbistand.

Afrika kommissionen arbejder videre med at konkretisere ovenstående seks initiativer frem til kommissionens afsluttende møde i København i maj næste år.

Flere informationer om Afrika kommissionen her.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der overhovedet noget der tyder på, at ulandsbistand hjælper på den langsigtede udvikling i et land?

For at citere Christan Bjørnskov: "1) Ulandshjælp udløser Hollandsk Syge, dvs. appreciering af den reale valutakurs, så konkurrenceevnen tager skade, og jo mere hjælp, jo mere skade. 2) Jo mere ulandshjælp et land får, jo svagere bliver politikernes incitamenter til at lave reformer i blandt andet retsvæsenet, en faktor der er meget vigtig i landes udvikling, og hvor de fleste ulande klarer sig rigtigt dårligt. 3) Ulandshjælpen fører til en væsentligt større og tungere offentlige sektor, der sluger en væsentlig del af landenes meget lave nationalindkomst."

For ikke at tale om problemet med, at ulandsbistand direkte medfører øgede udgifter til militæret i det pågældende land.

  • 0
  • 0

Hej Anders

Jeg er enig med dig i, at ulandsbistand i nogle tilfælde har ført til mangel på lokalt ansvar og mangel på styrkelse af lokal produktion. Det er dog noget der i disse år arbejdes meget for at komme væk fra ved at overlade langt mere ansvar til regeringerne i samarbejdslandene (den såkaldte Paris deklaration).

Jeg vil dog også pege på, at EU og USA har et betydeligt ansvar ved at fastholde en landbrugspolitik, som stiller landbrug i Afrika, Asien og Latin Amerika dårligt. Som du kan læse i min blog fra sidste uge, bruger den tvivlsomme fælles EU landbrugspolitik 400 milliarder kr. om året, svarende til 40% af EU's samlede budget!

En gradvis afskaffelse af disse voldsomme støtteordninger i EU og USA vil føre til en stigning i de priser, som bønder i udviklingslande kan få for deres produkter. Dette ville være en sund ulandsbistand.

Venlig hilsen Hans Peter

  • 0
  • 0

Er der overhovedet noget der tyder på, at ulandsbistand hjælper på den langsigtede udvikling i et land?

Det har været af uhyre betydning for Indien at Englænderne efterlod et jernbanenet og en engelsk talende overklasse. Men man har intet sted siden uafhængigheden udbygget den kollektive transport.

For Danmark har det været af stor betydning at man havde købstæder, som var centrum for et opland. Der var et sted med en domstol og politi, og det sted hvor man kunne sælge sine landbrugs produkter. Ikke mindst havde man nogen steder at forbinde med veje.

Man mangler mange steder i ulandene en matrikel, så man kan ikke belåne jorden. Ofte er jorden kollektivt ejet, hvilket er både godt og skidt. Hvis jorden er privat er der ingen bopælspligt, så jorden forpaktes ud.

Hvis Grønland var selvstændig, i 1943. Uden bloktilskud hvordan var det så gået? Eller hvad med Færøerne? Det der med at skabe et moderne samfund på 50 år er en svær opgave.

  • 0
  • 0

Er der overhovedet noget der tyder på, at ulandshjælp gives for at hjælpe ulandene?

Kunne man passende spørge - jævnfør Hans Peter Deigaards indlæg!

Ofte er det istedet dårligt skjult statsstøtte til ilandenes virksomheder.

Kommentar til infrastruktur

Man mangler mange steder i ulandene en matrikel, så man kan ikke belåne jorden.

Mange steder er inflation og valutausikkerhed en uoverstigelig barriere for at belåne jorden. Renten ville simpelthen blive ubetalelig, hvorfor lån slet ikke tilbydes.

Infrastruktur er en væsentlig faktor for at et land kan vokse. Folks tid forsvinder simpelthen i dårlig transport, dårlig administration og manglende lovgivning. Der er ikke overskud til udvikling, selv om viljen er tilstede.

I Argentina fx skal man afsætte 2 hele dage / måned for at betale regninger til offentlige instanser - noget som i Danmark løses med betalingsservice. Det er ikke unormalt, at man, selv på forholdsvist korte afstande, må afsætte 4 timer til transport mellem hjem og arbejde. (ofte meget mere) og sådan kunne man blive ved...

  • 0
  • 0

Hej Hans, beklager det har taget noget tid at svare.

Jeg er slet ikke uenig med dig. Jeg mener også at EUs landbrugsstøtte er dybt debil. Men betyder det ikke, at jeg også støtter den direkte ulandsstøtte. Ingen tvivl om, at den kan redde en masse liv, når vi taler om fx hungersnød, men generelt og på lidt længere sigt ville det give så meget mere at afskaffe landbrugstøtten og åbne vores markeder for ulandene. Især hvis vi ikke kræver, at de også åbner deres med det samme. Det kan virke unfair for vores virksomheder, men ulandene er nødt til at have tid til at opbygge et vist industrielt niveau før der er nogen realistisk mulighed for, at de kan konkurrere generelt. Så min pointe var mere: Hvorfor spilde vores krudt på at beklage os over nedskæringer i en ulandsbistand som i bedste fald er ineffektiv og i værste fald direkte skadelig, når vi kan fokusere på afskaffelse af landbrugsstøtte og indførelse af frihandel til EUs markeder, som vil virke meget, meget bedre og løfte flere hundrede millioner ud af fattigdommen.

  • 0
  • 0

Det er dog noget der i disse år arbejdes meget for at komme væk fra ved at overlade langt mere ansvar til regeringerne i samarbejdslandene

  • dét er vel (i bedste fald) et tveægget sværd, så længe en betydelig del af dem er gennemkorrupte!?
  • 0
  • 0

[quote]Det er dog noget der i disse år arbejdes meget for at komme væk fra ved at overlade langt mere ansvar til regeringerne i samarbejdslandene

  • dét er vel (i bedste fald) et tveægget sværd, så længe en betydelig del af dem er gennemkorrupte!?[/quote]

Jeg synes heller ikke at historien viser, at det skulle være en god idé med en større andel til udviklingslandets regering, tværtom! Gaver til landets regering skal i alle tilfælde være knyttet til større infrastrukturprojekter, så giverlandet kan styre uden om korruption! Det mest ideelle er dog at støtte den økonomiske vækst nederst i den økonomiske pyramide!

  • 0
  • 0

.......ønsker støtteordninger derhen hvor pebberet gror og modsat hvad mange tror....tror....så vil Ulandenes produkter i så fald have endu færre chancer for at nå vort land, da de danske bønder er uhyre konkurrence dygtige( fraregnet økologitosserne).

I Frankrig importerer i den bedste ånd produkter fra deres tidligere kolonier der er fritaget for afgifter i Frankrig. Jeg har ved selvsyn konstateret at det er de sidste varer der bliver solgt, da kvaliteten selv uden afgifter ikke er pengene værd.

Jævnfør det med alt det modkøbsskrammel, der bliver præsenteret i Netto og Jysk, iform af "Hemsløjd", der nemt kunne være fremstillet af vore børn i formningstimerne.

  • 0
  • 0

Nu opbyggede vi jo heller ikke demokrati og kommunernes kapacitet på få år i Danmark. Det tog vel 100-200 år. De fleste af de afrikanske lande har været selvstændige i mindre end 50 år.

Mange evalueringer tyder på, at ansvar og ejerskab er meget afgørende for at få udvikling i de fattige lande. Fremfor at køre parallel projektstyring, må vi styrke landenes egne "public finance management". Vi må have dem så troværdige, at de bedre-stillede i disse lande også begynder at betale skat.

Dernæst støttes en fri presse, uddannelse af journalister og danske NGO'ere støtter også at foreningslivet bliver stærkere i en række afrikanske lande.

Hans Peter

  • 0
  • 0

Nu opbyggede vi jo heller ikke demokrati og kommunernes kapacitet på få år i Danmark. Det tog vel 100-200 år. De fleste af de afrikanske lande har været selvstændige i mindre end 50 år.

Danmark har eksisteret som stat siden 800 tallet.

De fleste afrikanske lande er stadigt kolonier, selv om de er blevet selvstændige så er det bare en overklasse i byerne som er blevet kolonialeister, og styre landområderne på samme måde som da landet var en koloni.

  • 0
  • 0

danske bønder er uhyre konkurrence dygtige( fraregnet økologitosserne).

I Frankrig importerer i den bedste ånd produkter fra deres tidligere kolonier der er fritaget for afgifter i Frankrig. Jeg har ved selvsyn konstateret at det er de sidste varer der bliver solgt, da kvaliteten selv uden afgifter ikke er pengene værd.

En fornøjelse at læse dit indlæg Mønnike. Jeg antager at niveauet hos dig er lige højt for sprogbrug og troværdighed?

  • 0
  • 0

Jeg er da yderst ked af hvis du skulle ligge til venstre i normalfordelingskurven john jørgensen.

Der befinder de sig som går efter manden i stedet for bolden.

Her i denne tråd diskuterer vi ulandshjælp og om den nytter. Jeg kom bare med et bidrag, en facet om du vil.

Ser du john jørgensen til forskel fra dig, så er jeg klar over det problem der er et problem i ulandene og det er at de er tvungentil at dyrke økologisk......og de kan ikke brødføde sig selv.

Økologisk landbrug er religion efter min mening og fred være med det.

Så hvis du er mere tilfreds med, at tilhøre den fundamentalistiske realitets fornægtende mængde af livsbange, der tror at de lever evigt hvis de kun spiser økovarer, så for mig gerne.

Verden vil bedrages og den bliver det

Men hold dig til emnet. ULANDSHJÆLP

Min troværdighed skal jeg nok selv passe på og mit sprogbrug er illustrativt for at gøre lange unødvendige passager forståelige for alle.

Jeg takker derfor dig john jørgensen for opsangen og glæder mig til at se, hvornår du lærer at skive dit for og efternavn ligesom vi andre gør det, startende med store bogstaver. Sådan her John Jørgensen( jeg har indtil nu stavet dit navn som du selv gør det, for ikke at fornærme dig!)

  • 0
  • 0

"Det har väret af uhyre betydning for Indien at Engländerne efterlod et jernbanenet og en engelsk talende overklasse. Men man har intet sted siden uafhängigheden udbygget den kollektive transport".

Helt korrekt, men visse ting har man dog udbygget!

Der var bl.a. et lille land der hed Danmark, som koncentrerede sin störste del af sin davärende ulandshjälp til netop at hjälpe Indien.

Resultat: Den gode stötte til landets sociale budgetter viste sig at väre en god hjälp til at Indien kunne gennemföre sit atombombeprogram!

Og da det var lykkededs sagde Indien: Tak skal I have, nu behöver vi ikke mere Ulandshjälp!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten