Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Endnu en dag på testpladsen

Kære læsere,

Vi havde sat næsen op efter en hel del testkørsler på BPM5 i søndags, men vi løb ind i lidt småproblemer som gjorde at det ikke blev til helt så mange som håbet. Det blev til fire kørsler hvoraf der dog var fejl på to af dem. Lad os gå de fire test igennem og se lidt på hvordan det gik. Da vi er lidt bagud med at formidle dataanalyse på BPM5 gør vi tingene lidt anderledes denne gang. Vi bringer her en del grafer men uden den helt store analyse. Så kan folk selv analysere med og så bringer vi vores analyse når tiden tillader det.

På den første test havde vi monteret to jet vanes, et i grafit og et i kobber. Der er tale om ren kobber, ikke nogen form for legering. Der var indsat termoelementer således at vi kunne måle temperaturen. Formålet er naturligvis at finde en jet vane løsning til Nexø I. Miljøet i BPM5s udstødning er noget anerledes end i Sapphires udstødning, der er først og fremmest varmere og motoren kører længere tid på Nexø I. Til gengæld er masseflowet ud af motoren lidt mindre. Vi var dog skeptiske for om kobber kunne klare det, som det ellers gjorde på Sapphire, og derfor havde vi indkøbt en klods grafit som Flemming Rasmussen havde fræset et ror ud af.

Illustration: CS

Grafit og kobber jet vanes klar til test. Foto: Thomas Pedersen.

Til dagens test havde vi taget injektor-002 i brug, den adskiller sig fra injektor-001 ved at have større LOX-kanaler, de er 0,9 mm fremfor 0,8 mm. Første test skulle verificere motorens forventede operationspunkt på 15 bar og stabilitet ved dette tryk. Derfor var planen at foretage et ca. 7 sekunder langt burn med 10 kg fuel og 13.3 kg LOX tryksat til henholdsvis 20.6 og 21.7 bar.

Som en forløber for DPR-systemet havde vi indført et automatisk tryksætningssystem, dog kun på fuel-tanken. Dette system består essentielt set af to 12 liters dykkertanke som kan fyldes med helium op til 200 bar, det giver altså op til 4800 liter helium at tryksætte med. Dykkerflaskerne sidder så forbundet til en PWK06020W ventil fra HYDAC. Det er en proprotionalventil, hvor man simpelthen styrer dens åbning alt efter hvor meget strøm man kører igennem spolen på den. HYDAC-ventilen er i virkeligheden en hydraulikventil og når man bruger den til gas, så lækker den en lille smule i lukket tilstand, derfor er der indført en magnetventil (HPV1) mellem trykflaskerne og HYDAC’en så man helt kan lukke for gassen når det ønskede tryk er nået.

Nyeste feature på teststanden, PWK06020W-ventilen som HYDAC så venligt har sponseret to styk af. Til søndagens test havde vi dog kun installeret den ene på fuel-tanken. Foto: Thomas Pedersen.

Vi havde altså tre primære ting at prøve på første kørsel; den nye injektor, automatisk tryksætning af fuel-tanken og de to jet vanes.

Efter påfyldning af brændstof var vi derfor spændte på tryksætningen. Vi er lidt konservative i CS, så vi havde kun fyldt 45 bar på dykkerflaskerne og satte HYDAC’ens target til 10 bar, for at være sikrer på ikke at overshoote. Efter får sekunder kunne vi dog konstatere at den ramte trykket på 10 bar klokkerent, men det er jo også Nyboe der har stået for implementeringen og skrevet algoritmen der styrer den, så det er selvfølgelig i orden. I den blå container blev vi hurtigt enige om at systemet fungerede og vi bad Scott og Nyboe sætte target til de ønskede 20.6 bar. Igen gik der kun få sekunder førend HYDAC’en ramte sit target. Umiddelbart efter at trykket var nået lagde jeg mærke til at trykket faldt, men det er helt normalt, ved ekspansion ind i tanken bliver gassen omkring 40 grader og så trækker den sig sammen efterfølgende og trykket falder en smule. Da alt så rigtigt ud gik vi videre til at tryksætte LOX-tanken uden at tænke mere på fuel-tanken.

Kort efter at vi startede på at tryksætte LOX-tanken bemærkede jeg dog at trykket i fuel-tanken nu var steget og lå lige under 22 bar. Årsagen var klar, HPV1 ventilen stod åben og HYDAC’en lækkede lige så stille gas ind i fuel-tanken. Jeg fik hurtigt bedt Scott tjekke om HPV1 var lukket og ellers få den lukket, men det skulle vise sig at være svært, systemet reagerede i hvert fald ikke på forsøget på at lukke den. Imens vi forsøgte at løse situationen kunne vi høre flere knald inde fra teststanden. De kom fra ventilationsventilen på fuel-tanken som var sat til at ventilere i et splitsekund, hvis trykket nåede 25 bar. Det nåede at ske et par gange mens vi debuggede. Da det ikke kunne lykkes at lukke HPV1 via softwaren endte vi med at tage strømmen fra HPV1, det fik den lukket. Af sikkerhedsmæssige årsager er højtrykssystemet udstyret med sin helt egen ”Insert Before Flight” pin, ved at fjerne den kunne vi tage strømmen fra ventilen.

Nyboe har siden analyseret forløbet baseret på ECU’ens datalog og konklusionen er at det skyldes en kombination af en betjeningsfejl og at tryksætningssystemet kun var implementeret på fuel-tanken. Da vi gik i gang med at tryksætte LOX-tanken satte Mission Control et target tryk på terminalen, det er udelukkende en visuel indikator for hvor vi skal ende. Ved en fejl blev dette indtastet i et forkert felt, nemlig det til automatisk tryksætning af LOX-tanken… Dermed gik reguleringssløjfen prompte i gang med at tryksætte LOX-tanken og åbnede derfor HPV1. Reguleringssløjfen vidste bare ikke at HYDAC’en til LOX-tanken ligger i en kasse i værkstedet og slet ikke er installeret! Derfor blev reguleringssløjfen ved med at kommandere HPV1 åben selvom Mission Control lukkede den manuelt. Vi skal nok lige kigge på layoutet af interfacet så vi ikke taster den slags forkert igen.

Efter affæren med den stædige HPV1 ventil fik vi så uden problemer tryksat LOX-tanken og gjort klar til første skud. Motoren tændte på Scotts kommando, pre-stage så rigtigt ud, men så begyndte det at se og lyde meget underligt. Motoren kørte med en meget højlydt oscillation og efter få sekunder bredte en lang grøn flamme sig bagud fra motoren…

En tydligt oscillerende BPM5 motor spyr en lang grøn flamme efter sig. Foto: Carsten Olsen.

I et kort øjeblik var jeg sikker på at vi havde ødelagt motoren, men så galt var det nu ikke. Den grønne flamme var kobberroret som besluttede sig for at brænde bort. Oscillationerne skulle vise sig også at have en forklaring, det viste sig at hovedventilerne ikke havde åbnet fuldt op efter pre-stage, de var kun nået et stykke af vejen og så var de stoppet. En efterfølgende inspektion afslørede at en ledning havde rystet sig løs på teststanden og derfor havde servomotorerne, som driver hovedventilerne, ikke fået strøm. En ærgerlig fejl, men vibrationsniveauet på teststanden er nu også ganske dramatisk, så det er ikke helt overraskende at ting kan ryste sig løse, men det skal der naturligvis arbejdes på at undgå.

Kobberroret i færd med at brænde bort mens grafitroret lyser op! Foto: Thomas Pedersen.

Det er synd kun at se det på et billede, så jeg har uploadet et enkelt klip af første burn, se bare hvor kobberroret smelter bort og grafitroret gløder!

Den grønne flamme havde allerede afsløret at kobberroret var afgået ved døden, anderledes forholdt det sig dog med grafitroret. På trods af at det havde været glødende var det i fin form. Det havde mistet lidt af forkanten og var blevet en smule tyndere, men en smule ablation er helt forventelig, det skal styrealgoritmen på Nexø I bare have margen til at klare.

Et styk delvist smeltet kobberror og et svedent grafitror efter første test. Foto: Jev Olsen.

Kigger vi engang på trykkurverne ser vi at vi kun lige nåede 8 bar i kammeret, da ventilerne ikke åbnede korrekt.

Trykkurver for dagens første kørsel. Det ses at ventilerne stopper med at rapportere deres vinkel da de mister strøm og at vi aldrig når til main-stage. Grafik: Flemming Nyboe.

Dagens første kørsel var altså ikke nogen ubetinget succes, men vi havde fået et par gode ting ud af den. Vi havde set at tryksætningssystemet virkede, endda rigtigt fint, det skal bare betjenes korrekt. HYDAC'en fungerede aldeles upåklageligt og helt som forventet, det var dejligt at se. Tryksætningssystemet vil blive fuldt implementeret til næste testrunde, dog ikke i DPR-mode. Fejlen på overgang til mainstage forplumrede målingerne på jet vanes en smule, da motoren jo kørte med lavt masseflow, om end det var galt nok til at tage livet af kobberroret.

Da den første kørsel ikke var efter bogen blev den gentaget ved dagens anden kørsel. Vi gik over til manuel tryksætning, da vi ikke havde klarhed over hvad fejlen på den automatiske tryksætning skyldtes. Det gik sådan set fint, bortset fra at vejning af LOX-tanken voldte os problemer. Sagen er at bælgslangen som der fyldes igennem kryber når den bliver kold og hiver i tanken og lastcellen. Det gør det svært og tidskrævende at sikre at vægten måles korrekt. Det skal laves om inden næste testrunde.

Bælgslangen som giver problemer med vejning af LOX-tanken. Der skal finde på noget andet til næste testrunde. Foto: Jev Olsen.

Ved dagens anden test kørte motoren dog helt perfekt. Der kommer som sagt en dybere analyse senere, her skal blot bemærkes at vi peaker ved 14.4 bar kammertryk, det er tæt på de forventede 15 bar, men det medførte at vi i dagens sidste test tryksatte systemet lidt højere for at komme op på de 15 bar.

Trykmålinger fra dagens anden test, et helt nominelt burn. Grafik: Flemming Nyboe.

Da vi her havde et nominelt burn kan vi også kigge lidt på temperaturmålingerne. Vi ser at temperaturne på grafitroret bliver op til 750 grader efter 14 sekunder og en gradient på op til 180 grader/sekund. Vi ser altså en temperaturstigning i hele motorens brændtid, så det er for tidligt at sige om et grafitror kan holde til de 50 sekunder motoren skal køre på Nexø I. Sammenlagt på søndagens fire kørsler har roret været udsat for ca. 2/3 af et flight burn, men jo dog med pauser imellem hvor det er kølet af. Det mistede omkring 10% masse (inklusive et direct hit af en nær supersonisk igniter under test 3), så vi ser rimelig optimisk på potentialet i det grafit vi har fået fat på.

Temperatur i grafitroret. På billederne ses det at gløde voldsomt og vi måler da også op til 750 grader. Grafik: Flemming Nyboe.

Dagens andet burn, denne gang ser det helt rigtigt ud. Foto: Mads Stenfatt.

Til kørsel nummer tre introducerede vi en ny feature, nemlig en automatiseret overgang fra pre-stage til main-stage. Indtil videre er dette styret via en simpel timer som kommanderer ventilerne til fuldt åben 4,7 sekunder efter tænding af pyroen. Vi vil gerne bringe denne lange pre-stage tid ned til et absolut minimum og vil derfor gøre det automatiseret baseret på udlæsning af kammertryk. Vi satte derfor som betingelse at så snart kammertrykket havde været over 2.3 bar i 1000 ms, så skulle ventilerne gå til fuldt åben.

Vi fik tanket og tryksat til de ønskede tryk. Scott satte sekvensen i gang, igniteren tændte, motoren gik i pre-stage med det sædvanlige brøl og så lukkede den ellers bare ned igen. Det undrer os noget og vi har stadig ikke fundet årsagen til dette, for et kig på de målte data afsløre at kriteriet var opfyldt, men alligevel valgte ECU’en at stoppe motoren. Det vil blive debugget ved praktiske test i den kommende weekend, for pt forstår vi det ikke.

Trykkurver fra dagens tredje test. Som det ses er betingelsen med 2.3 bar kammertryk i mere end 1000 ms (gennemsnit over 1000 ms vel at mærke) opfyldt, men alligevel lukkede ECU’en motoren ned. Grafik: Flemming Nyboe.

Under udskydning af igniteren ramte en del af igniterholderen desværre roret og knækkede lidt af forkanten. Det var dog positivt at se selve roret holde til det. Tidligere under udviklingen af Sapphire har vi set grafitror blive helt ødelagt af noget lignende, men jeg tror også vi har fat i grafit af en bedre kaliber denne gang.

GIF-sevkens optaget ved 240 FPS der viser igniteren blive skudt og og ramme forkanten på grafitroret. Video: Thomas Pedersen.

Ved dagens sidste test var formålet at hæve tanktrykkene op til et niveau, hvor vi ville få 15 bar i kammeret. Vi sigtede derfor efter 22,2 bar i fuel-tanken og 23,1 bar i LOX-tanken. Det skulle vise sig at være en anelse over det krævede, som det ses i trykkurven herunder. Motoren peaker ved 15,2 bar og må forventes at have slået sin egen ISP rekord på 207 s ved testdaten tidligere på måneden. Det må dog afvente nærmere analyse. Dagens sidste kørsel producerede altså et helt nominelt burn, formentlig med ny effektivitetsrekord!

Trykdata fra dagens sidste test. Vi afventer spændt nærmere analyse for at se trykkraft og specifik impuls. Grafik: Flemming Nyboe.

Det var altså en testdag hvor vi fik afprøvet en del nye ting, ikke alt virkede som det skulle, men med små rettelser bør vi kunne komme i mål med både den automatiske tryksætning og forhåbentlig også den automatiske overgang til main-stage. Begge dele er noget som skal bruges til flyvning med Nexø I, da ambitionen er at tryksætning sker helt automatisk uden personel på Sputnik. Derudover vil vi naturligvis også gerne bruge så lidt brændstof som muligt på pre-stage, hvorfor det er ønskeligt at forkorte den periode mest muligt.

Der er altså flere ting der bør testes inden at vi flyver, men vi nærmer os hastigt en motor og et system som er flyveklar. Jeg vil jo vove at påstå at selve motoren principielt sagtens kan flyves som den er. Der er plads til optimering på nogle punkter, men spørgsmålet er også hvor meget krudt man skal bruge på at optimere motoren fremfor at bygge Nexø I?

Med det spørgsmål tror jeg at jeg holder for denne gang. Vi vender meget snart tilbage med nyt om status på Nexø I, men kort fortalt så er vi meget tæt på at producere de første stumper til den!

Indtil da kan man jo fornøje sig med et kig i galleriet fra søndagens test.

Update 3/6/15 12:10:

Jeg har fået plottet en par filtrerede thrustkurver. Det ses at vi faktisk rammer en god sjat over de 5 kN, ikke dårligt :-)

Kraft-måling fra søndagens fire test. Grafik: Thomas Pedersen

Derudover har jeg også fået plottet differenstemperaturen over kølekappen, altså exit-temperaturen fratrukket inlet-temperaturen. Det ses at den ligesom dist ligger i området omkring 40-45 grader, hvilket er forventeligt.

Temparaturstigningen i brændstoffet efter det har forladt kølekappen måles også.

Jeg kan også anbefale at man besøger vores hjemmeside omkring BPM5 hvis man er mere nysgerrig.

Thomas Pedersen er civilingeniør fra DTU fra 2006 og har en Ph.D. indenfor mikro- og nanoteknologi fra DTU Nanotech, og er nu ansat samme sted som seniorforsker. Thomas har bygget raketter siden 1999 og blev en del af Copenhagen Suborbitals i 2009. Han er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for den grundige beretning fra testen.
Det ser ud til at lox lukkes ind før sprutten. Er det bevidst?
Umiddelbart synes jeg det må gøre tænding mere besværligt,da alt er kølet ned.
Hvordan er relationen mellem kammertryk og trykkraft for den givne motor?

Det er sikkert ulineært, men er der på en eller anden måde en tærskel og en begrænsning?

  • 1
  • 0

I den blå container blev vi hurtigt enige om at systemet fungerede og vi bad Scott og Nyboe sætte target til de ønskede 20.6 bar. Igen gik der kun få sekunder førend HYDAC’en ramte sit target. Umiddelbart efter at trykket var nået lagde jeg mærke til at trykket faldt, men det er helt normalt, ved ekspansion ind i tanken bliver gassen omkring 40 grader og så trækker den sig sammen efterfølgende og trykket falder en smule.

Det undrede mig under testen. Hvordan kan trykket falde, hvis DPR virker? Når man sætter et setpunkt som f.eks. de 20,6 bar, er det vel regulatorens opgave at holde dette tryk, selv om gassen trækker sig sammen. Hvis det kun drejer sig om at lukke en ventil, når det ønskede tryk er nået, behøver man jo bare en komparator og en magnetventil og kan spare reguleringssløjfen.

Da der kun er DPR på fueltanken, hvad styrer så trykket under burnet? Er DPR i det hele taget aktivt, og hvad styrer i så fald setpunktet?

  • 3
  • 2

Den der bælgslange, hvor stiv bliver den, når den er frosset? Kunne man ikke simplet løse (eller kraftigt minimere) forstyringen af lastcellen, ved at route slangen, så den får en U facon??

  • 1
  • 0

Der er ikke dynamisk trykregulering på endnu, der er udelukkende automatisk tryksætning. Det vil sige at vi blot bruger systemet til at ramme target tryk, når det rammes stopper reguleringen.

Den dynamiske trykregulering, hvor vi opretholder et tryk i tanken under burnet, kommer først på senere. Det var vigtigt for os at prøve det på denne måde først både fordi det er god øvelse inden rigtig DPR og så skal vi også bruge den automatiske tryksætning i forbindelse med opsendelsen af Nexø I.

  • 11
  • 0

@Jesper Nygaard

Bælgslangen er relativt kort og vil være mere stiv i bøjet tilstand. For nuværende er den vandret og dermed vinkelret på vejeretningen. Den er forsynet med en strømpe, så kondensvand ikke kan sætte sig i den og fryse den til.

Men hele vejesystemet vil blive lavet om inden næste test.

  • 6
  • 0

Hej Carsten,

Hvis det kun drejer sig om at lukke en ventil, når det ønskede tryk er nået, behøver man jo bare en komparator og en magnetventil og kan spare reguleringssløjfen.

Det kommer nu an på, hvor hurtig ventilen er :-) Men ellers er det som Thomas skriver. Jeg valgte at udføre det mindst mulige skridt, som kunne vise en closed-loop step respons. Derfor slog jeg regulatoren fra ved setpoint'et.

Venligst, Flemming Nyboe

  • 10
  • 0

Hvordan ser motoren ud nu der har været flere burns? Er den slidt synligt efter hånden?
Dejligt at se den bare kører og køre....

  • 7
  • 0

For mig at se er i fastfrosset omkring lodningen:
Lodningen er valgt efter at det er konstanteret at selv hæfte-svejsning vil medføre en uhensigtsmæssig ujævn termisk belastning, men under bestræbelserne på at udføre denne lodning ender i op med at (punkt-) svejse kobbertråden på uden at betænke om dét i sig selv kunne være tilstrækkeligt!
Punktsvejsningen svarer jo til den hæftesvejsning som tilsyneladende accepteredes som tilstrækkelig på et tidligere tidspunkt, men præsterer tilsyneladende ikke uacceptable termiske forvridninger.
Uagtet at sagerne alligevel skal udglødes/normaliseres, kunne punkt-svejseren øjensynligt justeres ned til et punkt hvor den istedet blot 'punkt-loddede' tråden på, hvilket måske endda kunne udvikles til at ende med en hel-lodning grundet sølvets udflydning i længderetningen. Måske endda at en sådan lodning i praksis er så kold at den kan udføres efter udglødningen :-/

Er limning v.h.a. cyano-acrylat/sekundlim overvejet?
Jeg synes at kunne huske at det klarer op til 400 grader :-/

Endelig: Hvor vedvarende skal monteringen i det hele taget være?
Ud fra en betragtning omkring motorens levetid er det vel egentlig blot et spørgsmål om fixering under samling da de umiddelbart ikke vil kunne forsvinde, dog inder hensyntagen til G-påvirkningen. Så solid befæstigelse i toppen burde måske være tilstrækkeligt (overladende det til accelerations-kræfterne at holde dem udstrakte)!?

  • 0
  • 0

Det er min erfaring fra mange svejse-sammenhænge, samt ved udluftning af kulbrinte-miljøer at der skal endog meget tilføring af inert gas til for at bringe det uønskede gas-indhold ned på et lavt niveau. Det er bevidst at jeg skriver lavt niveau, for i praksis regnes det for umuligt at komme ned på 0,0%. Herunder er placeringen af tilføring og udluftning i.h.t. gassernes indbyrdes vægt og risiko for turbulent sammenblanding nærmest en videnskab for sig.

En low-tech forbedring af det iltfrie forhold i ovnen kunne være en skål med sprit der blev antændt inden lågen lukkedes og derved vil forbrænde den forekommende ilt i udstrakt grad :-/

  • 3
  • 0

Kim Armand Nielsen:

For mig at se er i fastfrosset omkring lodningen:

Hvorfor fastfrosset?

Lodningen er valgt efter at det er konstanteret at selv hæfte-svejsning vil medføre en uhensigtsmæssig ujævn termisk belastning, men under bestræbelserne på at udføre denne lodning ender i op med at (punkt-) svejse kobbertråden på uden at betænke om dét i sig selv kunne være tilstrækkeligt!

Vi har nu tænkt over det, og er ikke i tvivl om, at punktsvejsningerne ville være mekanisk tilstrækkelige. Lodningens formål er at skabe god termisk kontakt mellem indervæg og spacer+væske. Den skal også forhindre væske i at komme ind under spacerne, hvor det kan stå stille, komme til at koge og skabe hotspots. Endelig er det hensigtsmæssigt at have glatte flader og overgange, så man får regulære og ensartede strømtætheder under forniklingen, så denne også bliver pæn og glat. Disse ting opfyldte den anvendte metode.

  • 8
  • 0

Det kommer nu an på, hvor hurtig ventilen er :-)

Man kompenserer naturligvis for efterløbet ;-)

Jeg valgte at udføre det mindst mulige skridt, som kunne vise en closed-loop step respons. Derfor slog jeg regulatoren fra ved setpoint'et.

Er det ikke en smule uambitiøst med henvisning til, at Henrik Jensen i en tidligere tråd http://ing.dk/blog/det-bliver-til-mange-te... fik på puklen for at foreslå en test med vand på forhånd, hvilket jeg iøvrigt også ville have gjort, men fik at vide, at man lige så godt kunne teste det hele under et burn?

Test af DPR kræver ikke "der kommer ild ud", det må enklere at trykke en tank op, med trykluft eller N2, og simulere et forbrug.

Vi kan lige så godt køre en test, som simulere én.

Jeg havde faktisk skrevet et indlæg til støtte for Henrik, men postede det ikke for ikke at virke negativ endnu engang. Nu ved jeg ikke, hvilken type regulator, du har programmeret; men en simpel PID regulator uden foroverkobling og med lineært P-led passer ikke særlig godt til opgaven, hvilket man kan se ved at betragte virkemåden af de enkelte led ét efter et, så opgaven behøver ikke at være helt triviel, og uden mulighed for under kontrolerede forhold at påtrykke et step og betragte pulssvaret, kan det godt blive problematisk at garantere stabilitet over hele regulatorens arbejdsområde. Som jeg har skrevet nogle gange, anser jeg en virker/virker-ikke test for nytteløs, da man på denne måde ikke finder systemets funktionsgrænser og dermed kan fastslå sin sikkerhedsmargin.

  • 6
  • 4

Hvorfor fastfrosset?


I er jo lidt stædige med designet ;)

Vi har nu tænkt over det, og er ikke i tvivl om, at punktsvejsningerne ville være mekanisk tilstrækkelige. Lodningens formål er at skabe god termisk kontakt mellem indervæg og spacer+væske.


Jeg mener jo stadig, at I skal bruge spacere af jern, med mindre beregninger specifikt viser, at der ikke er varmeledning nok i dem.
De kunne loddes på med helt almindelige slaglodning, som både er stærkere og meget nemmere at arbejde med end sølvlod+punktsvejsninger...det er virkelig en ufattelig meget nemmere proces.
Men jeg skal nok lade være med at genere Jer yderligere med det synspunkt ;)

Til gengæld er jeg nysgerrig for hvordan I har sat jeres jet vanes fast holderen på en måde som både er skånsom nok til grafitten og som samtidig sikrer at de ikke falder af under rystelserne?
I overvejer også om grafitten kan holde når den ikke får lov at køle af mellem burns...grafit opgives til at have en varmeledningsevne fra 25-470 W/(mK), altså fra noget ringere end jern til lidt bedre end kobber, hvilket er et enormt spænd - ved I hvor jeres ligger henne?
Hvis det er i den lave ende har I så overvejet at fræse dens center lidt ud så der kan puttes en kerne af noget mere ledende i fra bagsiden, så den kan komme lidt af med varmen?

I øvrigt synes jeg det er en fed måde I har lagt data ud på her. Det virker åbent og ærligt og man føler sig mere inkluderet som læser (men jeg ser naturligvis stadig frem til jeres uddybende fortolkning+konklusion).

Hilsen Mikkel

  • 4
  • 0

Det virker altså en del bedre når der kommer lidt data ud mens stort set stadig er lunken fra testen.

Den første lange test med ustabil kammertryk ser jo egentligt pæn ud på de kurver der er vist. Er det rå måledata der er brugt til at plotte eller er der midlet på kammertryk? Er det ikke 100 Hz der samples med eller husker jeg fejl?
Kan i i det hele taget ud fra målinger se hvor langt ned i tryk motoren kan tåle at køre inden den bliver ustabil eller er det kun rent akustisk man kan konstatere det?
I de gode test kom trykket da så langt ned at den blev ustabil og i givet fald var den nye injektor så bedre end den første?

Den sidste test der forløb efter planen ser det for mig ud til at kammertryk starter med at falde før ventil til fuel har flyttet sig og også inden injektor målere falder. Jeg kan ikke lige gennemskue hvordan det hænger sammen.
Er det korrekt at man fra mainstage tilstræber at lukke helt for fuel (mens der stadigt er fuel i tanken) og derefter lader LOX løbe tør og til sidst kører en nitrogen purge på fuel?
Hvad er ideen egentligt med der lukkes for fuel først? Ved ikke hvor meget der lige sker med grafit når der lukkes ren oxygen ud på det mens det er hvidglødende. For mig så det ud som om det brændte i den atmosfære. Under rigtig brug er det selvfølgeligt lige meget, men ved ikke om det under test giver misvisende temperatur målinger og øget massetab.

Men hele vejesystemet vil blive lavet om inden næste test.

Det er jo voldsomt. Hvordan er det lavet idag og hvordan vil i lave det? Lidt billeder af bagsiden af teststanden kunne være fint.
Jeg formoder tanken står på en færdigkøbt vejecelle og jeg tænker at den nemmeste måde ville være at "hælde" LOX i fra toppen. Altså have f.eks have et 3/4" hul i tank hvor der kan føres et 1/2" rør ned i under tankning uden at det har kontakt med tanken. Når tankning er komplet trækkes rør væk og prop skrues i hul. Meget low tech, men burde det ikke kunne virke? Hul og prop kan selvfølgelig være kugleventil og rør det vigtige er bare at undgå mekanisk forbindelse mellem tank og påfyldningsrør.

  • 0
  • 0

En efterfølgende inspektion afslørede at en ledning havde rystet sig løs på teststanden og derfor havde servomotorerne, som driver hovedventilerne, ikke fået strøm. En ærgerlig fejl, men vibrationsniveauet på teststanden er nu også ganske dramatisk, så det er ikke helt overraskende at ting kan ryste sig løse, men det skal der naturligvis arbejdes på at undgå.

Nu kan man jo altid sige, at der kun er tale om en testopstilling, og at det selvfølgelig gøres by-the-book på de endelige raketter; men er der ikke lige lovlig mange af den type fejl, når CS tester?

Hvis alle bløde ledninger forsynes med et gastæt crimpet terminalrør f.eks. vha. en Wago Variocrimp 4 terminalrørstang, som jeg selv bruger, trækaflastes og monteres i skrueløse (Wago) cage-clamp klemmer, er der altså ikke nogen ledninger, der ryster løse, og hvis alle kritiske boltsamlinger forsynes med en Nord-lock skive http://www.nord-lock.com/da/ , sker det heller ikke for dem. Hvis så printene er skruet asymmetrisk op, så der ikke er nogen fremtrædende resonansfrekvenser, og sikres med 8-tal skiver og låsemøtrikker, og ingen ledninger loddes direkte i, skulle der være en rimelig chance for, at den slags ærgelige fejl ikke opstår ;-)

  • 10
  • 2

Hej Benny

Efter hvert burn bliver hele fuel delen purged med nitrogen. Dette klares remote fra bunkeren, og sikrer også, at vi ikke har brændbare væsker tilbage i motoren, når vi vender tilbage til teststanden.

Det ser ud til at virke. Som sikkerhed skilte vi igen motoren helt ad efter første test i søndags for at se, om der var rustpartikler i fuelfilteret - det var der ikke :o)

mvh Flemming

  • 8
  • 0

Alternativt til gas er at fylde kammeret hvor emnet ligger i med trækul. Ilt og andre aktive gasser burde reagere med carbon og derved forhindres oxydation af emnet.

  • 3
  • 0

Ref foto 79 af 100 i galleriet fra søndagens test viser at sliddet er størst midt på forkanten af jetvanen. Det kunne give det indtryk at temperatur og hastighed ikke er jævn i strålens tværsnit. Er det begtragtning man kan være enig i? En ujævn hastighed i strålens tværsnit må alt lige repræsentere en manglende effektivitet er det noget giver anledning til refleksion.

Et andet spørgsmål: Hvorfor har jetvanes trapezformede? var det ikke enklere at lave dem rektangulære?

  • 0
  • 0

@Carsten Kanstrup

Nu ved jeg ikke, hvilken type regulator, du har programmeret; men en simpel PID regulator uden foroverkobling og med lineært P-led passer ikke særlig godt til opgaven,

Vi har en 1ste ordens regulering, et jævnt forbrug, en hurtig ventil og hurtig respons, DPR regulatoren har ikke det hårdeste job, derfor ser jeg ingen grund til at overgøre tingene og som udgangspunkt bør man vælge en simpel PID regulator.
Der er et par udfordringer idet ullage volumen og trykket i fødetanken ændrer sig hvilket giver en mere træg respons, men se problemet før I løser det.
Nu bliver DPR vel først efter NEXØ I, men jeg vil fastholde min anbefaling, nu støttet af Carsten Kanstrup: Brug en rolig aften med noget vand og noget N2, og få DPR testet i hele driftsforløbet. Gerne med en stresstest, det er altid lækkert at se hvor meget ens regulator kan håndtere.

  • 4
  • 0

Henrik:

Ref foto 79 af 100 i galleriet fra søndagens test viser at sliddet er størst midt på forkanten af jetvanen. Det kunne give det indtryk at temperatur og hastighed ikke er jævn i strålens tværsnit

Det er jeg så ikke enig i. For mig ser det ud som om sliddet er størst yderst og derefter aftager ind mod roden. Du skal se knivbladet, der holdes imod som repræsenterende den oprindelige form. Det er forventeligt at erosionen vil være størst yderst, hvor vanen er tyndest.

At forkanten ikke bliver en helt ret linje (hvad den måske burde qua ovenstående) kan måske (nok) skyldes, at jo nærmere vi kommer vanens base, jo mere varmes kan undslippe den vej.

mvh Flemming

  • 4
  • 0

Jeg valgte at udføre det mindst mulige skridt, som kunne vise en closed-loop step respons. Derfor slog jeg regulatoren fra ved setpoint'et

.

Carsten Kanstrup:

Er det ikke en smule uambitiøst ...

Det er totalt uambitiøst, hvis du går ud fra, at weekendens test repræsenterer det samlede DPR-testforløb. Det er imidlertid ikke tilfældet. Vi testede blot tryksætningen, som var den del, der var klar til det.

... med henvisning til, at Henrik Jensen i en tidligere tråd http://ing.dk/blog/det-bliver-til-mange-te... på puklen for at foreslå en test med vand på forhånd, hvilket jeg iøvrigt også ville have gjort, men fik at vide, at man lige så godt kunne teste det hele under et burn?

Både du og Henrik Jensen byttede om på følgen. Vi skulle køre en test af BPM-5 af de mange grunde, som er beskrevet i de sidste blogs. Så kunne vi ligeså godt bruge den lejlighed til at teste dele af det gryende DPR-system. Det indebærer ikke, at vi afstår fra alle andre relevante tests.

  • 10
  • 0

Vi har en 1ste ordens regulering, et jævnt forbrug, en hurtig ventil og hurtig respons, DPR regulatoren har ikke det hårdeste job, derfor ser jeg ingen grund til at overgøre tingene og som udgangspunkt bør man vælge en simpel PID regulator.

Jeg snakker ikke om at overgøre tingene, hvilket ingen vist kan beskylde mig for - kun om at tænke sig lidt om og overveje hvilken regulatorstruktur, der bedst opfylder kravene som f.eks. at kunne gå stort set momentant fra 0 til et punkt på reguleringsventilen, der modsvarer brændstofforbruget. Det kan hverken P- eller I-leddet klare, så for at få det ønskede step skal D-leddet matches ret præcist med ventilens åbningskarakteristik. Man kunne måske også lave et ulineært P-led, som jeg hyppigt har agiteret for, eller lave en foroverkobling mellem et estimat af det øjeblikkelige brændstofforbrug og ventilens åbningsvinkel - f.eks. vha. bundventilens stilling eller differenstrykket over injector og fødesystem.

  • 1
  • 3

Så kunne vi ligeså godt bruge den lejlighed til at teste dele af det gryende DPR-system.

Jo, men det var jo netop ikke tale om bare et simpelt tryksætningssystem; men om en closed-loop regulator, som man så stoppede, inden den fik lov til at bevise, at den i det mindste kunne holde trykket konstant, efterhånden som gassen kølede ned. Hvis man virkelig er så bange, er det blot endnu en grund til at teste tryksætning og regulering på forhånd uden ild :-)

  • 0
  • 6

Hvis man virkelig er så bange, er det blot endnu en grund til at teste tryksætning og regulering på forhånd uden ild :-)

Mon ikke der er lavet en eller anden form for test inden (bag om ryggen på os læsere ;-) Det ville overraske mig lidt hvis man sætter en proportional ventil, beregnet til hydraulik, direkte på tank ved en live test uden at have lavet nogen form for test.
Atmosfærisk luft / vand opfører sig naturligvis ikke som helium, men enig i at en grov test inden den bliver sat på tank.
Enig med Kanstrup i at feed forward ud fra ventilers åbningsvinkler lyder som en smart vej, men mon ikke også det er den vej Nyboe kører.

  • 7
  • 0

Hej Carsten

Nu kan man jo altid sige, at der kun er tale om en testopstilling, og at det selvfølgelig gøres by-the-book på de endelige raketter; men er der ikke lige lovlig mange af den type fejl, når CS tester?

Hvis du mener, der er lige lovlig mange fejl, må det være set i relation til noget andet. Så hvad er dit sammenligningsgrundlag? Hvad bruger du som baseline for at synes der er lige lovlig mange fejl?

Kun den der laver ingen ting, laver ingen fejl.

Men Carsten, det vil altid blive messy, når man inviteres med ind i maskinrummet, som CS gør i det her tilfælde. Ikke alle kan forholde sig til det. Det kræver tilvænning og du har lidt mere at lære der og er ikke helt parat til det endnu.

Nasa, Boing, SpaceX, ESA, JAXA, ISRO, Роскосмос og CNSA og alle de andre inviterer dig kun indefor i deres lobby og presentationsrum, og de geninspiller bare et take, hvis det første fejler og viser dig kun den version de ønsker.

Men man skal altid kigge indad og og forsøge at lære af dem. Det gode ved fejl er, at så er det mere tydeligt, hvor man har noget man skal have kigget på. Hvis alt virker perfekt, kan det være et tilfælde og man lærer meget lidt.

En test er som at stå på ski. Hvis du ikke falder, så har du ikke kørt til kanten og derved spildt dit potentiale.

mvh
Peter

  • 8
  • 4

Mon ikke der er lavet en eller anden form for test inden (bag om ryggen på os læsere ;-) Det ville overraske mig lidt hvis man sætter en proportional ventil, beregnet til hydraulik, direkte på tank ved en live test uden at have lavet nogen form for test.

Ventilen er naturligvis blevet testet på forhånd inden vi besluttede at gøre brug af den i søndags. Det var dog første gang vi brugte den med ethanol i tanken og også første gang den kom op på 20 bar.

  • 4
  • 0

Hvis du mener, der er lige lovlig mange fejl, må det være set i relation til noget andet. Så hvad er dit sammenligningsgrundlag? Hvad bruger du som baseline for at synes der er lige lovlig mange fejl?

Mange års erfaring inden for professionel industriautomatik, hvor fejl kan koste hundredetusindvis af kroner!

Det gode ved fejl er, at så er det mere tydeligt, hvor man har noget man skal have kigget på. Hvis alt virker perfekt, kan det være et tilfælde og man lærer meget lidt.

Ja, pris du dig lykkelig for, at første version af faldskærmscutteren, som var lavet uden det mindste kendskab til cutterens data, og visse komponenter var brugt uden for specifikationerne, fejlede. Ellers havde I genbrugt dette tvivlsomme design, hvilket kunne have kostet astronauten livet!

Det er i mine øjne en utrolig amatøragtig måde at gøre tingene på. Idag sker meget udvikling på baggrund af computersimuleringer og talrige rapporter fra f.eks. Delta (tidligere Elektronikcentralen) om, hvordan det bør gøres, så der ikke senere kommer nogen overraskelser. Det er bl.a. på baggrund af en sådan rapport, at jeg foreslår at anvende 8-tal skiver til printmontage; men du ville måske bare tage en tilfældig skive fra skuffen og se, om det virker?

  • 4
  • 7

Hej Carsten.

Hvis du mener, der er lige lovlig mange fejl, må det være set i relation til noget andet. Så hvad er dit sammenligningsgrundlag? Hvad bruger du som baseline for at synes der er lige lovlig mange fejl?

Mange års erfaring inden for professionel industriautomatik, hvor fejl kan koste hundredetusindvis af kroner!

Så det er mere en "feeling" end et konkret målbart sammenligningsgrundlag. Godt så. Så er det slået fast. Ikke så meget bidrag at der er noget at arbejde videre med, men da altid godt at vide, at det er din følelse. Følelser bygger jo ikke altid på fakta og rationel tænkning.

Der er mange ting vi kan gøre og der er mange ting vi burde gøre og måske, er 8-talsskiver en af dem. Men en ting er sikkert, vi kommer ikke i rummet ved at gøre tingene perfekt. Det er der ikke ressourcer til. Hvis vi skal i rummet, skal vi finde finde niveaut "godt nok" eller derunder og håbe på en heldig dag. De fleste af os elsker at sidde og nørde med tingene, at lave dem perfekte og det er også ok, hvis du kan lave det på kort tid og med meget få ressourcer. Ellers må du finde niveaut "godt nok". Alt andet er ikke okay med kolleger og støtter.

P

  • 9
  • 3

Det er i mine øjne en utrolig amatøragtig måde at gøre tingene på. Idag sker meget udvikling på baggrund af computersimuleringer og talrige rapporter fra f.eks. Delta

En ting der ihvertfald ikke virker er "mudderkastning" frem og tilbage. Det er prøvet utallige gange og det gør ikke designet bedre. CS går i forsvar (for noget som måske ikke er godt nok) og Kanstrup bliver "sur" og trækker sig fra diskussionen. Det kommer der ikke noget godt ud af!

Det kunne være fantastisk hvis Delta (eller andre) ville kaste sig ind som sponsor for projektet. Det kunne helt sikkert give mange ideer til bedre designs og jeg kunne da rigtig godt tænke mig at se elektronikken gennemgå en EMC og vibrationstest inden vi begynder at tale SPICA. Det kunne da helt sikkert også give anledning til nogle spændende blogs og det kunne promovere sponsoren så Delta (eller andre) kom frit frem og hjælp med at nå de 100 km ved at sponsorere nogle konsulenttimer og lidt testtid.

  • 9
  • 0

It's a difficult balancing act for CS. Work "too amateurish" and you end up having endless problems. Work "too professionally" and you end up never completing anything. I think Carsten's input regarding connectors and mountings is valuable, but sadly worded in an accusatory way. Cheers, Urs

  • 18
  • 0

Det er i mine øjne en utrolig amatøragtig måde at gøre tingene på.


Hej Carsten!

Jeg kommer lige til at bakke CS op her. For udgangspunktet er netop at man inviteres med til live tests som man ikke på forhånd kan sige om går godt. Og der skete ganske rigtigt fejl!

Men der er mere end det tekniske aspekt i sagen her. For CS er ikke bare en organisation der en dag vil sende et meget modigt menneske op i deres egen hjemmebygget raket. CS og alle os følgere er også en social kontekst som skal fungere for at hele projektet kan eksistere. Derfor er det vigtigt at det input man sender ind i dette sociale kontekst er konstruktivt. Og her taler jeg lige så meget om sproglig tone som faktisk indhold.

Men jeg vil også gerne bakke dig og andre op i at man naturligvis skal teste på hensigtsmæssig måde også i CS. Netop fordi CS er et projekt med forholdsvist små midler til at løse en stor opgave kræver det ekstra omtanke og kreativitet. Her kan du og alle os andre hjælpe med smarte ideer og arbejdsformer som kan flytte projektet fremad.

Jeg skal hilse og sige at din kreative tilgang til udfordringerne er meget værdsat hos undertegnede. Men det handler også om at diskussionerne ikke ender med at tage energi ud af projektet i stedet for at hjælpe det fremad. Netop dette aspekt er årsagen til at jeg skrev dette svar til dit indlæg. Der er nemlig ingen grund til at skændes når man kan tale sammen i ordenlig tone og i tilgift få mere konstruktivt ud af snakken end konfrontationen ville give.

Mvh Klaus

  • 13
  • 0

Det er i mine øjne en utrolig amatøragtig måde at gøre tingene på. Idag sker meget udvikling på baggrund af computersimuleringer og talrige rapporter fra f.eks. Delta

Det var nogle ærgelige fejl vi rendte ind i og det skal der naturligvis rettes op på. Ligefrem at skulle skrive rapporter til Delta om design af elektronik på teststanden forekommer mig dog meget tungt og tidskrævende.

Tror du iøvrigt at vores supportere vil billige at vi sætter os til at lave computersimuleringer fremfor statiske test med ild, bulder og brag :-) ?

  • 15
  • 0

Så det er mere en "feeling" end et konkret målbart sammenligningsgrundlag. Godt så. Så er det slået fast. Ikke så meget bidrag at der er noget at arbejde videre med, men da altid godt at vide, at det er din følelse. Følelser bygger jo ikke altid på fakta og rationel tænkning.

Det har intet med følelser at gøre. Det handler om at fastsætte et kvalitetsniveau, hvor banale fejl, som let kan undgås, ikke tolereres!

Men en ting er sikkert, vi kommer ikke i rummet ved at gøre tingene perfekt. Det er der ikke ressourcer til. Hvis vi skal i rummet, skal vi finde finde niveaut "godt nok" eller derunder og håbe på en heldig dag. De fleste af os elsker at sidde og nørde med tingene, at lave dem perfekte og det er også ok, hvis du kan lave det på kort tid og med meget få ressourcer. Ellers må du finde niveaut "godt nok". Alt andet er ikke okay med kolleger og støtter.

Fint nok; men så koncentrer jer om cube-sats eller en modeljernbane - bare ikke noget, hvor I risikerer at slå folk ihjel eller starte skovbrande, hvis I ikke lige har en "heldig dag", som du skriver. Det ser så smukt ud på hjemmesiden med Anna Olsen, som afslappet nyder udsigten fra 100 km højde; men med mindre I får en anderledes professionel holdning til kvalitetsniveauet - og iøvrigt finder en anden måde at komme ned på end det livsfarlige ballute-cannonball-tincan koncept, kan det her meget let ende i en katastrofe. I rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen accepterede man en tårnhøj risiko, for her var det nationens ære, det drejede sig om; men ville I tilgive jer selv, hvis Anna Olsen ikke blev ældre, eller skulle sidde i kørestol resten af sine dage, fordi I måske havde undladt terminalrørene på en ledning, så den rystede løs, eller havde brugt en billig skodtang til crimpningen?

Stream-team kan hakke sig igennem med talrige fejl og skylde skylden på Google; men det er der altså andre på dette projekt, der ikke kan og forhåbentlig ikke gør i fremtiden!

  • 5
  • 12

Carsten, som sagt er jeg meget enig i det kvalitetsfokus du har men stærkt uenig i den tone det fremlægges i. Der er INGEN grund til at skændes om ting der indlysende kan og skal gøres bedre. Jeg tror også vi er mange herinde der er glade for dit forslag omkring montering af print og ledninger ovenfor. Så ro på nu!

  • 14
  • 0

Hej Carsten

Jeg er nødt til at give dig ret i, at selvfølgelig skal helt åbenlyse lave frugter kvalitets- og sikkerhedsmæssigt plukkes. Somme tider kan vi bare godt blive sådan lidt "det er sgu' for nemt bare at siden ude på sidelinjen og kritisere" agtige - og du er jo ikke kendt som den helt store diplomat ;o) - ligesom der godt kan ryge en finke af panden fra vores side.

Vi har i sagens natur begrænsede ressourcer - ikke mindst tidsmæssigt og derfor vil det ofte ske, at det I debattører ser som indlysende at gøre ikke liger er noget vi har nået, tænkt på eller kommet til endnu.

Jeg vil gerne gentage, at vi er superglade for alle forslag der kommer her på kanalen - men også gentage, at der må være forståelse for, at de ikke alle passer ind i vores design / måde at arbejde på / tidsplan.

mvh Flemming

  • 16
  • 0

Det eneste den grovfil gør godt overhovedet er at du får afløb for dine frustrationer.

Tja, sidste gang resulterede det trods alt i, at CS fik taget kontakt til producenten af faldskærmscutteren og forhåbentlig nu har fået lavet et professionelt design i samarbejde med dem. Det kan i sidste ende have reddet astronautens liv, og så kan jeg godt leve med at blive opfattet som en dum skid og sætte ny rekord i thumbs down.

Problemer med open-source organisationer som CS er, at alle klapper hinanden på skuldrene, og intern kritik er bandlyst, da man jo ikke vil genere sine venner og ikke kan stille krav til frivilligt arbejde; men uden en chef til at lægge en linje og sige til, når noget ganske simpelt ikke er godt nok, ender man tit med elendige og inkonsistente produkter, som rigtig meget open-source software er et godt eksempel på.

  • 2
  • 10

Nu ro på!
Der er tale om en gruppe mennesker, der bruger en stor del af deres fritid på dette projekt og som gør deres bedste. Ved hver test afprøver man parallelt mange nye ting - nogle virker, andre fejler og andre igen fejler med en sporbar fejlårsag, som beviser at konceptet vil virke med nogle mindre modifikationer.
Men det er indtil videre bare test - ligesom Nexø raketterne og de første SPICA'er og ting vil gå galt og mange af de ting der går galt kan man efterfølgende "nemt" se, hvorfor de gik galt. Men sådan er test nu engang! Så længe det ikke fører til personskade, så er det en acceptabel risiko. At forvente at alt er gennemtænkt up-front og klapper i første forsøg er et stort krav - selv til en rent professionel organisation. Husk nu - de gør det frivilligt!
På et tidspunkt skal der skydes med skarpt og så skal der være styr på det - men det bliver (forhåbentligt) med et gennemtestet koncept. Men jeg bilder mig nu ikke ind at CS er der om kort tid!

Carsten - stor respekt for dine forslag, men nogle gange banker du løs, som om det er en reklamation på en vare du har KØBT. Accepter nu bare, at du er inviteret som tilskuer til et amatør-projekt og endda på forreste række - overvej om du kan hjælpe på andre måder end med tilbagelænet kritik. F.eks. ville det være smukt, hvis du i din rodekasse kunne finde og sende et håndfuld af dine gode terminalrør til de hårdtarbejdende CS'ere.
I den bedste mening...

  • 18
  • 0

På et tidspunkt skal der skydes med skarpt og så skal der være styr på det - men det bliver (forhåbentligt) med et gennemtestet koncept.

Det er jo lige netop det, der er problemet - et gennemtestet koncept, for det betyder, at hvis man ikke allerede fra starten lægger kvalitetsniveauet, er det det nu gennemtestede koncept, der bliver genbrugt, når det er alvor. Det var sket med faldskærmscutteren, hvis den ikke havde fejlet.

Man kan lige så godt tage tyren ved hornene fra starten, så man på ét eller andet tidspunkt står med et gennemtestet koncept, som rent faktisk lever op til de krav, man stiller, når det bliver alvor. Ellers skal man til at redesigne det hele og står så netop ikke med et gennemtestet koncept med bevist pålidelighed, men må forvente børnesygdomme.

F.eks. ville det være smukt, hvis du i din rodekasse kunne finde og sende et håndfuld af dine gode terminalrør til de hårdtarbejdende CS'ere.

De koster kun nogle få øre - det er crimptangen, der er problemet. Den eneste tang, jeg har set, som kan lave en perfekt kvadratisk crimpning med omløbende riller til låsning i en cage-clamp klemme, er Wago Variocrimp 4. Den er ikke helt billig; men nu har Wago jo fået noget reklame på Danmarks største teknikforum, så mon ikke CS kan skaffe den til ialtfald indkøbspris :-)

  • 5
  • 4

De koster kun nogle få øre - det er crimptangen, der er problemet. Den eneste tang, jeg har set, som kan lave en perfekt kvadratisk crimpning med omløbende riller til låsning i en cage-clamp klemme, er Wago Variocrimp 4. Den er ikke helt billig; men nu har Wago jo fået noget reklame på Danmarks største teknikforum, så mon ikke CS kan skaffe den til ialtfald indkøbspris :-)

Nu kan jeg ikke huske om du overhovedet opholder dig inden for landets grænser, men måske ville flere få noget ud af det, hvis nu du tog nogle af de billige terminalrør og din gode Wago Variocrimp 4 i lommen og slog et smut forbi Refshaleøen og crimpede nogle ledninger - tænk over det!

  • 10
  • 0

Nu kan jeg ikke huske om du overhovedet opholder dig inden for landets grænser, men måske ville flere få noget ud af det, hvis nu du tog nogle af de billige terminalrør og din gode Wago Variocrimp 4 i lommen og slog et smut forbi Refshaleøen og crimpede nogle ledninger - tænk over det!

Nej. Det handler om at sætte et kvalitetsniveau og fastholde det, og vælger man at bruge terminalrør, hører en sådan tang med i værktøjskassen. Jeg kan heller ikke tage til København med en skruetrækker, hver gang CS skal have spændt en skrue.

Jeg kunne aldrig selv drømme om at montere så meget som en stikprop uden at crimpe et terminalrør på først med denne tang; men CS må selv lægge sit kvalitetsniveau og skaffe det nødvendige værktøj. Det samme gælder jo også for radioafdelingens coaksialkonnektorer, som helst også skal crimpes med det rigtige værktøj.

I mit tidligere firma Søren T. Lyngsø A/S lagde man bl.a. et kvalitetsniveau ved at definere den maksimale belastning for en given modstandsstørrelse så f.eks. en 1/4 W modstand i realiteten var en ½ W modstand. Det fungerede fint i mange år og sikrede et helt ensartet kvalitetsniveau i afdelingen uanset designingeniøren - lige indtil købmanden fra Års fandt et billigere tilbud på 1/4 W modstande :-)

Iøvrigt er det forbudt ikke at bruge terminalrør i Ex område, hvilket også siger noget om kvalitetsniveau og vibrationer. Af denne grund er Ex klemmer angivet til ét nummer tyndere ledning, så der er reserveret plads til terminalrøret.

  • 3
  • 2

Hej Carsten! Har du nogle links med information om de teknikker du anbefaler anvendes?

Kik på vel nok samtlige Danske kraftværker. Nu var jeg ikke i kraftværksafdelingen hos Lyngsø; men så vidt jeg husker, var Avedøre Holme ét af de første kraftværker, der indførte Wago skrueløse Cage-clamp klemmer. De var i starten meget skeptiske over for skrueløse klemmer; men måtte konstatere, at hvor man normalt ser en del klemfejl ved nye installationer - ofte pga. tilspændingsfejl, havde der ikke været én eneste på en ny blok med mange tusinde signaler. Når man så også har set en demonstration af en rødglødende leder (som følge af strømmen) forbundet gennem en cage-clamp rækkeklemme, er man overbevist.

Med hensyn til Nord-lock låseskiver kan jeg kun opfordre til at tage kontakt til dem og evt. besøge dem på en messe. Det er ret overbevisende, og så bruger man heller aldrig andre låseskiver mere!

Anbefalingen af 8-tal skiver til print, som ikke kan tåle det store tryk fra f.eks. Nord-lock skiver, stammer som sagt fra en EC rapport, hvor man har testet forskellige skiver i vibrerende miljø.

  • 3
  • 2

Hej Carsten.

Stream-team kan hakke sig igennem med talrige fejl og skylde skylden på Google; men det er der altså andre på dette projekt, der ikke kan og forhåbentlig ikke gør i fremtiden!

Jeg kan forstå du er frustreret/utilfreds med, at alting ikke virker. I CS har vi valgt at invitere vores støtter med ned i maskinrummet med de ulemper det nu medfører. Hvis du læser de de andre blogs med kommentarer, hvilket jeg er sikker på du gør, så ville du have læst at hovedproblemet med streamingen til testen for flest folk var, at YouTubes Live-system havde en kraftig nedsat funktionalitet og en meget stor fejlrate. Men du ville også have læst, hvilket du så vælger at ignorere, at vi anerkender at der var en række fejl fra vores side som vi skal have kigget på.

Ud over opsætning af kameraerne, er afviklingen, produktionen og udviklingen af streamingen desværre stort set en enmandsbutik, hvilket er noget vi meget gerne ville ændre på. At producere TV samtidig med at finde og udbedre fejl under produktionen er svært, samtidig med at der skal læses og responderes på chatten, laves ny event og kommunikere. Derudover er streamingen lavet ud fra det forhånden væreende søms princip. Serverne er meget gamle og fryser ofte eller går i slowmode, hvilket så skal udbedres samtidig med der produceres. Indtil vi finder en donor, er det sådan det er. Men der kan også rettes op på interne metoder og procedure i CS for at få det til at køre bedre og det er så jo noget vi må arbejde på. Så jeg mener du skyder forbi når du siger vi giver andre skylden. Vi erkender fejl og arbejder på at rette dem.

Bagefter er det jo nemt nok at se, hvad der burde have været rettet, men undervejs og i processen er der tusinde opgaver og valg hele tiden og ikke alt arbejde når at blive færdig, ikke alt arbejde er 100% i orden, ikke alle valg er lige velunderbygget. Men vi håber vi arbejder i den rigtige retning. Og i mellemtiden streamer vi så både successer og fejl så godt det kan lade sig gøre.

Men du er velkommen til rent fysisk at kommer herud på Refshaleøen og give en hånd med i al arbejdet.

mvh
Peter

  • 8
  • 3

Jeg kan forstå du er frustreret/utilfreds med, at alting ikke virker....

Jeg skal absolut ikke gøre mig klog på steaming og min kritik går slet ikke på streamingen - det var dine "godt nok", "en heldig dag" og "skidt med et par klemfejl" holdninger, der fik mig op i det røde felt, for når der i sidste ende er menneskeliv eller store værdier på spil, er en tilfældig "godt nok" vurdering ikke god nok.

Giv mig et bud - hvad er den maksimalt tilladelige fejlhyppighed, hvis Anna Olsen dør ved en fejl? Hvad er "godt nok"?

  • 5
  • 7

De kunne loddes på med helt almindelige slaglodning, som både er stærkere og meget nemmere at arbejde med end sølvlod+punktsvejsninger...det er virkelig en ufattelig meget nemmere proces.
Men jeg skal nok lade være med at genere Jer yderligere med det synspunkt ;)

Slaglodning = sølvlodning. Slaglod og hårdlod er en betegnelse for lodning over 450 C. Det er ofte med sølv eller en sølvlegering som tilsatsmateriale. Der er ikke nogen større forskel på at lodde kobber eller stålspacere på. De samme problematikker gælder, da det er motorkammeret som er svært at få op i den rette temperatur, uden at deformere det.

I mine øjne ville dit forslag om stålspacere ikke ændre noget på problemerne med at få dem til at sidde der hvor de skal, samtidigt med at man bibeholder et nogenlunde rundt inder-rør.

Det samme gælder svejsning.

  • 3
  • 0

Tak for en rigtig spændende teknisk beskrivelse af jeres rå test resultater!
Hvor er det dejligt at komme med "back stage"! Det er modigt at i deler dette.

Keep up the fantastic work!

Mvh
Steen

  • 4
  • 0

Kanstrup:

Giv mig et bud - hvad er den maksimalt tilladelige fejlhyppighed, hvis Anna Olsen dør ved en fejl? Hvad er "godt nok"?

Det er en helt urimelig måde at fremlægge det på, på et tidspunkt, hvor projektet er under total redefinering, og vi på ingen måde har udsat nogen person for noget som helst. Vi taler om en teststand, som er under udvikling.

  • 10
  • 2

Er limning v.h.a. cyano-acrylat/sekundlim overvejet?
Jeg synes at kunne huske at det klarer op til 400 grader :-/

Lige præcist cyano-acrylat, ville jeg være bange for til dette job. Det har en krystalisk porøs form, efter hærdning, som jeg frygter ville bryde af i fragmenter og sætte sig i filtre og hvad det ellers finder frem til, under de rystelser og termiske påvirkninger det udsættes for i en raketmotor.

Hvis man skal bruge klister, så ville jeg kontakte 3M eller lignende firma, og få en ekspert hos dem til at vurdere om de har et produkt som kan holde til det miljø vi taler om.

  • 0
  • 0

Det er en helt urimelig måde at fremlægge det på, på et tidspunkt, hvor projektet er under total redefinering, og vi på ingen måde har udsat nogen person for noget som helst. Vi taler om en teststand, som er under udvikling.

Nej, jeg taler om Peter Mærsk-Møllers "godt nok".

Hvis vi skal i rummet, skal vi finde finde niveaut "godt nok" eller derunder og håbe på en heldig dag.

Den i mine øjne helt ude i skoven, hvis meningen er bemandet rumfart.

Med hensyn til teststanden er min holdning blot, at løse forbindelser og kortslutninger er ærgelige fejl, der uden problemer kan undgås. Det var det, der gav anledning til spørgsmålet, om der ikke var lidt rigeligt af den slags.

  • 5
  • 4

Kanstrup:

Med hensyn til teststanden er min holdning blot, at løse forbindelser og kortslutninger er ærgelige fejl, der uden problemer kan undgås. Det var det, der gav anledning til spørgsmålet, om der ikke var lidt rigeligt af den slags.

Nej, det er der ikke; betingelserne taget i betragtning. I et hektisk udviklingsforløb må man prioritere.
Alle fejl kan rubriceres i kategorien "ærgerlige". Det letteste er at påpege dem bagefter - og ignorere at tusinde problemer var forudset og taget hånd om på forhånd.

  • 7
  • 2

Det er sjovt. Jeg har sådan glædet mig over menneskelige fejl, løse forbindelser og afvejnings problemer.
Det er nemlig problemer der uden videre kan løses, i stedet for en motor der brænder igennem, ikke er tæt, springer ved 15 bar og i den dur.
Projektet har aldrig kørt bedre og mere seriøst. Vi har aldrig før fået så mange tests på så kort tid. Jeg føler at cs er ved godt mod og der er fremdrift. Der har været positiv stemning på bloggen.
Hvis i næste gang til test oplever en ny basal fejl, så sidder jeg altså og glæder mig....

  • 14
  • 0

Hej Henrik, Kanstrup m.fl.

Nu bliver DPR vel først efter NEXØ I, men jeg vil fastholde min anbefaling, nu støttet af Carsten Kanstrup: Brug en rolig aften med noget vand og noget N2, og få DPR testet i hele driftsforløbet. Gerne med en stresstest, det er altid lækkert at se hvor meget ens regulator kan håndtere.

Helt enig. Som Benny gætter på, havde jeg også kørt systemet inden BPM-5 testen, helt uden at skrive om det her. Først open-loop steps, for at fastlægge HYDAC ventilens overføringskarakteristik, som er meget ulineær. Senere closed loop, for at teste at jeg ikke havde regnet meget forkert.

Min forbrydelse består i, at jeg gjorde disse forsøg på en tom fuel tank, og estimerede (open loop) responsen af en mindre ullage ved at komprimere tidsaksen. Det med tidsaksen er væsentligt, fordi den nær adiabatiske kompression jo er ulineær. Den halve ullage giver ikke det dobbelte tryk på den samme tid, men næsten det samme tryk på den halve tid.

For at sætte tidsrammen i perspektiv, var den meget flotte højtryks rørføring på billedet klar torsdag. Jeg holdt fri fredag for at teste open-loop responsen. Scilab(.org) lørdag og så tryksætning inden 1. burn ved test søndag. Det er alvor, når vi siger systemet er i sin barndom :-)

Regulatoren kompenserer p.t. for HYDAC ventilens overføringskarakteristik (foroverkobling, tak Carsten, det er ikke så ofte jeg lærer et nyt dansk ord), men er langt fra i sin færdige form. I søndags var det en uambitiøs P regulator med en god gain margin. Jeg er enig med Carsten i at der skal mere til, før den kan anvendes til DPR, men det er der råd for.

Et særligt forhold som også skal håndteres er, at HYDAC ventilerne ikke kan lukke helt af for flowet. De fødes (bl.a.) derfor gennem omtalte magnetventil, hvis mindste pålidelige puls bredde gange HYDAC'ens læk dermed sætter et minimum trykgas inkrement som vi kan generere. Det bliver yderligere kreativt af, at vi gerne vil have to HYDAC'er (LOX og fuel) til at dele denne magnetventil. Mange sjove arbejdstimer følger.

Venligst, Flemming Nyboe

  • 13
  • 0

Der bliver altså talt ret pænt til Carsten. Medmindre blot det at påpege, at det bør være muligt at adskille faglig kritik fra et udiplomatisk tonefald, er tiltrækkeligt til at blive kaldt for "Carsten-bashing".

  • 9
  • 0

Mikkel Møller:

Hvis i næste gang til test oplever en ny basal fejl, så sidder jeg altså og glæder mig....

Det er jeg for så vidt enig med dig i. Da vi ved sidste søndags første burn så noget, der bare lignede en ustabil forbrænding fra start til slut, rejste hårene sig på hovedet. Skulle den smule øgning af injektorens LOX-kanaler virkelig kunne gøre det? Da meldingen så kom, at hovedventilerne ikke havde åbnet ordentligt, var det en stor lettelse. En konkret forklaring i stedet for uforståelig magi.

  • 10
  • 0

Nej, det er der ikke; betingelserne taget i betragtning. I et hektisk udviklingsforløb må man prioritere.
Alle fejl kan rubriceres i kategorien "ærgerlige".

Nej. Det er to typer fejl:

  • Fejl, der skyldes dårligt håndværk og manglende kvalitetsstyring. Den slags er ikke blot ærgelige, de er uacceptable, fordi de med de rette procedurer uden problemer kan undgås, uden at det koster noget særligt - hverken på økonomi eller tid. Under denne gruppe fejl hører løse- eller kortsluttede ledninger, bolte, der ryster løse eller er spændt med det forkerte moment, så de knækker, komponenter, der fejler, fordi de bruges uden for specifikationerne, dårlige svejsninger og lign.

  • Fejl, som man ikke kan forudsige herunder gennembrændte motorer etc. De er selvfølgelig ærgelige, men uundgåelige i et udviklingsforløb, hvor man prøver nye teknologier og ikke på forhånd kan skaffe sig den nødvendige viden.

Jeg synes, at det er meget flot, at CS f.eks. kan beregne BPM-5, så den på mange områder, som f.eks. trust og temperaturstigning i køleethanol, sidder lige i øjet; men der er altså også nogle ærgelige sjuskefejl, og det er dem, jeg opponerer imod.

  • 5
  • 5

Projektet har aldrig kørt bedre og mere seriøst. Vi har aldrig før fået så mange tests på så kort tid. Jeg føler at cs er ved godt mod og der er fremdrift. Der har været positiv stemning på bloggen.

Helt enig. Når man lægger hovedet på bloggen (så at sige) med mange konkrete data og substans vil det også generere flere mere eller mindre begavede indlæg, med varierende indhold af diplomati. I den sidste ende er det bedst med åbenhed, så man kan diskutere detaljerne. CS-medlemmerne er også blevet bedre til at håndtere de hårdt formulerede indlæg. At iføre sig teflondragten her på bloggen er sikkert er en bevidst handling. Man aner den bagvedliggende kraftanstrengelse hos enkelte CSere der. ;-)

Jeg afskrev CS (med tristesse) efter balladen med Ham Der Ikke Må Nævnes. Jeg er meget glad for ikke at have fået ret.

  • 9
  • 0

Alle fejl kan rubriceres i kategorien "ærgerlige".

Kanstrup:

Nej. Det er to typer fejl:
...
Fejl, som man ikke kan forudsige herunder gennembrændte motorer etc. De er selvfølgelig ærgelige,
...
men der er altså også nogle ærgelige sjuskefejl,

Du har selv lige rubriceret begge typer fejl under kategorien "ærgerlige". Men det var måske en sjuskefejl?

  • 7
  • 6

Du har selv lige rubriceret begge typer fejl under kategorien "ærgerlige". Men det var måske en sjuskefejl?

La nu vær med den der kasten frem og tilbage. Som jeg tidligere har skrevet så giver det bare den skyttegravskrig som intet hjælper hvor CS går i forsvar og Carsten bliver sur over der ikke bliver lyttet.
Carsten har en pointe (som bliver fremført på hans måske ikke 100% pædagogiske måde). Han kommer faktisk også med forslag for at afhjælpe problemet. Om det er et forslag CS vil bruge må de om.
Foldager for at spare Carsten for et svar (hvor der måske lige nævnes canonball tincan selvmord) så skrev Carsten ikke bare at begge typer fejl var ærgerlige. Han skrev at den ene type var ærgerlig og den anden type uacceptabel.

  • 4
  • 2

Hej Benny

Kunne ikke være mere enig - lad os nu snakke teknik i stedet for at kaste med blandinger af jord og vand ;o)

Som jeg har skrevet tidligere: Vi er glade for alle tekniske input her på bloggen, men håber også på forståelse for, at vi ikke kan kaste os over dem alle, selv om forslagsstilleren (naturligvis) synes, hans ide er den bedste siden brød i skiver.

Med håb om mindre mudder og mere teknik fra begge parter

Flemming

  • 10
  • 0

selv om forslagsstilleren (naturligvis) synes, hans ide er den bedste siden brød i skiver.

Det har du helt misforstået. Mine idéer er udelukkende fremsat for at løse nogle problemer, som jeg kan se. Hvis andre kan komme på bedre idéer, er det da fint nok med mig, og jeg bruger enhver lejlighed til at opfordre andre til at komme med input til de ting, jeg laver, så de måske kan blive endnu bedre. Som "opfinder" sætter jeg en ære i ikke bare at kritisere, men også at komme med farbare løsningsmodeller.

  • Jeg foreslog min "udvendige pintle" injektor, der kun består af 3 drejede dele, fordi CS's brusehoved med skrå kanaler viste sig håbløst at producere, hvilket vel også er én af årsagerne til, at CS i dag er meget presset på tidsplanen.

  • Jeg foreslog brug af terminalrør og skrueløse cage-clamp klemmer, fordi jeg kan konstatere, at ledninger ryster løse.

  • Jeg foreslog mit "rumfly" med tilhørende rombeformet raket, fordi jeg anser den sammenkrympede cannon-ball stilling, som Niels Foldager i sin tid foreslog, for livsfarlig - se http://ing.dk/blog/humane-udfordringer-afs... Fig. 1, og jeg er heller ikke er begejstret for en kapsel med så ringe landings- flyde- og redningsegenskaber, og hvor det kan være svært at forhindre rotation. Inden for motorsport regner man med, at hoved med hjelm vejer ca. 14 kg - se http://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/E... . Hvis man samtidig antager, at overkroppen vejer omkring 28 kg, kan tilhængere af dette cannon-ball koncept altså få et indtryk af, hvordan det vil være at bremse ned med bare 7 g ved at krympe sig sammen i denne stilling med hovedet ned mod knæene og bede to personer på hver omkring 100 kg om at stille sig op på hver sin skulder og en tredie på hovedet. Hvis man overlever uden brækket nakke eller ryg, diskusprolaps eller andre skader, skal man nok komme på andre tanker! Jeg vil foreslå, at Niels Foldager prøver som den første og JBB som den næste, da han også agiterede for dette koncept i en CS video og siden har laver studier omkring runde raketter - se http://ing.dk/blog/designe-en-rumraket-tri... . Det er altså ikke bare blodtrykket, som bliver problemet!

  • 2
  • 6

@Benny

Læste det godt, men jeg er ikke med i talknusergruppenm og kan ikke huske samplerate - kan dog afsløre, at de thrustkurver, der er indsat i denne blog er kraftigt lavpasfiltreret, og at thrust i det "halvåbne" 1. burn var alt andet jævn, hvad vi kunne mærke i mellemgulvet nede i bunkeren ;o)

Og: Hvis vi "glemmer" at svare på spørgsmål, så punk os endelig - det er ikke ond vilje eller manglende villighed til at disclose, men der jo nok lidt "det er der nok en af de andre, der svarer på" mentalitet.

mvh Flemming

  • 8
  • 0

Carsten:

selv om forslagsstilleren (naturligvis) synes, hans ide er den bedste siden brød i skiver.

Det har du helt misforstået. Mine idéer er udelukkende fremsat for at løse nogle problemer, som jeg kan se.

Det var nu ikke (udelukkende) myntet på dig Carsten ;o)

Jeg foreslog min "udvendige pintle" injektor, der kun består af 3 drejede dele, fordi CS's brusehoved med skrå kanaler viste sig håbløst at producere, hvilket vel også er én af årsagerne til, at CS i dag er meget presset på tidsplanen.

Brusehovedet med de skrå kanaler var ikke "umuligt" at fremstile - vi rendte i nogleudorudsete CNC problemer. Da de (via Protobuild) blev løst, fik vi faktisl en meget hurtigt producerbar injektor, som giver os rigtig god mulighed for at lave filmkølingsprocentdel efter ønske. Dermed ikke sagt, at vi ikke kunne have nået samme mål med en pintle, men du må give mig ret derhen, at vi nåede i mål - desværre ved vi ikke, hvad det ville have kostet i R&D med pintle, så ingen af os kan rigtigt sige "hvad sagde jeg".

Jeg foreslog brug af terminalrør og skrueløse cage-clamp klemmer, fordi jeg kan konstatere, at ledninger ryster løse.

Ja - og det vil vi helt klart se på. :o)

eg foreslog mit "rumfly" med tilhørende rombeformet raket, fordi jeg anser den sammenkrympede cannon-ball stilling, som Niels Foldager i sin tid foreslog, for livsfarlig - se http://ing.dk/blog/humane-udfordringer-afs... Fig. 1, og jeg er heller ikke er begejstret for en kapsel med så ringe landings- flyde- og redningsegenskaber, og hvor det kan være svært at forhindre rotation. Inden for motorsport regner man med, at hoved med hjelm vejer ca. 14 kg - se http://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/E... . Hvis man samtidig antager, at overkroppen vejer omkring 28 kg, kan tilhængere af dette cannon-ball koncept altså få et indtryk af, hvordan det vil være at bremse ned med bare 7 g ved at krympe sig sammen i denne stilling med hovedet ned mod knæene og bede to personer på hver omkring 100 kg om at stille sig op på hver sin skulder og en tredie på hovedet. Hvis man overlever uden brækket nakke eller ryg, diskusprolaps eller andre skader, skal man nok komme på andre tanker! Jeg vil foreslå, at Niels Foldager prøver som den første og JBB som den næste, da han også agiterede for dette koncept i en CS video og siden har laver studier omkring runde raketter - se http://ing.dk/blog/designe-en-rumraket-tri... . Det er altså ikke bare blodtrykket, som bliver problemet!

Du må ikke tage den meget tidlige skitse af cannonball stillingen som værende det endelige resultat Carsten. Du kan være helt sikker på, at når vi skyder en person op, vil vedkommende være anbragt/fastgjort på en måde, der kan håndtere de G-påvirkninger, der er beregnet. Jeg har 100% tillid til, at Foldager har fuldstændigt styr på dette, han er trods alt en anerkendt kompetence inden for området. Jeg vil ikke afvise, at dit koncept også kunne bringe os i mål, men det er ikke den vej, vi har valgt at gå, og det håber jeg, du vil respektere selv om du finder din ide bedre.

mvh Flemming

  • 11
  • 0

@Benny Simonsen:

La nu vær med den der kasten frem og tilbage.

Selvom vi lever i en mærknings-tid - med Ø-mærker, Svane-mærker, Nøglehuls-mærker osv. - så anvender jeg sjældent :-) -mærket til at markere mine tekster med "Dette var sjovt". Det må folk selv vurdere.

  • 3
  • 1

Kanstrup:

Den figur du henviser til beskæftiger sig udelukkende med det hydrostatiske blodtryk. Ikke med de muligheder, der ligger i udformningen af støtte eller rotation af legemet i forhold til accelerationens retning.

Inden for motorsport regner man med, at hoved med hjelm vejer ca. 14 kg. Hvis man samtidig antager, at overkroppen vejer omkring 28 kg, kan tilhængere af dette cannon-ball koncept altså få et indtryk af, hvordan det vil være at bremse ned med bare 7 g ved at krympe sig sammen i denne stilling med hovedet ned mod knæene og bede to personer på hver omkring 100 kg om at stille sig op på hver sin skulder og en tredie på hovedet.

Du mener altså, at hvis man ligger med sit 14-kg hoved på gulvet og udsættes for 7 G, så skades hovedet i samme grad, som hvis man i 1 G anbringer et 98-kg lod oven på dette hoved?

  • 7
  • 0

Du mener altså, at hvis man ligger med sit 14-kg hoved på gulvet og udsættes for 7 G, så skades hovedet i samme grad, som hvis man i 1 G anbringer et 98-kg lod oven på dette hoved?

Det er nakkebelastningen, jeg henviser til, og her vil et hoved med hjelm på 14 kg ved 7 g give nogenlunde samme drejningsmoment, som hvis en person på 100 kg stiller sig op på hovedet. Fig. 1 i linken http://ing.dk/blog/humane-udfordringer-afs... viser helt klart, hvilken momentarm, der er tale om. Linjen fra nakkehvirvlerne og ud til hovedets centrum er stort set vandret, så nakken påvirkes af det fulde moment, som hvis en person på 100 kg stillede sig op på hovedet. Smutter hovedstøtten, er astronauten død efter samme princip som et japansk kvælergreb. Det er hurtigt og effektivt. No kidding, for at bruge dine egne ord.

Det er også galt i den nederste del af rygsøjlen, for hoften kun kan drejes et vist antal grader, så når man trækker knæene op mod brystkassen, kommer der uvilkårligt en bøjning på nederste del af rygsøjlen, som måske kan føre til en diskusprolaps ved de voldsomme belastninger - også selv om der ikke samtidig er en drejning af ryggen.

Problemet er i mine øjne, at hvis man retter astronauten ud, så man fjerner drejningsmomentbelastningerne fra nakke og rygsøjle, så der kun er den søjlebelastning tilbage, som kroppen rent faktisk er dimensioneret til (vi er stadig at opfatte som firbenede væsener, der møder en modstander fra hovedenden), kan det blive ualmindelig svært at klare blodtryks/blodtilbageløbs-problemet.

I mine øjne er der kun to muligheder - enten lægger man astronauten mere eller mindre ned under reentry, så hoved og rygsøjle er støttet hele vejen, så der ikke er nogen problemer med blodtilbageløbet, og så man helst også giver astronauten en fed tur ned i stedet for ren, rå overlevelse, eller også holder man op med at lege med bemandet rumfart. Jeg ved dog godt, at CS har en anden mening, så jeg ser frem til at se din løsning på dette helt grundlæggende problem, for som ekspert på området må du jo betragtes som ansvarlig for samtlige skader, bevistløshed og evt. død, der måtte opstå som følge af den valgte kropsstilling!

  • 1
  • 12

@Flemming Rasmussen

Og: Hvis vi "glemmer" a t svare på spørgsmål, så punk os endelig -

Jamen så får I et 3 "gamle" spørgsmål:

1) Hvorfor er jetvanes trapezformede? var det ikke enklere at lave dem rektangulære?
(Og jeg synes stadigvæk at forkanten er mest eroderet midt på, enten skal jeg eller Flemming have justeret øjemålet)

2) Har I tegnet på en gimbal løsning? og i så tilfælde hvor langt er I kommet?

3) Ref bloggen

Derudover har jeg også fået plottet differenstemperaturen over kølekappen, altså exit-temperaturen fratrukket inlet-temperaturen. Det ses at den ligesom dist ligger i området omkring 40-45 grader, hvilket er forventeligt.

Hvordan og/eller med hvilket beregningsprogram er det forventelige delta t på 40-45 deg beregnet? og iht denne beregning hvad er temperaturen på den indvendige side af brændkammeret?

  • 1
  • 0

@Flemming Nyboe

Først open-loop steps, for at fastlægge Hydac ventilens overføringskarakteristik, som er meget ulineær.

Ref dokumentation er det overraskende hvor dårlig karakteristiken er på den ventil. Men jeg er imponeret over at man tester det, er der nogen speciel grund til ikke at tror på leverandørens oplysninger? Hvordan har man rent praktisk udført testen?

Nu når Hydac ventilen er så ulineær, som den er, så lad mig relansere ideen med at bygge sin egen.
Man kan bruge en standard Parker kugleventil (http://ph.parker.com/us/17554/nb/manual-ba...)
Sammenbygget med akutatorene fra Saphire jet vanes, som jeg mener hedder Futaba BLS157HV. I 6 Volt udgave yder de 31 kgcm i moment, bruger 0.1 sek på en kvart omgang.
En kugle ventil har ikke et lineær karakteristik, men det kan ikke være meget ringere end den valgte Hydac ventil.
Sådan 2 ventiler kan vel bygges på 10-15 timer og kommer til at koste godt 1200 kr stykket, vægten bliver ca 600 g.
Jeg ser fordele på pris, vægt og strømforbrug.

  • 0
  • 0

Hej,

differenstemperaturen over kølekappen er bemærkelsesværdig.

Når vi kigger på lukningen af fuel ventilen i burn 2 og 4 så er de ens men temperaturen i kølekappen reagere helt forskelligt.

I burn 4 lukker det perfekt ned med et roligt trykfald og lille opvarmning mens i burn 2 det ser ud til at i måske får kogende ethanol ind (det som giver oscilationerne i tryk til sidst).

Har i noget bud på hvorfor det går så meget bedre i burn 4? Purgede i med det samme?

  • 0
  • 0

1) Hvorfor er jetvanes trapezformede? var det ikke enklere at lave dem rektangulære?

De fræses på en CNC maskine, den er ligeglad hvilken form den skal lave. Såfremt den er rektangular, altså uden en back swept forkant, så tror jeg man vil se væsentlig højere slid på forkanten.

2) Har I tegnet på en gimbal løsning? og i så tilfælde hvor langt er I kommet?

Nej, det er desværre ikke kommet i gang. Vi blev ret hurtigt enige om at det ville blive presset at nå det til Nexø I og II og satsede på jet vanes istedet.

Hvordan og/eller med hvilket beregningsprogram er det forventelige delta t på 40-45 deg beregnet? og iht denne beregning hvad er temperaturen på den indvendige side af brændkammeret?

Matlab, 600-650C i selve kammeret, altså før dyse-kontraktionen.

  • 5
  • 0

Carsten nævner store moment-arm belastninger på hoved og nedre rygsøjle.
Jeg kan se to løsninger:

Lav en potent skridt-støtte der går ind og presser direkte på knoglerne på hver side af penis/vagina. Aktiver skridt-støtten under nedturen.
Lav en hovedstøtte al á dem man ser på massagebænke, hvor hele hovedet er støttet med en "ansigtsring" der tillader øjne, næse, mund at være ublokeret.

  • 0
  • 0

Den første lange test med ustabil kammertryk ser jo egentligt pæn ud på de kurver der er vist. Er det rå måledata der er brugt til at plotte eller er der midlet på kammertryk? Er det ikke 100 Hz der samples med eller husker jeg fejl?

Jeg tror nu at det er 200 Hz på ECU'en, som måler tryk. Lastcellen derimod samples med 10 kHz, der ses der en markant oscillation på de ufiltrerede målinger.

Kan i i det hele taget ud fra målinger se hvor langt ned i tryk motoren kan tåle at køre inden den bliver ustabil eller er det kun rent akustisk man kan konstatere det?

Det kan vi formentlig nok, men data afventer stadig grundigere analyse.

Er det korrekt at man fra mainstage tilstræber at lukke helt for fuel (mens der stadigt er fuel i tanken) og derefter lader LOX løbe tør og til sidst kører en nitrogen purge på fuel?

Vi lukker nu også mens der stadig er LOX i, hvis vi vel at mærke har ramt den rigtige LOX-masse. Men det er rigtig at vi purger fuel-linien med nitrogen efterfølgende.

Hvad er ideen egentligt med der lukkes for fuel først? Ved ikke hvor meget der lige sker med grafit når der lukkes ren oxygen ud på det mens det er hvidglødende.

Vi vil sikre at alt fuel forbrænder. Ophobet fuel vil kunne antændes og sprænge motoren hvis motorens residualvarme kan varme fuel'en op over dens autoignition punkt. Man kan godt være lidt nervøs for jet vanes respons på den atmosfære, men de tabte ca. 10% masse samlet over alle test i søndags, så det er ikke umiddelbart et issue. Under flight er det slet ikke et issue, når der ikke er mere fuel tilbage og motoren lukker ned må rorerne sådan set falde af hvis det er det de vil :-)

Det er jo voldsomt. Hvordan er det lavet idag og hvordan vil i lave det? Lidt billeder af bagsiden af teststanden kunne være fint.

Tanken står på en vejecelle, men vi får et træk i den fra den kolde LOX-slange under tankning. Ideen er at ophænge tanken i et lastcelle istedet, så kan vi bedre aflaste den fra træk, tror vi.

  • 10
  • 0

Lav en potent skridt-støtte der går ind og presser direkte på knoglerne på hver side af penis/vagina. Aktiver skridt-støtten under nedturen.

Jeg har svært ved at se, at det løser problemet.

Da vi rejste os op på 2 ben, fik rygsøjlen et svej på den nederste lændedel, så rygsøjlen nu er S-formet, hvad den f.eks. ikke er på en hund. Evolutionen har så tilpasset lændehvirvlerne, så de to flader på hver side af en bruskskive (diskus) er nogenlunde parallelle dog med en anelse større åbning ind mod maven, så en stor lodretgående belastning ialtfald ikke skubber bruskskiverne ind i rygmarven.

Hofteledded er et kugleled, som kan bevæges ganske meget; men når hoften bøjes mere end omkring 70-80 grader, begynder man at rette lændesvejet ud, så rygsøjlen ikke længere har den ideelle S-form, hvor den tåler en meget stor belastning. De kendte Stokke stole baserer sig netop på, at man ikke overstiger denne vinkel og derfor kan opnå en perfekt balance, hvor man ikke behøver ryglæn - se http://www.jyskindretning.dk/sites/default... . Stokkestolenes princip er slet ikke nogen dårlig inspirationskilde til det ideelle astronautsæde, selv om det nok ikke kan anvendes direkte.

Trækker man knæene helt op til brystet, retter man stort set svejet helt ud, så lændehvirvlerne nu danner en vinkel, som åbner sig ind mod rygmarven. Hvis der så kommer en stor lodret belastning, kan bruskskiven eller den bløde inderdel skubbes ind i rygmarven. Det er typisk den slags skader, der opstår, når folk løfter tunge genstande med bøjet ryg, og ved opbremsning med 6-10 g snakker vi altså ikke om f.eks. et løft af en sten på 50 kg, men belastninger på op mod ½ ton.

  • 3
  • 7

At Kanstrup besluttede sig for at han ikke gad blive ved med at kritisere CS? Var det i 2014? Kan ikke lige finde det indlæg, men savner nu ordlyden, da jeg synes at han er tilbage i fuld styrke igen.

  • 1
  • 5

@Carsten

Trækker man knæene helt op til brystet, retter man stort set svejet helt ud, så lændehvirvlerne nu danner en vinkel, som åbner sig ind mod rygmarven. Hvis der så kommer en stor lodret belastning, kan bruskskiven eller den bløde inderdel skubbes ind i rygmarven. Det er typisk den slags skader, der opstår, når folk løfter tunge genstande med bøjet ryg, og ved opbremsning med 6-10 g snakker vi altså ikke om f.eks. et løft af en sten på 50 kg, men belastninger på op mod ½ ton.

Tror de fleste vil være enige i at ligge ned ville være fint, men tror også vi er enige om at 1,6m apolloiden ikke er vejen frem og jeg må beklage at jeg heller ikke tror på dit "fly". Jeg tror meget mere på 80cm røret selv om jeg må give dig ret i at canonball stillingen måske ikke er super rar.
Jeg er dog samtidig sikker på at en læge ved betydeligt mere om hvad kroppen kan klare end en elektronikmand på samme måde som jeg er overbevist om at en elektronikmand ved betydeligt mere om fornuftig montering af kabler end lægen.

  • 4
  • 0

@Thomas Pedersen

Matlab, 600-650C i selve kammeret, altså før dyse-kontraktionen.


Matlab? Alså dybest set pen, papir og regnestok metoden, ikke nogen fancy CFD modeller? Jeg ved ikke om jeg skal være skuffet eller imponeret, men uanset er det flot, at det beregnede er så tæt på det målte. Hvilket må give selvtillid til næste motor.
En indvendig kammervæggen på 600-650 deg.C giver ikke den store margin til hot spots etc og selvom forniklingen giver en mere robust overflade er det vel ikke langt under det I har lyst til at køre med?

Nu vi snakker om forniklet overflade: TEOS forsøget blev kørt på ikke forniklede rør. Min umiddelbare fornemmelse er at overfladebeskaffenheden på en forniklet overflade er væsentlig forskellig fra en ikke forniklet.

  • 0
  • 0

@Thomas Pedersen

Tanken står på en vejecelle, men vi får et træk i den fra den kolde LOX-slange under tankning. Ideen er at ophænge tanken i et lastcelle istedet, så kan vi bedre aflaste den fra træk, tror vi.


Hvis man lave en fleksibel forbindelse er den anbefalede løsning vinkle de 2 tilkoblingspunkter 90 grader, sådan at slangen går i en kvart cirkel.

Kobberrøret før slangen er også ganske fleksibel. Lav en ”grisehale” på kobberrøret og jeg tror det vil være mere fleksibelt end den ”fleksible” slange.

  • 0
  • 0

Tror de fleste vil være enige i at ligge ned ville være fint, men tror også vi er enige om at 1,6m apolloiden ikke er vejen frem og jeg må beklage at jeg heller ikke tror på dit "fly".

Selvfølgelig kan CS ikke magte en 1,6 m raket på størrelse med en Falcon 1; men man kan jo bare lægge kapslen mere eller mindre ned under reentry. Så får astronauten automatisk den helt ideelle position. Hvis man stoler 100% på balluten, hvad jeg ikke ville turde, kan man jo bare anbringe dens angrebspunkt lidt over midten i stedet for i toppen - evt. i en hanefod. Hvem siger, at kapslen nødvendigvis skal stå lodret under reentry, indtil hovedskærmen foldes ud? Med de små finner, man har tegnet, vil kapslen alligevel lægge sig stort set vandret af sig selv, hvis man ikke har nogen ballute, med mindre man lægger en masse jern ned i spidsen. Ved at lægge kapslen ned kommer man også meget lettere over rotationsproblemerne. Med en lodretstående "tincan" kan det blive ualmindelig svært at begrænse rotationshastigheden til under 60 OPM (grænsen for bevistløshed), når man går ind i atmosfæren med Mach 3-4.

Uanset om kapslen står lodret eller ligger mere eller mindre vandret, vil der dog altid være det problem, at hvis man sætter et system i svingninger, vil de fortsætte, indtil energien er brændt af som varme. Derfor bør man under alle omstændigheder lave én eller anden form for dæmpning i form af vinger eller finner, og så synes jeg, at vejen til en mere rumfly-agtig kapsel, som kan styres, er åbenlys. Man skal jo også tænke på kapslens landings- og flydeegenskaber. Det er surt at have været den første amatør i rummet i egen raket og så drukne, fordi kapslen ikke er synkefri, og man ikke kan komme ud ved egen hjælp.

  • 2
  • 3

Hvem siger, at kapslen nødvendigvis skal stå lodret under reentry, indtil hovedskærmen foldes ud?


Det har ingen sagt.
(Og hvis du nu kaster dig over tasterne for at ville henvise til til vores infografikker, så er det netop forsimplede principtegninger).
Først og fremmest er kapslen slet ikke tegnet endnu, dernæst viser vores historik, at vi altid har sørget for at ophænge kapslen på netop den måde så den hænger skævt. Så vi er helt enige på denne front.

  • 9
  • 2

Hej Henrik,

Ref dokumentation er det overraskende hvor dårlig karakteristiken er på den ventil. Men jeg er imponeret over at man tester det, er der nogen speciel grund til ikke at tror på leverandørens oplysninger?

Ventilens specifikationer er for hydraulikolie. Jeg tester selv, fordi vi bruger den til gas i stedet.

Hvordan har man rent praktisk udført testen?

Jeg har kørt en serie af pulser med forskellige PWM duty cycles, og monitoreret ændringen i ind- og udgangstryk, på de kendte tank volumener.

Nu når Hydac ventilen er så ulineær, som den er, så lad mig relansere ideen med at bygge sin egen.
Man kan bruge en standard Parker kugleventil

Jeg ser du har foreslået det nogle gange, og ja det er klart en mulig løsning, selvom du jo indrømmer at det ikke bliver linært af den grund. Den væsentlige fordel ville være vægt, også fordi nævnte HPV1 i så fald nok kunne undværes. Strømforbrug kan i sidste ende også omregnes til flight vægt, men HYDAC'ernes 2 ampereminutter til et burn er nu nærmest uvæsentlige.
Den samlede opgørelse er altså at Parker løsningen ville være dyrere (pga. HYDACs gavmildhed), men veje mindre (inkl. en ubetydelig ændring i batteri vægt). Jeg vil tilføje at HYDAC'ens solenoid er tiltalende enkel ift. servoen. Dette er en ulempe, som ikke undskyldes af, at vi hænger på servoen til jet vanes, i hvert fald til og med Nexø klassen.
Venligst, Flemming Nyboe

  • 8
  • 0

Alså dybest set pen, papir og regnestok metoden, ikke nogen fancy CFD modeller?

Det handler om at løse Bartz ligning, men det er Jonas B som står for den praktiske udførelse af dette. Hvis du finder hans tidligere indlæg om den termodynamiske ispose kan du læse nærmere omkring det.

En indvendig kammervæggen på 600-650 deg.C giver ikke den store margin til hot spots etc og selvom forniklingen giver en mere robust overflade er det vel ikke langt under det I har lyst til at køre med?

Det handler om at tune væggens tykkelse og varmeledningsevnen. Den skal være stærk nok til belastningen men tynd nok til at lede varmen hurtigt. Det er stadig nogle hundrede grader at give af.

Nu vi snakker om forniklet overflade: TEOS forsøget blev kørt på ikke forniklede rør. Min umiddelbare fornemmelse er at overfladebeskaffenheden på en forniklet overflade er væsentlig forskellig fra en ikke forniklet.

Det får vi forhåbentlig at se når vi kører TEOS på BPM5, men vi vil gerne teste lidt flere ting inden vi kører TEOS, fx har vi stadig til gode at køre uden vand i fuel og se hvor varm den så bliver og om TEOS er nødvendig.

  • 11
  • 0

(Og hvis du nu kaster dig over tasterne for at ville henvise til til vores infografikker, så er det netop forsimplede principtegninger).

Ja, af det I har beskrevet i detaljer i de to artikelserier "Humane udfordringer" og "At designe en rumraket" ;-)

dernæst viser vores historik, at vi altid har sørget for at ophænge kapslen på netop den måde så den hænger skævt.

Ja, under splash-down; men vinkeldrejningen under reentry bør være langt større - vel omkring 60-75 grader fra lodret, hvis det skal løse de humane udfordringer på en fornuftig måde. Det bliver så hovedskærmens opgave at rette kapslen op og sikre den optimale vinkel til den blødest mulige landing i vandet.

Jeg har før rost jeres meget flotte, nye hjemmeside, men også påpeget de store mangler set ud fra et teknisk/fysisk synspunkt. Donationsknappen er til at få øje på; men dem, der kunne finde det interessant at donere til et sådant projekt, må forventes at have en vis indsigt i raketteknologi, og så virker det amatøragtigt og ikke særlig gennemtænkt, når infografikken f.eks. viser, at boosteren ikke når samme højde som kapslen, stiller sig lodret i luften under nedturen og til sidst bryder op i mindst 5 dele, som brænder op i atmosfæren. Det kommer jo under ingen omstændigheder til at ske, og boosteren vil med de forholdsvis små finner lægge sig nogenlunde vandret og måske gå i spin, hvilket giver CS den udfordring at få kapslen væk, så balluten ikke vikles ind i boosteren.

Hvis man så vil have bare de mest basale oplysninger om de nært forestående ting, som f.eks. længde, diameter og vægt for Nexø I og II, slipper man ikke for at donere, for man bliver nødt til at købe en plakat, da disse raketter ikke omtales med ét eneste ord på hjemmesiden, og plakaten ikke kan ses i en størrelse, hvor teksten er læsbar.

Infografikken skal trække folk til; men den skal også indgyde tillid til, at hele projektet er gennemtænkt og nu bare mangler lidt økonomiske midler for at realisere planen. Som det er nu, kan projektet godt virke som et planløst luftkastel, hvor ialtfald nedturen ikke er særlig gennemtænkt - det fremgår jo klart af grafikken, og hvor motoren "bare lige" mangler at blive skaleret en faktor 20.

  • 1
  • 7

@Kanstrup

Det passer så ikke at der ikke er information om Nexø klassen på CS hjemmeside:

http://copenhagensuborbitals.com/welcome-t...

Jeg er sikker på at CS vil tilføje noget Nexø information under Roadmap når de får tid i deres travle schedule.

Hvis du kan tegne info grafikken af Spica missionen bedre, hvorfor kommer du så ikke med et eksempel ?

Hvor finder jeg forøvrigt info grafik og tekniske tegninger af dit alternative kapsel design, jeg har ledt og ledt efter et link, men uden held ?

  • 8
  • 1

Det passer så ikke at der ikke er information om Nexø klassen på CS hjemmeside:

http://copenhagensuborbitals.com/welcome-t...

Ja, under blogs; men den havde jeg trods meget ihærdig søgning ikke fundet og måtte derfor i en tidligere tråd her på ing.dk gætte mig frem til data. Hvorfor står info on Nexø I og II ikke under Roadmap, som er det mest naturlige sted, eller evt. under History/Rockets?

Hvis du kan tegne info grafikken af Spica missionen bedre, hvorfor kommer du så ikke med et eksempel ?

For det første er det ikke min opgave, og jeg har ikke de nødvendige grafiske værktøjer, og for det andet aner jeg ikke, hvilken plan CS har for boosteren efter separering, så hvordan skulle jeg kunne lave en sådan grafik? Skal boosteren f.eks. genbruges og lande i faldskærm, eller skal den gøres passiv stabil, så den stiller sig lodret og så til gengæld lander i vandet med op mod Mach 3 med deraf følgende enorm kinetisk energi?

Hvor finder jeg forøvrigt info grafik og tekniske tegninger af dit alternative kapsel design, jeg har ledt og ledt efter et link, men uden held ?

Da mit koncept bare er en løs skitse, som endnu ikke er afprøvet bortset fra en meget simpel papmodel uden repræsentiv vægtfordeling, har jeg ikke villet offentliggøre konceptet med deraf følgende muligheder for linkning til noget, jeg måske senere ændrer eller fortryder; men alle, der har ønsket det, har fået en pdf-fil pr. e-mail, og det kan du også få. Bare giv mig din e-mail adresse. Derved er der tale om personlig kommunikation, som ingen har ret til at offentliggøre i et større forum bortset fra, at CS og Peter Madsen har fået tilladelse til at sprede beskrivelsen internt.

  • 1
  • 8

@Kanstrup

Jeg kan godt se at det så er nemmere at klandre CS for manglende information lige der hvor man gerne vil have det istedet for venligt at spørge om hvor man kan finde det.

Kritisere du også dine kunder hvis de ikke bruger dit produkt lige efter dine specifikationer eller stiller "dumme" spørgsmål til det ?

Jeg går ud fra at da du kan tale og skrive, så har du vel også lært at tegne? Jeg kan naturligvis tage fejl. Måske er du så perfektionistisk at dit værk mindst skal være på niveau med DaVinci før du tør vise det.

Synes du selv det er fair at du klandrer CS for mangel på åbenhed, når du selv ikke vil offentliggøre dit alternative kapsel design koncept ?

Jeg er ikke interesseret i at få noget tilsendt personligt, jeg er interesseret i en åben design dialog hvor alle parter spiller med åbne kort! Jeg får som læser af denne debat tråd intet ud af en debat hvor den ene part klandrer den anden part for dårligt design og manglende åbenhed og så selv ikke spiller efter samme regler.

Det er ikke nemt at være Open Source, man udstiller jo netop sine Svagheder og Manglende Perfektionisme. Det tror jeg er en svær balance gang for mange ingeniører.

  • 8
  • 3

Da mit koncept bare er en løs skitse, som endnu ikke er afprøvet bortset fra en meget simpel papmodel uden repræsentiv vægtfordeling [...]


Tja Carsten, hvad med at arbejde videre med dit design og skrive en eller flere gæsteblogs om designet og de ideer der ligger bag?

Det kan meget vel være at CS fortsætter med deres eget design men i det mindste får vi en god diskussion omkring dine ideer og får friske offentlige øjne på konceptet. Og hvem ved måske det kan give anledning til inspiration for CS til deres eget design?

  • 6
  • 0

Jeg ser to muligheder.

1) Enten besøger Carsten Kanstrup CS og får en uformel design samtale med Dr. Foldager et.al. foran et whiteboard hvor de åbent (over for hinanden altså) kan diskutere deres forsk. design forslag etc.

2) Eller Carsten Kanstrup offentliggør (det han kan) sit alternative design og hvad han ellers måtte have at ideer og forslag til ændringer i CS design, mål etc.

Om det skal være 1 eller 2 afhænger for mig at se af mit førnævnte balance gang for hvor meget man tør at bevæge sig ud på en "afsats" hvor man ikke længere kan påstå at være 100% perfekt men derimod åben og ærlig.

  • 6
  • 3

Hov! Glemte lige 3 mulighed:

3) Kombiner 1 og 2 med ca. 50% alkohol.
jeg har den erfaring at mange Ingeniør problemstillinger pludselig forsvinder når der kommer alkohol i blodet. Eller måske er det bare mig ;-)

  • 7
  • 3

Synes du selv det er fair at du klandrer CS for mangel på åbenhed, når du selv ikke vil offentliggøre dit alternative kapsel design koncept ?

Jeg klantrer absolut ikke CS for manglende åbenhed. Jeg påpeger bare, at informationen kunne være langt lettere at finde. Selv med den link, du viste, kan man jo f.eks. ikke se mængden af LOX og ethanol på Nexø I og II, hvilket raketnørder måske vil finde interessant.

Jeg er ikke interesseret i at få noget tilsendt personligt

Jamen så hold op med at brokke dig over, at du ikke kan få den information, du søger. Jeg skjuler jo absolut intet.

  • 1
  • 10

Tja Carsten, hvad med at arbejde videre med dit design og skrive en eller flere gæsteblogs om designet og de ideer der ligger bag?

At udvikle aerodynamikken på en kapsel, som mit forslag, kræver en ganske lang udviklingstid og vil involvere f.eks. aerodynamikere i vindmølleindustrien. Hvorfor skulle jeg og andre spilde en masse tid på det, når CS jo helt klart har meldt ud, at de ikke er interesseret? Hvis CS engang i en fjern fremtid ændrer mening, er sagen en ganske anden.

Jeg har ikke noget mod offentligt at komme med kontroversielle udtalelser som f.eks. når jeg her på ing.dk gentagende gange har påstået, at lystransmission umuligt kan foregå med fotoner, og at relativitetsteorien er noget vrøvl, for her har jeg argumentationen i orden; men jeg vil ikke stå offentligt på mål for projekter, som f.eks. mit kapselforslag, inden jeg har foretaget de nødvendige modelforsøg til at kunne garantere, at projektet er farbart.

CS skal "sælge" sit produkt og uden offentlighed - ingen sponsorer. Derfor er de nødt til at gå ud med på mere "tyndt" grundlag end mig.

  • 1
  • 9

Jamen så hold op med at brokke dig over, at du ikke kan få den information, du søger. Jeg skjuler jo absolut intet.

"Man skal behandle andre som man selv vil behandles"

On-demand information er ikke open source!

Du er en god analytiker og har fat i mange gode ideer og indspark Hr. Kanstrup. Men du misser pointen ved god debat skik og ordentlig dokumentation i form af skitser og andet der kan forklare dine tanker på en for debatten sober og konstruktiv måde.

  • 8
  • 2

Vi må så antage at du ikke forstår Open Source konceptet. Det er nok heri problemet ligger...

Selvfølgelig forstår jeg det. Open source betyder bare, at al information om frigivne versioner er frit tilgængelig; men der er da talrige udviklingsprojekter selv i open source miljø, som man ikke offentliggør noget om eller udsender i betaversion til en begrænset gruppe. Problemet for CS er bare, at de bl.a. lever af bloggen her på ing.dk. Derfor bliver de nødt til at være lidt mere åbne over for halvfærdige ting end open source projekter med en anden financieringsmodel.

  • 1
  • 7

Jeg klantrer absolut ikke CS for manglende åbenhed. Jeg påpeger bare, at informationen kunne være langt lettere at finde. Selv med den link, du viste, kan man jo f.eks. ikke se mængden af LOX og ethanol på Nexø I og II, hvilket raketnørder måske vil finde interessant.

Jeg kan så ikke finde pointen i din argumentation ???

Du starter med at sige at du ikke kan finde noget Nexø information på CS hjemmesiden, hvilket er forkert :-⁄

Herefter ændrer du holdning til at du synes informationen bør være "nemmere" tilgængelig og indeholde information du mangler uden at spørge CS først :-?

Hvordan skal CS have nogen som helst chance for at efterkomme dine ønsker og krav Hr. Kanstrup hvis du ikke har lyst til at møde dem og diskutere åbent ? Kom nu ud af busken med dine ideer. Tag ind og besøg CS og snak med dem, jeg er sikker på at de vil tage godt imod dig. Eller hvis det er for stor en mundfuld med så meget kontakt, så Open Source dine ideer og forslag så du spiller med samme kort og regler som CS.

Jeg er fuldt bevist om at CS er et Open Source projekt og derfor ikke kan efterkomme alles ønsker eller krav men derimod er nød til at være demokratiske hvor træls det end måtte være for deres supportere ;-)

  • 8
  • 2

On-demand information er ikke open source!

Sikke noget vrøvl. Jeg har netop underskrevet en NDA med en stor halvlederproducent for at kunne få information, som ikke er offentlig tilgængelig; men jeg vil alligevel betragte det som open source.

Men du misser pointen ved god debat skik og ordentlig dokumentation i form af skitser og andet der kan forklare dine tanker på en for debatten sober og konstruktiv måde.

Der er noget, du har fuldstændig misforstået her! Det er ikke mit forslag, der er til debat; men det CS har beskrevet i bl.a. serierne "Humane udfordringer" og "At designe en rumraket", og som man har illustreret på sin hjemmeside med infografikken. At jeg så - i modsætning til de fleste andre - sætter en ære i ikke bare at kritisere uden samtidig at foreslå en mulig løsningsmodel, gør vel ikke min argumentation dårligere?

  • 1
  • 9

Hvorfor i alverden skulle jeg eller andre ingeniører udstille vores svagheder offentligt, uden at opnå det mindste til gengæld?

Jeg tager lige den her igen da den for mig er ret elementær.

Man lærer ikke noget i denne verden hvis man er bange for at fejle.

Hvis man kun kan give af sig selv hvis man får noget til gengæld så er man ikke nem at arbejde sammen med. det er lige det mest diplomatiske jeg kan skrive Men jeg synes der er noget helt helt galt med ovenstående kommentar.

Som jeg før har skrevet er det en balance gang som nogen evner bedre end andre ;)

  • 9
  • 2

Man lærer ikke noget i denne verden hvis man er bange for at fejle.

Nej, men man behøver vel ikke at lave live transmission via youtube, første gang man prøver, med mindre man er nødt til det af økonomiske årsager, som i CS's tilfælde.

Hvis man kun kan give af sig selv hvis man får noget til gengæld så er man ikke nem at arbejde sammen med. det er lige det mest diplomatiske jeg kan skrive

For det første vil jeg gentage, at det ikke er mit forslag, vi diskuterer her. For det andet kan man da sagtens være åben og nem at arbejde sammen med i en lukket projektgruppe uden at involvere hele verden. Det er jo sådan, det foregår i alle virksomheder, som ikke er open source.

  • 1
  • 10

Det kan alle, der har gidet læse den 17 siders pdf-beskrivelse, som jeg har udarbejdet. At du så ikke gider, er dit problem.

Ja undskyld, men jeg ønsker altså ikke at skulle "betale" med en email adresse for at se dit kapsel design koncept.

Hvorfor er det så svært at gøre den PDF "gratis" i form af at gøre den offentligt tilgængelig istedet for denne NDA aftale med dig ? Jeg går ud fra at du i PDF'en har anført at trediemand ikke må offentliggøre dit design koncept.

CS har jo flere gange gjort opmærksom på at deres kapsel design m.m. er foreløbigt. Men ikke desto mindre er CS fuldt åbne om deres foreløbige tanker. Jeg synes det er meget unfair at forvente at CS skal være omend endnu mere åbne når du Hr. Kanstrup vil have at folk binder sig til en NDA for at se dit eget alternativ.

  • 10
  • 2

Nej, men man behøver vel ikke at lave live transmission via youtube, første gang man prøver, med mindre man er nødt til det af økonomiske årsager, som i CS's tilfælde.

Det er der jo ingen der har bedt dig om Hr. Kanstrup. Men det skal naturligvis ikke holde dig tilbage :-)
Men igen, mindre kan også gøre det. Fjern NDA'en på dit kapsel design koncept så du spiller med samme kort som CS. Ikke noget med Esser i ærmet eller penge under bordet. Vi vil have åbenhed i denne debat tak!

For det første vil jeg gentage, at det ikke er mit forslag, vi diskuterer her. For det andet kan man da sagtens være åben og nem at arbejde sammen med i en lukket projektgruppe uden at involvere hele verden. Det er jo sådan, det foregår i alle virksomheder, som ikke er open source.

Men CS projekt er jo netop Open Source Hr. Kanstrup. Netop derfor forventes det altså at folk der stiller med alternative ideer er parate til at vise deres ideer frem uden noget hanky panky ;-)
Og iøvrigt er dit forslag da aktuelt, da du jo selv bringer det på tale igen og igen i disse ing.dk forum debatter :)

  • 8
  • 2

Ja undskyld, men jeg ønsker altså ikke at skulle "betale" med en email adresse for at se dit kapsel design koncept.

Hvorfor er det så svært at gøre den PDF "gratis" i form af at gøre den offentligt tilgængelig istedet for denne NDA aftale med dig ? Jeg går ud fra at du i PDF'en har anført at trediemand ikke må offentliggøre dit design koncept.

Hold da op for en gang fluesex. Jeg kan da for pokker ikke sende dig en e-mail uden at kende adressen og nej, der er ikke nogen NDA involveret og intet at underskrive og returnere i flere eksemplarer i original udgave via snail-mail, hvilket de efterhånden talrige, der gennem tiderne har modtaget versioner og opdateringer uden at klage over proceduren kan bekræfte.

PS. Alle har hidtil kunnet få en kopi; men sådan som du ter dig, vil jeg gøre en undtagelse i dit tilfælde.

  • 1
  • 11

Må jeg lægge din PDF ud til fri download på internettet ?

Nej, det må du selvfølgelig ikke! Så kunne jeg jo lige så godt selv lægge den op på, som jeg f.eks. har gjort med mit alternative injektordesign, der rent faktisk ligger til fri download!

Kan du virkelig ikke fatte, at jeg ikke vil risikere at "ristes" offentligt for et design, før jeg har haft mulighed for at teste det lidt mere indgående? Det er jo det eneste, det handler om.

  • 2
  • 7

Nej, det må du selvfølgelig ikke! Så kunne jeg jo lige så godt selv lægge den op på, som jeg f.eks. har gjort med mit alternative injektordesign, der rent faktisk ligger til fri download!

Kan du virkelig ikke fatte, at jeg ikke vil risikere at "ristes" offentligt for et design, før jeg har haft mulighed for at teste det lidt mere indgående? Det er jo det eneste, det handler om.

Hmm, hvad er så forskelligt fra dit Injektor design koncept vs dit Kapsel design koncept at du ikke vil offentliggøre sidstnævnte ?

Men fint og fair nok Hr. Kanstrup, så synes jeg du skal lade være med at klandre CS for deres foreløbige Kapsel design koncept indtil CS har haft mulighed for at teste det lidt mere indgående.

Det var faktisk det der fik mig op af stolen til at starte med. Jeg er træt af igen igen at skulle læse om dine holdninger til CS foreløbige Kapsel design og lovprisning af dit eget dito uden at du vil vise noget frem. Du giver jo ikke CS nogen chance for offenligt at kunne sammenligne deres tanker med dine, når du har klausul om ingen offentliggørelse. CS kan allerhøjest tage dine tanker til efterretning. Men det er ikke fair at klandre dem for ikke at følge dine tanker når du har klausul om at det skal ske i lukket forum hvilket CS jo ikke arbejder efter.

  • 8
  • 2

Jeg skriver jo netop, at du ikke må lægge en kopi ud, og jeg forstår heller ikke, at du forlanger fuld offentlighed om mit design, men så gemmer dig bag en mystisk e-mail adresse, som - hvis den er din egen - vist kun kan være oprettet med det formål at trolle her på ing.dk.

Hmm, jeg har bare ikke noget ønske om at indgå "ægteskab" med dig Hr. Kanstrup for at se dit Kapsel design koncept. Så kan du kalde mig en trold lige så meget du vil :-)

Åbenhed handler jo bla. om retten til at være anonym i det omfang man gerne vil være.

Hvis ikke du kan forstå at jeg gerne vil modtage emails fra dig anonymt, hvordan kan det så være at du selv ønsker at være anonym med dit Kapsel design koncept i forhold til offentligheden ? Du binder jo CS på hænder og fødder ved at gøre det svært for dem med forstand på Kapsel design at kommenterer dine design ideer vs egne ideer når CS ikke kan offentliggøre nogle af dine ideer. På den måde er kommunikationen ensidig da du har mulighed for offenligt på denne debat fora at henvise til kritikpunkter ved CS foreløbige Kapsel design og snakke om punkter i dit eget uden at vise konceptet. Men CS kan ikke rigtigt svare tilbage når de ikke må sammenligne dit koncept med deres offentligt.

Så jeg vil opfordre dig Hr. Kanstrup til at henlægge evt. Kapsel design debat med henvisninger til dit eget Kapsel design koncept til email korrespondance med CS istedet for dette offentlige debat fora hvor CS er bundet af din klausul om ingen offentliggørelse.

Du kan naturligvis stadigt kritisere CS kapsel design koncept og komme med anmærkninger. Men det er unfair at bringe et alternativ i spil som du ikke kan være fuldt offenligt med og som CS dermed ikke må snakke med om.

  • 8
  • 3

Næ hov. Man har ret til at kommentere offentligt på det, der bringes offentlig frem - incl. mit alternative injektordesign! Hvis CS ikke ønsker debat om ét eller andet, må de lade være med at beskrive det på et offentligt debatforum.

Det var egenligt også bare et venligt forslag :) Jeg synes det er helt fint at kommentere alle design koncepter kritisk, bliv ved med det. Men lad være med at bringe alternative designs ind i debatten hvis debat modparten ikke må offenliggøre hele eller dele af dette design, det er ikke fair debat IMHO.

  • 8
  • 2

der er ikke nogen NDA involveret

Carsten Kanstrup, hvad er det nu lige at NDA står for hvis man oversætter det til dansk ;-))

Nå nu skal jeg nok lade være med at drille mere :) Vi ses i parkeringskælderen, husk det er mig med Cottoncoat, Hat og Solbriller der tænder en cigaret ;) Kodeordet er "Kapsel" ;)

Mvh,
Per Møller

  • 5
  • 3

Men du holder dig jo ikke for fin til ikke at grille CS igen og igen og igen og igen og igen....

Enhver, der offentlig fremsætter synspunkter, som ikke holder vand, må finde sig i at blive grillet. Det gælder også politikerne i denne tid. Hvis jeg kan grille CS, må det være fordi, de fremsætter synspunkter og idéer, som ikke er ordentlig gennemtænkt. Ellers kunne de jo så let som ingenting tilbagevise min kritik, så hvad er problemet?

  • 1
  • 9

Hvis jeg kan grille CS, må det være fordi, de fremsætter synspunkter og idéer, som ikke er ordentlig gennemtænkt. Ellers kunne de jo så let som ingenting tilbagevise min kritik, så hvad er problemet?

Det er jo faktuelt forkert.
Du har af og til en pointe, men CS tilbageviser jo også stort set alt det du kommer med.

På den anden side prædiker du om dit egen rum-flyver-kapsen, men du afviser at offentliggøre detaljer.
Du fremfører det som svaret på alt indenfor kapsel-design, men det er jo bare vage udsagn.
Du hakker løs, men vil ikke selv stille dig frem. Det så såmænd bare ynkelig dobbelt-moral i min bog, hr. Kastrup.
Du fremstår som et brokkehoved og ikke som en kløgtig debattør.

mine 10-12 fotondilemmaer, som alle falsificerer fotonmodellen;

De er jo tilbagevist af andre, hver og en, ligesom Silvertooth forsøget blev sidst.
Nåå nej, du går jo ikke ind for den videnskabelige metode, så du godtager jo ikke deres fysik...

  • 7
  • 2

Du har af og til en pointe, men CS tilbageviser jo også stort set alt det du kommer med.

Hvorfor kan jeg så ikke finde ét eneste svar på, hvad der er galt med mine indvendinger mod nakke- og lændebelastningen i cannon-ball stillingen? Det eneste, jeg kan finde, er en masse thumbs down som tegn på, at man nu går efter manden, når man ikke magter at gå efter bolden.

De er jo tilbagevist af andre, hver og en, ligesom Silvertooth forsøget blev sidst.

Nej, Mine fotondilemmaer er aldrig blevet forklaret, og Silvertooth forsøgte man at modbevise på baggrund af en temperaturkorrelation, som "sjovt" nok kun slog igennem om eftermiddagen, men var usynlig om formiddagen på trods af, at indvirkningen burde være nøjagtig den samme! Hvis du mener min afsluttende konklusion er forkert, så forklar hvorfor!

  • 1
  • 7

Kanstrup lever i sin egen verden som foregår bag et skrivebord et sted i Jylland. Han har ingen fornemmelse for praktisk udvikling, ressourceforbrug eller CS's udviklingsmetoder. Til gengæld har han fint styr på fysik b-niveau fra gymnasiet og bekymrer sig allerede nu om astronautens ve og vel.

Så snart han har reddet denne verden med sit "geniale" DC-bus system, har han sikkert tid til at rette relativitetsteorien og alle fremtidige fejl hos CS. Indtil da må vi nok leve med den selvmodsigende støj her i debatten.

  • 4
  • 6

Kanstrup lever i sin egen verden som foregår bag et skrivebord et sted i Jylland. Han har ingen fornemmelse for praktisk udvikling, ressourceforbrug eller CS's udviklingsmetoder. Til gengæld har han fint styr på fysik b-niveau fra gymnasiet og bekymrer sig allerede nu om astronautens ve og vel.

Så snart han har reddet denne verden med sit "geniale" DC-bus system, har han sikkert tid til at rette relativitetsteorien og alle fremtidige fejl hos CS. Indtil da må vi nok leve med den selvmodsigende støj her i debatten.

Hvor er den slags argumentation dog typisk for folk, som ikke magter at gå efter bolden, men så vælger at gå efter manden i stedet. Du kender mig ikke og aner ikke hvilken baggrund jeg har. Alligevel føler du dig berettiget til at komme med injurierende udtalelser på et offentligt forum.

Vis mig bare ét eksempel på, at det jeg skriver er selvmodsigende! Kan du ikke det, må vi vist konkludere, at dit indlæg kun har ét eneste formål - at prøve at svine mig til på et falsk grundlag!

  • 3
  • 7

@Kanstrup
Du spiller jo med dine helt egen bolde på din helt egen bane og i dit helt eget spil.

Eksempler på selvmodsigelser:
Da CS arbejdede med LOX var H2O2 vidundermidlet ifgl. dig. Senere da CS skiftede til H2O2 blev LOX pludselig vidundermidlet ifgl. dig. Jeg tør ikke gætte på hvad dit foretrukkende raketbrændstof er pt.!

Har man brug for et LES eller ej! - dit svar har altid været det modsatte af hvad CS satser på.

Jeg vidste ikke at du var royal jvf. "vi" - men nu har jeg jo tilbagevist at jeg har svinet dig til på et falsk grundlag, selv i din verden.

PS: jeg ser ikke mit tidligere indlæg som tilsvining af dig. Din reaktion taler for sig selv.

  • 4
  • 3

Det er godt at se der er gang i debatten her på CS bloggen. Men hvor ville det dog være godt om energien blev brugt på noget andet og langt mere konstruktivt end forudsigeligt nytteløse diskussioner og personkategoriseringer.

  • 9
  • 0

@Flemming Nybo

Den væsentlige fordel ville være vægt, også fordi nævnte HPV1 i så fald nok kunne undværes.

Nej, den er nødvedig fordi noget skal lukke af sig selv ved strømsvigt.


Man kan formentlig finde en aktuator, som har en returposition, men så er den ikke så enkel mere.
Worst case er at stå på med åben hovedventil og åben DPR ventil sådan, at fuel og LOX bliver trykket ud. I andre tilfælde ser jeg ikke det store problem at DPR ventilen er fail put.
Når det er sagt, så er det ikke nemt at konkurrere med en gratis ventil, HYDAC ventilen er beviselig funktionsduelig og givetvis den gode sikre løsning.
Lysningen er ikke speciel stor, hvilket kan blive et problem når trykket falder i højtrykstanken. Men igen det kan testes også i forhold til Spica hvor forbruget er større.
Der bliver en interessant udfordring når trykket i højtrykstanken falder og DPR ventilen går i fuld åben. Her må man ”vende logikken” og regulere på den ventil hvor tanken har den forholdsvis højeste tryk.

  • 0
  • 0

@Thomas Pedersen

Det får vi forhåbentlig at se når vi kører TEOS på BPM5, men vi vil gerne teste lidt flere ting inden vi kører TEOS, fx har vi stadig til gode at køre uden vand i fuel og se hvor varm den så bliver og om TEOS er nødvendig.


Jeg håber ikke, jeg er den første der har tænkt TEOS i forhold til fornikling?
TEOS og BPM-5 bliver vel først efter NEXØ I?
Er det nævnte rækkefølge korrekt? Min forståelse er først med TEOS, herefter reduceres vandmængden. Med den omvendte rækkefølge er faren for at ende op med motorhavari større.

  • 0
  • 0

Eksempler på selvmodsigelser:
Da CS arbejdede med LOX var H2O2 vidundermidlet ifgl. dig. Senere da CS skiftede til H2O2 blev LOX pludselig vidundermidlet ifgl. dig. Jeg tør ikke gætte på hvad dit foretrukkende raketbrændstof er pt.!

Har man brug for et LES eller ej! - dit svar har altid været det modsatte af hvad CS satser på.

Jeg vidste ikke at du var royal jvf. "vi" - men nu har jeg jo tilbagevist at jeg har svinet dig til på et falsk grundlag, selv i din verden.

PS: jeg ser ikke mit tidligere indlæg som tilsvining af dig. Din reaktion taler for sig selv.

Det er da den værste gang ubegrundede sludder, jeg længe har set her på bloggen.

Jeg har fra starten været stærkt fortaler for LOX/PE hybrider, som også er det, der er omtalt i mit skrift. Jeg har ALDRIG gået ind for H2O2. Mon ikke du forveksler mig med Peter Madsen på det punkt, men hvad pokker - den mindste baggrundsviden er jo ikke nødvendig for at svine folk til med ubegrundede påstande!

Én af årsagerne til min forkærlighed til hybrider er bl.a., at man ikke behøver noget LES system. CS har derimod lavet talrige LES forsøg, da de gik over til vædskemotorer, men har nu taget det af bordet uden nogen nærmere forklaring på hvorfor det, der engang var så vigtigt, pludselig ikke er det mere! På dette punkt er det altså CS, der har skifter mening - absolut ikke mig, så også her er dine anklager fuldstændig ubegrundede! At jeg så efterhånden tror, at man godt kan opnå tilstrækkelig sikkerhed med en ethanolmotor - også uden LES, da ethanol jo ikke kan brænde på vand og heller ikke giver miljøforurening ved lækage, er en anden sag. Jeg ville derimod ikke kunne gå ind for f.eks. petroleum.

  • 2
  • 6

Herefter fortsætter hr. Kanstrup i sin vanlige stil. Konklusionen er vel, at han ganske enkelt ikke anerkender den videnskabelig metode.


Hvad er den videnskabelige metode? Er det, at forholde sig kritisk til andres arbejde, eller at tro på autoriteter? En rigtig videnskabsmand tror ikke på autoriteter, men går stoffet kritisk igennem, og finder mulige fejl. Autoriteter er for pøbelen, som har brug præster der prædiker religion for dem.

  • 1
  • 6

@Kanstrup
Kunne aldrig drømme om at forveksle dig med Peter Madsen eller andre der kan noget med hænderne - du er og bliver dig selv!

Her er et link til en debattråd der måske kan genopfriske din hukommelse http://ing.dk/artikel/skaenderier-og-kaos-...

Her skriver du ordret, at du "ville gå H2O2 vejen" og designer samtidig en "mand-i-100km-raket" med H2O2 og aktiv styring med en simpel PID regulator.

Jeg husker også indlæg fra dig hvor du beskriver hvor farligt og uforsvarligt LOX er at arbejde med. I en anden tråd skriver du om nødvendigheden af et LES system oven på en H2O2 raket fordi det er en tikkende bombe!
Du har selv bedre tid og mulighed for at søge i dine egen indlæg og finde mere der kan opfriske din hukommelse!

Inden du bruger virtuel blæk på at skrive en lang forklaring om hvorfor jeg har læst forkert, at din konto var hacket, eller-eller-eller..... så gør jeg opmærksom på at jeg følger CS for at se open source udvikling mixet med ild, røg og damp og ikke for læse eller bidrage til støj i debatten.
Hvis du vil diskutere videre må du gøre det med Chuck Norris.

  • 3
  • 2

Her skriver du ordret, at du "ville gå H2O2 vejen" og designer samtidig en "mand-i-100km-raket" med H2O2 og aktiv styring med en simpel PID regulator.

Sikke noget vrøvl. Peter Madsen vil ikke bruge LOX, så derfor foreslog jeg aktiv styring ved H2O2 fordeling som svar på hans indlæg, som du jo behændigt har klippet ud for at få det til at fremstå som om, det er mig, der går ind for H2O2.

Jeg forstår dig virkelig udmærket. Jeg kunne heller ikke leve med den slags.

"Med T-stoff kan jeg lave en ny SuperHATV, som har den performance, vi ikke kunne opnå med N20. En ventil, ikke tolv og hulk, ingen smukke pumper. End ikke en tændsats er nødvendig. Men noget der virker, og er robust mod sjusk. CS bedste motor har været og er den alsidige HATV hybrid, som har kunnet skræddersys til alt muligt. Den vil jeg bygge videre på, og det er i fuld gang."

Det er lige netop også den vej, jeg ville gå, da det jo ser ud som om, H2O2 kan håndteres sikkert (stabilisatoren opkoncentreres også). Så er det bare 4 hybrider i en dobbelttrekant med aktiv styring af pitch og yaw vha. en simpel H2O2 fordelig mellem dem to og to (væk med de problematiske jet-vanes, som måske ikke lader sig skalere til HEAT 1600 størrelse uden at smelte), og roll kunne styres med spaltet H2O2 direkte. Får man styr på roll - og det skal man jo alligevel, for at astronauten ikke bliver rundtosset, kan selv den mest primitive PID regulator (med ulineært P-led) sikkert holde raketten på kursen lige så godt som Flemming Nyboes relativt komplicerede metode.

Det kan jo heller ikke nytte noget, at jeg prædiker hybrider for CS, så selv om jeg f.eks. har foreslået et nyt injektordesign til en vædskemotor, er det da ikke udtryk for, at jeg ikke stadig foretrækker hybrider.

Jeg husker også indlæg fra dig hvor du beskriver hvor farligt og uforsvarligt LOX er at arbejde med.

Igen noget forfærdeligt vrøvl! Det var Tommy Johansson fra Raketmadsen Støttegruppe, der i sin tid hævdede, at LOX er farligt og langt farligere end H2O2, hvad jeg absolut ikke er enig med ham i.

Hvornår holder du op med at beskylde mig for synspunkter, jeg ikke har og aldrig har givet udtryk for?

  • 2
  • 6

Kunne aldrig drømme om at forveksle dig med Peter Madsen eller andre der kan noget med hænderne - du er og bliver dig selv!

Ja, elektromekanikingeniør og faktisk en ganske habil gør-det-selv mand, som absolut godt kan noget med hænderne og f.eks. har været på "File-, dreje-, fræse-, og svejsekursus" hos Teknologisk Institut og Svejsecentralen.

Hvad vil du opnå med et sådant forsøg på tilsvining på et fuldstændig latterligt grundlag?

  • 2
  • 7

Gå tilbage til at snakke om CS og BPM5 i stedet for om Carsten Kanstrup - så interessant er han altså heller ikke ;-)

Mvh Flemming

  • 10
  • 1

Meget fint, Carsten! Mangler stadigvæk at nærlæse det og jeg er nok ikke den rette til at vurdere indholdet. Men jeg tænker at annonceringen måske skulle gentages som en kommentar i en nyere blog og måske ligefremme som en gæsteblog hos CS? Kunne være interessant at høre andre personers mening om dine ideer!

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten