close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ekspedition plastik plastic bloghoved

Enzym der nedbryder plast er et quick fix

Illustration: Erica Cirino

Vi mennesker elsker et ”quick fix”, men et enzym alene, klarer ikke plasten i havene og må ikke blive en undskyldning for at fortsætte vores overforbrug af plastik..

Så fik vi travlt på Plastic Change. En række medier ønskede at vi kom i studier og gav interviews; verden havde endelig fundet løsningen på problemet med plastik i verdenshavene; et enzym der tilfældigt var blevet opdaget, som ifølge en række medier vil kunne nedbryde plastik i alle vores have, al vores natur!

Problem solved – festen kan fortsætte. Vi kan forurene vores natur som hidtil, forskningen redder os igen fra vores trængsler. Vi har fundet et quick fix, på linje med dengang vi opfandt penicillinen, eller den unge hollænder der vil indsamle plastikken med gigantiske bomme. Meget bekvemt. Meget belejligt vil nogen sige.

Der er en lang række eksempler på ”quick fix” og lad mig slå fast. Nogle af teknologierne vil på længere sigt helt sikkert komme til at hjælpe os, men det vil ske i lukkede, definerede systemer og ikke i forsøg med at ”slippe bakterier og enzymer løs” på global skala.

Vi har senest set historien om teamet i Japan, der tilfældigt opdagede bakterien Ideonelle sakaiensis, som ved hjælp af to enzymer kan nedbryde PET (polyethylene), der anvendes i en sjettedel af plastikproduktionen globalt bacterium degrades plastic. Professor Uwe Bornscheuer nagler problemstillingen med sin kommentar til artiklen ”dette afhjælper ikke problemet i miljøet”.

Larver og støvsugere

Denne historie står ikke alene. På linje med bakterien, der kan klare PET, udkom historien om voksmøllarverne, der kan æde plastik, hvor 100 larver kan både æde og fordøje 112 mikrogram plastik på 12 timer Larver æder plastik . Omtalen af studiet ender med, at vi måske kan integrere enxymerne, der nedbryder plastikken i E. Coli eller havplankton for at bekæmpe al den plastik, vi har udledt.

Et andet ”quick fix” er den unge hollænder Boyan Slats Ocean Clean up projekt, der ifølge ham selv kan oprense det halve af de gyrer, også kaldet plastiksupper, der turnerer fem steder i verdenshavene. Dette projekt omtales som en metode, der kan oprense halvdelen af plastikforureningen, men faktum er, at langt størstedelen af den plastik, der udledes til havet, ender på havbunden. Så også der er der tale om et ”quick fix”, der ikke løser problemet med plastik i havet for alvor. Man fristes til at sammenligne det med, at nogen opfandt en kæmpestøvsuger til at opsuge CO2. Det ville heller ikke løse problemerne med luftforurening.

Det lange seje træk

Når jeg i medierne igen og igen bliver spurgt om, hvorvidt disse teknologier, inklusive oprydning på havene, ikke er løsningen på vores problemer med den plastik, vi udleder, så er svaret nej. Vi kommer ikke uden om den lange og besværlige vej med at reducere vores plastikforbrug og at kanalisere resten af plasten ind i den cirkulære økonomi. Vi forbruger fossil energi og bioenergi i mængder, verden ikke kan holde til - med tilhørende CO2 emissioner. Vi kan og skal ikke vente på yderligere ”quick fix”, men i gang i dag og her kommer pant, afgifter, ændret design af produkter og materialer ind i billedet.

Jeg håber, at forskere verden over kan udvikle teknologier, der på længere sigt kan optimere, hvordan vi nedbryder plastik og ultimativt bidrager til en cirkulær plastik økonomi. Jeg er for eksempel inspireret af forskerteamet på Ålborg Universitet, med professor Lasse Rosendahl og Thomas Helmer Pedersen i spidsen, der forsker i hvordan en række ellers svært nedbrydelige organiske materialer, herunder plastik der ellers er svært at genanvende, i deres HTL proces (Hydro Thermal Liquefaction) kan omdannes til en CO2 neutral højkvalitetsolie, hvor monomerer kan genudvindes.

Vi er på vej

Danmark er på vej ind i kampen. En plastikhandlingsplan ligger lige for hos den nye miljøminister Jakob Ellemann-Jensen. Socialdemokratiet er nu ude med deres udspil om at sætte pant på alle drikkeflasker, en afgift på flaskevand og et forbud mod de tynde gratis poser. Det er vejen frem: konkrete tiltag, der kan inspirere verden. Vi skal reducere vores plastikforbrug og fjerne den unødvendige, vanedannede brug af plastik. Vi skal væk fra alle de tynde poser og have pant på kraftige kvalitetsposer. Det vil batte i verdenshavene. Vi skal indføre det producentansvar, der har manglet i generationer. Vi skal holde fokus stift rettet på de løsninger, der her og nu forhindrer, at vi går imod en fordobling af plastik i verdenshavene inden for de næste ti år. Her forventes det, at vi udleder op mod 20 millioner tons plastik. Det kan hverken enzymer eller opsamlingsbomme på havet klare.

Vi skal tage det lange seje træk og ikke fokusere på alverdens ”quick fix”. Det vil være en win win fordi den grønne plastikomstilling, som vi går i gang med, vil føre til danske arbejdspladser i form af teknologiudvikling (produktdesign og genanvendelsessystemer) og udvikling af know how, som vi kan eksportere. Løsninger Plastic Change gerne vil promovere, når vi for eksempel snart skal besøge handelskammeret i Taiwan samt deres miljøministerium, eller skal på rundtur i regi af den danske ambassade i Indonesien for at tale om løsninger.

Henrik Beha Pedersen
er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!

... Er der intet stort problem.

Det reelle problem er plast i naturen, ikke at der bruges plast.
Det er lettere at lære folk at de skal smide ud i forbrænding end at ikke bruge plast.

Dog skal de steder i verden hvor affald putte i "landfills" læres hvordan en god forbrænding ser ud :-)

  • 7
  • 2

Penge er som regel også en god motivator. Jo dyrere det er at smide en pose fra sig des færre bliver der smidt. Bliver de først indsamlet centralt er det jo let at bestemme deres skæbne - forbrænding eller cirkulering.

  • 3
  • 3

Enig. Det er også fuldstændig urealistisk at skaffe de enorme mængder enzym der skal bruges. I selv simple enzymatisk processer bruger man koncentrationer på måske 0,1% og at fylde verdenshavene med det er utopisk. Og ønsketænkning er det - men prøv at lægge mærke til om der i publikationerne står "der anbefales yderligere forskning på området" - så ved man hvad det handler om

  • 0
  • 0