Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Grønlandsbloggen

Er det sundere for en grønlænder at leve af fede sælbøffer end grøntsagsstænger og fuldkorn?

De fleste ved, at kostpyramiden påbyder masser af grønt og fuldkorn og ikke så meget kød, helst slet intet af det rigtig fede røde kød. Men hvad hvis man har udviklet sig gennem årtusinder tilpasset en diæt bestående af næsten udelukkende kød og fedt?

At vores sundhed er afhængig af, hvad vi spiser, kan de fleste blive enige om. Nu ved man også, at meget af den sundhed kommer gennem vores tarmbakterier, vores mikrobiota. Studier af afrikanske børn fra Burkina Faso viser, at de har flere slags gode tarmbakterier end europæiske børn (link til studiet). Man forklarer denne sundhed med, at de indtager store mængder kostfibre og begrænsede mængder af kød. Forskerne antyder, at vi som mennesker stadig er tilpasset en kost, som minder mere om den vi spiste, da vi var samlere og jægere. Lidt i tråd med den i øvrigt fantastisk uvidenskabelige palæo-diæt.

Men her glemmer man, at det altså ikke er alle samler-jæger-samfund, som har haft adgang til grønt og måske derfor heller ikke alle, som er tilpasset til grønt og fuldkort. Inuiterne har levet længe på en diæt bestående primært af kød. Er deres efterkommere fanget et sted mellem optimal plantefiber-rig kost og veltilpasset arktisk mikrobiom uden at kunne få den fulde sundhed fra begge dele?

Disse spørgsmål har jeg gået og tumlet med. Nu hvor Ingeniøren sætter fokus på megatendensen Dine gode bakterier, ser jeg mit snit til at inddrage jer læsere i mine overvejelser.

Der er efterhånden heller ikke længe til, jeg skal aflevere mit Ph.D.-projekt. Derfor er tiden også inde til at overveje, hvad mine muligheder er ude på den anden side. Min store drøm er at kunne fortsætte med mit arbejde med grønlandsk mikrobiologi med bioinformatiske værktøjer, gerne med en menneskelig vinkel.

Jeg synes, det kunne være fantastisk spændende at undersøge, om grønlændere, som lever af fødevarer fra egen fangst og fiskeri, har andre bakterier i tarmene end grønlændere, som lever af brun sovs og kartofler.

Hvad sker der med vores tarmbakterier når vi bevæger os væk fra den diæt, som vores kroppe har udviklet sig sammen med over til en helt anderledes diæt på så kort tid, som grønlænderne har oplevet det?

Grønland oplever i disse årtier en eksplosion i antallet af diabetikere. Dels fordi mange grønlændere lever usundt og dels fordi mange grønlændere genetisk har en meget forhøjet risiko for at få diabetes (læs tidligere blogindlæg om emnet her). Men er det hele forklaringen? Måske ligger noget af forklaringen også i grønlændernes mikrobiota.

Er en fanger mere isbjørn end dansker, hvis man ser på tarmene? Findes der bakterier i grønlandsk mad, som ender som grønlandske tarmbakterier og som måske oven i købet er gode for vores sundhed? Hvad er der egentlig for nogle bakterier i fermenterede søkonger, der har ligget og rådnet inde i et gammelt sælskind? Og hvorfor lægger man rensdyrets lever ind i maven på rensdyret, for derefter at spise det? – giver det os nogle gode rensdyrtarmbakterier? Hvad med min barndoms suppe af sæltarme, som er noget af det, jeg husker bedst hjemme fra min Aanaa (mormor) – hvad var der af gode tarmbakterier i den?

Jeg er nysgerrig efter hypoteser, gode råd, spørgsmål og tilføjelser til alle disse overvejelser om grønlændernes tarmbakterier. Derfor håber jeg meget, at I læsere har lyst til at bidrage med tanker om mad og tarme, grønlændernes livsstil, sundhed, madkultur, mikrobiologi og alt andet med tilknytning hertil.

Ellers kan jeg blot opfordre til at følge med her på Ing.dk, hvor der har været sat fokus på den menneskelige mikrobiota.

Vores bakterier er nemlig det nye sort. Det er kun få videnskabelige områder, som får ligeså meget opmærksomhed i brede medier som menneskets mikrobiota – bakterierne på vores krop. Boghandlerne har pludselig en hel hylde dedikeret til dine tarmbakterier og selv damebladene har taget dette ellers ikke særlig feminine emne op.

Jeg tror, en af årsagerne til at det menneskelige mikrobiom har slået igennem som tidens videnskabstrend er, at det giver os et håb om, at vi kan gøre noget. Hvad enten det er overvægt, dårlig hud eller skizofreni du lider af, så har du her et værktøj, som måske kan være vejen til helbredelse fra alle dine dårligdomme.

Fra at bakterier har været frygtede mikromonstre, der kunne gemme sig i din rejesalat, er de i dag blevet din nye kur mod alle variationer af sygdomme. De sidste årtier har den humane mikrobiologi gennemgået et spændende paradigmeskifte, så vi i dag i langt højere grad ser på vores krops samspil med bakterier som en vej til sundhed fremfor et sygdomsfænomen. En afgørende erkendelse i paradigmeskiftet har været, at menneskets første interaktion med omverdenen og dens bakterier, er afgørende for vores sundhed senere i livet. Hvis du bliver født naturligt omgives du af sunde bakterier fra din mors krop, mens børn født ved kejsersnit omgives af mere tilfældige og oftest ikke ligeså heldige bakterier som naturligt fødte børn.

Måske er denne tendens ikke begrænset til menneskets første møde med omverdenen, men en del af hele livet. Kunne man forestille sig, at mennesker, som lever i og af naturen, omgives af flere og bedre bakterier end mennesker, som bor i byer os spiser sterilt mad fra masseproduktioner?

Vi forstår i dag, at det ikke er optimalt for vores sundhed at leve i sterile omgivelser. Vi udvikler et mere robust immunforsvar, hvis vi udsættes for mange forskellige mikroorganismer i vores miljø. Børn af familier med hund og uden opvaskemaskine lider ikke ligeså ofte af astma og allergi, som børn der ikke bliver kysset af familiehunden og med industrielt rene tallerkener.

Der er ikke nogen mere direkte vej for bakterierne til mennesket end gennem maden og til tarmen. Så gælder denne tendens også vores mad? Måske er det bedre med en luns hjemmehængt tørret rensdyrkød end en kotelet fra Danish Crown. Måske kan det oven i købet vise sig at være bedre for grønlænderne med tørret kød end med selleri.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende oplæg.
Al det med fiskeolie og omega-3 kommer jo også fra et studie af inuitter og deres tilsyneladende sunde helbred. Afgørende forskel fra "vestlig" livsstil er jo netop et meget højt indtag af fisk og kød fra dyr som lever af fisk, samt sandsynligvis et mere aktivt liv.

Men måske er det med menneskers naturlige tarmflora, hvor man som spæd bliver "podet" og den mikrokultur man podes med er udviklet igennem lang tid og tilpasset det mad som findes. Pudsigt nemlig at inuitter som spiser typisk mad fra arktis er særligt sunde, og at det samme siges om folkeslag fra kaukasus, du nævner burkina faso, man kigger på middelhavskosten og vil politisk fremme salg af olivenolie....måske handler det om at man med en nogenlunde fast fødevare basis får et sundere fordøjelsessystem, fremfor at man globaliserer maden

...sidste det er naturligvis grebet ud af den blå luft, men er egentlig bare en opfordring til bloggen om at slå sig løs med dette spændende emne, hvor der i øvrigt ikke er andre ing.dk bloggere der gør sig.

  • 3
  • 0

det er mit indtryk at en relativt stor andel af vores nation har intolerans for laktose. jeg lever selv med en tarm (dansk) der er utilfreds med FODMAPS og tænker at der naturligvis er sammenhænge som hidtil er overset. med inuits historie de seneste titals tusind år vil det være ret usandsynligt at tyndtarmen er god til at nedbryde laktose; hvorfor fan sku den være det, når det er hundredvis af generationer siden tarmen sidst så laktose fra et koyver.
det er ikke usandsynligt at indtag af sæltarme gir et tilskud i tarmen, men traditionen er vel at de er gennemkogte? rå, tørrede eller hurtigt stegte hele urensede ammassat gir måske et andet tilskud. og rigtigt: spæksyltede søkonger; osse her er søkongens tarmbakterier med til gildet og mange af dem vil givetvis overleve turen i mavesækkens syre.

  • 1
  • 1

Mange tak for gode kommentarer Jesper og Thomas. Også tak for gode ideer grebet ud af det blå luft, det er lige sådan nogen, jeg er interesseret i.

Jeg synes netop også, det kunne være interessant at bruge forskning i den grønlandske befolkning til at nuancere forestillingen om sundhed. På trods af at enorme ressourcer bliver brugt på fedmeforskning og sundhed i det hele taget, så er der stadig mekanismer, vi tydeligvis ikke forstår. Eksempelvis hvorfor der er sundere at leve som sine forfædre - og om det i det hele taget er det for alle befolkningstyper.

Ja, sælens tarmbakterier når med stor sandsynlighed ikke meget længere end til suppegryden. Det er der i det hele taget ikke mange af madens mikroorganismer, der gør pga. den sure mavesæk. Men ligesom ideer grebet ud af luften, så leder jeg efter alle spor, der kan have noget med sunde tarme at gøre, og synes alligevel at Aanaas tarmsuppe var værd at nævne. Jeg havde slet ikke overvejet, at søkongernes tarmflora selvfølgelig kan være en stor del af de fermenterende organismer eller sundhedsværdien i denne særprægede ret - tak for den påmindelse!

Tak igen fordi I havde lyst til at kommentere!

  • 2
  • 0

I skriver

Men her glemmer man, at det altså ikke er alle samler-jæger-samfund, som har haft adgang til grønt og måske derfor heller ikke alle, som er tilpasset til grønt og fuldkorn. Eskimoerne har levet længe på

Det hedder Inuitterne og ikke Eskimoer, Eskimoer er et gammelt nedladende ord, noget i stil med Negere kontra Afrikaner

Fra Wikipedia
Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag, der nedstammer fra Thule-kulturen. Historisk har endonymet eskimoer, der stammer fra det franske esquimau, været anvendt. Betegnelsen opfattes i nyere tid som nedsættende i Grønland og i nogle områder af Canada, og omfatter grupper, der ikke er inuitter.

  • 0
  • 8

Aviaja Lyberth Hauptmann har nok en mere kvalificeret viden om brugen af ordet eskimo, end hvad du har kunnet fiske ud af Wikipedia.
Det samme har min grønlandske kone, der også betegner sig selv som eskimo.
Som det siges på nydansk: "Get a life" og indskrænk dig til at bidrage med noget relevant, som du selv har forstand på.

  • 5
  • 0

Hej.

Aviaja. Tak for et spændende indlæg med en interessante tanker.

Karsten. Vi er en del folk, der stadig bruger ordene neger og eskimo. Det synes jeg ikke, der er noget forkert i. Derimod syns jeg, at den politiske korrekthed, som du og andre lægger for dagen, er et stort problem.

Der er en is, der hedder - eller har heddet - Kæmpe Eskimo. Og der er et forsknings/fag-område, der hedder - eller har heddet - eskimologi.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 2
  • 1

Tak for kommentarerne.

Det var bestemt ikke min hensigt med indlægget, at starte en diskussion om politisk korrekthed. Det er noget af det, som gør debatten her på bloggen så interessant. Man ved aldrig, hvor det bevæger sig hen.

Jeg har nu rettet min brug af ordet "eskimo" til "inuit". Jeg bliver ikke selv fornærmet over ordet og har tidligere opfattet det som en kronologisk fæstnet betegnelse for de tidlige inuittiske folk som f.eks. palæo- og neo-eskimoer. Jeg kan efter et par kommentarer på min private Facebook forstå, at der er andre grønlændere, som heller ikke bliver fornærmede over ordet, men man ønsker at gå over til "inuit", som er vores eget ord for vores folk.
Til gengæld synes jeg, at der er forskel på brugen af "eskimo" og de for tiden omdiskuterede nedladende ord, som starter med n. Hvis nogen mener, at disse ord kan sidestilles, vil jeg hermed afstå fra at bruge ordet "eskimo". Det handler ikke om politisk korrekthed, men om at respektere andre menneskers følelser.

Venligst,
Aviaja

  • 2
  • 1

'Inuk' betyder menneske og er derfor som udgangspunkt en forkert betegnelse for et enkelt folk, for vi er vel alle sammen mennesker - og ligeværdige.
Det betyder at man på dansk i stedet for 'eskimo' skal bruge ordet 'inuk'. Og når der er tale om flere 'eskimoer' skal det hedde 'inuit'.
På dansk er der nogen som siger 'inuitter', når der ellers siges 'eskimoer'. Det svarer lidt til at sige 'gæsser' om 'gæs.

Man kan også se denne tilbøjelighed i oversættelser fra dansk til grønlandsk. Jeg har fundet et eksempel, hvor man på grønlandsk har dannet en kunstig entalsform, fordi det danske ord opfattes som en flertalsbetegnelse.
Det er ordet 'abekat', hvor slutbogstavet 't' på grønlandsk angiver et flertal (inuk-inuit).
På grønlandsk bliver danske entalsord 'abekat' derfor importeret som et fremmedord, men med en kunstig entalsform 'aapakaaq'.

  • 2
  • 0

ja jeg har selv positive erfaringer med Grønlandsk fermenteret fisk og kød til at reparere en dårlig mave..
Tarmfloraen er et meget spændende område for forskning...

Umiddelbart vil jeg tro at mange problemer skyldes den rigelige brug af antibiotika - jeg vil tro vi har en del "gode" tarmbakteriestammer der ikke har overlevet behandlingen...

  • 1
  • 0

I diskussionerne om hvad der er sundt/usundt glemmes ofte mængderne eller kalorierne.
Der er ingen fødevarer der er usunde i sig selv, så kaldes det giftigt, og ingen fødevare kan i sig selv kaldes for sund. Det er en syg (usund) opdeling af vores føde, selvom det er meget populært. Diverse ernæringseksperter har i den henseende gjort mere skade end gavn.
Findes der overhovedet een enkelt fødevare, som et menneske kunne leve af uden at komme til at mangle noget? Det måtte så være den ultimative sunde fødevare.
Det andet aspekt, om de bakterier vi kan få med vores føde er vældigt oppe i tiden, og mange grænser bliver flyttet. Som en joke kan man sige, at fluer måske ikke er så dumme.
Måske nogle vil korse sig, men spegesild bliver til spegesild, fordi de lægges ned inklusive deres tarmindhold (mere eller mindre). Det er det der modner dem.
I øvrigt tror jeg ikke at der er så meget forskel på hvad mennesker kan leve fint af, men der er visse folk som ikke har det godt med mælk, så en vis variation er der afhængig af en langvarig tilvænning.

  • 3
  • 0

Det er rigtig spændende at høre, om brugen af fermenterede fødevarer andre det sædvanlige yoghurt, til at genskabe balance i maven. Jeg vil meget gerne høre om hvilket kød og fisk, som du spiste Poul Erik, og om du havde fået det anbefalet eller om det var en indskydelse eller måske tilfældigt?

Jeg er meget enig i, at det må være et altoverskyggende kostråd at man skal spise varieret. Det er sandsynligvis usundt for alle at leve enten kun af kød eller kun af grøntsager. Det jeg ser som det store spørgsmål er, om der er forskel på, hvilket fordeling, som er bedst for forskellige folk.
Jeg synes, det er interessant, at alt efter hvilken fødevaregruppe du spiser, spiller kalorierne forskellige roller. Jeg ved af erfaring, at man kan spise langt flere kalorier end man forbruger, hvis man lever primært af kød og fedt, og stadig tabe sig mange kilo.

Mange tak for kommentarerne!

  • 0
  • 0

Ja min erfaring er med normale fødevarer fra det sydlige grønland. Mht. kød er min erfaring at lam/fårekød der hænger ude i skygge eller lignende nogle uger eller måneder om efteråret/vinter er godt. Når det gælder fisk er især fermenterede halvtørre torsk eller fjordtorsk godt. Rødfisk og hellefisk behandlet på samme måde kan også bruges. Tørfisk har også en positiv effekt.

Jeg synes det kunne være spændende at se undersøgelser af tarmfloraen hos mennesker og finde eventuelle forskelle indenfor lokalområder og også med stor geografisk afstand, hvor man har en meget forskellig diæt.
Mht. til brug af antibiotika vil det være interessant at vide og brugen helt kan udrydde nogle bakterier i tarmsystemet eller blot flytte balancen mellem de forskellige stammer.

  • 0
  • 0

Grønland har i efterhånden mange år haft en stor gruppe af mennesker med alkohol-problemer som har resulteret i sociale problemer og afledte sygdomme.

Det må jo på et eller andet tidspunkt give et ordentlig dyk i folkesundheden.

Øl påvirker tarm-bakterier og jeg går ud fra at alkohol gør det samme?

  • 0
  • 0

Det må jo på et eller andet tidspunkt give et ordentlig dyk i folkesundheden.

Skal vi holde os til fakta? Eller skal vi lufte diverse fordomme?

Hvis vi oversætter folkesundhed til gennemsnitslevetid, så går det den rigtige vej i Grønland, omend langsomt og Grønland ligger stadigvæk i bunden, når man fx sammenligner med de øvrige nordiske lande. Det kan man læse om i den årlige Nordic Statistical Yearbook, som Nordisk Ministerråd udgiver. Af 2014-udgaven fremgik det, at middellevetiden for mænd i Grønland er steget fra 60,7 år i 1990 til 68,7 år i 2013, mens den for kvinder er steget fra 68,4 til 73,5 år. De tilsvarende tal for Danmark er: Fra 72,0 i 1990 til 78,0 år i 2013 for mænd, og fra 77,7 i 1990 til 81,9 år i 2013 for kvinder. Blandt kvinder ligger Finland højst: Her kunne kvinder i 2013 forvente at leve 83,8 år, mod 78,9 år i 1990. Blandt mænd ligger Island højst: Her kunne mænd i 2013 forvente at leve 80,8 år, mod 75,0 år i 1990.

  • 0
  • 0

Alkoholforbruget i Danmark er større end i Grønland, og så tror jeg endda ikke, at alt det der bliver kørt over grænsen til Tyskland er regnet med....
øl og alkohol tror jeg faktisk har en gunstig virkning på tarmbakterier i de rigtige mængder og under de rigtige forhold....

  • 0
  • 0

har ikke samme virkning på organismen. Alkohol fra både øl og andre alkoholprodukter optages meget hurtigt.
Alkohol optages let fra mavesækken og tolvfingertarmen. Optagelseshastigheden afhænger dog noget af fødemængden i mavesækken, idet en fuld mave tømmes langsomt, hvilket forsinker alkoholoptagelsen. Hurtig optagelse på tom mave fremskyndes yderligere ved indtagelse af kuldioxidholdige drikke.

Øl og andre alkoholdrikke indeholder også mange andre stoffer som antageligt kan påvirke tarmfloraen forskelligt og derved give forskellige reaktioner der gør at tingene opleves forskelligt. Stofferne er Maltose, Humle, Enebær, Tjærestoffer fra maltrøgning, polyfenoler svovl og garvesyre i rødvin

  • 1
  • 0

Hej Aviaja.

Jeg har lige læst dit indlæg igen. Det er jo et utrolig spændende emne.

Jeg synes, at det er fint, at du koncentrerer dig om visse eskimoers kost m.m. Det er jo et utrolig kompliceret emne. Andre PH.D. - studerende eller forskere må jo så tage sig af andre dele af verden. For der er jo andre interessante steder i verden.

Jeg ved det ikke 100 %, men jeg kan nemlig forestille mig, at nogle personer i subtropisk og tropisk klima får utrolig meget af deres fedt fra palmeolie eller kokospalmeolie. Disse fedtstoffer er mættede. Så ved jeg godt, at der snakkes frem og tilbage om, om mættet fedt, kokosolie, palmeolie m.m. er usundt eller ej. Og det skal jeg ikke gøre mig klog på.

I små mængder er palmefedt og kokospalmefedt jo næppe usundt. Men måske indtager visse personer i varme områder af kloden så meget, at det burde være usundt. Men er det usundt at indtage store mængder af dette, hvis kroppen har vænnet sig til det i generationer ?

M.h.t. tarmbakterier har jeg valgt at indtage 7-10 milliarder mælkesyre- og bifido-bakterier via kosttilskud. Det er kapsler. Jeg ved ikke om de hjælper mig. Men det har jeg besluttet.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten