Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Er Europas lossepladser blevet glemt?

Illustration: Privatfoto

Thorkil Jørgensen er direktør og Torben Jørgensen bestyrelsesformand i affaldsselskabet Kara/Noveren

Den europæiske græsrodsbevægelse GAIA gør i sin seneste rapport Danmark til europamester i affaldsforbrænding. Desværre efterlader tildelingen af mesterskabet et noget unuanceret billede af, hvordan affald er en vigtig grøn energikilde i Danmark, og rapporten mangler at udfordre, at mange europæiske lande i dag smider deres affald på lossepladser.

Det unikke ved affaldsbehandlingen i Danmark er, at vi ikke kun er gode til at genbruge, gode til at energiudnytte affald eller specialbehandle farligt affald hver for sig, men at vi forstår at kombinere vores teknologier og metoder samt skabe synergi på tværs.

At store dele af Europas affald i dag ender på lossepladser har store konsekvenser for miljø og klima. Fra bunkerne af affald på Europas lossepladser siver tunge drivhusgasser som metan op i luften over det europæiske kontinent.

Mange lande i Europa misunder Danmark, da vi over mange år har fået opbygget et stort fjervarmenet og opbygget værker til at udnytte energien i affaldet. En proces, som er godt hjulpet på vej af, at vi i Danmark allerede i 1997 indførte forbud mod at lægge affald på lossepladser, hvis det i stedet kunne genanvendes eller nyttiggøres til energi.

Sådan er det desværre ikke i mange af vores nabolande. For eksempel smider Irland, England, Italien og Spanien omkring 50 procent af alt deres affald på lossepladser. Og i Bulgarien, Polen, Grækenland, Rumænien og de baltiske lande er tallet over 75 procent. Det tilsvarende tal for Danmark er omkring 3 procent.

Energiudnyttelse af affald er dog blot en af flere måder til at udnytte ressourcerne i husholdningsaffaldet på. I Norden har vi brug for fjernvarme til at varme boliger op i byområderne, og vi har med opbygningen af et af verdens største integrerede fjernevarmesystemer sikret, at vi udnytter både elektriciteten og varmen fra vores kraftvarmeværker. Og hver gang el og varme kommer fra affald, fortrænger det andre brændsler som kul, olie og gas fra energisystemet.

Også fremadrettet vil energiudnyttet affald have en central plads. Det passer nemlig glimrende ind som et godt supplement til anden form for biomasse i det grønne energimiks, hvor kapaciteten i de danske energianlæg kan udnyttes de dage, hvor vinden ikke blæser. Her vil affaldet være et godt supplement til anden form for biomasse. Og med markante energiforbedringer i de nye anlæg, f.eks. det nye anlæg Energitårnet i Roskilde, opnår vi yderligere energieffektivitet og endnu flere husstande, der kan få grøn strøm og fjernvarme fra affald.

Dermed ikke sagt, at energiudnyttelse af affaldet er den eneste rigtige løsning, og at vi ikke kan blive bedre til at genanvende. Der ville bl.a. være meget at vinde ved, at vi blev meget bedre til at genanvende elektronikaffald og ved at rette fokus mod de betydelige mængder af metaller og energiindhold i shredderaffald fra biler og hårde hvidevarer, som i dag deponeres.

I de kommunalt ejede ressourcevirksomheder ser vi ikke affaldsforebyggelse, genbrug og affald-til-energi som konkurrenter. Vi ser dem som forskellige løsningsmuligheder, der indgår i synergi for at opnå det mest bæredygtige resultat, så ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Men for samtlige løsninger bør kravet være, at vi vælger den løsning, som giver mest miljø for pengene, og ikke lader holdninger til en bestemt del af sektoren være styrende for vores valg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vores sprogbrug bliver lidt tå-krummende når ordet "affald" ikke længere må anvendes og skal erstattes af "ressource". Jeg kan følge filosofien langt hen ad vejen, men der må være en blonde!

Andre Kommunale Ressourcevirksomheder:
folkeskolen,
jobcentret,
væresteder...

  • 0
  • 0

Der er så meget, som ikke forstår med alt ordbyttenrundt. Meningen med ordene bliver noget helt andet end til en start.

Hører man historien bag "afskaffelsen" af losspladser, vil det nok trække på smilebåndet. En daværende minister fra Kristelig Folkeparti havde nemlig svært med at udtale "l".
Så blev det til deponi og genbrugsplads. :-)

Men det er korrekt, det minder om bevægelse på stedet.

Men husk Petronius.
http://en.wikipedia.org/wiki/Petronius

  • 0
  • 0

Der er sikkert en snæver logik i "sælge" et produkt via et andet navn, for at få det til at "glide nemmere ned". Men jeg mener først vi for alvor kan gøre noget ved vores fælles problemer, som f.eks affald. Hvis vi for alvor begynder at kalde en skovl for en skovl. Ellers bliver det hurtigt en metode, som ligner den der benyttes, når det skal lokkes en given mad i hovedet på et genstridigt barn i høj stol, ved morgenbordet. For er vi, som voksne mennesker, blot genstridige børn - i politikernes/akademikernes øjne?

Hvad hjælper blødt sprog - når lokummet brænder?

http://www.youtube.com/watch?v=h67k9eEw9AY

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten