Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
thorium energy bloghoved

Energi sat i perspektiv

Først vil jeg benytte lejligheden til at takke for alle de mange pæne ord og støtte, som vi har modtaget i Copenhagen Atomics. Der er næste 9000, som har læst vores to første blogindlæg og vi har modtaget utallige e-mails og mange pæne ord. Vi er desværre lidt bagud med at svare på mails, men vi gør vores bedste, så undskyld til de af jer, som endnu ikke har modtaget svar.

Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at fremhæve de 15 mennesker i Copenhagen Atomics, som arbejder gratis for at prøve at løse nogle af de helt store problemer, vi har her på kloden. Uden jer og ca. 10 andre, som har støttet mig hele vejen, så ville det ikke være muligt at stable et så radikalt projekt på benene.

I denne blog vil vi forsøge at give et helikopterperspektiv på de globale energiudfordringer. Til dato er der sket to kæmpestore teknologiske kvantespring i udviklingen her på jorden. For ca. 500.000 år siden lærte vi at håndtere ild. Dermed kunne vi koge/stege maden, og vi kunne få mere energi ud af maden og dermed have råd til større hjerner. Det var sådan mennesket opstod.

For ca. 200 år siden fik vi motorteknologier basseret på fossile brændsler, dermed skete der et kvantespring i den energimængde hvert menneske i samfundet havde adgang til, og vores samfund og livsvilkår har ændret sig fundamentalt siden da. Jeg tror på, at det næste kvantespring kommer til at ske imens jeg lever her på jorden, og jeg glæder mig til at følge med i den udvikling.

I denne blog vil jeg også forsøge at rykke lidt ved danskernes opfattelse af, hvor fundamentalt energi er for alting, og hvilke megastore udfordringer vi står over for, og som vi påtage os ansvaret for at løse.

Illustration: Privatfoto

Figuren ovenfor er et remix af denne figur fra Singularity University. Kort fortalt så siger den, at menneskeheden står over for en række grand challanges, og mit udgangspunkt er at problemerne til venstre nemt kan løses, hvis blot man har energi nok, og problemerne til højre primært løses ved hjælp af informationsteknologier.

Source

Der findes et stort antal af rapporter og grafer med ca. samme information som ovenstående figur. Jeg har valgt netop denne, fordi den giver et godt og kompakt overblik. Det er også tydeligt, at Dansk energipolitik er faktor 100 ude af proportion i forhold til de globale udfordringer, vi står over for. I 1990 var der ca. 1 milliard mennesker, som havde energi nok til at leve en vestlig livsstil. I 2030 er der mindst 5 milliarder mennesker, som forventer samme livsstil. Inderst inde tror jeg også, at danskerne synes det er rimeligt, at de andre også får adgang til den livsstil, vi nyder godt af, men vi vil meget nødig selv gå ned i levestandard.

Figur 2 viser, at vind og sol på globalt plan, nærmest ikke spiller nogen rolle i dag. Det er også tydeligt, at politikerne ikke rigtig har ændret på udviklingen i denne graf de sidste 10 år på trods af megen snak. Jeg har fuldkomment mistet troen på, at politikerne vil kunne ændre det de næste 10 – 20 år. Derfor er mit udgangspunkt, at vi ingeniører for alvor må i gang, og vi må prøve at se på, hvilke muligheder der er for at ændre drastisk på den udvikling, som vises af grafen for de næste 15 år. Det er helt tydeligt, at udviklingen vil ske uden for OECD landene. Det er også klart, at mere kul vil lede til meget mere CO2 og mange døde. Allerede i dag dør der ca. 1000 mennesker hver dag af kulkraft, og Kina åbner et nyt kulkraftværk uden filtre hver uge. Nedenstående tal medtager ikke dem, som dør i krig eller konflikt over olie og gas. Men olie og gas har en meget uheldig kobling til krig og militær; faktisk så bruger verden $ 5 milliarder hver eneste dag på militær, dette vil blot blive et endnu større problem fremover, hvis vi ikke finder ud af at knække kurverne ovenfor.

Jeg tror på, at verden fortsat vil satset på at finde løsninger inden for flere energiformer. Tabellen nedenfor viser, hvor jeg tror de største muligheder skal findes.

Der er også kæmpe potentialer i energioptimeringer, men historisk har vi set, at det, vi har sparet, blot bliver brugt på andet, og figur 2 ovenfor har allerede taget højde for løbende optimeringer på eksisterende forbrug.

Visse grupperinger i debatten har foreslået, at vi blot alle kan bruge meget mindre energi. Det tror jeg simpelthen overhovedet ikke vil ske, ikke engang hvis man vedtog det ved lov. Kun når priserne stiger meget kraftigt, vil vi bruge mindre.

Som det fremgår af animationen nedenfor, så er der en meget kraftig sammenhæng imellem energiforbrug og rigdom i et samfund. Sammenhængen er faktisk så kraftig, at økonomer ofte tror mere på tal for el-produktion end på de økonomiske nøgletal fra regeringerne i mange lande. Tal fra el produktion har også den fordel, at de ofte kan skaffes i real tid, samt for mindre geografiske områder.

I dag har vi 400 atomkraftværker i verden, som er baseret på den gamle a-kraft-teknologi, og som er meget dyre at opføre og giver problematisk affald. Hvis vi fortsætter ad den vej, så er jeg enig i, at det er urealistisk at nå op på flere end 200 nye værker de næste 15 år. Det batter ikke en skid, derfor er den gul i tabellen ovenfor. Vandkraft har heller ikke rigtig nogen mulighed for kraftig vækst de næste 15 år.

Der er rigelige mængder kul i naturen, så hvis vi bygger kulkraft med filtre og cabon capture, så er dette måske bedre end olie og gas. Kul har de sidste 5 år været den energiform med størst vækst, så det ville være fint, hvis vi kunne nå så langt, at vi blot kunne sikre os, at alt ny kul-kapacitet, var med filtre og carbon capture. OK det er måske for urealistisk at håbe på, men det gør jeg nu alligevel. CO2 + vand kan som bekendt laves til syngas og dernæst til f.eks. eDiesel og jetfuel.

Så er der thorium, sol, vind og bio tilbage, som formentlig vil kunne vækste meget kraftigt de næste 15 år, derfor er de grønne i tabellen. Mit gæt er, at hver af de tre vil kunne nå op på 5% af det globale energi- behov i 2030. Det er positivt, fordi det er bedre end de kurver, som figur 2 viser ovenfor, men det er stadig ikke nok til at undgå, at der forsat vil være en vækst i fossile energi former de næste 15 år!!!

Sol, vind og bio har været på banen i mange år, men thorium er slet ikke i produktion endnu. Kan thorium- energi overhovedet nå 5% i 2030?

Der er i mit hoved ingen tvivl om, at thoriumenergi fra en af de små modulære formeringsreaktorer vil kunne slå alle andre energiformer i pris og sikkerhed. Vi ved også, at der er nok thorium i alle lande i verden til at forsyne de enkelte lande med alt deres energi i tusinde af år.

Men kan vi udbygge thoriumenergi hurtigt nok, og vil lande uden for OECD vælge thoriumenergi? Indien og Kina har allerede valgt at satse stort på thoriumenergi, og der er interesse fra de andre store lande uden for OECD, så vi ser positivt på mulighederne for kæmpe eksport. Dog mangler Copenhagen Atomics nogle partnerskaber i de lande. Giv os et praj, hvis du kender nogle gæve forretningsmænd uden for OECD, som kan hjælpe os. Det er altså virkelig vigtigt, at du griber knoglen, så vi kan få en fremtid med mindre CO2 og krig.

Det totale energibehov i 2030 vil være ca. 200.000 TWh. Hvis man f.eks. bygger én 100 MWe thorium formeringsreaktor hver eneste dag året rundt, så giver det kun 320 TWh ny kapacitet om året, hvilket er langt under 1% af det totale energibehov. Til sammenligning er 320 TWh ny kapacitet ca. 20 gange Vestas nuværende årlige produktion af møller. Så der skal altså virkelig fart på, hvis thorium og de andre skal gøre en forskel i det globale energi mix i 2030. Der er ikke tid til navlepilleri og blame-game her i teknologiens højborg. Omvendt, når en energiteknologi først har bevist, at den kan udbygges hurtigt og billigt, så vil uanede mængder penge strømme her hen.

Det var bl.a. det dilemma jeg talte om ved Thorium Energy Alliance Konferencen i Palo Alto i sidste uge, mit indlæg kan ses her:

Hvis du vil være med, så kan vi ændre verden sammen..... skriv til joinus@copenhagenatomics.com

Tak til Søren Nielsen for hjælpen ifbm. denne blog.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Withouthotair kan anbefales. Den giver et meget godt overblik over mulighederne i alt det grønne, sammenholdt med vores reelle forbrug. Godt nok set i engelsk sammenhæng, men den er rigtig god som opslagsværk, når man ønsker tal på mulighederne og umulighederne.

  • 6
  • 3

Ud af en samlet primær energiproduktion på 200.000 Twh i 2030 vil forbruget være 150000 Twh - heraf et elforbrug på 15, højst 20% hvis den nuværende fordeling bevares. Hvad enten det er thorium eller VE er den største udfordring derfor at elektrificere samfundene, altså erstatte direkte fossilafbrænding med elektricitet til proces energi, opvarmning og transport, alternativt til produktion af syntetiske brændsler.

For at afvikle fossilerne må det første skridt være at gøre dem urentable i forhold til konkurrerende teknologier. Grunden til at vi vil af med fossilerne er at de forurener. Der er ikke andre grunde - forurenede de ikke ville de være en glimrende og super billig teknologi. Men de forurener og truer med at ødelægge grundlaget for vores fremtidige liv. Alligevel tillægger vi ikke forureningen nogen værdi på markedet. Det svarer til at folk der skal henrettes selv betaler for kuglen de skal skydes med - ovenikøbet med glæde. Det er vanvid.

Der er ingen tvivl om at vi har teknologierne til at erstatte fossiler. De skal udvikles og videre udvikles, men de findes og thorium er måske en lovende kandidat. Men den egentlige barriere er retten til gratis forurening for fossilindustrien og indtil vi vedtager at lægge passende afgift globalt på denne ret vil ingen alternative - ikke forurenende - teknologier kunne konkurrere på lige vilkår.

Ingen anfægter principielt dette. Alle indvendinger handler kun om at forsinke processen - til det alligevel er for sent. Klima benægternes level 5.

Mens vi pusler med teknologierne skrider forureningen uophørligt fremad. Hvor lang tid har vi inden selvforstærkende processer overvælder os. Tidsfaktoren er den aller vigtigste teknologi parameter. Hvor hurtigt kan thorium være oppe I omdrejninger - sammen med elektrificering af samfundene på et mega stort plan?

  • 20
  • 5

Tak for Palo Alto præsentationen.
Eneste anke er at det ikke var dampmaskiner og motorer der var andet trin,men kanoner og bøsser dvs lange runde nøjagtige huller i metal.

  • 0
  • 5

Eller hvad med "Thorium: Energy cheaper than coal" af Robert Hargreaves.

Bøger er der nok af. Ligeså idealisme på youtubeform - og dette er ikke ment nedsættende. Bestemt ikke, jeg kan godt lide idealister.

Gode grunde til at skaffe billig energi er der også rigeligt af. Man kan vælge grunde som "løsningen af u-landenes udviklingsproblem" (de fattigste lande har ingen olie men thorium er billigt og alle har det), ""fjernelse af ørkenområder" (energien er så billig at man kan lave ferskvand fra havvand som biprodukt). Eller hvad med "løsningen på klimaproblemet"?

Vi mangler bestemt ikke gode grunde.

Hvad der mangler er penge. Kirk Sorenson har på et tidspunkt anslået at der mangler 100M $ til en demonstrationsreaktor, hvorefter yderligere penge skulle investeres for at fremstille reaktorer industrielt, så prisen kunne komme ned og kvaliteten op. Han har nok ikke skudt for lavt...

Og hvor finder vi den slags penge?

Staten. Eneste realistiske projekt i øjeblikket er finansieret af den kinesiske stat

  • 3
  • 1

"Og hvor finder vi den slags penge?

Staten"

Det er klart. Staten investerer ikke I forhold til samme profit betragtninger som private investorer. Offentlige investeringer baserer sig på den samfundsmæssige forrentning - som er noget helt andet end den privat økonomiske forrentning. I en CBA (cost - benefit analyse) indgår bl.a. eksterne omkostninger (se eventuelt finansministeriets vejledning) som jo netop per definition ikke indgår i private investorers beslutnings grundlag.

Det er således ikke et spørgsmål om at staten er mere risikovillig end private men at den har en helt anden forståelse af hvad der kan betale sig. Det kan f.eks nævnes at forudsætningerne for at opnå EU støtte til projekter er at projekter har positiv økonomisk forrentning og negativ finansiel forrentning. Mao projekter der kan betale sig privatøkonomisk kan ikke opnå støtte men hvis de i stedet har en positiv forrentning for samfundet opfylder de et kriterier for støtte.

Det følger også at det kan være samfunds økonomisk fornuftigt at give subsidier til aktiviteter som ikke kan løbe rundt privatøkonomisk. F.eks. offentlig transport.

I forbindelse med forurening kan det ikke privatøkonomisk betale sig at investere i f.eks. spildevandsrensning hvis ikke konkurrenterne også gør der. Hvis den ene tekstilfabrikant leder sit giftige spildevand lige ud i floden hat han en konkurrencemæssig fordel i forhold til den fabrikant der investerer i rensning af spildevandet.

Det er samme situation vi har i forhold til fossile brændsler. De påfører samfundet omkostninger men betaler ikke for dem. De har en markedsfordel som begrænser muligheden for at teknologier som samfundsøkonomisk er mere rentable kan konkurrere - fordi de ikke er privatøkonomisk rentable idet samfundet påtager sig byrden ved forureningen (global opvarmning, klimaændringer, partikler, sygdom, forsuring af havene osv) i stedet for at denne byrde reflekteres i markeds prisen som en omkostning ved produktet. Dvs afgifter på fossilt CO2.

Sådanne afgifter vil åbne op for private investeringer i thorium og VE.

  • 10
  • 2

Når vi er i gang med bøger, så kan jeg også anbefale følgende:
POWER TO SAVE THE WORLD

Jeg er tæt på at blive færdig med denne bog. Den er desværre ret ordrig, så hvis man som jeg ikke er god til hurtiglæsning, kan den være lang. Til gengæld er den meget godt skrevet og kommer vidt omkring.

Et andet anke ved bogen er, at flere af dens pointer er blevet en anelse uaktuelle efter Fukushima, ligesom dens forudsigelser omkring vækst i sol og vind samt deres priser (negativ vækst) rammer ved siden af.

Men som de-bunker af myter om akraft er den sublim!

  • 1
  • 1

Tak for de mange gode indlæg.

Lad os tale om hvad vi kan gøre, vi er alle enige om hvad problemerne er og det lyder som om I lige som jeg har indset at det ikke er VE imod throium eller sådan noget. Der er kun en vej frem og det er en vedholdende indsats på at løse de energi og CO2 problemer som kloden har. Ja OK, p.t. er vi under 1% af befolkningen, i et rigt land som Danmark, som gider bruge vores fritid på det. Men jeg tror der er mange, som gerne vil støtte os, hvis bare der var et godt projekt at støtte.

Bare en tanke. Nu er der en valgkamp og politikerne er villige til at sige hvad som helst, bare de kan få en taburet i tinget. Mange siger således noget om indvandre eller ældre, fordi målinger viser at det giver stemmer. Hvis deres målinger viste at nogle af vores projekter gav stemmer, så skulle du bare se dem åbne for gaveposen. Problemet er at vi ikke har været i stand til at fremvise nogle projekter, som har nok interesse hos befolkningen. Men I husker nok at der opstod en facebook gruppe på næste 200.000 på få dage imod salget af DONG. Det var en logik som befolkningen kunne forstå.

Vi bliver nød til at rejse et projekt på benene, som befolkningen kan forstå og bakke op om. Alternativt, så må vi nøjes med at sælge teknologi til andre lande, som ikke tør vente til 11. time. F.eks. Indien, Kina, Indonesien, Brasilien, etc.

hmmmm..... måske kunne man tage to fluer med et smæk?

  • 1
  • 3

Og du ved naturligvis også at ordet "afgift" åbner op for Pandoras æske?

Nej det ved jeg ikke. Det smager af god gammel småborgerlig antiskatpropaganda, en tone som jeg forbinder med Berlinske og Jyllandspostens sure og forbitrede læserbreve.

Jeg ser sådan på det, at vores fælles naturgrundlag, luften, jorden, vandet ikke skal stilles gratis til rådighed af fællesskabet som losseplads for fossilindustriens produkter men i fællesskabets egeninteresse bør beskyttes gennem forbud eller afgifter, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt.

Den tredie strategi, tilskud til teknologier som gavner fællesskabet, er ikke optimal men den nemmeste at etablere, omend ledsaget af skrig og skrål fra repræsentanter fra de forurenende industrier og deres medløbere. Det er i overvejende grad den strategi vi bruger nu, men den er håbløs ineffektiv i forhold til de fordele vi giver de forurenende industrier. Ovenikøbet ser vi at samme industrier, udover at have gratis adgang til at dumpe deres svineri i det fælles naturgrundlag, får subsidier og markedsfordele der langt overstiger tilskuddene til de ikke forurenende industrier. Ydermere, og ikke at forglemme, betaler skatteyderne helt utrolige summer for militær beskyttelse af fossilindustriens ejendom, en beskyttelse der i sagens natur ikke er behov for for når det gælder VE.

Så hvis du har ubehag ved afgifter til staten, så burde du føle stor smerte og raseri over hvad du som medlem af fællesskabet betaler til industrien.

  • 9
  • 2

Men I husker nok at der opstod en facebook gruppe på næste 200.000 på få dage imod salget af DONG. Det var en logik som befolkningen kunne forstå.

Jeg tror kun man kan få stablet en sådan hetz på benene, hvis man har et ganske klart fjendebillede. Goldman Sachs, skattely, finanskrise. Det er simpelt for lægmand at forstå at det er noget skidt - uanset fordele og ulemper ved en privatisering.

Jeg vil hellere skele til hvad der gjorde at vind-industrien startede - demonstrer at det kan lade sig gøre med et rigtigt virkenede produkt, og bliv så gradvis bedre og bedre.

  • 3
  • 1

Hej Thomas

Tak for endnu en spændende blog+video. Er der nogen særlig grund til at Youtube videoen er unlisted? Youtube giver mig et hint om at jeg bør undlade at dele den videre.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at thorium energi kan lade sig gøre med den viden vi allerede har i dag.

@Karsten Henneberg:
Men når du skriver lykkes, så bliver jeg lidt i tvivl om hvad du mener. Lykkes økonomisk eller politisk?
Det er et godt spørgsmål, som ikke kan besværes nemt.

Måske mener du om Copenhagen Atomics Waste Burner design vil lykkes. Der er nogle specifikke fordele og udfordringer ved vores design. Det kræver mere tid og ressourcer, før vi kan sige med stor sikkerhed om det vil kunne lade sig gøre, men vi har fået meget positivt feedback fra mange teknisk kyndige.
Vores udfordringer er især at vi ønsker at lave reaktoren inde i en 40 ft. shipping container, samt at vi vil ha den til at starte fra spent nuclear fuel og vi vil opnå at den på et tidspunkt bliver en true thorium breeder, som ikke behøver tilførsel af nu uran eller plutonium for at kører videre.

  • 0
  • 3

gammel småborgerlig antiskatpropaganda, en tone som jeg forbinder med Berlinske og Jyllandspostens sure og forbitrede læserbreve

Det er ligegodt første gang jeg er blevet beskyldt for sådant noget; jeg må gratulere for din debattone...

I stedet for at skrue op for retorikken kunne du måske bruge hovedet? En afgift kan undgås på uendeligt mange måder, så det vil altid virke som en konkurrenceforvrider hvor de smarte/korrupte narrer de ærlige. Tænk bare på de problemer der er med selskabsskat, CO2 kvoter, aktiehandelskat osv, osv. Hvorfor skulle det blive lettere med en decideret CO2 afgift? Vi bliver i fremtiden nødt til at tænke globalt; de løsninger vi vælger skal ikke kunne omgås hvis man går over en eller anden grænse. Danmark er ikke en ø.

  • 1
  • 1

Vores udfordringer er især at vi ønsker at lave reaktoren inde i en 40 ft. shipping container, samt at vi vil ha den til at starte fra spent nuclear fuel og vi vil opnå at den på et tidspunkt bliver en true thorium breeder, som ikke behøver tilførsel af nu uran eller plutonium for at kører videre.

Det er jo et Columbusæg... :))
Har du nogen bud på hvorfor det ikke har været prøvet før? Der skulle da ellers være rigeligt med fordele; tænk hvis man kunne bruge de penge der ellers var målrettet Yucca Mountain...

  • 1
  • 0

Thomas Jam Pedersen

Jeres white paper bruger tal fra 2008 for vindenergi, siden faldt prisen 58% frem til 2013.

Nu skriver du i dit analyse skema om vind "ingen håb om store prisfald".

Hvis du holdt dig orienteret ville du vide at der er sket et meget stort prisfald og du ville vide at vind er langt billigere per kWh end I på jeres hjemmeside skønner jeres waste burner skal blive.

Din "ingen håb om store prisfald" konklusion er misforstået. Tværtimod er der en masse teknologier der er på vej ind i mainstream som vil reducere prisen på vindenergi og der er meget god grund til at formode at det vil være muligt med store prisfald.

Fullenkamp rapporten fra foråret konkluderede at blot rationalisering af produktion kunne give mellem 30% og 50% fald i fremstillingsprisen og den daglige udviklingsindsats går ud på at gøre vindmøller mere effektive og mere stabile, hvad der på sigt vil øge den forventelige levetid.

Du er også ude med en "ikke skalerbar, affald".

Skalerbar påstanden er helt ude i hampen. Størrelsen på vindmøller gror. Hvis du antager at vindmøller gror til 10MW i snit, så skal antallet af nye +1MW vindmøller kun ca. 10 dobles, for at dække klodens totale energiforbrug. Det antal vindmøller fylder lidt over halvdelen af Australiens areal, så der mangler altså ikke plads her på kloden.

Affald påstanden refererer vel til de få dele af vindmøller, der ikke kan recirkuleres. Det er en problemstilling, der arbejdes på. Især er man meget interesseret i at overgå til vinger af plastik, der kan granuleres og genanvendes.

"Kan slå alle energiformer på pris og sikkerhed" påstanden om Thorium kræver at du melder ud, hvor langt ned i kan komme i pris.

For at afslutte fossilalderen, så skal der produceres Synfuel baseret på elektricitet og CO2 og hydrogen fra havet. Det kræver elektricitet under $0,01/kWh.

Vindenergi lå i 2013 i USA interior uden nogen form for subsidier og med alle omkostninger og profitter indregnet på ca. $0,032/kWh. 70% prisfald vil bringe den pris under $0,01/kWh.

Jeg kunne selvfølgelig også hjælpe dig igennem logikken i hvorfor solceller kan klare samme lave pris indenfor en overskuelig årrække, men jeg tænker at du forstår nu at Thorium, hvis det er teknisk muligt ikke er uden seriøse konkurrenter og at det er drømmeri at tro på så høje salgspriser på elektricitet som i lægger op til i jeres whitepaper.

  • 13
  • 1

Thomas skriver: "Det totale energibehov i 2030 vil være ca. 200.000 TWh. Hvis man f.eks. bygger én 100 MWe thorium formeringsreaktor hver eneste dag året rundt, så giver det kun 320 TWh ny kapacitet om året, hvilket er langt under 1% af det totale energibehov. Til sammenligning er 320 TWh ny kapacitet ca. 20 gange Vestas nuværende årlige produktion af møller."

Jeg mener, at Thomas roder rundt mellem effekt og energi: Hvis man bygger én 100 MWe thorium formeringsreaktor om dagen, giver det en årlig tilgang på 36 GW ny kapacitet. Til sammenligning var de installerede kapaciteter i 2012 (iflg. IEA WEO 2014):

'De 3 store': Kul 1805 GW, Gas 1462, Vandkraft 1085, og
'de 3 små': Olie 442 GW, a-kraft 394, Vind 282, samt
'de 4 mindste': Bioenergi: 101 GW, sol-PV: 98, geotermi: 11, sol-CSP: 3

For det andet er jeg noget forvirret over, hvad han skriver om Vestas møller: Taler han om hvor mange TWh Vestas’ vindmøller producerer eller hvor mange vindmøller Vestas leverer ud på verdensmarkedet hvert år?

Ifølge Vestas' offentliggjorte rapport for 1. kvartal 2015 leverede selskabet 1271 MW ny kapacitet i årets første 3 måneder, og man havde en ordretilgang, opgjort på basis af 20 lande i hhv. Americas, EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) samt Asia Pacific på 1750 MW. Vestas har en markedsandel på 10-12%, så hvis man skalerer op, bliver det til en samlet stigning på 60GW ny kapacitet (på verdensplan med alle vindmølleproducenter i sving). Det er måske i overkanten, så lad os nøjes med det halve, altså 30 GW pr. år. Det passer nemlig meget godt med, at IEA i sin WEO 2014 antager, at den samlede installerede vind-effekt vokser fra 282 GW i 2012 til 598 GW i 2020, og 1321 GW i 2040, altså ca. 40 GW mere om året.

Altså: Den årlige tilgang på 30-40 GW ny effekt fra vindmøller er - indtil den nuværende trend ændres - af samme størrelsesorden, som den tilgang som en ny thorium reaktor pr. dag ville kunne give, 36 GW.

Hvad så med bidragene til den samlede elproduktion? Jah, 36 GW formeringsreaktor effekt ville kunne levere 252 TWh (ved 7000 timer fuldlast), mens 35 GW vind kan levere 77 TWh (ved 2200 timer fuldlast, et middel på verdensplan). Til sammenligning var den samlede elproduktion i 2014 knap 24.000 TWh, heraf 13-14.000 TWh på basis af kul og heraf ca. 5.000 TWh i Kina, sådan i runde tal.

IEA antager, at elproduktionen i 2030 vil være steget til ca. 34.000 TWh. Så hvis man - rent teoretisk, indtil videre - forestillede sig, at man kunne idriftsætte 100 MWe thoriumreaktor hver dag fra 2025, kunne dette nye 'maskineri' producere 1260 TWh i 2030, svarende til 3.7% af elforbruget. Omvendt antager IEA, at vindkraft i 2030 bidrager med 2362 TWh, svarende til 7% af elforbruget.

  • 8
  • 1

Hvis i bygger en forretningsplan på at levetidsforlænge klassiske KK værker ved at sænke deres brændselsomkostninger samtidigt med at i rydder op i deres spent fuel og dermed sænker deres dekommissioneringsudgifter, så har I den fordel at I på forhånd har en mængde kunder med ensartede behov, der kan kontaktes, hvor i levere et konkret bud på, hvordan deres økonomi kan forbedres.

En hel del af den nødvendige infrastruktur og trænet arbejdskraft er allerede på plads i de eksisterende KK værker.

De eksisterende KK værker vil fortsætte længe efter de bliver tabsgivende, idet de blot skal dække deres marginalomkostninger. Selv med større marginalomkostninger end indtægter vil det kunne være forretningsmæssigt fornuftigt at fortsætte driften af klassiske KK værker, hvis Waste Burnere nedsætter omkostningerne til dekommissionering.

I praksis vil lukningen af urentable KK værker involvere komplicerede forhandlinger af, hvordan restgælden skal håndteres, og der vil nok som i Tepco casen være behov for statslig involvering.

  • 4
  • 1

... når jeg nu er i gang.

Jeg noterer mig, at Thomas Jam Pedersen (eller Søren Nielsen) har ’glemt’ * at anføre kilden til de 3 grafer i figur 2. Jeg kan faktisk genkende graf A og graf C fra BP’s Energy Outlook 2030, men jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvor den midterste graf B stammer fra. Måske er den ’hjemmelavet’? Jeg mener faktisk, at den er ’forkert’ eller ihvertfald en ’hybrid’, som er anderledes end det man normalt viser:

Man kan godt vise ’primary use’ (bruttoenergiforbruget) splittet op på ’sektorer’ (industri, transport og anden), men man trækker normalt ikke ’elektricitet’ frem som en separat ’use’, når man er på brutto-niveau. Men man kan evt. lave en ’Tuborg’, der afgrænser den del af energiforbruget i hhv. 'industri' og ’anden’, og det er hvad BP gjort med en af de figurer, som er med i deres BP Energy Outlook 2035 (fra jan. 2014). Den har jeg lånt og klippet ind, som graf nr. 1, øverst i dette link (Bemærk at BP er et olieselskab, hvorfor der ikke regnes med el til 'transport'):

https://www.dropbox.com/s/p2wsiepxdeux2w4/...

Jeg forstår skam godt, hvor Thomas og Søren Nielsen vil hen: De vil gerne vise, at en stigende del af det primære energiforbrug går til at lave elektricitet. At det forholder sig således, kan man overbevise sig om ved at kigge på graf nr. 2 i mit link.

Det ses, at i dag bruges godt 40% af bruttoenergiforbruget som input til at producere strøm. Og den andel stiger fortsat: For 20 år siden, i 1995, var andelen ca. 33%, mens den var ’nul’ i 1900. Elektrificeringen er en smule mere fremskreden i OECD-landene, så der sluger elsektoren lidt mere af bruttoenergiforbruget, og tilsvarende lidt mindre i ikke-OECD-landene – indtil videre...

*) Undskyld, jeg har først nu fundet ud af at klikke på 'source', og jeg kan se, at alle 3 grafer optræder sammen i det link, som kommer frem.

Jeg står dog ved mine bemærkninger om 'hybrid' og finder støtte heri i kraft at BP har valgt et nyt format til at illustrere udviklingen mod mere bruttoenergi til at lave strøm i BP Energy Outlook 2035.

  • 1
  • 0

Hvis vi finder andre energikilder end de fossile til at opfylde et stigende energibehov, vil næste problem være selve opvarmingseffekten af energiudledningen.

Energibesparelser burde være mere i fokus.

PS: Har skabt et 0-energihus på 309 m2 - selv om det er fra 1787 - opvarmet med solfangere og solceller.

Energikonsulenten
2128 6303

  • 0
  • 2

Torben Nielsen

Selvfølgelig er der en effekt ved at fissionere atomer eller afbrænde fossiler til at opvarme vand for at drive turbiner. Det globale energiforbrug er dog mindre end promiller af den energi kloden modtager fra solen. Derfor er de ekstra varmekalorier, der udløses formentlig af mindre betydning.

CO2, metan og sod fra forbrænding har derimod meget stor betydning.

Solceller reflekterer mindre lys ud i verdensrummet end næsten alle andre overflader, så solceller påvirker også klimaet med opvarmning.

Vindmøller er vel nærmest energineutrale.

Et større problem ved alle termiske kraftværker er deres vandforbrug.

  • 3
  • 0

PS: Har skabt et 0-energihus på 309 m2 - selv om det er fra 1787 - opvarmet med solfangere

@Torben
Når du er energikonsulent, så er du også bekendt med Bygningsreglementets "matrikeltænkning" og det definitionsmæssige skisma ved 0-energihuse, der har opnået denne status - ikke ved at forbruge mindre energi, men ved at producere energien inden for "husstanden"

  • 2
  • 0

Hvis vi finder andre energikilder end de fossile til at opfylde et stigende energibehov, vil næste problem være selve opvarmingseffekten af energiudledningen.

Hvis det er akraft ja, ikke hvis det er VE - medmindre man ser paa eventuelle nettoaendringer i albedoen. Men det er vist ikke det du taenker paa.

Opvarmningseffekten fra drivhusgasser ved fossilafbraending er imidlertid 50 - 100 gange saa kraftig som det direkte varmebidrag. Saa indtil vi har fusionens naermest uendelige energi (som nogle fabler om) skulle det ikke vaere et problem.

  • 1
  • 1

Hvad så med bidragene til den samlede elproduktion? Jah, 36 GW formeringsreaktor effekt ville kunne levere 252 TWh (ved 7000 timer fuldlast), mens 35 GW vind kan levere 77 TWh (ved 2200 timer fuldlast, et middel på verdensplan).


Det er svært at finde globale dækkende tal for kapacitetsfaktoren for de vindmøller der aktuelt opstilles, men det er min klare opfattelse at den er betydeligt højere end 2200 flh (25%).

For USA kan man finde denne statistik:

http://www.eia.gov/electricity/monthly/epm...

... som viser at den samlede kapacitetsfaktor for vind var 34%, og den er støt stigende, år for år. Jeg læste en nylig rapport, som sagde at de møller der opstilles i USA (alle landmøller), generelt yder omkring 40%, hvilket forklarer at CF er stigende, da mange møller, fra dengang hvor 20-25% CF var normen, stadig præger billedet.

Det skal hertil siges, at mange af de områder i USA, som er blevet udbygget i de senere år, var anset som værende uegnede for vindkraft, så sent som i 2008. Altsammen som resultat af at de møller der opstilles i dag, typisk har dobbelt så stort rotorareal, som de der blev opstillet for bare 10 år siden, hvormed de leverer ligeså meget strøm på let- og mellemvinds-placeringer, som der før krævede en god vestjysk placering.

Det skal så også siges at den kinesiske vindmølleudbygning, som jo pt udgør næsten halvdelen af den globale udbygning, halter kraftigt bagefter på det område. Det skyldes ikke at de kinesiske vindforhold er ringere, men en lang række andre forhold, så som den generelle kvalitet fra de kinesiske producenter (som jo har fortrinsret til markedet i Kina), samt det faktum at de er bagud med at udbygge transmissionskapaciteten, så møllerne ofte ikke kan afsætte strømmen.

Det er dog en tilstand man må forvente bedres, dels af at transmissionkapaciteten er under hastig udbygning, dels af at man må forvente at der bliver stillet større krav til ydeevne og pålidelighed, i takt med at vindkraften får større betydning i den kinesiske forsyning - ikke mindst fordi den kinesiske regering kan observere at udenlandske producenter kan levere langt højere kapacitetsfaktorer.

Alt i alt vurderer jeg at 3000-3300 flh må være forventeligt for den globale udbygning i de kommende år - måske højere, alt afhængig af væksten i havmølleindustrien.

Kombineret med forventningen om 60 GW ny kapacitet om året, betyder det jo en forøgelse på omkring 180-200 TWh pr år.

Vel at mærke sekundær energi (leveret til slutforbrug) og ikke primær energi (som jo først skal igennem de termiske processer, for at blive reduceret til ~40% el-energi).

  • 4
  • 1

Tak til Søren Lund for disse supplerende oplysninger. Jeg skal være den sidste til at afvise, at den årlige tilvækst i de næste 4-5 år kan blive 60 GW fremfor 40 eller 30 GW.


Jeg synes din glimrende indsats fortjener lidt faktuel opbakning, så jeg gør bare hvad jeg kan. ;-)

Globale data er oftest flere år om at blive opdateret, og de rapporter og fremskrivninger der udarbejdes på basis af disse, er yderligere flere år om at blive udarbejdet, og bygger således på endnu mere forældede data, når de endelig når frem til offentligheden.

De afspejler derfor ikke helt virkeligheden - eksempelvis det faktum at vindmøller i dag typisk er udstyret med dobbelt så stort rotorareal/mærkeeffekt, som de var for 5-10 år siden, samt at både tilgængeligheden og effektiviteten er optimeret på en lang række områder - hvilket betyder at el-udbyttet nu og fremover stiger betydeligt mere end før, relativt til udbygningen, som også er stigende.

Det forklarer såmænd også hvorfor CoE er kraftigt faldende (modsat blog-skribentens antagelse), selvom kW-prisen kun har været let faldende i de sidste 10 år.

  • 6
  • 1

Ha, jeg tænkte nok, at vi skulle en tur omkring benyttelsestider.

Når jeg skrev 2200 timer, var det ikke grebet ud af den blå luft, men med skelen til de benyttelsestider, som jeg har beregnet på basis af IEA's scenarier, som viser udviklingen i energiproduktion og kapacitet for en række lande, regioner og/eller forskellige måder at dele verden op på.

Der er et vist spænd: USA ligger hele vejen højst i 'båndet', fra 2402 timer i 2012 endende med 2885 timer i 2040. Indien ligger hele vejen i bunden af båndet, fra 1535 timer (!) i 2012 til 2000 i 2040. OECD-gruppen ligger højere end ikke-OECD gruppen. Det kan godt være, at 'middel af middel' ikke er 2200 timer, men måske 2400 timer (måske endda lidt mere, hvis man vægter med andelen af den totale kapacitet), men 3000-3300 timer er ihvertfald betydeligt mere end IEA antager. Og ja, vi har også været omkring forholdene vedr. opdatering af store databaser, baseret på indberetninger fra allehånde nationale organer med forskellige traditioner for dokumentationskrav, etc.

  • 2
  • 0

@Torben Nielsen:

Hvis vi finder andre energikilder end de fossile til at opfylde et stigende energibehov, vil næste problem være selve opvarmingseffekten af energiudledningen.


For hver 1 kWh termisk el, som kræver afbrænding af 2,5 - 3 kWh primære brændsler, vi erstatter med 1 kWh vind, reducerer altså varmeafledningen med 1,5 - 2 kWh, og sparer det samme på forbruget af primær energi.

For hver 1 kWh, som bruges i en elbil, i stedet for at brænde 3-4 kWh benzin eller diesel af, reducerer vi varmeudledningen endnu mere, og sparer endnu mere på den primære energi.

Hvordan man får det til at blive til det du skriver herover, kræver vist en uddybning?

At den varmeenergi, der udledes til atmosfæren fra afbrænding af brændsler i biler og kraftværker, er en størrelsesorden der er direkte latterlig at sammenligne med den varmeenergi, som ophobningen af CO2 hindrer i at aflede fra atmosfæren til rummet, er så en side af sagen.

  • 7
  • 1

Der er et vist spænd: USA ligger hele vejen højst i 'båndet', fra 2402 timer i 2012 endende med 2885 timer i 2040.


Men som det fremgår af statistikken, så ligger USA jo allerede i 2013 og 2014 på hhv 2840 og 2970 flh.

Det var altså kun lidt højere end hvad IEA fremskriver ... om 26 år! ;-)) ... og det er vel at mærke fakta, ikke fremskrivninger!

Den opgørelse, som sagde at de møller der pt installeres i USA yder omkring 3500 flh, er OGSÅ fakta. Den er umiddelbart bare forbistret svær at genfinde (eller også er jeg for dårlig til at gemme mine links ;-) .

At IEA har et aktuelt scenarie for 2040, som allerede er overhalet af virkeligheden anno 2014, betyder ikke at deres arbejde ikke er vederhæftigt og grundigt. Det understreger bare hvad jeg skrev før; nemlig at deres rapporter er længe om at komme igennem systemet, og at de bygger på gamle tal, allerede når de begynder at regne.

Det er ganske enkelt et vilkår, når man arbejder med globale data, som først skal indsamles, og derefter skal igennem en meget kompleks beregning, med mange input, som hele tiden skal korrigeres.

Vores opgave, når vi læser rapporten, er at forholde sig til dette vilkår, og sideløbende følge med i hvordan vindindustrien udvikler sig, og dermed selv prøve at forudsige hvor meget deres fremskrivning er opjusteret ved næste rapport.

De sidste 3 rapporter er udkommet med ca 4 års mellemrum, og de er opjusteret med ca 50% hver gang.

Jeg bliver derfor ikke spor forbavset hvis den næste fremskrivning kommer i 2017, og viser 50% mere vindkraft i 2050 end den der kom i 2013 ... selvom den vanen tro allerede er overhalet af virkeligheden, når den kommer. ;-)

  • 5
  • 0

Hej Jacob

Jeg ved udmærket, at jeg ikke løser verdens energiproblemer ved selv at være energineutral på vor matrikel.

Men hvis ikke hver enkelt borger gør sin egen indsats - kommer vi ikke i mål som fossilfri i 2035 for varmeområdet og 2050 på nationalt plan inkl. transportområdet - som ikke viser væsentlig fremdrift mod dette mål.

Der er kun 35 år til 2050 - kik 35 år tilbage - og se hvad vi hidtil har nået på energiområdet..

Fossilfrie varmeværker i 2035 ligger kun 20 år fremme - hvad gør de aktiv for at nå målsætningen - og understøtter PSO afgiften denne omstilling?

  • 0
  • 1

"Det understreger bare hvad jeg skrev før; nemlig at deres rapporter er længe om at komme igennem systemet, og at de bygger på gamle tal, allerede når de begynder at regne."

Fremskrivninger bygger på erfaringer og forudsætninger. Om IEAs tal ikke er helt up to date betyder ikke meget når fremskrivningen rækker 25 frem. Deres elendige fremskrivninger må skyldes helt forkerte forudsætninger i deres vækst modeller.

  • 1
  • 0

"Det er ligegodt første gang jeg er blevet beskyldt for sådant noget; jeg må gratulere for din debattone.

"the phrase "to open Pandora's box" means to perform an action that may seem small or innocent, but that turns out to have severely detrimental and far-reaching consequences."

Som bekendt indeholdt Pandoras box alle verdens sygdomme og elendigheder. Det er din mening om afgift på forurening.

Til gengæld har så fået min mening om din debatform. Hvorfor er du fornærmet over det?

  • 2
  • 1

Det er den her debat vi ikke rigtig ønsker, fordi den er til fordel for fossilindustrien. Men hvis man nu antager, at fossile brændsler er dømt ude pga. diverse politiske tiltag, så kan den være relevant nok. Dvs, det er den stadig ikke; hvis betingelserne til hhv Thorium og VE er lige og fair, så bør lokale markedsforhold bestemme, hvad der vælges.

Jeg har selv holdt flere foredrag om, hvordan man kunne basere en hel energiforsyning på VE. Der var muligvis huller i argumentationen, men jeg er fuldt ud overbevist om, at det kan lade sig gøre næsten alle steder. Japan og Korea er nogle få steder jeg kan komme på, hvor det er vanskeligt pga. pladsmangel kombineret med meget højt energiforbrug.

Jeg er ikke bleg for at indrømme, at ud over udsigten til ren samvittighed, ren luft at indånde samt bedre søvn pga. mindre frygt for #GlobalWarming, så var udsigten til stabilt arbejde i resten af min karriere heller ikke at foragte. For grunden til VE+supportsystemer, såsom transmission, lager og backup er dyrt, er, at der kræves mange kloge hoveder for at få det til at virke. Og jeg håbede på at være et af disse kloge hoveder, i al ubeskedenhed.

Det som fik mig til at blive 'fan' af Thorium var, den åbenbaring det var at forestille sig små kompakte 200-500 MWe Thorium-kraftværker spredt ud over landskabet, stort set usynlige, producerende regulerbar base-load elproduktion i den takt det er ønsket. Væk med vindmøller som nogle ikke kan lide at se på, væk med solceller, væk med support- og backupsystemer, væk med politisk ævl og kævl om energipolitik. Men bedst af alt, alle de kloge hoveder som er optaget af nye måder at tæmme VE på ville kunne frigøres til at kurere cancer samt at finde på nye fantastiske måder at udnytte den næsten uendelige kilde til billig energi.

VE er relativt let at implementere i vores udviklede, vestlige samfund, hvor der allerede er backup, som er betalt for. Solenergi er også hurtigt at stille op i uudviklede varme lande, så længe man kan klare sig med den energimænde, der er feasible for jævnstrøm og batterier (primært belysning, og måske effektiv køl).

I sidste ende er det sandsynligt, at VE og Thorium bliver omtrent lige dyre, forudsat at VE fortsætter sit prisfald, at Thorium rent faktisk bliver kommercialiseret. Så det bliver lokale omstændigheder, der afgør valget af 'hvor skal de næste 200-500 MWe kapacitet komme fra'? Og det er vel heller ikke så skidt. Om 20 år kan intet slå VE prismæssigt på gode placeringer, er min forudsigelse. Solenergi kommer til at rulle som en lavine ud over den del af verden, som ligger syd for Tønder, dvs. >95% af Jordens befolkning.

Ikke desto mindre har Verden brug for Thorium, om ikke andet så til de steder, som ikke har gode VE ressourcer, samt som backup - som vil være nødvendigt.

  • 3
  • 0

"Japan og Korea er nogle få steder jeg kan komme på, hvor det er vanskeligt pga. pladsmangel kombineret med meget højt energiforbrug."

Thomas der er faktisk interessante muligheder i offshore vindenergi og geotermi på de kanter, men indrømmet ligesom med alle andre naturressourcer, så er goderne ulige fordelt, da VE fylder rigtigt meget mere end de fleste andre metoder til at frembringe energi.

Synfuel muligheden åbner for at at VE kan bruges alle vegne også i nationer med meget lidt land til store befolkninger.

Jeg håber at Copenhagen Atomics kommer godt videre med projektet og at de ender med at skabe teknologi, der kan blive konkurrencedygtigt med VE og muliggøre at vi kan udkonkurrere fossil energi.

Jeg ville ønske at diskussionen blev mere teknisk, da jeg forventer at Thomas Jam Pedersen og de andre i Copenhagen Atomics har langt mere styr på de spændende teknologiske aspekter end på økonomisk analyse som er det der er blogget mest om.

Fx kunne det være interessant at høre nærmere om deres mening vedrørende deres konkurrenters svagheder og styrker som de jo må møde på konferencer.

Terrestrial Energy, der bevidst har fravalgt Thorium (de sammenligner Thorium med vådt brænde og fremhæver godkendelsesproblemer), vil komme med de første reaktorer indenfor en overskuelig fremtid.

Brian Wang regner/gætter sig i en artikel frem til at IMSR over tre generationer kan nå ned på $0,0089/kWh - altså lige omkring der, hvor Synfuel vipper alle fossile energikilder af pinden. Til at begynde med vil han dog bruge IMSR til at extrahere olie fra Tar Sand og han har heller ikke opdaget at Terrestrial Energy specifikt ikke vil bruge Thorium?? http://nextbigfuture.com/2014/04/terrestri...

Hvis Terrestrial Energy med deres større budgetter og samme fokus på Waste Burner er længere fremme og potentielt mere end 90% billigere, så er det jo vigtigt at finde et rationale for at Copenhagen Atomics kan sælge strøm til $0,05/kWh.

Angående muligheden eller risikoen alt efter temperament for at Copenhagen Atomics må til udlandet med deres teknologi for at få ideerne realiseret, så syntes jeg også at en diskussion af dette ville være meget interessant. Hvis man koncentrerer sig om en kernekomponent som man kommer til at beherske så kan man jo lade konkurrenter med dybere lommer om at klare de store omkostninger i forbindelse med at få Thorium reaktorer udviklet, testet, godkendt, finansieret, forsikret, solgt, drevet, serviceret og dekommissioneret.

  • 1
  • 1

Jeg ville ønske at diskussionen blev mere teknisk, da jeg forventer at Thomas Jam Pedersen og de andre i Copenhagen Atomics har langt mere styr på de spændende teknologiske aspekter end på økonomisk analyse som er det der er blogget mest om.

Ved siden af videoen fra Thomas præsentation var denne video med Kirk Sorensen, hvor han går mere i detaljer omkring den kemiske processering af Fertile Fuel, reactor fuel og waste products. Det havde jeg ikke set før, og (desværre) ikke orket at sætte mig ind i selv. Dertil er min viden om kemisk procesteknik utilstrækkelig...

https://youtu.be/xBmk7t5K35A

Flibe Energy går efter det ultimative mål, dvs. Thorium Breeder, som kun behøver en smule start-fuel, som neutronkilde i starten (Thorium breeder kan producere mere fuel end den bruger). Han nævner også en CO2-turbine, hvilket er en interessant maskine, men det gør mig bekymret for, at de har det forkerte fokus. Fokus bør være på at få reactor+blanket+kemisk processering til at fungere, og alle andre faktorer skal reduceres til mindst mulig usikkerhed.

  • 1
  • 0

Jeg kan se perspektivet i "waste burner" delen hvis det også i praksis kan lade sig gøre. Permanent opbevaring af brugt fuel giver da ihvertfald slet ikke mening i mit hovede.

Jeg kan bare ikke se 40 fod container udgaven som løsningen på energiproblemer i potentiel ustabile områder. Som jeg ser det vil det ikke være særligt fedt at have en række containere med højradioaktivt materiale til at stå spredt i et område hvor fremtidige grupper af ISIL karakter opererer.

Det er fint med de kurver man masser af gange har set med hvor mange der er døde pga kul, olie og atomkraft og jeg er helt enig i at der er alt for meget hysteri om atomkraft. Bare se på vores egen problem med at finde ud af at opbevare lavradioaktivt affald fra Risø.

Det ændrer dog ikke på at der også er en reel risiko. Hvor stort et område forventes at blive ubeboelig og hvor længe hvis nu vi siger en container "bliver åbnet" under fuld drift?

Hvor stor en radioaktiv rest affaldsmængde står man med efter endt brug af en enhed og hvor meget koster det at komme dertil?. Hvad skønnes det at prisen bliver pr leveret GWh gennem værkets levetid hvis man sammenligner med dekommissionering af et stort konventionelt A-kraftværk produceret i dag?

Jeg kan som sagt se ideen med "waste burner" delen, men vil det ikke være mere formålstjenligt i meget større centrale værker hvor den løbende behandling og fjernelse af fissions produkter / ædelgaser fra den smeltede salt kan foretages i meget større enheder?

  • 1
  • 0

Flibe, Terrestrial Energi, Copenhagen Atomics osv. risikerer som alle andre startups at blive pletter på lagenerne.

De er alle meget meget langt væk fra det kommercielle marked og der er meget langt ned til det prisniveau de skal nå for at blive konkurrencedygtige og de kæmper med meget store og profitable virksomheder, der allerede er i markedet og som innoverer hurtigt.

Terrestrial Energi sigter ifølge Brian Wang på at levere procesvarme til Tarsand og dropper helt at håndtere elektricitets generation i deres første target market netop for at fokusere, så ja jeg kan godt følge dig i at Flibe skulle fokusere på deres kerneinnovation.

Når dette er sagt, så er høj termisk effektivitet meget vigtig og helst uden forbrug af vand til køling.

  • 0
  • 2

Hvor stort et område forventes at blive ubeboelig og hvor længe hvis nu vi siger en container "bliver åbnet" under fuld drift?

Reaktoren kører med meget lidt overtryk. Hvis der går hul på den vil den smeltede salt løbe ud og følge tyngdeloven. Hvis man designer det rigtigt vil det kunne opsamles et sted hvor det kan få lov til at størkne i fred - designet rigtigt behøver man heller ikke aktiv køling.

Så en 40 fods "overløbscontainer" nedenunder deres 40 fods waste burner container burde kunne gøre det. I teorien.

  • 0
  • 0

Reaktoren kører med meget lidt overtryk. Hvis der går hul på den vil den smeltede salt løbe ud og følge tyngdeloven. Hvis man designer det rigtigt vil det kunne opsamles et sted hvor det kan få lov til at størkne i fred - designet rigtigt behøver man heller ikke aktiv køling.

Så en 40 fods "overløbscontainer" nedenunder deres 40 fods waste burner container burde kunne gøre det. I teorien.

Jeg tænkte nu på en "ISIL" / terror assisteret "åbning" hvor salt / fuel bliver spredt. Som jeg ser det giver de små containere kun mening hvis man på sigt kan opstille dem mere eller mindre ubevogtet hvor der er brug for energi. Et stort a-kraftværk kan du ofre bevogtning på og det internationale samfund kan hvis påkrævet sikre et værk. Det kan ikke lade sig gøre hvis du producerer 1+ container om dagen og anbringer dem spredt overalt.
Spurgt mere direkte hvad sker der hvis salt / fuel spredes pga anvendelse af konventionel sprængstof i en mængde man kan forvente brugt ved et terroranslag? Vil det "kun" resultere i en forurening meget tæt på værket eller spredes det nemt over et større område? Hvor stort et område forventes at blive ubeboelig og hvor længe?

  • 0
  • 0

Interessant spørgsmål uden egentlig et godt svar. En bombe under containeren vil jo sprede noget ubehageligt stads i nærområdet, men saltet vil hurtigt størkne når det er udenfor reaktoren og dermed indkapsle det meste.

Måske skal vi gå ud fra at sådanne minikraftværker skal overvåges?

  • 0
  • 0

Nu spøger den fordømte husmandshøjskolefilosofi fra Skive Folkeblad igen.
Dampkraftværkers økonomi bliver bedre med størrelsen.
Mentalt er det lettest at starte med waste burneren inden for hegnet,og når det virker ,kommer de store af sig selv.
Dem I skal passe på ,er dem der disponerer en milliard for at lave Risø om til en biodynamisk børnehave på 10 år.

  • 1
  • 3

Når dette er sagt, så er høj termisk effektivitet meget vigtig og helst uden forbrug af vand til køling.

Se det lyder jo rigtigt, fordi vi er vant til at mene, at virkningsgrad er super vigtigt. Men hvis brændslet er næsten gratis og for praktiske formål uendeligt (i starten), og produktet har lav pris, så er det ikke sikkert det rationelt kan betale sig.

En ultra-super-kritisk dampcyklus har ca. 55% brutto virkningsgrad. Rekuperatoren i en 'recuperated Brayton cycle' modsvares af dampforvarmerne, som varmer vandet op til ca. 350°C. Alt hvad der behøves, er en mellemkreds af et medie, som ikke eksploderer, hvis det kommer i kontakt med vand, og som hverken skaber galvanisk korrosion med deres heat transfer salt, eller med vand. Selve dampgeneratoren kan laves på alle mulige innovative måder, som er væsentlig mere kompakte end en gas/olie/kul/biomass kedel.

En CO2-baseret pseudo-Brayton cycle kan sikkert laves billigere, men den findes ikke i dag. Og den bliver heller ikke udviklet før potentielle leverandører har dokumentation for, at der er et marked (hov, nu snakker vi økonomi igen...)

En dampkreds (Rankine cycle) har den fordel, at varmeafgivelsen til varmedræn (kondensatoren) er meget effektiv, hvilket gør man kan komme meget tæt på omgivelsestemperaturen. Det er godt for Carnot virkningsgraden. Og i den anden ende (af Carnot kredsen) kan dampen komme lige så højt op i temperatur, som Thorium-kredsen kan levere. 600/620°C er standard i dag, og 700°C er inden for rækkevidde. Men igen, det er ikke nødvendigt, ejheller fordelagtigt at presse dampkredsen til de første Thorium-værker

Når et kulkraftværk alligevel ikke har mere end 47-49% virkningsgrad ved 55% brutto-virkningsgrad i dampturbinen, så er det dels pga. skorstenstab (kedelvirkningsgrad) og egetforbrug. Egetforbruget på et kulkraftværk er ret væsentligt, og går primært til:
1) Fødevandspumpe
2) Sugetræksblæser
3) Elektrostatisk elfilter
4) Afsvovlingsanlæg (pumper, omrørere og oxidationsblæsere)
5) Evt induced draft cooling tower (det betyder væsentlig lavere virkningsgrad)

Pkt. 2-4 findes ikke på et Flibe-power-plant, men til gengæld har de elektrolyseapparater til oprensning af salte, som sikkert også bruger en del strøm. Men der er ikke noget skorstenstab. Dampkredsen skulle gerne være den eneste kølemekanisme under normal drift.

Derfor mener jeg at en dampturbine er en fuldgod erstatning for en smart ny CO2-turbine eller en Brayton-turbine (som heller ikke er kommercielt tilgængelig...)

  • 0
  • 0

Tak for dit indlæg

> vindenergi, siden faldt prisen 58% frem til 2013.
Kan du sende mig en kurve for rå vind el-pris uden tilskud for de sidste 20 år som du tror på.
Jeg har kun kunne finde næsten flade kurver, især dem som prøver at gætte prisen ud i fremtiden.
Dertil skal lægges at prisen på el-markedet typisk falder, når vinden blæser. Det vil blot blive endnu værre i fremtiden.

> Skalerbar påstanden er helt ude i hampen.
Forstår jeg dig rigtigt at du mener at hele verdens energi forbrug (eller er det kun el forbrug) kan dækkes af 10 gange så mange vindmøller som verden allerede har i dag, hvis blot de var 10 MW hver?
Hvor mange vindmøller mener du da vi har i dag? Og hvor mange MWh mener du de kan levere om året?

> Syngas kræver elektricitet under $0,01/kWh
Jeg ved ikke helt hvad det kræver endnu, men jeg ved at MSR kan producere damp ved 800 deg. C hvorved effektiviteten af electrolysen bilver meget mere fordelagtig end ved 100 deg. C. Så det giver rigtig god mening at lave syngas på en MSR i de timer hvor solen skinder eller vinden blæser og hvor el-prisen derfor er lav (often 0 kr). Gas og olie priserne går også op og ned og en MSR kan opnå op imod 66% effektivitet i turbinen, hvis vi tilfører syngas til at øge temperaturen. Så det bliver altså mere komplekst at finde ud af ved hvilken pris syngas bliver rentabel. El prisen afhænger jo også af om man kan levere load following på alle tidspunkter af døgnet. Så MSR har mange fordele på sigt.

Når det er sagt, så ser jeg slet ikke sol og vind som konkurrenter. Vi skal bare være glade, hvis vi til sammen kan få knækket kurven så verden har brug for mindre olie, gas og kul i fremtiden. Det er en KÆMPE udfordring, som jeg håber I vil være med til at finde løsninger på.

  • 0
  • 1

Hej Mads

Tak for dit indlæg.
Vi er jo næsten enige.
Du regner med 7000 timer på et år, jeg har regnet med 8760 timer.
Det er rode til forskellen på 252 TWh og 320 TWh.

Vores store forske er at du sammenligner med global el og jeg sammenligner med global energi i hele min blog. Så vi skal bare være enige om hvad vi taler om.

  • 0
  • 1

@Thomas Jam Pedersen:

Vores store forske er at du sammenligner med global el og jeg sammenligner med global energi i hele min blog. Så vi skal bare være enige om hvad vi taler om.


Der rammer du jo også et ømt punkt i din egen argumentation.

Du sammenligner konsekvent med hvor stor del af det globale energiforbrug eksempelvis solceller og vindkraft "dækker".

Formålet med disse energiteknologier, eller nogen som helst anden elproducerende teknologi, har jo aldrig været at 'dække' dette forbrug.

Formålet med enhver energiteknologi, er at dække det 'sekundære' behov. Det sekundære behov er f.eks. elforbruget til lys, varme, industriel maskinkraft osv., såvel som det egentlige energibehov for at flytte en bil fra A til B. osv.

Her det det jo et faktum, at den samme bil (vægt, størrelse, rullemodstand, osv) kan flyttes med et langt mindre primært energiforbrug, hvis den drives med el, og strømmen genereres af solceller eller vindmøller, end hvis strømmen genereres af et termisk kraftværk ... og endnu mere end hvis bilen fremdrives konventionelt, dvs af en intern forbrændingsmotor.

Langt de fleste termiske kraftværker i verden, herunder stort set hele den konventionelle atomkraft, forbruger ca 3 gange så meget primær energi som de leverer i form af el-energi til nettet, mens vindmøller og solceller omsætter tæt på 100% af dens primære forbrug til nettet.

En elbil omsætter over 80% af den opladede strøm til fremdrift, eller ca 75% af en vindmøllers eller solcellers strøm, når nettab og tab i lader er medregnet. En konventionel bil med forbrændingsmotor udnytter til sammenligning 20-25% af energiindholdet i brændstoffet, og endnu mindre når man fratrækker energiforbruget ved udvinding, raffinering og transport af brændsler.

En konventionel bil bruger altså 4-5 gange så meget primær energi, som en elbil der oplades med vindmølle- eller solcellestrøm, med præcis samme dækning af det 'sekundære' energiforbrug.

Som det fremgår af din egen graf i blogindlægget, så går over halvdelen af det primære forbrug i dag alene til at skaffe energi til elproduktion og transport, hvor det kun ville kræve hvad der svarer til ~1/6 af det primære forbrug, at dække det samme sekundære forbrug med solceller, vindmøller og elbiler.

Næste kapitel er opvarmning, som i dag primært udgøres af olie, gas, kul, koks, affald og biobrændsler (brænde og træpiller), og det foregår primært individuelt, da kun en meget lille del af verdens rumopvarmning forsynes via fjernvarmenet.

Dette sekundære forbrug har jo en noget større virkningsgrad ift dets primære forbrug, da det kun er skorstenstabet, der går tabt.

Til gengæld kan også dette primære forbrug nedsættes til ~1/3, v.h.a. varmepumper, så også her kan 3 dele primær energi erstattes med 1 del vind eller sol.

Endelig skal du jo huske at en stor del af den primære energi, slet ikke omsættes til sekundær energi, men til ikke-energiformål, dvs plastik, asfalt, m.v..

Det er med andre ord fuldstændig misvisende at tale om hvor meget mere sol, vind, eller for den sags skyld vandkraft, vi mangler, for at dække det primære energiforbrug, for det er slet ikke det der beskriver energibehovet, og derfor slet ikke mål for hvad der skal dækkes.

Når du selv, gang på gang, henviser til sådanne opgørelser, med den slet skjulte hensigt at få vind og sol til at fremstå som håbløst utilstrækkelige ift det primære forbrug, så skal du jo bare huske at det stort set er præcis samme forbrug du kan dække med dine atomreaktorer, nemlig EL-forbruget.

Nuvel, de kan naturligvis også levere fjernvarme, men det er som sagt en meget lille andel af verdens rum- og brugsvand-opvarmning, som forsynes på denne måde, så i bund og grund bidrager din teknologi til EL-forsyning, ligesom 99% af den konventionelle akraft jo også gør.

Det er derfor både relevant og retvisende at sammenligne din teknologi med teknologier som sol og vind, forholde sig til hvor stor en del af ELFORBRUGET de dækker - og kan dække.

  • 7
  • 0

Thomas Jam Pedersen

Du er undskyldt for kun at finde flade kurver, da IEA i 2012 udgav en rapport med et større antal studier med baseline 2011 til 2030, da skønnede den mest optimistiske/realistiske 30% fald i COE, men var alligevel passe nærmest da de udgav rapporten.

Vind er lidt ligesom elastik i metermål, da du kan måle på prisen per MW vindmølle ab fabrik, pris per installeret MW, PPA pris, COE baseret på vindmøllers designlevetid eller COE medindregnet scrapværdi af de materialer, der kan sælges og de dele af en vindmølle, der kan genanvendes.

PPA tallet er det mest sikre tal og også det som dine Wast Burners skal konkurrere imod. Tallene for 2014 er ikke offentliggjort endnu, men tallene for 2013 foreligger for US interior og USA generelt. http://cleantechnica.com/2014/05/08/2013-p... http://cleantechnica.com/2014/08/23/cost-o...

PTC andrager ca. $0,011/kWh, hvis du regner den med over hele PPA kontraktlængden på 20 år.

I US interior var prisen på vindenergi derfor exclusiv PTC støtten $0,032/kWh.

PPA kontrakter inkluderer samtlige udgifter i en salgsaftale, der indgås imellem developere og utilities.

Der er væsentligt større direkte og indirekte støttemuligheder for KK i USA.

Angående Synfuel er det rigtigt, at hvis en Waste Burner er co-lokaliseret med et Synfuel produktionsanlæg, så vil man alt andet lige bruge mindre elektricitet, pga. spildvarme anvendelsen.

Her er en interessant artikel om Synfuel, hvor de iøvrigt regner med billigst mulige Kinesisk kernekraft, hvad der naturligvis ikke kan lade sig gøre, da klassisk KK overhovedet ikke kan skaleres til markedsbehovet for Synfuel. http://bravenewclimate.com/2013/01/16/zero...

Angående skalerbarheds diskussionen for vindenergi, så er det ingens hensigt at placere vindmøller på kun et kontinent, men i denne tråd kan du finde tallene. http://ing.dk/blog/pi-og-havmoeller-en-nyt...

Dagens bedste vindmøller kræver for mange materialer og især for meget rare earth elements, men den specifikke afhængighed kan man designe sig ud af (mange muligheder og Enercon har gjort det konsekvent i årevis) og dagens vindmøler er desuden for små, dyre, uholdbare og ineffektive, hvad man er i fuld gang med at ændre på ved intens udviklingsindsats i mange konkurrerende virksomheder.

Der er ca. 220.000 +1MW vindmøller installeret per dags dato. Ca. 2.2 millioner vindmøller til med en gennemsnitsstørrelse på 10MW og en gennemsnits kapacitetsfaktor på 50% vil sammen med eksisterende VE ressourcer matche hele det gobale energiforbrug.

Søren Lund peger på at vi smider 2,5 til 3 gange så meget primær energi ud for at producere elektricitet og man kan også pege på at produktionen af primær energi ressourcerne koster ca. 20% af energiindholdet. Derfor skønner jeg at man ved Synfuel baseret økonomi vil bruge nogenlunde den samme mængde energi, men iform af elektricitet, der anvendes direkte og til Synfuel.

Efter min mening er det hverken realistisk eller ønskeligt at udfase mere end en milliard ICE motorer, men i høj grad ønskeligt at sikre at de ikke udsender partikler og at de bliver 100% klima neutrale ved at anvende Synfuel.

Det korte af det lange er at jeres Waste Burners skal have hul igennem til sub cent per kWh. Terrestrial Energi stå stærkere end jer og vil ifølge Brian Wang nå sub cent niveauet efter tre generationer.

Jeg betragter det som en given ting at vindmøller også kan og vil nå sub cent målet, og hurtigt.

Angående den fælles udfordring, så mener jeg at jeres teknologi kan få en fin markedsandel, da den har rigtigt mange fordele som hverken vind eller sol nogensinde kan opnå. Det gælder derfor at definere niche markederne og gå målrettet efter dem.

  • 1
  • 0

@ Jens Stubbe.

Tak for dit lange svar.

> Der er ca. 220.000 +1MW vindmøller installeret per dags dato.
Hvor kan jeg finde et link som beskriver dette?

2.2 mio møller * 10 MW * 50% = 11 TW ... som jeg får til ca. halvdelen af global samlet energi behov i 2030.
Jeg tror dog ikke på at vind møller kan levere 50% af effekten til grid i 2030. Men fair nok, dine tal er stadig super positivt og sol og thorium og hydro og andre kilder kan nok klare resten.
Hvad er planen for at få prodduceret 2.2 mio,10 MW møller med plast vinger til langt lavere pris end i dag i løbet af de næste 15 år. Kan markedskræfterne klare det?

> Du er undskyldt for kun at finde flade kurver.....
Jeg antager at du heller ikke kunne finde nogle kurver, som er troværdige og som viser det vi alle gerne vil se: Håb på en bedre fremtid uden olie, gas, CO2, krig, etc...

  • 0
  • 0

@ Søren Lund.

Tak for dit lange svar.

Jeg er enig med dig i princippet, om at energi fra olie og gas ikke kan konverteres direkte til energi fra el, præcis af de grunde som du skriver. Jeg er dog ikke helt enige i de tal du angiver 1/6 og 1/3. Men du må medgive at det er en meget vanskelig debat at tage i blog format. Jeg har set 200 sider lange afhandlinger, som er skrevet til folk fra energi branchen, som stadig blev kritiseret for de modeller som de brugte, især fordi disse forhold også ændre sig over tid.
Derfor ønsker jeg ikke at blande en så vanskelig debat sammen med det primære budskab i denne blog. Det er simpelthen ikke fair over for hovedparten af læserne.
Jeg vil også fastholde at hovedfokus for min blog er at vise læseren, at hvis vi skal have løst problemerne med CO2, gas, olie, kul og krig. Så skal de primært løses i ikke-OECD lande, bl.a. via teknologi import. Og der skal findes løsninger som både dækker el-energi og erstatning benzin og energi til industriproduktion.
Vi skal f.eks. også have lavet skibs og fly transport om til el, thorium, sol eller synfuel. Så kan du selv gætte på hvad der er mest sandsynligt.

En ting er helt sikkert. Det kommer ikke til at gå præcis som vi forestiller os i dag.

Copenhagen Atomics starter i en snæver niche, med at reducere mængden af spent nuclear fuel i verden. Det skal vi jo alligevel have fundet en løsning på før eller siden. Prisen her afhænger kun delvist af prisen på el. Vi er klar over at andre thorium energi virksomheder ønsker at konkurrere head-to-head med andre grønne el teknologier. Det gør vi ikke! Men vi vil gerne i dialog om hvordan vi sammen kan løse verdens største problemer.

  • 1
  • 3

Thomas Jam Pedersen

Her er lidt bidrag til din præsentation og business plan.

Koblingen mellem vækst og CO2 emissioner ved at blive brudt. http://ing.dk/andre-skriver/overraskende-o...

Kulindustrien tvunget i knæ. http://www.ft.com/cms/s/0/673b439e-aa18-11...

Fracking gas i krise. http://journalistsresource.org/studies/env... http://fortune.com/2015/01/09/oil-prices-s...

Olie i krise. http://www.telegraph.co.uk/finance/oilpric...

Olielandene har ikke råd til det nuværende prisniveau. http://opinion.bdnews24.com/2014/02/04/cru...

EIA kom i maj 2014 frem til at 65% af benzin prisen udgøres af råolieprisen, 13% gik til raffinering, 11% til skatter og 12% til distribution. http://www.investopedia.com/articles/inves...

I maj 2014 var råolieprisen $110/tønden http://www.infomine.com/investment/metal-p...

Deraf kan man beregne at EIA mener at distribution og raffinering henholdsvis koster $14,3/tønden og $13,2/tønden. Skatterne koster i USA 11% svarende til $12,1/tønden.

Ved en meget lav produktionspris på $10/tønden, så koster benzin mindst $35,6/tønden eller omregnet til literpris $0,224.

http://bravenewclimate.com/2013/01/16/zero... artiklen udregner en Synfuel literpris på $0.79. med udgangspunkt i en elektricitetspris på $0,0204/kWh.

Det fremgår af artiklens regneark at elprisen er stort set afgørende for literprisen og der er i artiklen ikke regnet på værdi af anden produktion i forbindelse med Synfuel produktion. Derfor har jeg tilladt mig at udregne den pris som el skal leveres til et Synfuel anlæg, der kan udkonkurrere olie til $0,0204/kWh/($0.79/$0,224) = $0,00635/kWh.

Jeg regner hverken med værdien af biprodukter fra Synfuel produktion, der kan inkludere mineraler og ferskvand eller med effektivisering af Synfuel processerne.

Ifølge Brian Wang er Terrestrial Energy på kurs imod $0,0086/kWh. http://nextbigfuture.com/2013/04/costs-and...

Vindenergi prisfaldet på 58% mellem 2009 og 2014 svarer til 15,6% årligt prisfald i snit. http://www.aweablog.org/falling-costs-for-...

Vindenergi er dog pt. tættere på, hvis vi tager udgangspunkt i US Interior PPA prisen i 2013 på $0,032/kWh uden PTC. Der er ikke plads her til at gennemgå de mange vindteknologier, der enten er i test eller i forskningsstadie, men de er mange, og mange af dem vil blive mainstream. Derudover er der både rationalisering og grund til at forvente lavere råvarepriser og længere levetid med færre vedligeholdelsesomkostninger.

Vindenergi skal falde 80% for at nå prispunktet, hvor Synfuel kan udkonkurrere billig olie, og i den beregning har jeg dog slet ikke medtaget de mange dividender, der vil være ved at ophøre med at bruge fossiler. Prisfaldet på 58% mellem 2009 og 2014 svarer til 15,6% prisfald i snit. http://www.aweablog.org/falling-costs-for-...

I 2013 var der installeret 241.000 vindmøller. http://www.gwec.net/global-figures/wind-in... 51.000MW ny kapacitet blev installeret i 2014 og fra en kammerat ved jeg at der skønnes 220.000 +1MW vindmøller er installeret totalt worldwide. (prøver at finde data)

De vigtigste fordele ved at satse på Synfuel er:
Helbredsforbedring
Stop for tilførsel af CO2 og andre klimagasser fra olieproduktion
Geopolitisk stabilisering
Udkonkurrering af kul til elektricitet
Udkonkurrering af fracking gas til elektricitet
Power dump for intermittent of continuous energikilder (VE og KK)
Bevarelse af mere end en milliard ICE motorer
Billigere elektricitet
Effektivisering af motorer
Billigere metaller fra minedrift i havet
Større landbrugsudbytte baseret på vand mv. fra Synfuel anlæg

Jeg syntes I arbejder med en vigtig opgave, men I er nødt til at sætte jeres bidrag ind i den rigtige kontekst. Jeg tror Copenhagen Atomics bliver en nichespiller, hvis I får succes og jeg vurderer at jeres succes bliver at levetidsforlænge eksisterende KK værker ved at producere billig ny KK brændsel og fraktionere spent fuel til nyttige fraktioner med salgsværdi. Jeres kunder bliver sandsynligvis stater, da utilities der både har kul og KK kraftværker går konkurs og der er opsparet utilstrækkeligt til at dekommissionere KK værker.

  • 1
  • 0