close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ekspedition plastik plastic bloghoved

Enzym der nedbryder plast er et quick fix

Illustration: Erica Cirino

Vi mennesker elsker et ”quick fix”, men et enzym alene, klarer ikke plasten i havene og må ikke blive en undskyldning for at fortsætte vores overforbrug af plastik..

Så fik vi travlt på Plastic Change. En række medier ønskede at vi kom i studier og gav interviews; verden havde endelig fundet løsningen på problemet med plastik i verdenshavene; et enzym der tilfældigt var blevet opdaget, som ifølge en række medier vil kunne nedbryde plastik i alle vores have, al vores natur!

Problem solved – festen kan fortsætte. Vi kan forurene vores natur som hidtil, forskningen redder os igen fra vores trængsler. Vi har fundet et quick fix, på linje med dengang vi opfandt penicillinen, eller den unge hollænder der vil indsamle plastikken med gigantiske bomme. Meget bekvemt. Meget belejligt vil nogen sige.

Der er en lang række eksempler på ”quick fix” og lad mig slå fast. Nogle af teknologierne vil på længere sigt helt sikkert komme til at hjælpe os, men det vil ske i lukkede, definerede systemer og ikke i forsøg med at ”slippe bakterier og enzymer løs” på global skala.

Vi har senest set historien om teamet i Japan, der tilfældigt opdagede bakterien Ideonelle sakaiensis, som ved hjælp af to enzymer kan nedbryde PET (polyethylene), der anvendes i en sjettedel af plastikproduktionen globalt bacterium degrades plastic. Professor Uwe Bornscheuer nagler problemstillingen med sin kommentar til artiklen ”dette afhjælper ikke problemet i miljøet”.

Larver og støvsugere

Denne historie står ikke alene. På linje med bakterien, der kan klare PET, udkom historien om voksmøllarverne, der kan æde plastik, hvor 100 larver kan både æde og fordøje 112 mikrogram plastik på 12 timer Larver æder plastik . Omtalen af studiet ender med, at vi måske kan integrere enxymerne, der nedbryder plastikken i E. Coli eller havplankton for at bekæmpe al den plastik, vi har udledt.

Et andet ”quick fix” er den unge hollænder Boyan Slats Ocean Clean up projekt, der ifølge ham selv kan oprense det halve af de gyrer, også kaldet plastiksupper, der turnerer fem steder i verdenshavene. Dette projekt omtales som en metode, der kan oprense halvdelen af plastikforureningen, men faktum er, at langt størstedelen af den plastik, der udledes til havet, ender på havbunden. Så også der er der tale om et ”quick fix”, der ikke løser problemet med plastik i havet for alvor. Man fristes til at sammenligne det med, at nogen opfandt en kæmpestøvsuger til at opsuge CO2. Det ville heller ikke løse problemerne med luftforurening.

Det lange seje træk

Når jeg i medierne igen og igen bliver spurgt om, hvorvidt disse teknologier, inklusive oprydning på havene, ikke er løsningen på vores problemer med den plastik, vi udleder, så er svaret nej. Vi kommer ikke uden om den lange og besværlige vej med at reducere vores plastikforbrug og at kanalisere resten af plasten ind i den cirkulære økonomi. Vi forbruger fossil energi og bioenergi i mængder, verden ikke kan holde til - med tilhørende CO2 emissioner. Vi kan og skal ikke vente på yderligere ”quick fix”, men i gang i dag og her kommer pant, afgifter, ændret design af produkter og materialer ind i billedet.

Jeg håber, at forskere verden over kan udvikle teknologier, der på længere sigt kan optimere, hvordan vi nedbryder plastik og ultimativt bidrager til en cirkulær plastik økonomi. Jeg er for eksempel inspireret af forskerteamet på Ålborg Universitet, med professor Lasse Rosendahl og Thomas Helmer Pedersen i spidsen, der forsker i hvordan en række ellers svært nedbrydelige organiske materialer, herunder plastik der ellers er svært at genanvende, i deres HTL proces (Hydro Thermal Liquefaction) kan omdannes til en CO2 neutral højkvalitetsolie, hvor monomerer kan genudvindes.

Vi er på vej

Danmark er på vej ind i kampen. En plastikhandlingsplan ligger lige for hos den nye miljøminister Jakob Ellemann-Jensen. Socialdemokratiet er nu ude med deres udspil om at sætte pant på alle drikkeflasker, en afgift på flaskevand og et forbud mod de tynde gratis poser. Det er vejen frem: konkrete tiltag, der kan inspirere verden. Vi skal reducere vores plastikforbrug og fjerne den unødvendige, vanedannede brug af plastik. Vi skal væk fra alle de tynde poser og have pant på kraftige kvalitetsposer. Det vil batte i verdenshavene. Vi skal indføre det producentansvar, der har manglet i generationer. Vi skal holde fokus stift rettet på de løsninger, der her og nu forhindrer, at vi går imod en fordobling af plastik i verdenshavene inden for de næste ti år. Her forventes det, at vi udleder op mod 20 millioner tons plastik. Det kan hverken enzymer eller opsamlingsbomme på havet klare.

Vi skal tage det lange seje træk og ikke fokusere på alverdens ”quick fix”. Det vil være en win win fordi den grønne plastikomstilling, som vi går i gang med, vil føre til danske arbejdspladser i form af teknologiudvikling (produktdesign og genanvendelsessystemer) og udvikling af know how, som vi kan eksportere. Løsninger Plastic Change gerne vil promovere, når vi for eksempel snart skal besøge handelskammeret i Taiwan samt deres miljøministerium, eller skal på rundtur i regi af den danske ambassade i Indonesien for at tale om løsninger.

HenrikBeha Pedersen
er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!

... Er der intet stort problem.

Det reelle problem er plast i naturen, ikke at der bruges plast.
Det er lettere at lære folk at de skal smide ud i forbrænding end at ikke bruge plast.

Dog skal de steder i verden hvor affald putte i "landfills" læres hvordan en god forbrænding ser ud :-)

  • 7
  • 2

Penge er som regel også en god motivator. Jo dyrere det er at smide en pose fra sig des færre bliver der smidt. Bliver de først indsamlet centralt er det jo let at bestemme deres skæbne - forbrænding eller cirkulering.

  • 3
  • 3

Enig. Det er også fuldstændig urealistisk at skaffe de enorme mængder enzym der skal bruges. I selv simple enzymatisk processer bruger man koncentrationer på måske 0,1% og at fylde verdenshavene med det er utopisk. Og ønsketænkning er det - men prøv at lægge mærke til om der i publikationerne står "der anbefales yderligere forskning på området" - så ved man hvad det handler om

  • 0
  • 0

Lige en hurtig rettelse, PET er polyethylenthereftalat hvilket er en polyester. Polyethylen forkortes PE og er verdens simpleste (og kedeligste) polymer med formlen (C2H4)n.

PET kendes fra flece trøjer og sodavandsflasker.

PE er det materiale man laver f.eks benzindunke af.

Det er PET enzymerne kan nedbryde. PE er nærmest umulig at angribe kemisk, det er et ekstremt stabil stof.

Med mindre at enzymerne nedbryder PET til grundlæggende byggeblokke der kan genbruges til ny plast, vil jeg tro at en forgasning eller en forbrænding er mest hensigtsmæssigt. Hvis vi lader bakterier guffe plasten er slutresultatet bare mere CO2 i atmosfæren uden vi får noget ud af det. Så kan man ligeså godt forsøge at vride lidt varme ud af affaldet.

  • 7
  • 0

Henrik, jeg er stor fan af dine artikler og det arbejde I laver. Vi har brug for det!

Jeg har tidligere kommenteret her på Ing med forslaget om at give plast en værdi i form af en global pant i alle lande: WPR

Her er det igen i kort udgave:

Politisk beslutning om pant hos sælger af vare med plast.
Forbruger giver ekstra for vareren.
Panten gives retur når man aflevere plast affald hos sælger.

Panten skal bare være høj nok, så skal I se hvordan det vil stoppe med at ryge i floder og grøfter. Hvis plast affald har værdi - så samler folk det op (og der er folk nok).

I min oprindelige kommentar brugte jeg Coca Cola som eksempel, da de har lastbiler der kører rundt i hele verden og bringer læskedrik ud - de kunne så bringe plast affald med tilbage til passende efterbearbejdning og håndtering.

Ved siden af hver Cola automat i verden skal der bare stå en plast pant automat - enkelt.

Jeg giver gerne ekstra for en sodavand for sådan et system.

Forslag: 1 kg plast affald = 1 USD

Med venlig hilsen

Martin

  • 4
  • 3

Ud over pant, så skal vores plastdimser designes med genbrug in mente. F.eks er plasttyper som oftest ikke blandbare. Resultatet er, at plast i praksis ikke kan genanvendes ved simpel regranulering og genstøbning.
Et prima eksempel er laminerede folier til indpakning. Det er smart at laminere folier af forskellige plasttyper, men desværre betyder det, at eneste realistiske option for genbrug er såkaldt "termisk recycling" (altså afbrænding)

  • 4
  • 0

Det er lettere at lære folk at de skal smide ud i forbrænding end at ikke bruge plast.

@Anders. Jeg tror ikke du finder mange mennesker som ikke allerede ved at plastik i naturen er en dårlig ide - men det forhindre åbenlyst ikke at plastik alligevel ender i naturen. Desuden tror jeg ikke at plastik altid ender i naturen fordi folk bevidst bare smider det hvor de går og står. Jeg køber fx ofte ting til haven som leveres i plastik (alt lige fra planter der er plastik omkring over plantesække til haveredskaber mv.). Og det er (desværre) sket mere end en gang at jeg har taget posen af og lagt den fra mig i haven, og så glemt den når jeg gik ind. Næste dag kommer man ud, og det blæser det, og posen er væk. Der er sikkert også mange andre situationer hvor plastik utilsigtet kan ende i naturen.

  • 2
  • 1

Det er ikke forbruget af plast der er problemet - det er affaldshåndteringen.

På vores breddegrader har man fundet fornuftige løsninger til en stor genanvendelses procent. og da langt størstedelen af plast til emballage er commodity typer som PP/PE er produktet 100% oliebaserset kan resten forbrændes.

Brændværdien for PP/PE er høj med ca 40 mj/kg , hvilket svarer til ca. 50-60% af den mængde energi der er brugt til fremstillingen. Så det der ikke kan genanvendes skal man i stedet brænde af i kraft varmeværker.

Det er selvfølgelig ikke så bæredygtigt som ren biomasse, men sammenholdt mod glas/papir og andre emballage typer er det en klar vinder på miljøsiden.

Så ligesom vi kan eksportere grøn energi, skulle man måske lave eksportfremstød på indsamlings ordninger for plast til genanvendelse/forbrænding det ville også skabe et stort antal arbejdspladser i lavtløns lande.

  • 4
  • 0

Stammer forureningen ikke primært fra bildæk, vask af tøj, affald fra skibe og fiskenet? I så fald kan du lægge pant og afgifter på i lange baner uden det får betydning.

  • 3
  • 2

Stammer forureningen ikke primært fra bildæk, vask af tøj, affald fra skibe og fiskenet? I så fald kan du lægge pant og afgifter på i lange baner uden det får betydning.

Nej.

I store del af de fattige Asien bruges floderne og subsidiært havene som losseplads.

Det er al mulig affald, som ryger derud.

Det organiske bliver spise, metallerne synker til bunds, og plastikken flyder ovenpå.

PS: Det er urealistisk at generere en affaldsø på størrelse med et kontinent af fiskenet...

  • 3
  • 1

Så ligesom vi kan eksportere grøn energi, skulle man måske lave eksportfremstød på indsamlings ordninger for plast til genanvendelse/forbrænding det ville også skabe et stort antal arbejdspladser i lavtløns lande.

Forbrænding er ikke altid en god ide. PVC danner dioxiner ved moderate forbrændingstemperaturer (som man kan forvente på et 3. verdens forbrændingsanlæg). Billig PVC kan i øvrigt være stabiliseret med blysæbe der udgør det massivt miljøproblem hvis man futter det af.

Til gengæld er det en rigtig god ide at futte PP og PE af som Erik skriver ovenfor.

Det ville bare være så meget lettere hvis alt PVC var rød, alt PP var blå, alt PE var grøn osv, osv, (men bare ikke videre praktisk)

  • 1
  • 1

Hej Martin
Tak for ros, det luner ;). Pant er helt sikkert en effektiv mekanisme. Det er megt positivt når Socialdemokraterne i deres seneste udspil på plastik har pant på mange flere drikkeemballager med. Vi ser gerne at deres forslag omfatter alle drikkecontainere. Vi har gode erfaringer med at det virker og vi kan lade os inspirere af for eksempel Island, der har pant på fiskeudstyr. Det er medvirkende til at vi får færre ghost nets i vores have. Et eksempel til forfølgelse. Pant på alt? Jeg ser for mig, at vi kan bruge pantinstrumentet både eksemplarisk så vi lærer at sætte pris på ressourcerne i produkterne og få dem genindvundet og så skal dette incitament-instrument kombineres med for eksempel mere generelle afgifter på emballageplastik. Det er alt andet lige svært at forestille sig pant på alle produkter (ser for mig den tynde folie omkring tre pakker Stimorol..). Mange produkter er svære at styre i hverdagsbrugen af disse og vi kommer heller ikke uden om at forbyde en række overflødige anvendelser af plastik, hvor det i naturen viser sig, at produkterne i store mængder ender i det hav vi skal beskytte.

  • 1
  • 1

Hej Anders. Tak for din kommentar. Jeg er ikke enig. Forbrænding er den direkte årsag til at vi dels bidrager markant til klimaforandringerne på grund af den forbundne CO2 udledning og så har vores ensidige fokus på forbrænding betydet, at vi har tabt mange arbejdspladser i kapløbet om den grønne omstilling. Bare tænk på al den plastik vi nu presser sammen på danske sorteringsanlæg og sender til Tyskland. Al den sortering og genanvendelse, know how og teknologiudvikling der ligger gemt i selv at håndtere materialerne, den har vi mistet. Det har sat os markant tilbage, fordi vi har haft et tunnelsyn på ressourcerne i affaldet; saml skidtet sammen og smid det i ovnen. Ude af øje - ude af sind. Næsten som "Den Blå hylde" hvor vi har anvendt havet som skraldespand og når det er væk der så er alt nok godt.
Heldigvis ser vi nu en begyndende omstilling væk fra forbrænding. Vores energisystem redifineres, så det kan levere på basis af varmepumper mm. Vi er igang med en positiv omstilling af et dansk energisystem der ellers byggede på forbrænding af skrald og kul til produktion af el og varme. Jeg savner en vision i det udspil der netop er kommet fra Socialdemokraterne på "Danmark skal igen være en grøn stormagt", så vi får sat forbrænding og en generel udfasning af skrald i forbrændingen på dagsordenen. Det ER jo temmelig håbløst, at massive (fejl)investeringer i danske forbrændingsanlæg betyder, at vi idag skal importere engelske bleer for at holde gang i ovnene.

  • 1
  • 1

Tynde plastikposer burde være lavet af bionedbrydelig plast.

Det må dog have været tænkt før - er der noget problem i det?

  • 0
  • 0