kronikken blog

Energirevolution - fra planstyre til mørklægning?

Illustration: Lennart Søgård-Høyer www.unltd.dk
Illustration: fotograf Lennart Søgård-Høyer +4

Niels Kåre Bruun er afdelingsdirektør og Sigurd Bunk Lauritsen gruppeleder i Water & Energy, Grontmij

Vi vil gerne have skabt en bæredygtig energiproduktion. Men det kræver, at politikerne skaber ro om tariffer og tilskud, og vi får grundlagt et tværnationalt smartgrid, der giver overblik og kontrol over udbud og efterspørgsel på tværs af landegrænserne. Ellers er der en overhængende fare for, at de lyse idéer ender i mørke.

Både Danmark og flere andre europæiske lande arbejder på at skabe en elproduktion, baseret på fornybar energi. Men vind og sol producerer kun el, når vinden blæser, og solen skinner. De politiske retningslinjer udstikker altså et samfund, der bliver afhængigt af, at en del af energiproduktionen kommer fra fluktuerende energikilder. Det kræver reservekapacitet til rådighed. En reservekapacitet, der ikke altid kan udnyttes optimalt.

Det giver problemer i de lande, der lægger ansvaret for el-produktionen ud til private energiselskaber. For de private energiselskaber har ikke nødvendigvis deres opmærksomhed på forsyningssikkerheden - snarere på at sikre et positivt afkast. Derfor er der mindre sandsynlighed for, at de vil etablere reservekapacitet for at dække potentielle ubalancer - de vil i stedet lukke urentable anlæg.

Faktisk er flere store energiselskaber på europæisk plan i fuld gang med at reducere den udbudte energiproduktion for at presse elprisen op. Det betyder, at de etablerer den billigst mulige elproduktion uden overflødig kapacitet. Omlægninger i energipolitikken giver dermed risiko for Brownouts - som de er kendt i England - med planlagte drop i elkvaliteten eller bortfald af strømforsyningen i længere perioder.

Problemet er, at private virksomheder har vanskeligt ved at finansiere de store investeringer, der er brug for ved etablering af grønne energiløsninger, når afregningstarifferne kan være udsat for skiftende politisk interesse. Og når man investerer milliarder i energianlæg, som tager 20-25 år at få forrentet, er der ikke plads til politiske usikkerheder.

Derfor bliver virksomhedernes fokus i stedet på de kortsigtede løsninger, som giver billigere priser og effektiv produktion her og nu. Men livscyklus omkostningerne ved billige investeringer er kun sjældent også billige på sigt. De giver heller ikke nødvendigvis forbrugeren den billigste og bedste el.

Vi skal ikke have statsstyring af energisektoren. Men vi skal sikre, at omlægningen af vores energiproduktion gennemføres med tillid til, at investeringerne holder. Det kræver tværnationale rammer, så virksomhedernes tillid ikke svækkes, og de har et godt incitament til at give os den nødvendige energi. Også når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

På den tekniske side er vejen frem smartgrid - det intelligente elnet - som inddrager de enkelte aktører i håndteringen af elproduktion og distribution. Her kan de selv regulere deres efterspørgsel efter markedets aktuelle priser og udbud.

Det gælder både energiselskabet, der i dag står for elproduktionen, transportøren med balanceansvaret og forbrugerne. Forbrugere - både private og virksomheder - skal i højere grad håndteres som medproducerende partnere i smartgrid'et i stedet for alene en grå masse af aftagere.

Vi skal have sat gang i koordineringen og have udviklet regelsættet, der gør både udbydere og forbrugere i stand til at følge de nationale og internationale strategier. Og vi skal have sat gang i samarbejde på tværs af EU's grænser.

Det er her politikerne kommer ind. Når de har sikret en stabil ramme for investeringerne, kan vi få sat fart i en udvikling, der sikrer en stabil elproduktion og samtidigt skærer ned på fossile brændsler. Det skaber mulighed for eksport af viden og løsninger. Det er der god økonomi og masser af arbejdspladser i.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er meget enig i betragtningen om mindre stat også i elsektoren.

Problemet med rammerne er vel at målrammen slet ikke er defineret. Derfor bliver de politiske midler meget tilfældige og mere byggende på spin end fakta.

Hvis målet er udfasning af de fossile, ja så er der jo mange muligheder. Men at føre en diskussion om at sol og vind skal klare det alene er jo helt ude for konteksten, også selv om det er den typiske politiske diskussion.

Ellers forstår jeg ikke undertonerne omkring de private aktørere, der netop stiler mod den mest økonomiske drift. Det er jo netop de manglende element i den danske politik,hvor man mere vælger ud fra mavefornemmelser.

For en ikke økonomisk udvikling er jo netop det ikke bærende for et velfærdssamfund. Ex. solceller påstås nu markante prisfald frem mod 2020, ja men så lad dog markedet vise det og afvente de reelle resultater, det er langt mere sundt end en årelang meget høj og stigende subsidiering, som ses ved vindkraft. Vindkraft fremkom jo med samme prisprognoser, men har skuffet med stadig stigende priser.

Det med den gode økonomi og arbejdspladser lyder rigtigt, men lige nu må vi da konstatere en kraftig udflagning af den grønne industriproduktion, fordi vi ganske enkelt har alt for høje produktionsomkostninger bla. energipriser og afgifter herfor.

Men meget enig at rammerne skal gælde for mange lande, gerne alle, således vi får det mest lige vilkår at producere på.

  • 0
  • 0

Et spørgsmål i periferien: Er der nogle bud på hvad reservekapacitet man skal have med de forskellige former for smartgrid?

  • 0
  • 0

Et spørgsmål i periferien: Er der nogle bud på hvad reservekapacitet man skal have med de forskellige former for smartgrid?

Fuld kapacitet til at yde det fulde kapacitetsbehov når møller, sol mm ikke yder effekt, hverken mere eller mindre!

  • 0
  • 0

Artiklen er et eklatant eksempel på, at man bruger 'Smart Grid' som trylleord, når man savner argumenter med substans.

Hvorfor ikke gøre rede for de alvorlige dilemmaer, som begynder at vise sig?

En fuld kapacitetsreserve til de tidspunkter, hvor der hverken er sol eller vind, vil få en stadig faldende udnyttelse (eller kapacitetsfaktor). Det betyder ringere driftsøkonomi. Det fremmer udfasningen af kraftværker og dæmper lysten til at investere i ny kapacitet.

Samtidig vil dækningen af el- og varmebehov med energieffektiv kraftvarme blive ringere.

Det kunne være interessant at få konkretiseret, hvordan 'tværnationale rammer' skulle kunne give virksomhederne tilstrækkelig tillid til at opretholde den nødvendige kapacitet.

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at få konkretiseret, hvordan 'tværnationale rammer' skulle kunne give virksomhederne tilstrækkelig tillid til at opretholde den nødvendige kapacitet.

Hvem siger vi skal have denne unødvendige overkapacitet ?

Måske må forbrugerne bare vænne sig til at elpriserne stiger kraftigt når der er mindre energi til rådighed ?

  • 0
  • 0

Hvem siger vi skal have denne unødvendige overkapacitet ?

Måske må forbrugerne bare vænne sig til at elpriserne stiger kraftigt når der er mindre energi til rådighed ?

Jamen så lad os dog "gå linen ud" og stille spørgsmålet : Hvem siger vi i det hele taget skal have el ? Vi må da bare kunne undvære de få timer om året det nok kommer til at forekomme ! (ironi kan forekomme)

  • 0
  • 0

Jamen så lad os dog "gå linen ud" og stille spørgsmålet :

Tak for at gøre det indlysende klart at du er en sort/hvid person det ikke kan betale sig at diskuterer med.

  • 0
  • 0

Artiklen er et eklatant eksempel på, at man bruger 'Smart Grid' som trylleord, når man savner argumenter med substans.

Hvorfor ikke gøre rede for de alvorlige dilemmaer, som begynder at vise sig?

En fuld kapacitetsreserve til de tidspunkter, hvor der hverken er sol eller vind, vil få en stadig faldende udnyttelse (eller kapacitetsfaktor). Det betyder ringere driftsøkonomi. Det fremmer udfasningen af kraftværker og dæmper lysten til at investere i ny kapacitet.

Samtidig vil dækningen af el- og varmebehov med energieffektiv kraftvarme blive ringere.

Det kunne være interessant at få konkretiseret, hvordan 'tværnationale rammer' skulle kunne give virksomhederne tilstrækkelig tillid til at opretholde den nødvendige kapacitet.

@Paul-Frederik Bach

I den virkelige verden er problemet da at få kraftværkskapaciteter nedlagt i samme tempo som fjernvarmeindustrien udbygger med kraftværkskapaciteter som overvejende står ubrugelig hen, og fjernvarmebrugerne betaler.

NU har vi jo en varmeforsyningslov og et eu-direktiv som kræver samproduktion af el og varme.

Selv om et kraftvarmeværk som VEddum Skelund Visborg i Mariager Fjord bruger deres gasmotor 100 - 200 timer om året så skal den stå standby og være klar til at yde el.

Og den stadig tiltagende udbygning med fjernvarme trækker flere og flere kraftvarmeanlæg til torvs som ene og alene står og venter på at yde en smule strøm over året alt imens brændslerne omsættes til fjernvarme, og fjernvarmebrugerne betaler for disse installationer.

Nyt Halmanlæg i Odense på 25 - 30 mw el se http://www.vattenfall.dk/da/indvielse-af-h...

4 år gammelt anlæg i RAnders som kan yde 52 Mw el se http://www.aet-biomass.dk/energi_randers.php

få år gammelt anlæg på amagerværket som yder 80 mw el se http://www.vattenfall.dk/da/file/Vattenfal...

Inden for få år kommer der et kraftvarmeanlæg som yder 375 MW fjernvarme til københavn yderligere og minmum en kapacitet på 100 mw el.

Affaldsforbrændinger som udbygges angmass over det gangske land som yder strøm sammen med fjernvarme...

Nyt fjernvarmeværk i Hobro som kan yde strøm se http://nhsoft.dk/work/FG23/Sep/Punkt_82.pdf

Og hertil vil vi se en eksplostion af kraftvarmeanlæg ved biogas, som også overvejende kun lader disse stå standby for at være klar til at yde strøm efter behov..

  • 0
  • 0

Et spørgsmål i periferien: Er der nogle bud på hvad reservekapacitet man skal have med de forskellige former for smartgrid?

Først skal man jo have bestemt hvordan vores model af "smart Grid" skal se ud. - Snakker vi om en situation hvor kraftværker, batterier m.m. skal fungerer som reserveforsyning ved manglende sol/vind? - Snakker vi om styret forbrug hvor forbrugerne kan få rabat på prisen, hvis forsyningsselskabet kan slukke for enheden når der er mangel på strøm i nettet? - Snakker vi regulær nøddrift hvor man accepterer at det kun er samfundsnødvendige installationer der modtager strøm i tilfælde af mangel?

Fuld kapasitet vil aldrig blive nødvendigt da der ikke vil forekomme tidspunkter hvor der ikke er en eneste af vindmøllerne/solcellerne der producerer, samtidig med at vi har et maksimalt strømforbrug og vi har derfor et overordnet net som kan sørge for fordelingen fra de områder hvor produktionen fortsat leverer energi. Tiden vil så vise om vores udenlandsforbindelser skal kunne klare 30 % eller 50 % af maksimalforbruget, eller om vores decentrale kraftvarmeanlæg kan styres så de producerer el når der er behov for det og derfor har en buffer til varme, så de ikke er nød til at producerer hver eneste dag...

  • 0
  • 0

Hvem siger vi skal have denne unødvendige overkapacitet ?

Måske må forbrugerne bare vænne sig til at elpriserne stiger kraftigt når der er mindre energi til rådighed ?

Hvis kapaciteten ikke er der, så nytter det jo ikke at lade priserne stige. I andre sådanne tilfælde blev der indført maksimalpriser og rationering. Af og til får jeg en fornemmelse af at noget historie mangler, hvorfor vi er næsten dømt til at gentage fejlene. Hele vores samfunds udvikling over de sidste hundrede år skyldes for en stor del at vi har fået billig energi til rådighed når vi ønskede det, og ikke afhang af vejr, vind og sol. Det var en stor forbedring da vejrmøllerne fik en motor. Så kunne kornet males når det kom og var der, og behøvede ikke at vente på blæst. Er det det vi skal tilbage til, blot med et ekstra tvist, at hvis blæsten er der og for lidt korn, så skal møllen male alligevel ligegyldigt hvad den maler, om det så skal transporteres fra Langtbortistan, og uafhængigt af om der er brug for det malede.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten