Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Energi Management – mere for mindre

DAu konference omkring Energi Management

Tillad mig først at gøre lidt reklame for vores kommende DAu konference omkring Energi Management.

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig til DAu konferencen hos Carlsberg i Fredericia torsdag d. 19.6, så fortvivl ikke.

Du kan læse meget mere om denne spændende konference og tilmelde dig via vores DAu hjemmeside.

Illustration: Privatfoto

Energi udgør en betydelig andel af omkostningerne for mange fremstillingsvirksomheder.

Energi management er derfor ofte et rentabelt værktøj, der kan reducere omkostningerne i virksomhedens processer.

Men teknologien, metoderne, energipriserne og finansieringskilderne ændrer sig løbende.

Det energiprojekt der ikke var rentabelt for kort tid siden, kan nu have en tilbagebetalingstid på ganske få år.

Formålet med konferencen er at vise forretningspotentialet ved at have en sammenhængende strategi for energi management.

En strategi, som understøttes med nøje udvalgte KPI’er, der er integreret i din virksomheds produktionsprocesser.

Du vil møde erfarne eksperter, som kan gøre rede for de nyeste teknologier og metoder for at opnå både energibesparelser og højere produktivitet.

Og du vil høre om nye muligheder for offentlig støtte til dine energiprojekter, samt hvordan du bedst muligt kan risikostyre dine projekter.

Sidst men ikke mindst vil du kunne få masser af inspiration fra førende danske virksomheder, der succesfuldt har opnået store optimeringsgevinster ved systematisk energi management.

Konferencen henvender sig til alle virksomheder, der har en interesse i energibesparelser for motorer, frekvensomformere, maskiner mv.

Vores DAu konferencer er som altid åbne for alle med interesse for automation og industriel it, og selvfølgelig også energi management.

Hvad er Energy Efficiency?

Tillad mig at henvise til denne kommercielle video, der faktisk har nogle rigtig gode pointer

Grundlæggende drejer det sig vel om hvordan vi producerer, transporterer og forbruger energien.

Du kan have en kommerciel, en miljømæssig og/eller en politisk indgangsvinkel på emnet, men under alle omstændigheder er temaet central i vores liv.

Du kan have en holdning til atomkraft, kulkraft, brug af naturgas og/eller alternativ energi, men under alle omstændigheder har vi et stigende behov for energi her på kloden.

Du kan tale om smart grid, elbiler og brug af andre moderne teknologier til at håndtere sammenhængen mellem energiproduktionen og forbruget af energien, men under alle omstændigheder har vi fortsat ikke fundet den ideelle løsning på alle udfordringerne.

Du kan tale om virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, men under alle omstændigheder udgør energiforbruget et stigende omkostnings- og miljømæssig problem.

Energy Management via ISO 50001

Lad os begynde med at kikke på ISO 50001 som et hjælpeværktøj til at arbejde med energi management.

Du kan også læse mere om ISO 50001 på deres hjemmeside http://www.iso.org/iso/home/standards/management-standards/iso50001.htm

ISO 50001 tager udgangspunkt i en Plan-Do-Check-Act tankegang, hvor virksomheden arbejder struktureret med energimanagement.

Som altid, drejer det sig ikke blot om at implementere ny teknologi, men om hvordan ny teknologien kan understøtte virksomhedens strategier, herunder dens energi management strategi.

Herfra skal lyde en stor opfordring til alle der arbejder med automation og industriel it, til at have fokus på energi effektivitet og energi management.

Der er mange penge at spare for virksomheden, mange spændende projekter at kaste sig over, men glem ikke den overordnede strategi.

Sådan lidt fra oven

En lille video til eftertanke.

Som altid er der jo mange perspektiver og indfaldsvinkler til et givent emne, og energi er ingen undtagelse.

Interessant er det altid at følge med i debatten, både fordi det på den ene side er meget konkret og nærværende, og på den anden side rummer så store størrelser der gør det svært at forholde sig til det.

Hvor svært kan det være at forstå?

Og hvis du fortsat ikke har forstået det, så se denne lille animationsfilm :-)

Dansk Automationsselskab - DAu

Illustration: Privatfoto

Læs mere om DAu på vores hjemmeside og på LinkedIn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten