kronikken blog

Epilepsi detekteres effektivt med EEG i hjemmet

Illustration: Privatfoto

Jonas Duun-Henriksen er ph.d.-stude­rende, DTU Elektro, og Troels W. Kjær er overlæ­ge ved Neurofysiologisk Afdeling, Rigshos­pita­let og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Langtids-EEG-målinger i patientens hjem er en effektiv måde at måle de forandringer i de elektriske impulser i hjernen, der følger epilepsianfald. Det viser et nyligt afsluttet ph.d.-studium udført som samarbejde mellem DTU, Rigshospitalet og en mindre dansk virksomhed. Hjemmemonitoreringen gør det muligt at overvåge patientens hjerneimpulser over flere døgn, uden at patienter bliver nødt til at tage fri, eller at der optages ressourcer på hospitalet.

Der er i Danmark ca. 400 børn med absenceepilepsi. Anfaldene, der er ret symptomfattige, består af op til 20 sekunder varende tab af bevidsthed og tomt udtryk i øjnene. Børnene hverken kramper eller falder i forbindelse med anfald, til gengæld kan de have flere hundrede anfald om dagen. Børnene oplever ikke selv anfaldene, men det korte bevidsthedstab er som at reboote en computer, hvor barnet hver gang skal genorientere sig. I en læringssituation kan dette gøre det næsten umuligt at nå at lære noget inden det næste anfald.

Forandringerne i de elektriske impulser i hjernen kan måles med elektroencephalografi (EEG), hvor man hos disse patienter vil se potentialændringer overalt i hjernen i forbindelse med anfald. Normalt stilles diagnosen epilepsi ud fra en vurdering af patientens symptomer kombineret med 30 minutters EEG-optagelse på hospitalet, hvor patienten får en hætte på med typisk 19-21 EEG-elektroder indlejret. Diagnosen vanskeliggøres hvis patienterne ikke får anfald i løbet af dette tidsrum og anfaldshyppigheden kan være svær at vurdere.

Denne patientgruppe udviser en tæt kobling mellem kliniske anfald og EEG-forandringer og er specielt påvirkelig af anti-epileptiske medikamenter, således at en op- eller nedregulering af medicindosis påvirker EEG'et og anfaldsaktiviteten. Alle eksisterende medicinske behandlingsformer har betragtelige bivirkninger, hvilket gør, at en så lille medicindosis som mulig ønskes. Ved optimering af medicindosis har løbende monitorering af EEG'et et stort potentiale.

På trods af at størstedelen af børn med ovenstående epilepsityper bliver anfaldsfrie på medicinsk behandling, kan optimering og valg af det rette medikament til tider være udmattende for patient og pårørende, da den kliniske vurdering kan være svær. Dette skyldes bl.a. at anfald kommer på alle tider af døgnet - også om natten hvor patienten ikke observeres.

Ved at lave gentagne langtids-EEG-målinger i hjemmet vil patienten kunne monitoreres døgnet rundt i en længere perioder, og man får et mere præcist mål for patientens anfaldsaktivitet. Dette svarer på mange måder til den udvikling der er sket inden for hjertevidenskaben, hvor der udføres en såkaldt Holter-monitorering for analyse af hjerterytmeforstyrrelser.

Ligesom anfaldsaktivitet hos epilepsipatienter, kan hjerterytmeforstyrrelserne forekomme tilfældigt eller spontant, hvorfor længerevarende registreringer er nødvendige. Da der ikke er ressourcer til rådighed på hospitalerne til at gennemse dagslange registreringer af ambulant EEG, er det vigtigt, at algoritmer selv kan finde frem til de abnorme perioder, så den behandlende læge får en anfaldsfrekvens og -varighed. Det er ydermere vigtigt at optageapparatet er småt og diskret så patienterne ikke bliver generet af at gå med det.

Vi gennemførte et sådant monitoreringsstudium på ti børn som skulle leve i deres normale hverdag, blot med to små elektroder i panden, som var forbundet til en optager mindre end en lille tændstikæske. Ved at benytte en wavelet-transformation til beskrivelse af energien i forskellige frekvensbånd, og en support vektor-maskine til at differentiere mellem anfalds og ikke-anfalds-data, formåede vi detektere 90 pct. af alle anfaldsmønstre.

Samtidig bad vi forældrene observere deres barn intensivt i kortere perioder i løbet af døgnet. Når forældrene angav at være fokuseret på observation af deres barn, registrerede de kun 6 pct. af de episoder, der gav ændringer i EEG'et. Derfor vil hjemmemonitoreringen bidrage med en mere objektiv og præcis vurdering af børn med absenceepilepsi og kan føre til en mere optimal medicinering uden væsentligt merforbrug af ressourcer hos lægen.

Forskning i Danmark fokuserer både på at forbedre sensitiviteten ved den automatiske detektion, men også på at gøre måleudstyr mindre og bedre, så flere patientgrupper kan monitoreres diskret uden det vil genere deres dagligdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten