Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

England går EU-planken ud...

Det lader til at Englands nye premierminister har taget en beslutning: England forlader EU og smækker med døren.

Hun har ikke sagt det så direkte, men i en tale til partikongressen har hun for alle praktiske formål sagt at England opgiver det fælles marked og satser på isolationisme.

Når hun f.eks siger at “We're going to be able to make our own decisions on how we label our food.” er det jo ikke til at tage fejl af: Sådan virker det indre marked ikke.

I følge de seneste tal fra Danmarks Statistik er vores export til UK 50% større end vores import.

Importen fra England er ikke så pokkers stort problem, store dele kan uden videre købes i andre EU lande i stedet - det handler kun om at støve tysk/fransktimerne af.

Exporten bliver langt mere interessant.

Det første vi skal holde fokus på er at der pludselig skal skelnes mellem England, Wales og Skotland (ligeledes Irland/Nordirland).

Jeg vil godt vædde på at Skotland bliver selvstændigt og bliver i EU, men det fortæller os ikke hvor stor en del af exporten der havner der.

Nordirland er et rigtigt godt spørgsmål. Det er en historisk chance for genforening og mærkeligere ting er set før.

At England med et slag skulle blive rigere og købe endnu mere i Danmark tror selv ikke de mest forhærdede "nyliberalister" på.

For det første står England foran nogle massive investeringer, fra ny atomubådsbaser til grænsekontrol mod Skotland.

For det andet vil det engelske næringsliv helt sikkert slå sig fri at EU tøjret og insistere på statstøtte til erstatning af EU støtte og lur mig om ikke protektionisme bliver en del af pakken.

Med andre ord: Dansk export for ca. 1 mia/måned hænger med røven i vandskorpen.

(Dansk Landbrug går i panik om 9, ...8, ...7, ...6, ...)

Den gode nyhed er at støvet har lagt sig den 1 marts 2019.

Hvem der end skrev §50 i EU traktaten bør lovprises for at sætte en benhård deadline for fedtspillet.

Rygter vil forresten vide at man dengang stirrede ret meget i retning af Danmark...

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

(Dansk Landbrug går i panik om 9, ...8, ...7, ...6, ...)

Jeg tvivler - der produceres allerede specielle vare til UK-markedet (såsom UK-grise), så den omstilling er sket (og blandt andet Danish Crown ser ud til at savne flere producenter af den type).
Derudover er det britiske marked vand ved siden af det russiske og det kinesiske. Sidst men ikke mindst er en opskalering af produktion en omkostningstung og langsom process - samtidig med at dansk producerede fødevare har et ret godt brand i UK.

Jeg tror at tabet bliver størst i de andre sektorer, specielt energi, eftersom UK ikke længere behøver at være en del af det europæiske energi-marked. Hvorfor betale for danske vindmøller når man har et dyrt, halvfærdigt atomkraftværk der skal betales til?

Jævnfør [1], så stod fødevare industrien for ~1/3 af al export til UK i 2013, mens energi stod for sin egen ~1/3. Så i hvert fald kommer energisektoren til at have lige så ondt som landbruget.

[1] https://vikingsinlondon.wordpress.com/2013...

  • 8
  • 3

Alle ved at der i dag ville være flertal for at blive i EU. Ved at annoncere "Hard Brexit" går der en proces i gang hvor man kniv skarpt får synliggjort konsekvenserne af en fuld udtræden.
Inden marts næste år sker der formodentlig et eller andet politisk, som gør at man kan retfærdiggøre en ny afstemning og så bliver det hele slet ikke til noget!
Rationalet set fra min side er, at det er alle dem med penge og magt som står til at tabe ved en udtræden, og derfor tror jeg fortsat ikke det vil ske.

  • 4
  • 7

Inden marts næste år sker der formodentlig et eller andet politisk, som gør at man kan retfærdiggøre en ny afstemning og så bliver det hele slet ikke til noget!

Den har jeg tænkt rigtig meget over og jeg tvivler lidt.

Labour ligger i intern borgerkrig og pressen puster alt hvad de kan til det, for at holde ilden ved lige.

City of London, den kvadratmil hvor alle pengene og skatteålene er, vejrer tydeligvis morgenluft ved at få meget større indflydelse i et isoleret England, end hvis EU kan påtvinge dem krav om at gå efter hvidvask og skattesvindel.

Skotland bliver selvstændigt og er dermed udenfor regnskabet og indflydelse.

Dermed er der ikke rigtig noget sted oprøret kan komme fra...

  • 4
  • 0

Hvis de bliver ramt at en ny engelsk beskyttelsestold...


Premierministeren udelukker en stille afgang.

Danmark er et eksport-land, om UK er med i EU eller ej. Det er mere et problem, hvis EU indfører en eksport-told eller at EU indfører eksorbitante import-told på UK-varer. For er de værre end for varer fra USA eller Japan, så vil der blive problemer, ikkun fra Danmark.

I EU vil der værre lande der har meget samhandel med UK og lande, der ikke vil savne UK. Det er det der vil værre kimen til splittelse i EU, hvilket Merkel's tour og Club Med allerede viser.

  • 1
  • 0

PHK

Jeremy Corbyn har vundet og der er jo en del profiler fra Labour, der har lovet at go it on their own inklusive Stephen Kinnock. Tror sådan set borgerkrigen i Labour er slut og de utilfredse starter et nyt parti og iøvrigt ser frem til et valg netop med temaet omkamp om Brexit, der jo var den store kritik af Corbyn.

Helt generelt er der ingen som vinder ved at isolere UK og der er heller ikke nogen trusler fra EU som kommer til at hjælpe, da det simpelthen er Britisk DNA at blive stædige imod truende adfærd.

Rent teknisk er UK netto importør af varer fra EU og har en større del af sin produktion, der er globale commoditites end EU gennemsnittet, så en lille rask aftale om gensidige toldmure og en position udenfor EU toldmure og det indre marked vil skade begge parter, men være specifikt mest skadelig for fx. Danmark.

Det er rent ud sagt hul i hovedet fra Bruxelles ikke bare at give Briterne det de vil have - rent faktisk kunne de passende invitere til omkamp med langt bedre deal til briterne og alle andre EU lande som vil have samme deal som fx Danmark.

Vi skriver nu snart 2017 og da verdensøkonomien so bekendt er cyklisk, så står vi lige foran næste store økonomiske krise og der syntes at være nok af muligheder for at udløse den. Trump - Kinesisk gældsboble - sammenbrud i fossilindustrien osv. osv.

Var det ikke lidt smartere at pakke EU "idealerne/tvangstankerne" sammen og agere real politisk.

  • 3
  • 4

Det er rent ud sagt hul i hovedet fra Bruxelles ikke bare at give Briterne det de vil have - rent faktisk kunne de passende invitere til omkamp med langt bedre deal til briterne og alle andre EU lande som vil have samme deal som fx Danmark.

Det kommer selvfølgelig ikke til at ske, det ville resultere i masseudmeldelelser fra EU. England vil få en toldbarriere, hvis ikke de godtager alle EU's regler som andre uden toldbarriere til EU(læs Norge etc.)

  • 7
  • 1

"Men uden Skotlands stemmer har ingen af disse to partier skyggen af chance for at danne regering." Eller få flertal for at afbryde Brexit, da Skotland er specielt pro EU.

Cameron lovede afstemningen om Skotlands udtræden af UK og siden har han gennemført en enorm subsidiering af Skotland, som EU i givet fald skal overtage for at få skotterne løsrevet fra UK oveni regningen for at udstøde UK.

Tror sgu at det bliver alt for dyrt både at udstøde UK og optage Skotland.

Desuden har Theresa May absolut ingen intentioner om at bryde UK op, så Skotland lander bare i samme situation som Catalonien og alle de andre regioner, der er tvunget ind i føderationer, de ikke vil være med i.

Frankrig er den store netto vinder ved EU medlemskabet og fx Tyskland betaler 32% mindre relativt til Danmark.

UK har krav på deres del af EU formuen og med deres udtræden smækkes kassen i fra EU's største nettobetaler. Ikke rart, så bare en til årsag til at nogen i Bruxelles skulle begynde at overveje at klatre ned fra træerne og få noget realitetsfornemmelse.

  • 4
  • 2

England vil få en toldbarriere, hvis ikke de godtager alle EU's regler som andre uden toldbarriere til EU(læs Norge etc.)

Norge har en toldbarriere til EU.

Det har berørt både julestjerner og ost:

277 procent. Så meget told har den norske regering planer om at lægge på dansk ost. Og værre endnu lyder forslaget om told på udenlandsk kød. Her barsler den norske regering med toldsatser på vanvittige 429 procent på for eksempel dansk fårekød.
http://www.bt.dk/danmark/danskerne-raser-o...

  • 1
  • 1

Toldbarrierer er simpelthen en skandale og har været det i alle årene siden Adam Smith skrev The Wealth of Nations i 1776. Held og lykke med at fryse 20% af Europæisk økonomi ude bare fordi man er sur en dag.

Latterligt mere klart kan det ikke skrives.

Eliten puster sig op, men det er de fattigste som lider under deres sanseløse handelskrigs retorik. Få nu den aftale på plads og skulle mange andre lande ønske at træde ud også, så se dog for en i fænghullet lidt indad istedet for de utallige forsøg på at moppe stater på plads.

  • 5
  • 2

PHK olie og gas er på vej til at blive udfaset globalt og pga. de relativt høje produktionsudgifter er der ikke udsigt til indtægter fra Nordsøen længere. Cameron har netop gennemført enorme skattelettelser, men felterne er stadigt tabsgivende. Careful for what you wish for.

  • 3
  • 2

Ubådene er en anden historie, men Skotland skal jo have et eller andet med i posen, hvis ikke London skal gøre som Madrid i forhold til Catalonien eller Paris i forhold til ... osv osv..

  • 2
  • 3

??? Ingen lægger told på eksport.

Et land (eller EU) lægger told på import for at give konkurrence-fordel til eget land (eller EU).

Ja, en importtold giver en konkurrencefordel for den sektor som nyder godt af den. Ligesom statstilskud til f.eks. landbrug giver en konkurrencefordel for landbruget. Men det giver også højere priser (højere skatter ved statstilskud). Og forskningen viser, at importtold stort set altid er en økonomisk ulempe for både det land der eksporterer og for det land som importerer - og samlet set er det uden undtagelse en økonomisk ulempe.

Der kan i nogle tilfælde være gode grunde til at indføre importtold. Men man skal bare vide, at det stort set altid vil koste landet velstand.

  • 6
  • 0

Helt rigtigt, men hvis de skal vælge bliver det Euro+EU+Schengen, frem for et feudalt isolationistisk England.

Feudalt? Hvordan?

Mener du i øvrigt også, at f.eks. Estland opførte sig isolationalistisk da de forlod Sovjetunionen i 1991 (uden sammenligning mellem EU og Sovjet i øvrigt)? Og var det i så fald skidt for dem at isolere sig fra Sovjet? Og kan det mon tænkes, at briterne ikke bare er en bunke feudale isolationalister?

Ps. Jeg mener naturligvis ikke, at Estland var isolationalistiske. De ønskede en rekonfiguration af deres forhold med andre stater som ikke kunne realiseres indenfor Sovjet. Det samme gør Storbritannien. Og det må de jo om.

  • 7
  • 3

Med ikke mindst Helle Thorning i front tilbød EU at Ukraine kunne få en fiks aftale. Grænserne mod Vest ville så blive åbnet, modkravet var at grænsen mod Øst blev hermetisk lukket. Halvdelen af landet plejede at handle med Rusland, men kravet blev presset igennem - og nu er der borgerkrig i Ukraine. Et mindre isolationistisk og gennemtænkt EU kunne have sagt velkommen til Ukraines rolle som bro mellem Øst og Vest, og tilbudt aftaler der underbyggede dette - i stedet for at opildne til yderligere konflikt.

Senest er Europol-aftalerne blevet omlagt, så det bliver langt sværere for organisationen at samarbejde udenfor EU - om det er i Danmarks interesse at deltage på de vilkår, er absolut ikke givet. Isolationisme er altså ikke kun Storbritanniens problem, men vores allesammens. Danmark burde søge at ændre EUs udvikling, i stedet for at opmuntre idiotien. Storbritannien udmeldelse bliver forhåbentlig et solidt signal om at revurdere EUs rolle.

  • 5
  • 3

Sjovt allle skriver om handel men glemmer at EU ikke længere drejer sig om handel men langt mere om politisk styre hvor handlen udgør en meget lille men væsentlig del.
EU er overstatsligt og ønsker at alle medlemslande underkaster sig EU som øverste regering.

Det der kan ses i denne debat, er at folk ønsker handel, fælles regler for varersikkerhed, fælles regler for told, nem adgang for transport af varer imellem lande og visum frihed. Derudover at politiet kan samarbejde på mellemstatsligt niveau og ikke hvor EU er overstatsligt og umyndiggør nationalt politi.

Hvorfor taler så mange debattører så for at tage den fulde EU pakke??

  • 8
  • 2

...for EU er, hvis UK i løbet af få år får gang i hjulene og kommer helt fri af EU-kriserne og frigør sig fra et overbureaukratiseret centralistisk embedsmandsstyre med en accellererende lovgivning på picoplan.

Derfor ønsker EU at sikre sig, at udtrædelses forhandlingerne bliver så pinefulde som muligt for det uvorne sorte får, som ikke vil makke ret. Helt den samme situation, som DK står i med ønsket om en ikke-overstatslig parallelaftale vedrørende politisamarbejdet. Det er nu pludselig blevet meget, meget, meget tæt på umuligt. Vi kan jo bare vælge tilvalgsordningen for Europol. Et tilvalg af overherredømme !

Unioner kommer, unioner går. Verden består.

  • 7
  • 5

for mig handler det om identitet og retten til at værre herre i eget hus.

Jeg er for handels unionen, og måske et militært samarbejde. men resten kan de godt beholde.

  • 3
  • 3

Det var at forvente at UK ville ende i denne situation. Engelsk politik har i ca. 200 år været at dominere Europa ved at indgå skiftende alliancer. Det største problem for UK har altid været en mulig Tysk-Fransk fælles forståelse. Især efter den Tyske genforening hvor landet blev en Europæisk stormagt der kunne matche UK uden at skulle bruge allierede.

UK søgte om optagelse meget tidligt (før 1972), men den franske præsident Charles DeGaulle afviste blankt. Han forudså at et medlemskab ville skabe flere problemer end fordele.

UK har efter WW2 fokuseret meget på deres "specielle bånd" til USA. I London tror man stadigt at indflydelsen fra imperietiden er intakt. Man forsøger at være en stormagt, men har ikke den reelle økonomiske styrke til det.

Generelt havde UK mere at vinde ved at blive i EU end at gå solo. Det er lettere at skabe forandringer ved at være helhjertet med i en forening i stedet for at stå på sidelinien og beklage sig.

Mvh.
Jan

  • 5
  • 3

...og har skudt skylden for alle dårligdomme på EU. Nu har de taget konsekvensen, og det er OK. Min mening er, at de har levet på urealiststiske imperiedrømme, og troet at de er mere end de er. Lad os se, de skal nok klare sig, omend på mindre fod. Og EU er befriet for nogle brokkehoveder.

Det større problem er Visegrad-staterne med Orban, Kaszynski osv.
Deres tilgang til EU kan beskrives som:

"Kære EU,
Nej hvor er det dejligt at være med når nu i sender så mange dejlige penge.
Men at forlange at vi bidrager, tager ansvar, er solidariske, eller sågar tager imod flygtninge, det går for vidt.

Kærlig Hilsen,

Visegrad.

PS: send endnu flere penge."

  • 6
  • 1

Er det korrekt forstået, at ved en evt. ny "Europol" afstemning vil den være nøjagtig magen til den gamle forstået som at:

Vi ophæver vores retsforbehold, og overgiver suveræniteten til EU.
Vi gør brug af tilvalgsmodellen, som betyder, vi automatisk overgår til Schengen på føderalt niveau.
Vi sætter § 20 i grundloven ud af spil ved fremtidige EU afstemninger i folketinget på rets- og (indenrigsområdet.

Eller er forskellen, at de fortsat vil følge § 20 ved nye afstemninger efter Europol (og Schengen)?

  • 1
  • 0

Vi sætter § 20 i grundloven ud af spil ved fremtidige EU afstemninger i folketinget på rets- og (indenrigsområdet.

Dette var den vægtigste grund til at jeg stemte imod. Det er EU-hær og Euro ad bagvejen. Det er en underminering af de parlamentariske principper i Dansk folkestyre. Bliv enige på tinge, eller spørg folket. Dette mangler i mange af de såkaldte "demokratiske" lande vi trækkes med i EU. Der er det en sport, ikke at tale sammen, men tryne hinanden. Åh ja, det har vi i Danmark, men på visse områder dækker §20 netop. Har EU disse grænser for politik? Tværtimod.

  • 4
  • 0

Det stemte rigtig mange af os nej til.
Hvis vi bliver spurgt i en ny afstemning om vi vil med i EUROPOL stemmer jeg helt sikkert ja.

Jeg stemte naturligvis også nej til at opgive retsforbeholdet og §20 på rets- og indenrigsområdet.

Men, må jeg tillade mig at spørge om, du har forstået mit spørgsmål?

Såvidt jeg har forstået de første udmeldinger om en evt. ny afstemning, vil vi ikke få lov at stemme om Europol og kun Europol.

  1. Vi skal stadig opgive vores retsforbehold.
  2. Vi skal overgive vores suverænitet, dvs. EU-retten får forrang over grundloven, hvilket jo er direkte føderalisme, på hele rets- og indenrigsområdet.
  3. Vi skal stadig vælge tilvalgsmodellen, som betyder, at vores samarbejde i Schengen automatisk overgår til et føderalt samarbejde.
  4. Er der meldt noget ud om §20?

Men, nu forpligter partierne sig så til at kun tilvælge Europol (ja der snakkes så allerede om et par ekstra EU akter nu, vi alligevel -måske- skal stemme igen igen).

Så jeg kan ikke se, at der er ændret det store. Selvom vi "beholder" §20, vil de jo bare vente 3-4 år, og så skal vi stemme ja til en liste med 20 nye EU akter, hvor måske kun en af dem omhandler borgerrettigheder, og resten af dem er bare mere føderalisme.

Hvis det er korrekt forstået, kan jeg ikke rigtig se mig selv stemme ja. Der tages gerne imod klog visdom, hvis det besiddes.

  • 2
  • 0