plastic change bloghoved

Ender FNs plastiktraktat med en fest eller en fuser?

Først var det Rwanda og Norge, så også Danmark og nu melder EU kommissionen ud, at hele EU er med i en koalition af lande, der de kommende tre år vil arbejde for, at FN vedtager en ambitiøs plastiktraktat i 2024. Verden har fået en helt ny mulighed og platform for at øge indsatsen mod plastikforurening – en egentlig FN plastiktraktat. Danmark gik i den netop afgåede regering med mijøminister Lea Wermelin forrest i at skubbe på for denne koalition af ”traktat-ambitiøse” lande. Nu afventer vi spændt om den nye regering føler sig forpligtet af det afgivne løfte og vil følge op på dette i sit regeringsgrundlag.

Øjeblikket er unikt og historisk. Siden Plastic Change begyndte sit arbejde i 2014, er verdens opfattelse af plastikforureningen ændret radikalt. Fra at være en fjern snak om plastikøer og om vi mon kunne rydde dem op, er verden vågnet op. Vi har indset at plastikforureningen rammer alle miljøer, selv vores egen sundhed. At vi her otte år senere står i en situation, hvor verden har besluttet sig for at udforme en global traktat, der skal stoppe plastik forureningen, er en kæmpe sejr. Spørgsmålet er hvor stor festen bliver. Lykkes det at få sat låg på forbruget af fossile råstoffer til plastikproduktionen - at sætte et egentligt mål for en reduceret global plastikproduktion i fremtiden? Mon vi vil se langt færre plastiktyper og bedre design for genbrug, sekundært genanvendelse i fremtiden. Mon der bliver krav om transparens i plastikproduktionen, er nogle af de mange spørgsmål der skal besvares.

Et af midlerne til at reducere forbruget er genbrug, ikke genanvendelse. Mon industriens arbejde for at opretholde en fortsat høj produktion af engangsmaterialer i en genanvendelsesøkonomi, fremfor en langt mere cirkulær økonomi med genbrugssystemer, lykkes? Mon vi får mere a la det danske retursystem for flasker over hele verden i fremtiden - og måske retursystemer hvor vi, langt mere klimavenligt, genopfylder emballager istedet for at kværne dem og genopbygge dem? Et er sikkert. Olie og gas- kemikalie- og plastikindustriens lobbyister vil kæmpe med næb og kløer for, at vi fortsat forbruger mere olie, mere kemi og mere plastik, ikke mindre, i fremtiden. Det pres vil Plastic Change i samarbejde med miljøorganisationer verden over, organiseret i samarbejdet BreakFreeFromPlastic, gøre hvad vi kan for at modstå. Målet er en fest der vil blive husket. En fest hvor vi fejrer, at verden besluttede sig for at stoppe plastikforureningen, reducere plastikproduktionen og anvendelsen af skadelige kemikalier for at beskytte vores natur, klima og sundhed.

Arbejdet er startet. Nu skal det defineres, hvor ambitiøs den kommende traktat skal være. Plastic Change er med, når de indledende forhandlinger nu tager fart i Uruguay. Stay tuned!

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det klinger lidt hult, når man læser denne artikkel : https://fyens.dk/artikel/dit-skrald-giver-...

"Fjernvarme Fyn køber også affald fra Tyskland, Italien og Storbritannien. Fra Italien sejles affaldet til Aalborg, hvorfra det køres videre til Odense."

Så man betaler altså op til 400 kroner pr. ton (usorteret)affald, for så at sejle det til Fyn og brænde det af ? På billedet er der jo masser af plastik. Borgerne på Fyn kan så få lov at sortere alt deres affald og derefter betale over 2500 kroner om året for at få det afhentet . . . Er der virkelig fornuft i dette, set både i globalt og lokalt perspektiv ?

\Petter

  • 8
  • 0

Tom> Næppe, men Ingeniørens "programmører/kodekastere" har ikke været klar over, at der findes linieskift og afsnitsskift.

(Eller også har man - som så mange andre steder - lånt noget ufordøjet google-javascript og copypastet det uden den mindste reflektion)

Jeg søgte et øjeblik og fandt : https://vucstor.screenstepslive.com/s/6494...

Et eller andet sted har jeg lidt svært ved at acceptere, at editoren på et ingeniørmedie er SÅ ringe :-(

(Jeg ved godt at ovenstående er 100 % off-topic, men sommetider må jeg af med mine frustration)

  • 6
  • 0

Fest eller Fuser . . . .

Selv om jeg jo ikke er bloKKer, kan jeg da godt sige tusind tak for jeres kommentarer !

Men var det ikke en idé, at kommentere på artiklen`s INDHOLD, frem for kun at fokusere på linjeskift, kommafejl, stavefejl, ufordøjet google-javascript og copypast, programmører/kodekastere ?

Helt ærligt : Er der en Ingienør til stede ? (Hov, stavefejl forefindes)

\Petter

  • 4
  • 1

Petter> Du har ret - jeg undskylder meget !

Til indholdet: Jeg er så gammel, at jeg kan huske, at min mor i 1950erne vaskede plastikposerne, så de kunne genbruges.

Siden er er plastik blevet alt, alt for billigt, så vi bare smider det væk og ofte i naturen.

Et krav om genopfyldelige "beholdere" til alle former for vædsker og en pris på emballagen, så de bliver indsamlet og genbrugt/genopfyldt ville være fint. (Og sikkert blive imødegået med et SKRÅL fra industrien og deres supportere).

Ville det være muligt at imødekomme behovet for plastik, der hvor det giver mening, med udgangspunkt i organiske materialer ?

Og: ender den slags plastik også som nanoplast, hvis den spredes i naturen eller nedbrydes den til "fredelige" molekyler ?

  • 4
  • 0

Tak Petter, Søren med flere, for kommentarer Er det dovenskab eller økonomisk velstand der fører til at vi ikke længere gider at passe på ressourcerne og vaske plastposen og genbruge den. Der er mange dilemmaer i vores engangskultur. Har du penge kan du få. Meget tyder på at hvis vi ikke bruger afgiftsinstrumentet, så fører vores magelighed til at vi gerne bruger engangsmaterialer - og betaler et par kroner for dem - istedet for at tage genbrugsnettet med. Nu HAR det vist sig at afgiften på plastposer faktisk betyder et markant fald i forbruget af engangsposer, så mere af det og hvorfor ikke helt forbyde alt andet end genbrugelige poser. Det kunne så kopieres på en række andre produter i et udvidet retur-pant system. Som du også er inde på Søren. Rangordenen er klar. Både klima- og miljømæssige er det genbrug der giver ikke mening, ikke engangsbrug og bekostelig genanvendelse. Med hensyn til nano plastik, må jeg henlede til mine seneste blogs om plastik i kaffen https://ing.dk/blog/kaffe-uden-plastik-tak... og landbrugsjorden https://ing.dk/blog/landbrugsjord-indehold...

Apropos editor, så har jeg notificeret redaktøren :)

  • 5
  • 0

Hej Petter Det er bizart at kigge ind i det der foregår på vores forbrændingsanlæg. Lige nu betyder krisen på energimarkedet endda, at vi øger vores forbrænding af affald. Det har jeg skrevet en blog om https://ing.dk/blog/krisens-dilemmaer-254771 Du peger på problemets rod. Vi opfandt det vi dengang syntes var genialt; affaldsforbrændingen. Vi brænder affaldet af og baserer vores energiforsyning på det. Vi har råd til at filtrere de skadeligste kemikalier fra røggasserne, modsat meget forbrænding i lav-indkomstlande hvor den fører til udledning af dioxiner mfl. Det var dengang CO2 ikke gan genlyd. Nu sidder vi i saksen, fanget i en affaldsproducerende engangskultur uden energialternativer til at sejle skrald fra Italien og England til Fyn, Roskilde mfl og øge vores CO2 udledning. Nogle plæderer for et teknofix, CCS, på dette. Her min blog om den vinkel https://ing.dk/blog/fastholdelsesteknologi.... Svaret er i al beskedenhed; reduktions- og genbrugsmål på plastik der i den sidste ende er designet til genanvendelse. Uden disse mål vil vi se engangskulturen og genanvendelsen vækste og ressourceforbruget vil øges med stigende forurening herunder med CO2 fra forbrænding, som resultat. Idag kan vi erstatte forbrænding med geotermi i store dele af landet - og den løsning kendte politikerne godt for 10 år siden!

  • 5
  • 0

istedet for at tage genbrugsnettet med

Genbrugsposen er jo inde i huset, når den er brugt. Jeg ved ikke med dig, men jeg tager skoene af, når jeg kommer ind, og så kan det være jeg ikke gider tage dem på igen, for at lægge genbrugsposen ud bag i bilen i regnvejr. Eller også satser jeg på at jeg husker den næste gang jeg skal ud for at handle. Og det gør jeg for det meste også, men indimellem handler jeg uplanlagt, og så mangler der tit en pose. Den kan så bruges til tomme flasker, hvor posen bliver så ulækker, at den ikke kan genbruges.

Men hvorfor taler vi om plastikposer fra indkøb i Danmark? Det er jo ikke dem, der ender i naturen, fordi vi har et fungerende affaldshåndteringssystem.

  • 3
  • 0

1) Plastposer, specielt dem med de lange "håndtag" er fantastiske som skralde poser... om end lidt dyre disse dage. Men det er en glimrende genbrugsfunktion når de ikke er rene nok til genbrug til andet.

2) Man kan mange steder kun købe papirs poser som er deciderede elendige til at transportere specielt frosne og/eller fugtige varer med. Man kan dog også som oftest købe en såkaldt termopose, som består af ekstra meget plast og plast lukke ordning til nogenlunde samme pris. Jeg kan sagtens finde på at købe denne pose, da den er glimrende til transport, og også kan bruges som affaldspose til slut. Jeg synes bare ikke rigtig at det mindsker forbruget af plast at bruge en mange gange tykkere pose?

3) Plastik sugerør er no go disse dage... med mindre man køber dem i ekstra tyk plastik, så den kan kaldes genbrugssugerør.... de koster mindre og mindre, og nærmer sig langsomt prisen hvor de sagtens kan betegnes som brug og smidvæk sugerør. Det giver heller ikke mening. Samtidig så er de fleste pap sugerør ikke værd at komme i nærheden af hvis de har stået i drikken i bare 10-20 minutter og slet ikke efter en time med drikken i køleskabet.

4) Jeg anser det som et hysteri (eller et salgsfremstød) i Danmark, at droppe alt plastik for at få folk til at købe papir/pap eller ekstra kraftigt plastik, når vi faktisk har en fornuftig affaldshåndtering i Danmark og hovedparten af plastik og andet affald faktisk indsamles og genanvendes enten til nyt plastik eller til kraftvarme produktion.

Ok... det var lige mine ord så mine sædvanlige stalkere har noget at tomle ned på :)

  • 7
  • 2

Nu sidder vi i saksen, fanget i en affaldsproducerende engangskultur uden energialternativer til at sejle skrald fra Italien og England til Fyn, Roskilde mfl og øge vores CO2 udledning. Nogle plæderer for et teknofix, CCS, på dette. Her min blog om den vinkel https://ing.dk/blog/fastholdelsesteknologi.... Svaret er i al beskedenhed; reduktions- og genbrugsmål på plastik der i den sidste ende er designet til genanvendelse. ....

Vi er nødt til at se lidt mere nuanceret på det og på helheden.

Jeg er slet ikke uenig i at det optimale er helt at undgå at producere affald, men vejen dertil er meget lang, og i den mellemliggende tid er affaldsforbrænding af de ulødige fraktioner den bedste løsning.

Som jeg har skrevet før, at når f.eks. Tetra Pak laver green-washing ved at pulpe mælkekartoner for dernæst at lave toiletpapir ud af det har man løst et problem ved at skabe et andet, som er langt værre, da det medfører en forøget mængde mikroplast i havene.

Og det at lave byggeplader af lav kvalitet af kartonerne er bare at skubbe problemet foran sig, ind til man om tyve år erkender at de alligevel skal brændes af.

Det nytter ikke at politikerne opsætter naive mål, og dermed ender med at gøre noget skadeligt og kontraproduktivt, i forhippelse over at pudse en misforstået grøn glorie.

Og det nytter heller ikke at man ukritisk udbygger fjernvarmenettet, når man på den måde maler sig op i en krog pga. afhængighed af affald.

Så, ja på sigt, så er det rigtig at affaldsforbrænding ikke burde være en nødvendighed, men det tager sikkert 40-50 år at nå dertil, og ind til vi er det, er nyttiggørelse, i form af forbrænding af ulødige fraktioner, langt den bedste løsning for miljøet.

Og lige et hint - hvis man laver to linjeskift, så laves der et ny afsnit, hvorved læsbarheden af dette kummelige site øges.

  • 7
  • 0

Tror du ikke, dem du kalder din stalkere blot er folk, der er uenige med dig i meget af det andet, du skriver?

Jeg tomler f.eks. ned på rigtigt meget af det, du skriver, men når du - som ovenfor - skriver noget, jeg finder særdeles fornuftigt, tomler jeg selvfølgelig op på det 😉

Eh.. for nogle formentlig korrekt... men for andre, så er det en hold sport at tomle ned. Når jeg kan modtage ned tomler for noget som en anden debatør på det andet hold modtager op tomler for, så har det intet med indhold at gøre og alt med mobning eller personfiksering at gøre.

Det vil jeg gerne understøtte så disse forstyrrede personligheder ikke skal stå i en situation hvor de ikke ved hvad de skal give sig til.

  • 3
  • 0

"Det var de store advarselslamper, der blev tændt for, da FN's generalsekretær, António Guterres, i går åbnede topmødet COP15 om biodiversitet i Montreal, Canada............ Guterres havde den dystre mine på og talte om, at "vi bruger naturen som vores toilet". Kilde: DR https://www.dr.dk/nyheder/seneste/fn-chef-...

Ja. Det er min forventning når jeg trækker ud i toilettet at mit lort ender i naturen. Hvor skulle det ellers ende? I en metalbeholder til evig tid hvor det producerer metangas (CO2)?

Brugt atombrændser lagres først, derefter graves det dybt ned i jorden (naturen). Brugte vindmøllevinger smides i en affaldsdynge da de ikke kan genbruges (naturen). Plastic og andre olieprodukter genbruges så vidt muligt, men små plastic dimser og forurenet plastis kan ikke genbruges og brændes derfor og ender som aske og røg (naturen). Metalskrot genbruges, det betyder man i processen smelter det hvilket udleder en masse CO2 (som slippes ud i naturen). Mit lort ender på en mark (naturen). I sidste ende har vi jo intet andet sted at gøre af vores affald. Vi kan behandle og genbruge det bedst muligt, men i sidste ende er naturen det eneste sted vi kan putte ting hen.

Beklager, men så længe miljø og klima fortsat er reduceret til populistiske fraser, selvmodsigelser og fordummende bemærkninger har jeg ingen forventning om vi kommer videre.

  • 2
  • 4

@HBP, du skriver: "...og måske retursystemer hvor vi, langt mere klimavenligt, genopfylder emballager istedet for at kværne dem og genopbygge dem? "

Men har du data der viser at det er bedre for miljøet (inklusiv arbejdsmiljø) at indsamle, opbevare, transpotere, og vaske plastikflasker frem for blot at knuse dem og gendanne dem til ny plastik? I en lastbil med returpant er det meste luft - så der skal køres mange flere ture. Rengøring af flaskerne må også kræver mere vask, kemikalier og eneri end blot at rense den findelte plast? I butikken skal der afsætte meget mere plads - i reglen indedøre og de tomme falsker skal håndteres en del manuelt - hvilket ikke er nødvendigt når flaskerne knuses umiddelbart efter de er kommet ind i pantautomaten? Fordelen ved den knuste returnpant fraktion er vel at den er ekstremt veldefineret og derme skulle genanvendelse vel være ret simpelt?

  • 1
  • 1

Hej Christian Meget interessant vinkel med Tetra Pak og potentiel forurening med mikroplastik i processen med at danne genbrugspapir ud fra kartonerne. Har du mere info på, om der testes ordentligt på den papirmasse der kommer ud af sorteringsprocessen. Om der er rest af mikroplastik i papirmassen, kan meget vel være et spørsgmål om hvor langt ned Tetra Pak går i detektionen af plastik. Under alle omstændigheder er den cirkularitet Tetra Pak her praktiserer, det jeg kalder single-cirkularitet, hvor materialer downcycles i et kort genanvendelses kredsløb. Meget tæt på et linært take- make- dump forløb, men hvor ressourcerne som ved forbrænding og energi-udnyttelse, lige får et enkelt loop ind i genanvendelsen, før materialet ender med at frigive sin CO2 belastning. Jeg har haft dialog med Arla om netop dette. Se blog her https://ing.dk/blog/skrot-maelkekartonen-2...

  • 2
  • 0

Hej Morten Dæleme nogle gode overvejelser. Dem har vi også gjort os og vi henviser blandt andet til rapporten https://plasticchange.dk/videnscenter/fler..., der tager fat i sammenligningen,også på energisiden, med hensyn til engangs- og flergangsbrug. Jeg har skrevet blog om emnet her https://ing.dk/blog/genanvendelsesmyten-ko... Reduktion og så genbrug, står før genanvendelsen i EUs affaldshieraki og det kan vi underbygge med data som disse. Det er vigtigt at vi ser p åde samlede gevinster ved grnbrugssystemer. Vi skal fastholde den ressource vi sætter på hylden i så lang tid som muligt i den multi-cirkulære økonomi. Hertil skal vi medtage - og det sker ikke i den måde vi laver LCA på idag - hvor forureningsaspektet slet ikke medtages, at når vi opbygger systemer med incitamentsstrukturer på (pant), så kan vi både fastholde emballager i genbrugssystemer OG forhindre at disse ender i naturen. Jeg mener det er vejn frem for rigtig mange emballager - også den græske yoghurt, bakken med på læg mm. Vi skal turde tænke helt nyt, tænke standardisering og genbrussystemer hvis vi for alvor skal både klima- og plastikkrisen til livs. Ja, det lyder besværligt, men vi har vænnet os til en engangs plastik bekvemmelighedskultur vi nu må af med :)

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten