projekt globalt bloghoved

Er det en lufthavn eller et sygehus med H1N1 jeg kom til i Lima?

Om lidt kommer et Mexicana fly komme fra Mexico. Flere af mine medpassagerer er nervøse. Personalet er helt på dupperne. Lufthavnen i Lima ligner mere en skadestue med hvidklædte sundhedspersonale end en lufthavn.

For så vidt en forståelig reaktion, når vi ved at det danske Udenrigsministerium fraråder at rejser til Mexico. Jeg skynder mig at være ingeniør med at tænke i den meget lille statistiske mulighed for at det netop rammer mig. Og at sygdommen kan behandles med Tamiflu.

Jeg har natten til mandag fløjet til Sydamerika med flyskift i Caracas og Frankfurt. I flyene havde vel 5% af passagerne hvide masker foran ansigtet. I Sydamerika har stewardeserne også disse masker på. Det er faktisk svært at høre, hvad de siger om man vil have pasta eller kylling....

Det er tydeligt, at folk er klar over, at influenzaen af typen H1N1 smitter via luften og berøring.

Har nogle af jer  læsere oplevet det samme, når I har været ude at flyve på langdistancen de sidste par døgn? Skriv gerne nedenfor, hvad I har oplevet.

Efter at have set alle disse hvide masker, fik jeg behov for at finde et sted med pålidelige oplysninger om influenzaen. Jeg kan anbefale jer denne gode oversigt på DRs hjemmeside med "Spørgsmål og svar om svineinfluenza"

Hvad mener du?

Er der gået hysteri i mediedækningen af svineinfluenza? Sådan lyder spørgsmålet lige nu på forsiden af denne hjemmeside. 73% svarer: Ja, det har taget overhånd. Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal svare efter oplevelserne de sidste 24 timers rejse til Sydamerika.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja - det er helt klart gået over gevind. Der er masser af andre velkendte ting der koster mange flere dræbte som nærmest negligeres - trafikken f.eks. :-) Og jeg har set at den rutinemæssige influenza fra i vinters kostede menge flere døde end Influenza A hidtil har bare smittet.....

Cool down!

  • 0
  • 0

Ja - det er helt klart gået over gevind. Der er masser af andre velkendte ting der koster mange flere dræbte som nærmest negligeres - trafikken f.eks. :-)

Trafikken, Rygning og øvrige misbrug, AIDS, Malaria, Sult, overvægt, der er rigtig mange dræbere, som har det til fælles med A/H1N1, at du kan dø af dem.

Men har det reelt noget med sagen at gøre? nej vel.

Den danske smittede havde en variant som ikke er fundet magen til i USA hvor smitten kom fra!

Hysteri over noget der kan klares med et krus kamillethe og en varm dyne, kan ligne selvsving, men er det selvsving, eller er det første fase hvor det drejer sig om at komme ud til så stor en del af befolkningen som muligt, kan marketing folk lære noget her?

Hvis 1000 menesker i snit smitter 2 hver hvor mange tilfælde har vi så ved næste generation om 10 dage?

A/H1N1 er en sand mester i mutationer, den prøver sig frem, og hvis den udvikler sig som sidste gang i 1918 så har vi måske et problem, omvendt er det også interessant at følge slagets gang fra sidelinien, kan vi udrydde den? kan vi passivere den, og i hvor lang tid?

Og inden at nogen lægger mig ordene i munden og påstår at jeg tror på en mulig gentagelse af 1918-20, så er det en helt anden verden idag, vi har ikke store lejre med dårlige sanitære forhold, og lægevidenskaben er bedre, hvis A/H1N1 får chansen vil den sikkert gøre Tamiflu og Relenza virkningsløse, men vi har vel flere esser i ærmet.

A/H1N1 og dens mutationer skal følges tæt, hvis det medfører masker, at vi skal lære at vaske hænder, eller at holde hænderne væk fra vores slimhinder, så må vi leve med det, vi kan også springe de emner vi ikke vil konfronteres med over, og blive hjemme i lille trygge danmark, det står enhver frit for.

Masker som vi ser dem beskytter kun de andre mod sprøjt af vores mundvand, hvis vi selv skal beskyttes skal masken være tæt over næseryggen, og med et effektivt filter, ellers har det kun signalverdi.

  • 0
  • 0

før eller siden.

Hvis det er en type vi overhovedet ikke har antistoffer imod - og den smitter som det stads plejer - kan vi vel gå ud fra at vi på et eller andet tidspunkt vil blive smittet.

Øvelsen nu har så mest gået på at undgå, at hele jordens befolkning lagde sig i sengen over en md eller to - sådan et man nu i stedet har fordelt det over et par år. Men vi vil på et tidspunkt få den også!

Eller, det kan måske være så heldigt at det mutere til noget vi har antistoffer imod så vi ikke får det.

Eller dør ud pga. af brudte smitteveje.

Men det er vel ikke særlig sandsynligt? :-o

  • 0
  • 0

Et læseværdigt indlæg du har skrevet Benny. Tak for det.

Jeg har lige været forbi Lima lufthavn igen, og det ser stadig ud som et sygehus..... Hans Peter.

  • 0
  • 0

Med mere end 3000 bekræftede tilfælde i USA er Mexico med kun godt 2000 tilfælde forlængst overhalet.

Faren er stadig ikke influenzaen i sin nuværende form, men på den sydlige halvkugle bider vinteren sig fast, vinter = virustid, så kommer vores nye H1N1 derned har den bedre chancer for at møde de andre og få inspiration til effektive mutationer.

H1N1 kan blive bedre til at smitte, og H1N1 kan blive bedre til at give sin vært en ordentlig husker.

H1N1 er stadig ung og har meget at lære! http://www.who.int/en/

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten