Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Energi i 2100

Thomas Mygind rejste spørgsmålet om hvorledes vores energiforsyning ser ud i år 2100 i den forrige debat.

Det er faktisk et rigtig spændene spørgsmål, specielt hvis man som jeg interesserer sig for teknologihistorie.

Inden man giver sig ud i den slags forudsigelser, er det altid klogt at kigge samme afstand i modsat retning, for at få en ide om det teknologiske spænd man skal forholde sig til.

For 81 år siden var nuklear fission stadig seks måneder fra at blive påvist i et fysiklaboratorium.

For 81 år siden besluttede NESA, NVE og Frederiksberg sig for at bygge "Isefjordsværket", mens SEAS syntes det var for langt borte fra deres forsyningsområde og i stedet gav sig til at bygge Masnedøværket. (https://www.e-pages.dk/ingarkiv/5362/?page=7)

Man fandt i den forbindelse behovet for nye 50kV højspændingsledninger i den forbindelse var en væsentlig del af historien og omtalte ligeledes hvordan en ny 50kV ledning på 35km ville betyde at elleverancer til Korsør"vil kunne påbegyndes i Efteraaret".

År 2100 synes derfor meget langt borte, ikke mindst de klimatologiske og politiske udfordringer vi bakser med lige nu.

Der er absolut ingen diskussion om at fremtiden bliver mere elektrisk for ingen anden energiform er fri for mekanisk inerti.

Formodentlig er det største teknologiske fremskridt vi kan håbe på superledere der virker op til omkring 75°C. Det vil gøre underværker for motorers vægt og dermed for alle former for transport.

Opladning af bærbare dimser vil formodentlig være gået af mode, energihøst fra vibration, lys og andre elektromagnetiske felter vil klare den del.

Batterier vil formodentlig ikke være blevet mere end dobbelt så gode som idag, mest af sikkerhedsmæssige hensyn, vi er allerede på niveau med energitætheden i dynamit.

Man kan dog godt forestille sig mere kildne batteriteknologier med enorm energitæthed anvendt til netbalancering, men forsvarligt gravet ned, bag pigtråd, noget udenfor bymæssig bebyggelse.

Enten har vi et massivt HVDC netværk i hele EU med nogle spektakulære explosioner i ny og næ, eller også er vi gået i stik modsat retning, til et decentralt elnet hvor lokal produktion og forbrug stort set balancere og batterier og regionale backup forbindelser udjævner forskellen over tid.

Energiproduktionen er overvejende sol for lavere breddegrader, vind på vores og formodentlig en eller anden form for modulær atomkraft på de højeste breddegrader.

Vandkraft, herunder tidevandskraft, vil blive brugt hvor det geografisk og økonomisk giver mening.

Geotermi bliver næppe meget større end det er idag, de fleste steder vil der være bedre og billigere løsninger på lavtemperatur varmeproduktion.

Biomasse vil være gået af mode, bort set fra afgassen fra trækulsproduktion, trækullene graves ned for at fjerne kulstoffet fra atmosfæren.

Mange af de aktiviteter hvor vi idag bruger meget mere energi end nødvendigt, f.eks landbrug, byggeri og transport, vil være robotiseret med dramatisk reduktion i energiforbruget til følge.

Sammenlign f.eks motorkraften i en normal og en robotplæneklipper eller -støvsuger.

Gravemaskiner har f.eks primært store motorer fordi ham der hiver i håndtagene skal hjem til fyraften. Hvis de kørte i døgndrift og af sig selv, ville brute-force ikke være nødvendig for at løse opgaven.

Persontransporten vil ligeledes kræve langt mindre energi. Hvad enten det er i et tog eller en selvkørende bil, behøver hastigheden til Berlin ikke være specielt høj, hvis passageren ligger og sover hele vejen.

Flytransport vil være elektrisk intrakontinentalt og en eller anden form for synfuel interkontinentalt.

Havtransporten vil formodentlig være sol og vinddreven og langt mindre i takt med at robotproduktion i Ydre Udby kan gøre det ligeså billigt som kinesiske fabriksslaver.

Det helt store gennembrud i den forbindelse er den første robot der selv kan lave nogle stykker tekstil om til en beklædningsgenstand.

Den overordnede forudsætning er dog at vores civilization ikke bryder sammen på grund af klimakatastrofer og inkompetent politisk ledelse der "ikke tror på naturlove".

Stem klogt til Folketingsvalget.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

modulær atomkraft på de højeste breddegrader

superledere der virker op til omkring 75°C.

Disse 2 hænger ikke sammen medmindre man antager at atomkraft bliver væsentlig billigere end den er i dag – strøm fra nye vindmøller er allerede billigere end fra ny atomkraft i England.

Hvis man har superledere som ikke er astronomiske dyre, så kan man transportere sol- og vindenergi fra andre steder i Europa. Vinden blæser altid et eller andet sted i Europa – ellers har vi et større problem end at der ikke er strøm i kontakten. Så hvorfor bygge atomkraft hvis vi relativt billigt kan transportere 'simpel' elektricitet.

  • 7
  • 7

modulaere atomkraftvaerker har jo en raekke fordele der goer dem virkelig godt egnet til en uvis fremtid.
https://www.nuscalepower.com/benefits/buil...


Jeg syntes, at modulære atomkraftværker lyder som enhver terrorists drøm. Og de giver ingen mening i fremtiden. Der er ingen begrundelse for mindre kraftværker - vi kan fint nøjes med store atomkraftværker. Sikkerheden er større, og det er muligt at kontrolere såvel brændsel som affald. Små atomkraftværker, som backup i kælderen i højhuse, giver absolut ikke mening.

Mit bud på fremtidens energi i 2100, er at vi får langt bedre energiopbevaringsmuligheder. Oplagring af strøm bliver billig. Vi får bedre batterier, og måske billigere batterier. De bliver langt mere miljøvenlige. Og får større kapacitet. Fremtidens køretøjer bliver elektriske - også traktorer, busser, og lastbiler. Hvis vi ikke kan løse batteriproblemet, så opfindes en måde at levere strømmen på, mens bilen kører, så batterierne kun bliver brugt til kort strækning. Og det vil i første omgang, sikkert blive installeret på motorveje, hvor man så samtidigt kan få opladt bilen, når der køres. At vindmøllestrøm ikke produceres andet end når vinden blæser - vil ikke mere være et problem.

Der bliver færre kraftværker - men dem som vi får bliver store atomkraftværker, sandsynligvis baseret på fussion. Fremtidens kraftværker, får langt bedre elektronisk styring, end de har i dag, og de vil hurtigt kunne regulere den afgivne effekt, til at passe til forbrug.

Vi får helt sikkert superledning - men, det vil ikke kunne betale sig til eldistributionen. Måske betaler det sig i forhold til højspændingsledninger i dag - men det bliver ikke ledningstypen, som vi får ind i huset. Vi får derimod masser af distribueret energiproduktion fra vindmøller og solceller, og dette gør at energitabet normalt er lavt. Da produktionen af energi bliver mere grøn - f.eks. med fusion eller atomkraft, så er det ikke forsvarligt, at anvende superledning. Det kan naturligvis ændres, hvis vi får superledere der ikke kræver nogen form for afkøling, og som kun består af materialer, der er masser af i naturen, og som er miljøvenlige. Ellers, er mere miljøvenligt, at skrue op for fusionskraftværkerne, end at nedkøle hele ledningsnettet til -200 grader.

Måske udvikles elkabler, der kan tåle større spænding, og som kan lægges i jorden, så vi bliver fri for at se på højspændingskabler. Og måske kan tabene reduceres, ved at udvikle dem til større spænding.

Jeg tror, at vi i fremtiden går mere op i sikkerhed. Elektronik er billigt, og det bliver billigt at opnå stor sikkerhed. Det vil både blive i huse, hvor der bliver fuldt styr på elektronikkens forbrug af strøm, og målere der slår fra, hvis der bruges strøm, som vi ikke kan redgøre for. Og det bliver stort set umuligt, at kunne få elektrisk stød hvis man roder med en elbil. Vi får masser af overvågning overalt - både sikkerhedsmæssig overvågning i de varer vi køber, og overvågning af vores færden. Fremtidens penge bliver elektroniske, og de gamle papirsedler eksisterer ikke.

Der vil blive udviklet opladere til el-biler, som kan oplade med større spænding. Det muliggør, at vi kan få dem opladet hurtigt. Sikkerheden bliver stor - det bliver umuligt at få stød, selvom vi propper tankpistolen i munden. Strømmen bliver afskærmet af plastik, og selv adgang til luft, vil slå opladning fra.

Computerne bliver naturligvis lidt kraftigere end i dag - men fremtiden indenfor computere, bliver på operativsystem siden. Fremtidens computere bliver i stand til, at løse programmerne som problemer.

Computere med skærm, som vi har i dag, bliver sjældne. Fremtidens computere bliver briller vi tager på - og de modificerer det vi ser, argumented reality. Brillerne kan identificere os, ved at se os dybt i øjet, og det betyder største sikkerhed. Ingen personer, kan se noget i brillerne, uden de er den rette for informationen. Tager en forkert brillerne på, så opdages det, og brillen instiller sig automatisk til at ikke vise de samme informationer. Informationerne bliver personlige.

Måske udvikles mind-control. Chips, der placeres i vores hjerne, og som kan modificere verden omkring os, uden vi ved det! Lidt som brillerne - men vi kan ikke tage dem af, og ved ikke selv at vores virkelighed er modificeret af nogen. Det bliver helt umuligt at detektere. Elektronikken kan både bruges til at modificere vores virkelighed uden vi kan dekektere det, og hjernen kommer til at bruge en elektronisk hukommelse, der er muligt at manipulere. Dette bliver ikke noget vi får at vide. Og alle, som tror på det, har set en ufo - eller noget større - og skal have sølvpapirshatte. Men, de sælges også i større antal end nu. Tommelfingeren op for sølvpapirshatte. Også i år 2010, vil alle der har set en ufo være helt til grin. Og også dem, der tror at verden manipuleres elektronisk.

  • 0
  • 12

Der er absolut ingen diskussion om at fremtiden bliver mere elektrisk for ingen anden energiform er fri for mekanisk inerti.

Hvad mener du med det? Ingen eneriform er fri for inerti. I mekanikkens verden kaldes det bare kinetisk energi og i den elektriske verden et magnetfelt. Hvis du mener, at det er et problem at accelerere et stempel op i en stempelmotor, går energien jo ikke tabt, men frigøres igen, når stemplet bremses ned. Jeg er enig i, at fremtiden bliver elektrisk, men af to andre årsager:
1) Det er - sammen med termisk energi - de eneste energiformer, der kan høstes som grøn energi.
2) Virkningsgraden er højere, da spildvarmen ofte ikke kan udnyttes som f.eks. i en forbrændingsmotor.

Formodentlig er det største teknologiske fremskridt vi kan håbe på superledere der virker op til omkring 75°C. Det vil gøre underværker for motorers vægt og dermed for alle former for transport.

Ren ønsketænkning, som man ikke kan basere en fremtidig energipolitik på.

Opladning af bærbare dimser vil formodentlig være gået af mode, energihøst fra vibration, lys og andre elektromagnetiske felter vil klare den del.

Giver next-to-nothing og er dermed helt uden praktisk energimæssig betydning. En mobiltelefon vil f.eks. aldrig nogensinde kunne høste nok energi til bare at drive sig selv og specielt ikke indendørs. Energihøst til små enheder (ikke fælles, udendørs solcelleanlæg etc.) er kun relevant for at slippe for batterier eller for at trække kabler.

Batterier vil formodentlig ikke være blevet mere end dobbelt så gode som idag, mest af sikkerhedsmæssige hensyn, vi er allerede på niveau med energitætheden i dynamit.

Man kan dog godt forestille sig mere kildne batteriteknologier med enorm energitæthed anvendt til netbalancering, men forsvarligt gravet ned, bag pigtråd, noget udenfor bymæssig bebyggelse.

Det gælder ikke flowbatterier, som netop har den store fordel, at energien produceres "on demand" og derfor ikke kan udlades på én gang. Med mindre der sker et teknologisk gennembrud, er "pumped storage", hvor det er muligt, og ellers termisk lagring langt billigere og sikrere til opbevaring af store mængder energi end batterier.

Mange af de aktiviteter hvor vi idag bruger meget mere energi end nødvendigt, f.eks landbrug, byggeri og transport, vil være robotiseret med dramatisk reduktion i energiforbruget til følge.

Sammenlign f.eks motorkraften i en normal og en robotplæneklipper eller -støvsuger.

Gravemaskiner har f.eks primært store motorer fordi ham der hiver i håndtagene skal hjem til fyraften. Hvis de kørte i døgndrift og af sig selv, ville brute-force ikke være nødvendig for at løse opgaven.

Det handler ikke om effekt, men om energi = effekt gange tid. Hvis du vil flytte en vis mængde jord med en gravemaskine eller slå eller pløje et vist areal, er det lige gyldigt, hvor hurtigt du gør det. Det samlede energiforbrug er det samme.

Persontransporten vil ligeledes kræve langt mindre energi. Hvad enten det er i et tog eller en selvkørende bil, behøver hastigheden til Berlin ikke være specielt høj, hvis passageren ligger og sover hele vejen.

Den får du ikke folk med på. Det handler i stedet om at undlade at tage til Berlin og at producere lokalt, så stort set alt ikke skal transporteres den halve jord rundt fra Kina og fjernøsten og/eller producers i lande med langt større forurening end vores. Det er heller ikke særlig miljøvenligt, at en person på måske 70 kg skal slæbe over 1 ton stål og plastik og næsten 1 ton batterier med sig til og fra arbejde hver dag. Det gamle RUF koncept, men i en udformning, så en defekt RUF let og hurtigt kan fjernes fra skinnen, og så strømoptagelsesproblemet er løst, kunne være et bud på fremtidens energirigtige persontransport.

Og så skal unge mennesker lade være med at råbe op om energibesparelser, med mindre de er villige til selv at begrænse deres uhæmmede brug af sociale medier og streaming tjenester, der gør det nødvendigt at bygge det ene ekstremt strømslugende datacenter efter det andet.

  • 14
  • 6

Hvis man har superledere som ikke er astronomiske dyre, så kan man transportere sol- og vindenergi fra andre steder i Europa

Jeg tror ikke at superledere vil ændre billedet for langdistancetransmission af energi ret meget, tabene ved HVDC er sådan set acceptabelt lave nu.

Det er klart at lavere tab er attråværdigt, men det altovervejende problem er ikke tabet men politikken i at få forskellige lande til at gå sammen om den slags projekter (Sæt&Matchbold: Kina)

Der hvor kalkulen for alvor ændrer sig, er når du kan sende en tunnel-robot på opgaven og få den til at dukke op indenfor en hektar nogle hundrede kilometer borte, uden at nogen af dem der boede ovenpå opdagede noget eller fik lejlighed til at indgive miljøklager.

Det er naturligvis klart nemmere med et ø5cm superledende kabel end med et konventionelt ø20cm topolet HVDC kabel, men forskellen er kun et spørgsmål om teknologiudvikling og fiberkabler er tynde nok til at de nok skal få "mulvarpene" udviklet til at begynde med.

  • 8
  • 3

sandsynligvis baseret på fussion.

De sidste 50 år er fusionsenergi forsvundet 20 år ud i fremtiden hver gang vi har forsket i det i 10 år mere.

Strålingen fra fusionsprocesserne betyder at det kan kun blive realistisk i meget store enheder og alt tyder på at den optimale størrelse er ca. 1,989,000,000,000,000,000,000,000,000 ton med en sikkerhedsafstand på ca. 149.6 millioner km.

  • 22
  • 5

Inertien jeg henviser til er i skibene og lastvognene fyldt med kul og kulbrinter i forhold til højspændingsledningerne.

Selvfølgelig skal man ikke basere den kortsigtede energipolitik på spekulative teknologier, uanset om det er superledere, modulære, eller for den sags skyld billige, atomreaktorer, men hvis man vil have nye teknologier skal der pøses penge i (grund-)forskning.

Gravemaskiners motorstørrelse handler i meget stort omfang om effekt og de bruger meget lidt af den langt det meste af tiden. Problemet er at de skal kunne løfte en masse, hvis det bliver nødvendigt, for det er for dyrt at vente på at der komme en større gravemaskine der kan, hvis den man startede med var for lille. Hvis det er en robotgravemaskine forsvinder timelønnen fra regnskabet og derfor kan man, som udgangspunkt, klare sig med meget mindre motor effekt og dermed meget lavere tab.

  • 13
  • 4

Måske udvikles elkabler, der kan tåle større spænding

Det er sådan set ikke det der er problemet, balladen er at når du kommer over ca. ½MV begynder elektrostatikken at dominere over elektrodynamikken.

F.eks er de ganske få højspændingsledninger man har bygget omkring 1MV allesammen plaget af korona fænomener, som ud over det elektriske tab også medfører materialesvigt på grund af den meget reaktive ozon det medfører.

  • 11
  • 1

"Batterier vil formodentlig ikke være blevet mere end dobbelt så gode som idag, mes af sikkerhedsmæssige hensyn, vi er allerede på niveau med energitætheden i dynamit"

Så længe de ikke kan detonere er energidensiteten ikke noget problem.

Solid state og decentral energiforsyning, tror jeg er det vi ender med.
Mekanik i alle former er for service krævende.
Decentralt fordi folket ikke gider betale til 'big energi'

Jeg kan godt forestille mig huse bygget af 'lego' moduler, lidt ala de beton elementer der er dag kommer på lastbiler.
Men at det i steder for beton elementer er sandwich opbyggede batteri elementer:
Batteri, isolering og inderbeklægning samt solceller på taget,

Hvert sandwich elementer tænker jeg er relativt smalt således at de senere kan skiftes enkeltvist uden at bygningens struktur er udfordret.

i 2100 tænker jeg batterierne sagtens kan tåle minus 50c og derfor vil være egnede som erstatning for ydervægge at mursten/beton.

Ligeledes tænker jeg at i 2100 er sandsynligt at en sådan sandwich plade vil koste det samme som nuværende ydervægge, tagpladerne vil udelukkende være solceller.

Parcelhuse med 20Gwh batteri og 50Kwp på taget
(forventer at solceller i 2100 vil være noget mere effektive end nuværende)

Større bygninger, vil de nederste facade elementer være en batteri sandwich og de øverste en solcelle sandwich, også her med solceller som tagflade.

  • 2
  • 1

Inertien jeg henviser til er i skibene og lastvognene fyldt med kul og kulbrinter i forhold til højspændingsledningerne.

I skibene kommer den inerti (kinetisk energi) tilbage igen, da motoren kan drosles ned før ankomst og det samme gælder lastbiler med regenerative bremser. I forhold til energitabet til luft- og vandmodstand og spildvarme har den kinetiske energi kun marginal betydning.

Gravemaskiners motorstørrelse handler i meget stort omfang om effekt og de bruger meget lidt af den langt det meste af tiden.

Vrøvl. Det handler om energibevarelse, og man køber altså ikke en stor og dyr gravemaskine, for at den skal køre i tomgang! Når motoren ikke skal yde noget, bruges der kun energi til at få den til at dreje rundt, og derfor skal der heller ikke tilføres mere energi i form af brændstof. En lille motor, der kører hele tiden, skal jo også bruge egenenergi til at dreje rundt.

Få nu proportioner ind i din energipolitik og fokuser på der, hvor det virkelig betydningfulde energiforbrug findes.

  • 5
  • 15

Formodentlig er det største teknologiske fremskridt vi kan håbe på superledere der virker op til omkring 75°C. Det vil gøre underværker for motorers vægt og dermed for alle former for transport.

Ren ønsketænkning, som man ikke kan basere en fremtidig energipolitik på.


Jeg er helt enig med Carsten. En temperatur på 75 grader er helt udenfor rækkevide. Der er sandsynligt at stuetemperatur er muligt, men højere sandsynligvis fysisk umuligt. Jeg tror, at det vil kræve en fundemental ændring af de fysiske love, at opnå 75 C grader. Hvis PH har ment 75K, så er det helt ok.

Opladning af bærbare dimser vil formodentlig være gået af mode, energihøst fra vibration, lys og andre elektromagnetiske felter vil klare den del.

Giver next-to-nothing og er dermed helt uden praktisk energimæssig betydning. En mobiltelefon vil f.eks. aldrig nogensinde kunne høste nok energi til bare at drive sig selv og specielt ikke indendørs. Energihøst til små enheder (ikke fælles, udendørs solcelleanlæg etc.) er kun relevant for at slippe for batterier eller for at trække kabler.


Det, som vi måske kommer til at høre om i fremtiden, er energihøst fra blodet i mennesker, i forbindelse med implanter. Her kan vi trække gode mængder energi ud. Men energihøst fra host og viberationer, det er ganske enkelt ikke fremtiden. Hvor lang tid, vil du tale til din kop kaffe, for at generere energi nok til den smarte kop der opvarmer den ved hjælp af viberationer?

Batterier vil formodentlig ikke være blevet mere end dobbelt så gode som idag, mest af sikkerhedsmæssige hensyn, vi er allerede på niveau med energitætheden i dynamit.


Her er jeg enig - og det giver ikke mening, med større energitæthed. Der, hvor vi har brug for større energi, der er plads ikke et problem.

Man kan dog godt forestille sig mere kildne batteriteknologier med enorm energitæthed anvendt til netbalancering, men forsvarligt gravet ned, bag pigtråd, noget udenfor bymæssig bebyggelse.


Igen, det giver ingen mening. Hvorfor skulle vi bruge batterier med enorm energitæthed - der er da plads nok.

Det gælder ikke flowbatterier, som netop har den store fordel, at energien produceres "on demand" og derfor ikke kan udlades på én gang. Med mindre der sker et teknologisk gennembrud, er "pumped storage", hvor det er muligt, og ellers termisk lagring langt billigere og sikrere til opbevaring af store mængder energi end batterier.


Jeg tror ikke, at flow-batterier får energitæthed der er større end dynamit - men igen, det er heller ikke nødvendigt. Plads betyder intet hvor man vil bruge flow batterier.

Den får du ikke folk med på. Det handler i stedet om at undlade at tage til Berlin og at producere lokalt, så stort set alt ikke skal transporteres den halve jord rundt fra Kina og fjernøsten og/eller producers i lande med langt større forurening end vores. Det er heller ikke særlig miljøvenligt, at en person på måske 70 kg skal slæbe over 1 ton stål og plastik og næsten 1 ton batterier med sig til og fra arbejde hver dag. Det gamle RUF koncept, men i en udformning, så en defekt RUF let og hurtigt kan fjernes fra skinnen, og så strømoptagelsesproblemet er løst, kunne være et bud på fremtidens energirigtige persontransport.


Helt enig med Carsten. Vi kan gøre meget for, at flytte arbejdspladser til at være lokale, og muliggøre lokale supermarkeder og brugser. Brugsen har forsøg kørende med fuldautomatiske brugser - og det er måden at opnå lokale brugser. Det kan diskuteres, om man skal køre sit dankort igennem, og betale et mindre beløb eller 0 kr. for at komme ind udenfor åbningstiden, og det tror jeg ikke at brugsen helt har taget stilling til. Det vil afhænge af, om der er problemer, med at lade døren stå åben. Køres et dankort igennem og betales 1 krone, så ved man hvem der åbner døren, og kan i tilfælde af tyveri, finde frem til personerne på videoovervågning.

Og så skal unge mennesker lade være med at råbe op om energibesparelser, med mindre de er villige til selv at begrænse deres uhæmmede brug af sociale medier og streaming tjenester, der gør det nødvendigt at bygge det ene ekstremt strømslugende datacenter efter det andet.


Det er vist et helt andet spørgsmål. Det har noget at gøre med hvordan at hjernen fungerer. En gang, der huskede vi alt, og fortalte det videre til næste generation. Vores hjerne er lavet til, at hele tiden ændre sig efter behov. Den er for længst omkonfigureret til at ikke huske, og hukommelsen er lavet om til cache. Det vil sige, at vi husker godt, men skal noget huskes længe, så er nødvendigt med facebook, USB nøgler, og andre eksterne lagermedier. Vi kan ikke klare os uden. Den tid, hvor vores hjerne huskede permanent er død. Hvad er så fordelen i dette? Jo, det giver mulighed for fælles adgang til f.eks. erindringer og viden.

Det som er problemet med datacentrenes energi er ikke opbevaring af data. Men, alt det nye gøjl, med at de nu også skal kunne genkende folk i videoer, detektere hvad der bliver sagt i rummet osv. Google tænd radio. Google sluk radio. Google skift kanal. Google se film osv.

  • 5
  • 2

Tilbage til emnet...

Lad os sige at vi i EU vil bruge 3 gange så meget strøm i fremtiden i år 2100 når transporten (bil, bus, fly, færger m.v.) og opvarmning/køling er blevet forssilfri. Det vil sige at EU kommer til at bruge 1 TW.

Som tidligere beskrevet i sidste PHK-blog så skal vi nok ikke udelukkende bruge a-kraft da det er for dyrt - men heller udelukkende VE, da det kræver dyrt backup. Løsningen ligger måske ved at bruge a-kraft (og hydro) til at sikre backup til de mørke og vindstille perioder, mens at VE bliver arbejdshesten som skal stå for måske 70% af al energifremstilling i EU.
Den billige VE strøm skal lave synfuels og overskudsvarme og oplade bilbatterier m.v. mens a-kraft kommer til at køre hele tiden som "backupstrømmen" - den dyre strøm. Når der så produceres vind/sol-strøm i store mængder så kan man varme husenes varmebeholdere op / lade biler op / lave flybrændstof med billig strøm.

Problemet ligger måske mest i fordelingen af strømmen i EU. Det vil nok være en dårlig ide at centralicere al vindkraft til Nordsøen, eller al a-kraft i Frankrig, da det bliver alt for dyrt at transportere EL over lange distancer. Løsning skal være mere decentral - så der ligger vindmøller/solceller/a-kraft-værker fordelt udover hele EU.
Det heldige er at DK ligger tæt på en masse hydro-kraft, så der vil nok ikke være behov for a-kraftværker i DK.

  • 9
  • 4

Den billige VE strøm skal lave synfuels og overskudsvarme og oplade bilbatterier m.v. mens a-kraft kommer til at køre hele tiden som "backupstrømmen" - den dyre strøm. Når der så produceres vind/sol-strøm i store mængder så kan man varme husenes varmebeholdere op / lade biler op / lave flybrændstof med billig strøm.


Vi kan måske også bruge overskudsenergi til at opsuge CO2 fra luften. Energi kan vi sagtens bruge.

Hvis vi kan kombinere opsugningen af CO2 fra luften, med at fremstille brændstof, så der er en nettogevindst for CO2, så tror jeg det er en rigtig god idé. På den måde, så sikrer vi os, at der opsuges CO2 - uden at vi skal have anlæg, der kører kun af denne årsag. Det vil jo ikke økonomisk være en forretning. Udvikles en CO2 opsugende process, der frembringer brændstof, så bliver det en økonomisk god forretning, at lave brændstof til biler. Og vi får nedbragt CO2 mængden i atomsfæren, uden at modstanderne brokker sig over omkostningen. Nogle gange, skal man måske tænke politisk, allerede i forskningsfasen, og tænke videre, og udvikle det, som giver det bedste resultat for miljøet. Hæld brændstof på bilen - det gør godt for miljøet.

  • 2
  • 5

Vi kan måske også bruge overskudsenergi til at opsuge CO2 fra luften. Energi kan vi sagtens bruge.

Hvis vi kan kombinere opsugningen af CO2 fra luften, med at fremstille brændstof, så der er en nettogevindst for CO2, så tror jeg det er en rigtig god idé. På den måde, så sikrer vi os, at der opsuges CO2

Her er vi inde på noget af det rigtige! Det er netop her møllerne er kick ass!
Brændstoffet kan produceres når der er vind, og blot lagres ganske som i dag.
Det vil sikkert kræve 2-3 gange den energi der er i brændstoffet, at udføre tricket, men her er der ingen begrænsninger i at skalerer mølleparkerne, de kan altid anvendes 100%.

  • 5
  • 4

Nej, hvis der er noget vi har brug for, så er det da netop at unge mennesker råber op og blander sig, så vi slipper for at xenofobi og 1950'er nostalgi bruger alle vores resourcer på at genere brune mennesker og på Morten Korch jernbaner og tomme omfartsveje.

Ikke at det overrasker mig det mindste, men kunne du i det mindste ikke bare prøve at tøjle dine politiske budskaber bare en lille bitte smule.
Hvis du fik svar på den svada du fik liret af der, ville du jo gå fuldstændingt i selvsving!
Så skulle vi ikke nøjes med at diskutere energi?

  • 6
  • 11

Jeg tror at èn af de helt store stridsspunkter i fremtidens energiforsyning er om det må kunne mærkes.
Der er allerede to skoler; dem der mener at teknikken kommer og redder os. Og dem som mener at vi må se på mennskehedens gøren og laden.

Helt og aldeles enig! Det bliver kamp pladsen, se blot Paris!

Men svaret fik du for ganske få dage siden, da danskerne i en meningsmåling ville acceptere, 100kr i afgift på flybilletter. Altså reelt ingen ting!
Og så skal man passe meget på ikke at blande det at tage ansvar, sammen med myriader af politiske agendaer og skjulte dagsordner!

Jeg er da forøvrigt en varm fortaler for at vi en gang om året lukker helt ned for elforsyningen i 24 timer, så man kan få en fornemmelse af hvor afhængige vi er blevet af energi, og fremfor alt hvor sårbare vi samtidigt er blevet!

  • 4
  • 2

Min oplevelse er faktisk at unge mennesker er villige til at tage et personligt ansvar.


Det er ikke helt min opfattelse, men det afhænger sikkert af hvem man møder.
Nogle er engagerede a la Greta, men uden rigtigt indhold.

Godt med et historisk perspektiv, som viser at vi næppe kan spå om hvad der sker de næste 81 år. Det man skal holde sig for øje er dog, at naturlovene ikke ændres.
For at flytte et køretøj og holde et hus med varme og varmt vand kræves stadig en vis mængde energi/effekt. Dertil kommer den effekt det koster at holde et menneske kørende (50 til 100W).
Efterhånden som mit elforbrug er faldet, er det blevet tydeligere at madlavning og vask er en ikke ubetydelig post. Disse gøremål bidrager sikkert det samme som før men træder nu tydeligere frem. Jævnfør Ørsteds prisdifferentiering.

  • 1
  • 8

Jovist, men det er ikke morsomt med højspændingsbatterier.
Så mon ikke sædvanlige ca 400 V er en naturlig grænse (400 V batteripakker)


Jo, det er meget morsomt med højspændingsbatterier. Det er ikke problemet. Vi kan - som eksempel - dele batteriet op i sektioner med 48V, og have et relæ imellem. Det betyder, at der intet sted er over 48V med mindre relæet er aktivt. Og du skal jo være godt dum, hvis du begynder at rode med batteriet under opladningen. Du kan også nemt skifte til parallel kobling med relæer, så du får 400V ud ved kørsel, og bruger 800V til opladning.

Jeg vil påstå, at desto højere spænding vil vælger - desto mere sikker bliver det.
Med de små 400V der er nu, får du stød selvom bilen ikke er startet, og der er ingen HPFI afbryder.

Sættes spændingen op, så vil batteriet blive opdelt i sektioner på f.eks. 48V med relæ imellem. Og der kommer til at side en form for HPFI afbryder der slår fra, hvis du rører en ledning. Så opstår så meget som en gnist til stel, så afbrydes spændingen indenfor meget kort tid. Du kan ikke trække mange Joules ud.

Det er meget farligere nu, end det vil være med højere spænding.

  • 1
  • 4

I Mellemøsten og Nordafrika vil atomkraft allerede i 2060 drive havvandsafsaltningsanlæg til kunstvanding i stor stil for en velhavende befolkning. Man vil være helt forbi den nervøsitet overfor atomkraft, som hersker i dag. I Europa vil atomkraften i 2100 have udkonkurreret både vindkraft og solenergi.

  • 3
  • 10

Vi kan måske også bruge overskudsenergi til at opsuge CO2 fra luften. Energi kan vi sagtens bruge.

Helt klart.

Som sagt er den pt. nemmeste måde at sekvestrere carbon på at afgasse biomasse ved opvarmning og så grave de forkullede rester godt og grundigt ned så de aldrig oxideres.


Hvis overskudsstrøm bruges til metanfremstilling, skal der bruges en masse CO2.
Jeg er ikke så vild med biogasanlæg, men de store mængder CO2 de udleder kunne måske, sammen med strøm bruges til fremstilling af mere metan.
El + 4H2O -> 2O2 + 4H2
Varme + C02 + 4H2 -> CH4 + 2H2O
Metan gan bruges til mange ting, lige fra plastposer til synfuels.

  • 1
  • 2

Hvor har jeg påstået det? Alt over 20 Vdc giver voldsomme lysbueproblemer og risiko ved store strømme - se evt. Annex D i Max-i specifikationen http://www.max-i.org/specification.pdf .


Om der er problemer afhænger af ingeniørene og valg af komponenter. Dygtige ingeniører, kan nemt håndtere spændinger på mange kilovolt, og strømme på tusinder af ampere. Høj spænding, er normalt nemmest at håndtere, så længe det er under ca. 1kV da det så håndteres af små billige halvledere. Desto større spænding, desto lavere er tabene i halvlederne oftest, og det betyder at det også bliver mere energieffektivt og ofte nemmere at afkøle. Jeg lavere hellere elektronik til 1000V og 10A end til 10V og 1000A. En spænding på 1000V og 10A kan du nemt få transistorer til, og tabet er lavt. En spænding på 10V og 1000A findes der ikke billige halvleredere der kan klare. Og der er store tab i ledninger og kræver store mængde kobber. Ved stor effekt, er problemerne størst ved lav spænding.

Normalt er sikkerheden stor ved stor spænding, og der er ofte sikkerhedsmekanismer, der sikrer at der ikke er nogen risiko. Typisk i form af afbrydelse af strøm hvis der detekteres energitab, eller for stor overgang til stel.

Er spændingerne meget høje >10kV, så er der helt andre udfordringer.

  • 6
  • 0

Hydrothermal liquefaction er en teknologi jeg giver en stor fremtid.
Jeg forestiller mig et anlæg der fodres med alt fra bioaffald til plast og biomasse, og ud kommer den fineste råolie.
Der er allerede kørt forsøg med træ, og så vidt jeg husker var det så effektivt at 80% af kulbrinterne fra træet bevares i råolien.
Der skal bruges en del energi til at varme suppen op til 400ºC, dertil kunne jeg fint forestille mig et højtemperatur energilager der blev fyldt op med billig vindmøllestrøm.

  • 1
  • 3

I Mellemøsten og Nordafrika vil atomkraft

I ikkespredningskredse er der næsten enstemmighed om at a f.eks Saudis ønske om atomkraft primært handler om at kunne starte et atombombeprojekt som modsvar til Israels atombomber.

Det har også tidligere været USA's officielle politik, men nu hvor prisen på presidentielle vennetjenester er kollapset ser det ud til at Saudierne slipper igennem nåleøjet.

  • 7
  • 2

Min oplevelse er faktisk at unge mennesker er villige til at tage et personligt ansvar.

Det er ikke helt min opfattelse, men det afhænger sikkert af hvem man møder.
Nogle er engagerede a la Greta, men uden rigtigt indhold.

Der er rigtigt mange unge som er bekymrede og skræmte på grund af den degradering af deres fremtidige miljø og livsbetingelser som de er vidne til og som de tydeligt kan se ikke har så høj politisk prioritet som problemet tilsiger.

Det er ikke rimeligt at kræve eller forvente at de skal kunne komme med avancerede tekniske løsninger. Det er derimod helt på sin plads at de råber op og kræver handling fra dem der har magten og mulighederne nu. De er pt. som kunder i forhold til producenter og de kan i første omgang øge efterspørgslen på konkrete, hurtigtvirkende løsninger.

En hurtig og "retfærdig" måde at få taget fat på at reducere forureningen vil efter min mening være at indfase et krav om 100% "oprydning" for al energiproduktion. Prisen på alle produkter om de så er fysiske ting, transport eller service (internetstreaming) vil blive belastet ligeligt i forhold til hvad det koster at frembringe den nødvendige energi og give alle mulighed for at prioritere deres eget forbrug. Hvis indfasningen er klart annonceret til at ske over 8-12 år er der mulighed for at få en masse forskellige initiativer sat igang indenfor både energibesparelse i brug og fremstilling, i frembringelse af forureningsfri energi samt i markedsøkonomiske løsninger til fjernelse af fossil kul der måtte frigives.

Det vil være en oplagt opgave for, i første omgang, EU at indføre et sådant systemet så al import til området får tillagt en beregnet markedspris for CO2-kompensation. Det er så vigtigt at den "afgift" til CO2-kompensation rent faktisk bruges på at fjerne CO2 da det ellers ikke vil have den relle påvirkning af markedsprisen for ren energi.

  • 5
  • 0

Desto større spænding, desto lavere er tabene i halvlederne oftest

Nej, det er lige modsat, fordi depletion laget ikke blot skal være dybere, men også mere spredt ud; men den højere spænding muliggør naturligvis en lavere strøm, og det er det, der kan give mindre tab.

Ser man på det nødvendige halvlederareal til at håndtere en given spænding, ser forholdet nogenlunde således ud:
5 V: 1 (normaliseret)
20 V: 1,7
40 V: 5,7
100 V: 52!

  • 2
  • 2

Luk øjenene i 5 minutter og forstil dig verden om 80 år.

Derefter:
Tag en ven i hånden og prøv en lille mental tidsrejse til det herrens år 1979.
Medbring hver en Nokia one til 700,- i baglommen
(samt behørig infrastruktur link til nutiden)

Spørg så efter de vildeste fantasier omkring TV, kommunikation og telefoni og ikke mindst om hvad de ville tænke hvad ting ville koste.

Frembring Nokia'en til en show'n tell session, og fortæl dem så at i 1980 penge koster den 250 kroner og abbonement til alle disse funktioner koster 40 kroner om måneden inklusive forbrug og samtaler.
Slutteligt undersøger du priser på batterier og solceller.

Nu hvor du har været sølle 40 år tilbage i tiden, så prøv at rejse yderligere 40 år tilbage gentag spørgsmålene og show'n tell sessionen også med indeksering af pris.

i 1939 kigger undersøger du også grundigt batterier og solceller og deres priser.

Når du kommer tilbage til nutiden, så prøv at tænke 80 år frem en gang til.

Mit bud er vi skal glemme alt om store tunge roterende mekaniske jernklumper omviklet med kobber, det uanset om de er drevet af damp eller "mågevinger"
Selv de små pumper der skal bruges i flow batterier skal vi glemme alt om.

  • 1
  • 3

I ikkespredningskredse er der næsten enstemmighed om at a f.eks Saudis ønske om atomkraft primært handler om at kunne starte et atombombeprojekt som modsvar til Israels atombomber.

Du mener ikke potentialet for et atombevæbnet Iran spiller ind?
Saudi Arabiens handlinger pt. antyder at Iran ses som en større fjende end Israel og at Israel og Saudi Arabien arbejder sammen imod Iran.
http://theindependent.in/meet-the-new-frie...
Og USA er gode venner med begge, specielt her under Trump.

  • 4
  • 0

Når du kommer tilbage til nutiden, så prøv at tænke 80 år frem en gang til.

Mit bud er vi skal glemme alt om store tunge roterende mekaniske jernklumper omviklet med kobber, det uanset om de er drevet af damp eller "mågevinger"
Selv de små pumper der skal bruges i flow batterier skal vi glemme alt om.


Med den udvikling som er sket de sidste 80 år, ja bare de sidste 20 år så er 80 år frem i tiden seriøst lang tid og stort set umuligt at spå seriøst om.
Nogle ting vil sikkert består, vi skal jo have mad på en eller anden måde, mens meget teknologi vil være udviklet i en grad man ikke kan forestille sig.

  • 6
  • 1

Selvfølgelig gør det det, men det er Israel der er den ømme ligtorn for alle de arabiske stater, inklusive Iran.

Det ser ud til at Israel som ligtorn for Saudi Arabien har helet lidt. Ikke officielt selvfølgelig for hverken Israel eller Saudi Arabien. Befolkningernes følelser må ikke stødes.
Noget med din fjendes fjende er din ven og den fælles fjende er Iran.

En længere liste på gensidigt arbejde kan findes på Wikipedia blandt andet at Netanyahu forsvarede MbS i forbindelse med mordet på Jamal Khashoggi og Israel har støttet Saudi Arabiens krig mod Yemen.
Samtidig har Saudi Arabien leget med tanken om at tillade Israelske kampfly passage i et eventuelt angreb på Iran og Israel får frit spil mod Irans-støttede Hezbollah.
https://en.wikipedia.org/wiki/Israel%E2%80...

  • 2
  • 0

Ser man på det nødvendige halvlederareal til at håndtere en given spænding, ser forholdet nogenlunde således ud:
5 V: 1 (normaliseret)
20 V: 1,7
40 V: 5,7
100 V: 52!


Lyder ikke usandsynligt. Men effekten bliver jo også langt større. Gælder din tabel for MOS eller BJT's? Er det SiC? Ofte bruges BJT's evt. SCR's ved høj spænding, eller SiC.

Under alle omstændigheder finder jeg nemt transistorer til 1kV hos RS og Farnell.
Her er f.eks. en halvdyr en, men den klarer også 1.2kV og 90A.
https://dk.rs-online.com/web/p/transistore...

Her er en lille SMD en, der klarer 1.7kV men kun til 4A.
https://dk.rs-online.com/web/p/transistore...

Så selvom den måske er stor inde i, så er den ikke stor udenpå.

Ved hurtigopladning er nødvendigt med høj spænding, hvis ikke ledningen skal blive for tyk og upraktisk. Er spændingerne meget høje, så er vigtigt at sikre sig en god isolator. Normalt vil laderen måle systemet igennem, og er der fejl på eller overgang i systemet, så bliver opladningen ikke startet. Detekteres energitab, eller at der er læk af strøm, så bliver opladeren altid afbrudt. Med nutidens halvledere er en spænding på ca. 1kV optimalt, men det er intet problem at gå op til mange kilovolt. Der findes meget gode isolatorer til højspænding. Er højspændingskablet f.eks. anbragt i et kabel med to skærme, kan man føle på inderskærmen, om der er leakage, og der kan køres tests ved lav strøm og høj spænding, inden laderen sætter fuld effekt på.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke huske det og kan p.t. ikke lige finde kilden; men tallene var vist enten for en ren CMOS proces eller for en BiCMOS proces til IC kredse (ikke SiC power komponenter etc., som kan være relevante til høje spændinger og store strømme)


Det lyder sandsynligt - der er grænser for, hvor stort at det elektriske felt må være i CMOS. SiC kan tåle større spændinger. For CMOS mener jeg også at det har betydning med dotering mv. af halvlederen, krystaldefekter mv. I integrerede kredse anvender man andre teknikker end der bruges ved fremstilling af deciderede højspændingstransistorer.

I praksis så er det så vidt jeg ved husets fysiske størrelse, og afstanden mellem benene, der sætter grænsen for, hvor stor spændingen er. Normale transistorhuse kan klare op til ca. 2kV. Hos Digikey har de transistorer der tåler spænding op til 4,7kV, men de tåler ikke så stor strøm. SiC transistorer laves vist op til 15kV. Transistorerne til 15kV kalder de til middelspænding... Så måske laves de til større spænding, som højspændingstransistor. Dem har jeg dog ikke fundet noget om.

Med den nuværende teknologi, så tror jeg at en spænding på ca. 1kV er den bedste til opladning. Det er forholdsvis nemt at afskærme, og der fås transistorer til stor spænding og stor effekt, samt lav pris. Måske kan man forholdsvis nemt komme op til 2kV - men det er ikke usandsynligt, at det er nemt at lave SiC transistorer op til mange kV hvis de skal bruges i ladere til elbiler. Ved højere spænding, bliver det store problemer med isolationen - men der findes meget gode isolationsmaterialer. Jeg tror ikke de store problemer bliver i kablet, men i stikket. Men, de kan sikkert løses.

Hvis elektronikken er lavet korrekt, behøver vi ikke at være nervøse for sikkerheden. Det er muligt, at slukke spændingen så hurtigt, og aktivt trække strømmen ud af kabler, så selv kapacitiv opladning intet betyder. Det betyder, at den effekt som når at kunne afsættes, inden strøm og spænding er trukken ud af kablet, ligger på kun få millijoules. Så, det er ikke muligt at få stød af højspænding - hvis altså sikkerheden er god. Dertil kommer, at der naturligvis også altid skal være mekanisk sikkerhed.

  • 0
  • 0

Batterier vil formodentlig ikke være blevet mere end dobbelt så gode som idag, mest af sikkerhedsmæssige hensyn, vi er allerede på niveau med energitætheden i dynamit.

Man kan dog godt forestille sig mere kildne batteriteknologier med enorm energitæthed anvendt til netbalancering, men forsvarligt gravet ned, bag pigtråd, noget udenfor bymæssig bebyggelse.


Beklager at måtte sige det, PHK, men det der er simpelthen noget ævl.

For det første er det ikke mængden af energi pr vægt eller volumen, der gør dynamit sprængfarlig, men derimod hastigheden hvormed energien kan udløses. Selvom batteriers energitæthed 5-dobles, kommer de ikke i nærheden af at kunne udløse energien med samme effekt som en stang dynamit.

Tesla/Panasonics NCA-celler er den genopladelige celletype i kommerciel sammenhæng, der har den højeste energitæthed på markedet, med ca 260 Wh/kg.

Det er ca 2% af energitætheden i benzin, som, trods noget mere hidsigt og letantendeligt end batterier, heller ikke er i nærheden af at være ligeså eksplosivt som dynamit.

Og selvom benzin har stadig mindst 100 gange så mange bilbrande og menneskeliv pr km på samvittigheden som Li-Ion batterier, så er det jo de færreste, der idag bekymrer sig om det sikkerhedsmæssige issue i at køre rundt med 700 kWh flydende "eksplosiver" under børnenes bagsæde.

Hvad udviklingen af Li-Ion batteriers energitæthed angår, behøver du slet ikke at kigge 81 år tilbage. For godt 10 år siden, brugte Tesla de mest energitætte celler de kunne finde på markedet.

De havde samme kemiske sammensætning, som dem de bruger i dag, blot med knapt så forfinet katode-struktur og med langt mere Kobolt og mindre Nikkel, end dem de bruger i dag.

Energitætheden var dengang 165 Wh/kg, så den er vokset med ca 60% på 10 år, alene ved optimering af den samme kemi. Men det mest interessante er faktisk at de er blevet betydeligt mere stabile ift termisk runaway end de var for 10 år siden, på trods af den langt højere energitæthed.

Tesla forhandler pt om overtagelse af Maxwell. Med deres Dry Electrode teknologi (som i grunden er en solid state teknologi) vil man umiddelbart kunne opnå 300 Wh/kg, og derudover har Maxwell identificeret en vej til at nå 500 Wh/kg, og SAMTIDIG reducere risikoen for termisk runaway betydeligt.

Det giver altså omtrent en fordobling fra de nuværende 260 Wh/kg.

Om Tesla når det først er overhovedet ikke givet, da flere andre udvikler solid state med lignende perspektiver for energitæthed og sikkerhed, og der nu hældes penge i batteriudvikling som aldrig før - og det er endnu kun begyndelsen.

Jeg lægger hermed hovedet på PHloggen på at det ikke varer 81 år, før du ser mindst 1 fordobling af energitætheden i kommercielt anvendelige batterier, UDEN hverken det går ud over sikkerhed eller pris/kWh - snarere tvært imod. ;o)

  • 12
  • 1

Batterier du må have i din laptop på en kommerciel flyvning ?


(Nu hentydede du jo til batterier GENERELT, med undtagelse af dem "til netbalancering, men forsvarligt gravet ned, bag pigtråd,")

Men jada, laptop-batterier er også blevet både markant mere stabile og energitætte, indenfor de sidste 10 år, og de vil uden tvivl følge lige i hælene på de batterier, der udvikles i bilindustrien, om ikke for at øge kapaciteten, så for at gøre laptoppen lettere.

Det er i øvrigt en langt mindre udfordring, da der ikke trækkes nær samme C-værdier ind og ud af et laptop-batteri som i et moderne elbil-batteri.

Interessant er det i øvrigt, at de LiFePO4 batterier, vi startede med at bruge til E-PTO'er i 2013, havde en energitæthed på 90 Wh/kg. Dem vi bruger nu, er på 175 Wh/kg - altså ca en fordobling på 6 år - og LiFePO4 er har dermed overhalet energitætheden i de mest energitætte celler Tesla kunne finde i 2008.

Disse celler kan vi stå og bore huller i, uden der sker andet end at elektrolytten koger ud af dem.

Og når du nu selv nævner kommerciel flyvning, så skrev du jo selv: "Flytransport vil være elektrisk intrakontinentalt", hvilket absolut kræver større energitæthed end vi har i dag.

Elon Musk har desuden en interessant pointe, når har påpeger at elektrisk flyvning kan foregå i luftlag, med så lav iltkoncentration at forbrændingsmotorer for længst er dømt ude. I disse luftlag kræves ikke nær samme mængde energi til interkontinental flyvning.

Endelig: Batterier til netbalancering, har ikke, og behøver ikke, nær samme energitæthed, som dem der bruger til transport og bærbare dimser. Pigtråden har andre årsager end energitæthed.

  • 12
  • 1

Jeg spørger specifikt fordi IATA lige har strammet skruen igen:

https://www.iata.org/whatwedo/cargo/dgr/Do...

Hvis man ser bort fra almindeligt administrativia handler alle de substantielle ændringer om lithiumbatterier.

Bemærk f.eks at de har lavet en hel ny "drill code" til lithium batterier.

Gammel: "9FZ - No General inherent risk"

Ny: "12FZ - Fire, heat, smoke, toxic and flammable vapour"

Hvis du kigger videre i detaljerne i hoveddokumentet vil du se at de må slå større og større knuder på sig selv og kriterierne for at stadig at kunne flyve med passagerer.

Man kan ligefrem se dem hive sig i håret da de opdagede at nu indeholder kufferter (https://www.iata.org/whatwedo/ops-infra/ba...) også lithium-batterier.

  • 2
  • 0

Bemærk f.eks at de har lavet en hel ny "drill code" til lithium batterier.


Bemærk også at det relaterer til emergency response ift farligt gods, altså ikke om passagerer og bagage.

Disse og lignende regulativer gælder desuden indenfor al anden transport, herunder tunnel-koder m.v.

Det er et emne vi slås med hver dag, når vi shipper E-PTO'er afsted i EU, og konstaterer blot at det sjældent følger nogen som helst logik ift hverken cellekemi, energitæthed eller sågar samlet kapacitet.

Sagen er jo at de folk man sætter til at administrere emergency response m.v. ikke har kompetence til at forholde sig til alle disse parametre.

Man nøjes i stedet med at konstatere at der under begrebet Li-Ion kan forekomme brande, nogle endda uprovokerede og ret problematiske, så man har bare sat skillelinjen ved om godset indeholder Li-Ion eller ej, helt uden at forholde sig til mængden, eller om der er tale om en mere eller mindre arrig type kemi, og så strammer man trinvis op indtil der går tilstrækkelig lang tid imellem ulykkerne.

  • 2
  • 0

Måske udvikles mind-control. Chips, der placeres i vores hjerne, og som kan modificere verden omkring os, uden vi ved det

Det er der såmänd slet ingen grund til: De förste små eksperimenter med Flat-Earthers, Brexit, RussiaGate, Fox News, CNN, Den Korte Avis Et. Al., samt med algoritme-drevne nyheder og "Sociale" medier i det hele taget, viser at folk gladeligt välger at tro på hvad som helst når bare det väkker stärke fölelser hos dem.

Ikke nok med det, for jo mere latterligt / dårlig og åbenlyst lögnagtig "en sag" i grunden er, desto mere vil "de troende" forsvare både den og deres egen opförsel efterfölgende, så programmeringen er ganske robust!

  • 6
  • 0

Re: peter speck

Måske udvikles mind-control. Chips, der placeres i vores hjerne, og som kan modificere verden omkring os, uden vi ved det  

Det er der såmänd slet ingen grund til: De förste små eksperimenter med Flat-Earthers, Brexit, RussiaGate, Fox News, CNN, Den Korte Avis Et. Al., samt med algoritme-drevne nyheder og "Sociale" medier i det hele taget, viser at folk gladeligt välger at tro på hvad som helst når bare det väkker stärke fölelser hos dem.

Ikke nok med det, for jo mere latterligt / dårlig og åbenlyst lögnagtig "en sag" i grunden er, desto mere vil "de troende" forsvare både den og deres egen opförsel efterfölgende, så programmeringen er ganske robust!


Jeg er helt enig. Formålet med google home, facebook, sociale medier osv. er at få adgang til alle informationer, som vi førhen gemte i vores hjerner. Nu gemmer vi dem i skyen. Og vores hjerne venner sig endda af med at huske data i længere tid, hvilket også giver mulighed for, at data kan ændres i skyen - og vi tror så bare, at det vi huskede - hvis vi huskede noget - var husket forkert. Beviset er på nettet.

Derfor skriver jeg netop også måske til udvikling af mind-control. Fra et teknisk synspunkt, er det naturligvis interessant, og det kan sandsynligvis bruges fornuftigt i sygehusvæsenet. En person, der aldrig mere vil kunne bevæge kroppen, og ligger fuldt lammet, og uden mulighed for kontakt, vil kunne få hjernen forbundet til en computer, og fungere i en virtuel verden. I denne virtuelle verden, har de fået deres krop tilbage, måske endda med super powers. De kan ringe til venner i den virkelige verden, gå på skype med dem, og måske kan de få arbejde, og f.eks. styre robotlejetøj hos børnebørnene. Og, der er tendens til, at hvis hjernen holdes i live - så er også større sandsynlighed for at vågne op igen. Teknikken kan sandsynligvis også bruges til at give synet tilbage til blinde, og hørelse på personer der aldrig har kunnet høre. Teknologien kan måske ikke kun bruges på hospitaler, hvor lammede personer får et nyt liv, men også til livstidsfangre i fængslerne. Vi får færre problemer med sikkerhed. Og de kan leve i en kunstig verden, hvor vi samtidigt kan tjekke og teste dem, for at se om de er egnede til at løslade. Som eksempel, kan de sendes om bord på Starship Enterprise og ud på nogle fiktionelle rejser i det ydre rum, hvor vi så kan teste deres leder og humane egenskaber.

  • 1
  • 1

PHK giver et spændende debat-oplæg – hvilket også ses af de mange kommentarer.

Min kommentar tager udgangspunkt i TRE andre scenarier – som kan optræde samtidigt.
1. Verdenssamfundet - eller dele heraf - beslutter, at energi er en knap ressource, og der skal spares eller reduceres på forbruget. Argumenter om ”vedvarende energi-ressourcer” underkendes.
2. Verdenssamfundet - eller dele heraf - beslutter, at el-energi-transport ikke skal udbygges. Argumenter om biologisk skadevirkning og borgerrettigheder (ikke i min baghave) vinder.
3. Verdenssamfundet - eller dele heraf - beslutter, at enhver CO2-udledning skal stoppes. Argumenter om CO2-neutralitet og lignende fejes af bordet. Udledning skal stoppe !
4.
Ad 1: Et antal, cirka 6, af PHK’s visioner vedrører energieffektivitet. To af de største typer energiforbrug bør nok fremhæves: bolig/kontor og transport.
For bolig/kontor, som nu bruger en signifikant brøkdel (25-40%) af al energi til opvarmning og/eller afkøling vil energieffektivitet gennemtvinge isolering, solafskærmning, energilagring og energigenbrug (som i overskudsvarme fra køleaggregater eller produktionsanlæg). Her indgår konsekvent brug af LED-belysning.
For transport vil teknologiændringer fra forbrændings-motorer til el-motorer naturligvis være selvskrevet (er effektiviteten i en forbrændingsmotor ikke kun 33% ?). Yderligere vil højhastighedstransport, især af gods, måske blive afløst af langsommere, autonome, biltog (gummi). Daglig pendling erstattes af lokale / hjemmearbejdspladser, hvor hurtig it-teknologi erstatter ”kontorer”. Det sociale aspekt bevares i lokale kontorfællesskaber. Køreledninger, batterier og magnetisk opladning finder 100% udbredelse.

Ad 2: Vedvarende energi fra vind, vand, tidevand, mv. produceres i større enheder ofte fjernt beliggende. Måske bliver el-transmission i større skala ikke mulig ? – uanset om det er HVDC eller superledende. Ingen nye kabler, og slet ikke luftledninger. ”Ikke i min baghave” syndromet vinder. Så el-energi-transport stabiliseres eller reduceres. Dette imødegås delvis gennem forbedret energi-effektivitet, delvis gennem reduktioner i pendler-trafik.

Ad 3: De nuværende forslag er et nul-sums-spil, hvor x mio. CO2 recirkuleres gennem bæredygtig energiproduktion. Alternativet, hvis vejr-udvikling og vandstands-stigning bliver tilstrækkelig dramatisk er, at x mio. CO2 IKKE recirkuleres, men bindes (i biomasse = skov mv.). Dette STOP vil naturligvis have dramatisk indvirkning, som delvis imødegås med teknologi og energieffektivitet, men også markante levestilsændringer.

Konklusioner:
Der vil sikkert også være økonomiske indvendinger mod disse scenarier. Det velkendte ”det er for dyrt”, ”det kan ikke betale sig”, ”det vil jeg ikke”. For at sige det pænt, så kan det være – som i krigstider – at befolkningerne ikke får et valg, men ændringerne bliver ”gennemført” ved brug af ”gulerod eller kæp”.
Under krigene var der rationering = kæp: du kan få x m3 gas og y kWh el. I stedet kunne politikerne jo vælge ”progressive energiafgifter” = gulerod. Hvis jeg omregner mine 10 GWh, 700 liter diesel og 39 busklip til energi (GJ), og det var min årskvota, så skulle jeg nok lære at holde hus med min energi-ration, så JEG fik det største udbytte. Samfundets fordel ville være rationeringsgevinsten – ubegrænset energiforbrug er ikke et frit gode.

  • 1
  • 0

De sidste 50 år er fusionsenergi forsvundet 20 år ud i fremtiden hver gang vi har forsket i det i 10 år mere.

Strålingen fra fusionsprocesserne betyder at det kan kun blive realistisk i meget store enheder og alt tyder på at den optimale størrelse er ca. 1,989,000,000,000,000,000,000,000,000 ton med en sikkerhedsafstand på ca. 149.6 millioner km.


Det kommer an på hvilket brændstof man benytter sig af. Det er korrekt at det traditionelle deuterium-tritium fusioner producerer en masse stråling. Det gør Helium 4 ikke. Tritium henfalder og blive til Helium 4 med en halveringstid på 12 år.

  • 2
  • 0

Daglig pendling erstattes af lokale / hjemmearbejdspladser, hvor hurtig it-teknologi erstatter ”kontorer”. Det sociale aspekt bevares i lokale kontorfællesskaber. Køreledninger, batterier og magnetisk opladning finder 100% udbredelse.


Vi skal motivere virksomhederne i at investere i sådanne kontorfællesskaber. Det kan vi kun gøre, ved at kræve at virksomhederne betaler transporten til/fra virksomheden for medarbejderne udover lønnen. Det vil få virksomhederne til at flytte arbejdspladserne tæt på medarbejderne, hvor det er muligt.

  • 1
  • 0

Hej PHK,
Du skriver:

Batterier vil formodentlig ikke være blevet mere end dobbelt så gode som idag, mest af sikkerhedsmæssige hensyn, vi er allerede på niveau med energitætheden i dynamit

Flytransport vil være elektrisk intrakontinentalt og en eller anden form for synfuel interkontinentalt.

Batterier med dobbelt så stor energitæthed som i dag vil ikke komme op på meget over 0,5 MJ/kg. Til sammenligning hermed har jetbrændstof ifg. Wikipedia en energitæthed på 43 MJ/kg. Det betyder at det stadigvæk vil være omkring 86 gange så energitæt som batterier. Et almindligt passagerfly vil derfor ikke kunne flyve ret mange km på batteri. En rejse fra København til Rønne eller Tirstrup ville være en udfordning. København - Sturup(Malmø) ville nok lige akkurat kunne foretages på batteri. Forestil dig en indenrigsflyvning på el fra Merhamn i Nordnorge til Oslo er en tur på 1.464 km. Jeg tror godt du kan regne med omkring 15 mellemlandinger undervejs. Den tur kommer til at tage flere dage!

  • 4
  • 2

  1. Verdenssamfundet - eller dele heraf - beslutter, at energi er en knap ressource, og der skal spares eller reduceres på forbruget. Argumenter om ”vedvarende energi-ressourcer” underkendes.
  2. Verdenssamfundet - eller dele heraf - beslutter, at el-energi-transport ikke skal udbygges. Argumenter om biologisk skadevirkning og borgerrettigheder (ikke i min baghave) vinder.
  3. Verdenssamfundet - eller dele heraf - beslutter, at enhver CO2-udledning skal stoppes. Argumenter om CO2-neutralitet og lignende fejes af bordet. Udledning skal stoppe !


Obskure beslutninger, som ikke er faktabaserede, varer som regel kun til de bliver omstødt, fordi folk ikke accepterer at blive indskrænket, når de kan se energiressourcerne blæse lige forbi ørerne på dem, og videre ud i rummet, uden at blive udnyttet.

Der indstråles hver dag nok vedvarende energi nok fra solen til at vi kan dække et 10-100 gange større slutforbrug end det vi kender i dag, når bare det udvindes og omsættes effektivt.

  • 7
  • 0

Batterier med dobbelt så stor energitæthed som i dag vil ikke komme op på meget over 0,5 MJ/kg. Til sammenligning hermed har jetbrændstof ifg. Wikipedia en energitæthed på 43 MJ/kg. Det betyder at det stadigvæk vil være omkring 86 gange så energitæt som batterier.

Af flere grunde er det ikke helt så slemt som du tror.
Først og fremmest er tror jeg ikke, at vi skal regne med at energitætheden i batterier stopper ved en fordobling af dagens. En tidobling er f.eks. teoretisk fint inden for mulighedens grænser. Og er der en ting som teknologiudviklingen synes at lære os så er det, at er noget muligt og økonomisk foredelagtigt, så ender det næsten altid med at blive nået til sidst.
Dernæst udnytter elmotorer energien mindst dobbelt så godt som en jetmotor. Derudover tillader brug af elmotorer langt større frihed i udforming af flyets skrog og bærefalder og i placering af motorerne end dagens jetmotorer.
Så et elfly vil lunne klare sig med en tredjedel af den energi som et jetfly kræver eller endnu mindre.

Når Easyjet i disse år viser så stor interesse i udvikling af elfly så er det ikke af alturistiske årsager. Det er fordi at Easyjet regner med at de om en kort årrække vil kunne gives Easyjet en konkurrencefordel på kortere ruter, selv med den om få år til gængelige batteriteknologi. Herefter vil den distance hvor batterifly er økonomisk foredelagtig langsomt øges i takt med batteriudviklingen.
Hvor vi ender er jo svært at sige. Men jeg ser ingen teoretisk umulighed i at det kunne blive stort det alle flyvninger inden for et område på størrelse med de centrale dele af Europa (altså nok ikke Kirkeness til Gran Canaria)

  • 4
  • 1

Først og fremmest er tror jeg ikke, at vi skal regne med at energitætheden i batterier stopper ved en fordobling af dagens. En tidobling er f.eks. teoretisk fint inden for mulighedens grænser.


En anden faktor er behov. På et eller andet tidspunkt, kan bilen måske køre langt nok på en opladning, til der ikke er grund til større kapacitet. Hvis batteriet kan oplades meget hurtigt, og opladestanderne står tæt, så er kapaciteten måske en mindre betydende faktor, til almindelige elbiler.

Så er der naturligvis lastbiler, skibe, fly og tog, hvor en større kapacitet, er en stor gevinst. Og hvis markedet her kan betale en udvikling til større kapacitet, så vil det helt sikkert komme.

Som regel er det ikke de fysiske muligheder, som er problemet. Problemet er finansieringen. Tager vi nutidens chips, så har det taget mange år, at komme til det niveau som vi er på nu. Men, de fysiske love har ikke ændret sig, så det var også muligt for 50 år siden. Det, som driver det, er finansieringen. Hvis den er større, så går det hurtigere. Finansieringen er en politisk faktor, der drives af hvor mange penge man kan hente ud af kunderne. Og ud fra det synspunkt, er ikke en fordel, at give kunderne alt på en gang.

  • 0
  • 0

Først og fremmest er tror jeg ikke, at vi skal regne med at energitætheden i batterier stopper ved en fordobling af dagens. En tidobling er f.eks. teoretisk fint inden for mulighedens grænser

For det første tror jeg ikke energitætheden kommer bare i nærheden af det teoretiske mulige.
For det andet, skulle det reelt lykkedes, at pakke langt mere energi i f.eks. et laptopbatteri, kommer vi til at rende rundt med små bomber i lommernne og taskerne, om noget går galt.
Små devices der indeholder energi som en mindre granat,
Det vil skabe nogle helt nye sikkerhedsisues.
Elbiler med 1000 kilometer kørsel på batteriet, har også en farlig mængde energi pakket tæt, på et lille område under gulvet, sandsynligvis.

Hvor brændvæsnet hidtil har skulle bekæmpe benzinudslip og brand heraf.
Skal de nu forholde sig tilen koncentrærede elektrisk energimængde, en mængde som ikke altid lige kan slukkes eller styres,
Jeg håber vi meget snart finder løsninger påalle spørgsmål.
Det gør vi med stor sikkerhed

  • 0
  • 1

Først og fremmest er tror jeg ikke, at vi skal regne med at energitætheden i batterier stopper ved en fordobling af dagens. En tidobling er f.eks. teoretisk fint inden for mulighedens grænser

For det første tror jeg ikke energitætheden kommer bare i nærheden af det teoretiske mulige.
For det andet, skulle det reelt lykkedes, at pakke langt mere energi i f.eks. et laptopbatteri, kommer vi til at rende rundt med små bomber i lommernne og taskerne, om noget går galt.
Små devices der indeholder energi som en mindre granat,
Det vil skabe nogle helt nye sikkerhedsisues.
Elbiler med 1000 kilometer kørsel på batteriet, har også en farlig mængde energi pakket tæt, på et lille område under gulvet, sandsynligvis.

Hvor brændvæsnet hidtil har skulle bekæmpe benzinudslip og brand heraf.
Skal de nu forholde sig tilen koncentrærede elektrisk energimængde, en mængde som ikke altid lige kan slukkes eller styres

  • 2
  • 0

Det er korrekt, at der indstråles stor energi på de fleste beboede breddegrader.
Derfor forventer jeg da også påbud om udnyttelse af alle tagarealer og egnede mure i løbet af 10 år.
Solfanger er pt. mest effektiv, så mon ikke ejendommes varmeforbrug, herunder brugsvand, skal dækkes først ? Så kan resten være solceller. Fordelingen af areal kan afhænge af nye, ukendte lagringsmuligheder OG relativ effektivitet.

Men dette ændrer ikke det påpegede forhold, at opvarmning / afkøling kræver betydelig energi som kan erstattes af bedre isolation / afskærmning.

Begge dele forudsætter også, at disse forhold sættes over diverse bygningsrestriktioner og lokale krav til ensartethed og materialevalg. Men kan der laves bedre bygningsmaterialer, som ud fra klassiske vurderinge ikke skæmmer, så er det da godt. Men det kan næppe blive et dominerende hensyn.

  • 0
  • 0

Solfanger er pt. mest effektiv, så mon ikke ejendommes varmeforbrug, herunder brugsvand, skal dækkes først ? Så kan resten være solceller. Fordelingen af areal kan afhænge af nye, ukendte lagringsmuligheder OG relativ effektivitet.

Effektiviteten er egentlig ikke vigtig og solfangere har langt større vedligeholdelsesbehov og sliddele end solceller, så i enfamiliehuse vil jeg ikke tilråde dem.

Udbyttet fra solfangere er som udgangspunkt totalt tabt mens man er på sommerferie, mens udbyttet fra solcellerne filosofisk set flytter med i sommerhus/badeland/campingvogn.

Solfangere giver nok bedre mening på institutioner som f.eks skoler hvor varmtvandsbehovet er størst i dagtimerne og måske god mening i store samlede bebyggelser hvor der kan findes plads til et relativt set større varmelager.

  • 3
  • 1