Er den god nok? Sig din mening om EU's grønbog om energi

Det er efterhånden gået op for politikerne/samfundet at der kan blive for lidt kapacitet, specielt for el. Det pudsige er, at de selvsamme politikere har fraskrevet sig muligheden for at påvirke dette direkte, fordi elforsyning skulle på aktier og private "hænder".Mantraet er stadig privatisering for at øge konkurrencen osv.Jeg mener ikke konkurrencen er øget væsentligt, med disse relativt få og store elproducenter, vi kan stadig ikke købe vores daglige el på tilbud i Bilka.Liberalisme og privat foretagsomhed er godt, men det kræver kontrol og lovmæssige minimumsgrænser for ikke at forbrugerne skal blive udbyttet. Du kan ikke lovligt sælge en radio uden at den overholder nogle minimumskrav, eller leverpostej for den sags skyld. For at sikre forsyningssikkerhed, med den struktur vi har, burde EU fælles vedtage at leverandørerne skal overholde en given minimum forsyningssikkerhed, og gevaldige erstatninger til aftagerne ved afbrud. Det skal gælde både for leveringsnettene og for elproducenterne.   Ved et sådant krav, kan vi slippe for en masse uskønne rævekager, når politikerne skal "overtale" elproducenter og netoperatører til at sikre en given forsyningssikkerhed.Disse store selskaber har jo kun eet mål, at tjene penge til kationærerne. I det lys har forsyningssikkerhed for Maren i Kæret og andre private aftagere, ikke den største prioritet. Svend Ferdinandsen 

Nils Peter Astrupgaard kommenterede i sidste uge på mit indlæg om Foghs kommende energistrategi. Budskabet var, at regeringen konsekvent bør indføre brændselsafgifter i stedet for det nuværende sammensurium af afgifter på varmeproduktion, brændsler til varmeproduktion og afgifter på elektricitet. Jeg har gået og funderet lidt over indlægget, for Niels Peter har jo principielt ret – en afgift på (fossile) brændsler vil give et entydigt signal om at her bruger man en knap ressource, som oven i købet forurener. Men Nils Peter giver samtidig forklaringen på, at det ikke bare er til at indføre – en national brændselsafgift som påvirker elprisen vil automatisk give udenlandske producenter en konkurrencefordel – ikke mindst de norske og svenske ejere af vandkraftanlæg.  Bortset fra det principielle aspekt kan man så spørge, om det i praksis er et stort problem, at der ikke er afgifter på brændsel til elproduktion. I disse tider med høje olie- og naturgaspriser vil handler det primært om kul til elproduktion, idet kul og biomasse er økonomisk attraktive brændsler sammenlignet med naturgas og olie. Miljødelen af en afgiftsbegrundelse er vel i høj grad tilgodeset af det europæiske CO2-marked, i hvert fald hvis det indrettes, så det fungerer efter hensigten. Tilbage er forsyningssikkerhedshensyn, som ikke direkte udmøntes i kroner og øre via en CO2-kvote. Set i et europæisk perspektiv har EU-kommissionen længe arbejdet for harmoniserede brændselsafgifter, som er udmøntet i men indtil videre har der ikke været enighed om en harmonisering ud over visse minimumskrav til primært motorbrændstof og elektricitet. I øjeblikket diskuteres en afgift på flybrændstof, men ellers indeholder grønbogen ikke en linie om fælles brændselsafgifter. Tværtimod er grønbogen præget af, at landene i EU i udstrakt grad skal have mulighed for at vælge egne løsninger. Så heller ikke fra EU kan man forvente hurtige ændringer i afgiftsstrukturen.