rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

En tur med HEAT raketten til rummet og retur - Del 2

Vores virtuelle rumtur har nået toppunktet "apogee", og vi skal nu prøve at se på hvad vi kan vente os af banens andet ben.

I den periode hvor kapselen er uden for atmosfæres indflydelse - det vil sige over 70 - 90 km højde vil den være vægtløs. Det fænomen opstår ikke fordi vi er ret meget længere fra jordens massemidtpunkt end når man er på landjorden - men er kun et resultat af at vi er uden for atmosfærens luftmodstand.

Kapsel og astronaut falder med samme acceleration, og følges derfor ad. Vi kunne slippe noget fri af kapselen - en stak papirflag f.eks. og det ville drive tilfældigt rundt om den i rummets tomhed.

Rumturist firmaerne - som f.eks. Virgin Galatic forsøger at bygge voluminøse fly hvor deres passagerer kan drive frit rundt inden i - i tre til seks meget kostbare minutter. Vores tankegang er en anden - vi vil slet ikke sidde spæret inde i et fly, men være frit svævenden i uendeligheden i en rumdragt unden besværlige uden arme og ben. Kender I nogen der er blevet klaustrofobiske inde i deres tøj ?

Men kan dreje sig rundt om alle akser med koldgas jets, og nyde den totalt vilde planetarium live udsigt gennem den kuplede top på fartøjet. Jeg ville ikke nødvendigvis bytte med et glughul i SpaceShipTwo...hvis vi nu absolut skal sammenligne.

Det vil de gerne hos Virgin Galatic , se link neden for teksten.

Vi kan med HEAT boosteren få noget større højde og fart end med SpaceShipTwo, hvilket giver mere sindsyg udsigt, og længere tid.

Prøv i google earth at placere dig over kattegat i 180 km højde, og sving rundt - det er udsigten fra vores apogee. Fra Skagen til Gedser i et vue. Vi udfolder en bomarm for at tage fotos af sceneriet.

Nu kommer så regningen...Vi vil med den fart vi har returnere tilbage til jorden, og i 70 - 80 km højde begynder luftmodstanden at påvirke fartøjet. Papirflagne forsvinder bagud, og der begynder at kunne høres flowstøj inde i kapselen.

Terra incognito - ukendt land - beskriver ret nøje hvad vi står over for når vi skal have vores bemandede kapsel ned igen sikkert.

Major General Water Dornberger, var den 3. oktober 1942 vidne til at den første i verdenshistorien vellykkede raketopsendelse ud i rummet - og sagde til sine folk - heriblandt von Braun:

We have invaded space with our rocket and for the first time we have used space as a bridge between two points on earth; we have proved rocket propulsion practical for space travel. To land, sea, and air may now be added infinite empty space as an area of future intercontinental traffic, thereby acquiring political importance. This third day of October 1942, is the first of a new era of transportation--that of space travel. So long as the war lasts, our most urgent task can only be the rapid perfection of the rocket as a weapon. The development of possibilities we cannot yet envisage will be a peacetime task. Then the first thing will be to find a safe means of landing after the journey through space.

V2 raketterne brød ofte op når de styrtende tilbage mod jorden, og "airburst" var den mest almindelige V2 fejl. Godt for Britterne, surt for Tyskerne. Godt for alles fremtid.

Løsningen er at koble raketten fra og have nyttelasten i en serparat kapsel - som tilfældet med HEAT. Derved kan kapslen udformes så den kan tåle turen ned gennem atmosfæren.

Vores plan er at skyde op stående lodret, og returnere sidelæns med ryggen af astronauten i fartretningen. I den stilling har astronauten den største g tolerance, og kapslen den største termiske tolerance. Det er nemlig sådan at stumpe legemer klarer mosten meget bedre end spidse legemer. Et let objekt, med megen drag bremses hurtigt op og får mange g, mens et tungt legeme bremser langsommere men får mere varme. SpaceShipOne kom ind med meget høj drag i en "foldet" konfiguration, men fik 5 g som resultat deraf. På den anden side fik de næsten ingen opvarmning. Vi kommer fra større højde med mere fart, så vi forventer at bruge nogen varmeskjold, og have lidt højere ballistisk koefficient for ikke at ende i ekstreme g belastninger. Kan vi holde ambitionsniveauet nede til 100 km, kan vi formentlig nøjes med at bruge en pilot faldskærm i ekstrem højde - og derved lave et "Rutan" stil koldt reentry.

Bomarmens B formål er at orientere kapselen til reentry. Det sker helt passivt ved at det drag den inducerer vi få den til at vende bagud i fartretningen, hvorved varmeskjoldet der dækker kapselens sider bliver vendt mod fartretningen.

Vores varmeskjold består af tynde korkplader lamineret med en epoxylim. Det er 10 - 15 mm tykt, og både varmebestandigt og meget varmeisolerende. Modsat Carbon Phenolic som er det gængse materiale til formålet så virker kork også når der ikke er meget varme på. Hvis man sænkede et apollo CM ned i kogende vand ( lav varme, ingen fordampning af CP ) ville astronauterne inden i gå til, mens de overlever et 3000 K plasma - fordi det får CP på gasform. Kork er meget mindre effektivt ved de hotte reetry, men i et lunkent reentry som vores er det vores bedste forslag. Det område af varmeindput hvor det virker er større.

Så vi kommer ned i en korkprop iført en sølvskinnende dragt. Sådan. Grin bare. Den der ler sidst ler bedst.

Vi ved i princippet ikke hvor slemt det her er, så vi garderer os med noget der ikke er helt tosset, selvom det næppe ville klare et orbit reentry.

Efter den potentielt varme del af turen er resten noget enklere. I en passende højde - f.eks. 15000 fod deployeres en lille pilotskærm. Den drejer fartøjet så man igen næsten står op. I 5000 fod udfoldes tre store faldskærme. Udfoldningen sker "retarded" i trin således at man få en blidere opbremsning. Til sidst har vi landingen på vand.

Man kan vælge at stå af i en personlig faldskærm hvis der er udsigt til en landing på land.

Kapselen er meget tæt, og kan flyde længe. Det er ikke noget behageligt ophold, og man vil ønske at blive fundet hurtigt. Tager det timer kan man dog stadig sagtens overleve. Dragten er en modificeret tørdykker dragt som kan holde en person i live i vand i mange timer. Skulle det blive nødvendigt at stå af er dagten ens sidste redning.

Det er for hårde nysere, det er klart - men vi tror det er gennemførligt. Vi vil gerne bruge en del ubemandede HEAT ture på at udforske reentry, for en effektiv løsning på den del åbner muligheden for at flyve rigtigt højt, som kun apollo astronauter har prøvet. Det gode er at en HEAT ikke koster meget mere end en telefonbox.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså enten kan man bare nyde fortællingen - eller lade den indre Spørge-Jørgen komme frem. jeg vælger lige det sidste...

Hvis SpaceShipOne er referencen - så var det jo heller ikke ligefrem et lystfartøj med en astronaut uden blå mærker indeni. Kunne kapslen ikke formgives som et lifting body (nu er der jo ikke så meget at give af i første omgang - men alligevel i en senere udgave) i kombination med pilot skærmen og dermed forlænge opbremsningen ? Hvad er backup til reentry orientering ifald bomarmen ikke kan foldes ud eller af anden årsag ikke kan bidrage til drag ? Når man ser på skitserne af kapslen kan det ikke umiddelbart ses om den kan holde sig flydende hvis kuplen frigøres i vandet (lidt som liberty bell forliset). Selv med timers afventen som du skriver er det næsten nødvendigt med en helikopter for at nå frem til landingsstedet - med en båd til at samle kapslen op efterfølgende. Tænker I at genbruge kapsel strukturen til flere ture ? - mener at jeg så en kommentar om deformering og vinkelsliber - men det kræver jo et jordhold fremme rimeligt snapt. "Rigtig højt" åbner vel så også for håndtering af strålingsproblemer for astronaut og udstyr. Burans højeffektive keramik blev udviklet i Litauen (engang i fortiden) - eventuelt kunne man finde nogen der var med, med erfaringer fra kreative reentry løsninger (det ved Kristian sikkert alt om).

  • 0
  • 0

En detalje: Peter, du skriver at under ca. 15.000 fod vendes kapslen så man igen står op. Vil man så have udsyn nok til at kunne se med tilstrækkelig sikkerhed om man vil lande over land, og derved beslutte at "hoppe af"?

  • 0
  • 0

Hej Kristian og Peter

Har i overvejet såkaldt aerogel/airglass som isolation mod varme og kulde. Det er kommercielt tilgængelig som cryogel, aerogel og pyrogel fra Aspen aerogel. Det skulle efter egne opgivelser have lavere varmeledningskoeffecient end stillestående tør luft. Koster mere end Rockwool og kork, men slet ikke ubetalelig (har set det vist nok til omkring 50€/kvadratmeter). Følger interesseret med i projektet og håber det lykkes for jer.

Chresten

  • 0
  • 0

Nu kan jeg heller ikke lade være med at give mit besyv med.

Hvis Aspen Aerogel kan klare varmeafledningsopgaven, som det ser ud til, så burde man kunne bygge kapslen i epoxy-fiber. Dvs. man burde kunne lave en æggeformet kapsel i en honeycomb konstruktion, som til både, med aerogel som isolationsmateriale. Æggeformen har stor styrke og det er relativt simpelt at bygge en form til en epoxykonstruktion. Samme konstruktion kan også dimensioneres til at kunne tåle et passende diff. press. til omgivelserne. Man laver gasflasker som fiberglas konstruktioner idag.

Hvis 'æggets' største bredde kunne overskride de 60cm og fx. blive 80 cm, så vil det give mulighed for at piloten får en bedre siddestilling mht. g-påvirkningerne.

Aner ikke hvor meget det betyder at en æggeformet kapsel på toppen af raketten overskrider diameteren en smule.

http://i11.photobucket.com/albums/a183/SOL...

Udseendet af raketten kommer til at ligne noget der også sælges, i nogenlunde samme form, som stearinlys idag. Det gør det vel bare nemmere at satse på lidt merchandise! :lol:

Dette var bare nogle idéer fra éen der ikke er konstruktør.

  • 0
  • 0

Kurt birk,

Vores luftmodstand afhænger af diameter i 2. potens så vi skal være åleslanke for ikke at dø af drag.

Det er showstopperen for alle andre konfigurationer end telefonboxen.

Aerogel er ikke en dårlig ide - det er i familie med Rumfærges kakler - men vi vil lave nogle tests på kork snart og så ved vi meget mere.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Tak for oplysningen Peter Madsen.

Glæder mig til at høre mere om hvordan I bygger kapslen/telefonboxen.

  • 0
  • 0

Hej Peter og Kristian

I skriver andetsteds at retningsstabilitet skal opnås vha. statiske finner og en tilstrækkelig lang affyringsrampe. Apropos astronautens komfort, kom jeg til at tænke på roll omkring rakettens længdeakse - har i gjort jer nogen overvejelser der? Har raketter med faste finner ikke en nærmest medfødt tendens til at gå i spin?

Selvom jeg blankt må erkende at jeg tilhører dem som synes elektronik, algoritmer og automation er løsningen på næsten alt, har jeg dog fuld forståelse for jeres fravalg af aktiv styring ;)

Kom i den forbindelse til at tænke på den simple, mekaniske løsning som Sidewinder missilet gør/gjorde brug af (se http://science.howstuffworks.com/sidewinde... nederst). Den virker naturligvis, lige som finnerne, kun så længe der er en atmosfære. Mon det var noget?

Keep up the good work drenge, håber at se jer nå i mål :)

  • 0
  • 0

Rulning er et issue og skal naturligvis kontrolleres. På HATV benytter vi os roller run fins, som bliver benyttet af Siderwinder Missilet, som du nævner. Vi lader HATV rotere nogle få hertz, men holder payload steady med disse roller runs og har et kugleled mellem payload og booster. HATV, bliver vores første test med dette princip. Den er som bekendt ved at være klar.

Det er dog ikke planen at have samme princip på HEAT. Den skal naturligvis styres mht roll. Mest fordi at vi skal undgå corriolis kræfterne på astronauten. Udsigten er nok ikke det samme i højt spin og med vomitus over det hele. Under ascent har vi et GNC-led (guidance and navigation control på rumsprogsk) mellem booster og kapsel. Hvordan vi styrer dette i det frie fald kræver en anden løsning. Måske vi kan nøjes med at accepterer en vis rotation? Bare den ikke tumbler. Under descent har vi drag- og vægtstyring der holder skibet i den korrekte orientering...

  • 0
  • 0

Jeg vil lige rette mig selv på det sidste svar... Jeg mente at vi naturligvis skal have samme princip på HEAT som vi nu vil teste HATV.. roterende booster og steady kapsel støttet af roller runs.... så skulle det lige være på plads...

  • 0
  • 0

Med fare for at blive anklaget for at være uhøvisk, vil jeg alligevel rette i denne ellers interr. artikel. ---- Øeee nu var Von Braun ikke i USA i 1942, der stod han med næsen nede i Adolfs wundervaffen. Eller var denne "Major general " ??? Dornberger i Tyskland for at øve nazihilsner? næppe. - Årstallet må have været senere end 1945, da USA, og UK ikke anede nogetsomhelst om den raketmotor, som vi idag også kender, og der i sine grundprinsipper stadig bliver brugt. Det var den der drev, W2 raketten. USA begyndte først længe efter Russerne at udnytte de Tyske raketspecialister. Amierne anede ikke hvad de igrunden skulle med de der Tyskere, nu havde de jo vundet en hel verdenskrig, så ku de jo spille lidt tennis etc. nu de var der. Ikke desto mindre må Nike rakettens fremdrivningsmekanisme være udviklet af Von Braun og hans folk, den blev drevet af ilt og brint, som W2 eren

  • 0
  • 0

Øeee nu var Von Braun ikke i USA i 1942, der stod han med næsen nede i Adolf`s wundervaffen. Eller var denne "Major general " ??? Dornberger i Tyskland for at øve nazihilsner?

  • hvad har USA med dette at gøre? Den i artiklen omtalte begivenhed udspillede sig vel i Peenemünde, tror du ikke??

Amierne anede ikke hvad de igrunden skulle med de der Tyskere, nu havde de jo vundet en hel verdenskrig

  • jaså! :) Prøv fx. at læse her:

http://www.fas.org/nuke/guide/usa/airdef/n...

Uddrag:

Reporting back in mid-1945 that such an antiaircraft missile system was indeed feasible, Western Electric/BTL presented the parameters of a proposed system that came remarkably close to the system actually fielded 8 years later

Ikke desto mindre må Nike raketten`s fremdrivningsmekanisme være udviklet af Von Braun og hans folk, den blev drevet af ilt og brint...

  • nå, blev den dét? Jeg har ellers altid troet, at brændstoffet var 'UDMH'), med 'IRFNA') som oxydationsmiddel, men DU ved åbenbart bedre?? :)

(UDMH = Usymmetrisk dimethylhydrazin IRFNA = 'inhibiteret rød rygende salpetersyre')

  • 0
  • 0

Har I en ide om støjniveauet inde i kapslen? Hvis det er over smertegrænsen, bliver det MEGET ubehageligt.

  • 0
  • 0

Ja vi har en ide om støjniveauet - erfaringeren fra SpaceShipOne er at det er højt, men indenfor hvad almindelig fly headset kan håndtere.

Pga. af den er til tre personer, og har vinger som laver en masse drag, og vejer meget mere så har Tier one faktisk meget større trykkraft og større brændstofmasse end HEAT. Man kan derfor med rimelighed antage at vi ikke vil se noget væsentligt værre.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

[quote]Øeee nu var Von Braun ikke i USA i 1942, der stod han med næsen nede i Adolf`s wundervaffen. Eller var denne "Major general " ??? Dornberger i Tyskland for at øve nazihilsner?

  • hvad har USA med dette at gøre? Den i artiklen omtalte begivenhed udspillede sig vel i Peenemünde, tror du ikke??

Amierne anede ikke hvad de igrunden skulle med de der Tyskere, nu havde de jo vundet en hel verdenskrig

[/quote] Mon ikke det var en humoristisk kommentar til sproget General-Major Dr. Dornberger er er citeret på?

  • 0
  • 0

Nu kan jeg ikke forestille mig at tyskerne i 1942 med adolfs pisk i måsen, og Englænderne der bombede løs over Penemynde og omegn, havde tid at tænke på transport af personer spacetravel etc. og så var sproget næppe engelsk ? det lyder ikke sandsynligt. Det var ihvertfald ikke formålet. At nogen i en sluttet kreds skulle have udtalt noget sådant, måske, men selv specialister skulle vare deres mund. V1 eren blev også fremstillet i dette område, så Engelske bombefly havde i en lang periode et særdeles godt øje til området. Og ja Niken brugte ren ilt, der blev taget prøver regelmæssigt, da skidtet ikke er stabilt i længere tid, ses på div. tilbehør, alt korroderer selv rustfrit stål holder ikke i længden. - At Von Braun og co. klagede over ikke at have noget at lave er ikke nyt, mens Russerne fabrikerede det ene raketanlæg efter det andet, med tyske specialister, snorksov USA. Det er muligt at enkelte USA firmaer kunne lave "et eller andet", men ikke noget der kunne imponere nogen i administrationen til et køb. Da USA skulle sende div. ting ud i rummet anede den samlede amerikanske industri ikke hvad de skulle stille op! så kom man i tanke om Von Braun & co., han kunne-- og det var først efter John F. Kennedy havde startet rumkapløbet med Russerne, at der virkelig blev brug for de tyske raketspecialister, og de skulle dirrigere hele butikken, USA`s egne specialister kunne simpelthen ikke. Uden hr. Braun & co havde USA først nået månen 10 år senere.

  • 0
  • 0

Som ethvert seksårs barn ved eller bør vide, så var Dornberger den millitære leder på "Hærens våbenafprøvnings station Peenemünde" Når jeg brugte citatet på englesk var det for at midste mindst muligt i endnu en oversættelse.

Det interessante var, at Dornberger ikke alene så V2 rakettens potentiale ud over som våben - men også så det andet problem - reentry - i oktober 1942.

Major General svarer selvfølgelig til en eller anden tysk militær grad, som vel er emnet ligegyldigt.

Det var absolut ikke noget humoristisk over citatet eller situationen det blev sagt i - V2 projektet var et teknologisk gennembrud på linje med atombomben, og kostede da også Nazi tyskland noget tilsvarende som Manhatten projektet kostede USA.

Vi kan ikke hylde A4/V2 skabere i dag fordi vi må huske at tusinder af slavearbejdere døde i serieproduktionen af V2 raketter i en underjordisk fabrik i Hartzen, et forhold som b.la. von Braun må have været vidende om.

Aligevel er den 3 oktober rumrakettens fødselsdag, om vi kan lide det eller ej.

  • 0
  • 0

Hmm Hans Henrik, rigtigt hvad der står i artiklen i 1954 havde man Niken klar, og startede i 1945 -9 år??? Den tid tog det ikke da Von Braun byggede de store løfteraketter til månelandingen. Nu har min far og jeg personligt købt en hel del udstyr, også fra denne rakettype, fra det danske forsvar, og der står ganske klart "ren ilt" på div udstyr. Selve raketmotoren har jeg ikke set, den var sandsynligvis ikke noget der måtte lukkes ud. Bla. Radaranlægget til raketterne måtte ikke sælges. Det blev de så, i DK, ved en fejl alligevel, der kom så en meget alvorlig opringning fra Wiesbaden, hvor der var flere tusinde folk der kontrollerede hvem købte hvad, og hvad disse ting blev brugt til. Du skulle have et "enduser certifikat" for overhovedet at kunne købe af Amerikanerne. I DK var man ikke på den vogn og lukkede gladeligt hele og nye jetmotorer ud fra flyvevåbenet. Nå men de der folk i DK, der havde lukket udstyret ud fik røde ører, Amerikanerne stillede med 3 mand på stedet, + div. danske pinger mm. uha uha, og vi kunne bytte med en ladning hyd. udstyr fra fly istedet. Iøvrigt lignede radarudstyret noget gammelt skrammel, men sikkert funktionsdygtigt.

  • 0
  • 0

Nu har min far og jeg personligt købt en hel del udstyr, også fra denne rakettype, fra det danske forsvar, og der står ganske klart "ren ilt" på div udstyr.

  • jeg skal ikke forholde mig til, hvad du og din far måtte have købt (samt diverse dertil knyttede 'røverhistorier'!), men hvad Nike Ajax/Hercules angår, vil jeg henvise til disse artikler:

http://www.fas.org/nuke/guide/usa/airdef/n...

http://www.fas.org/nuke/guide/usa/airdef/n...

, hvoraf de generelle karakteristika for de to våbensystemer klart fremgår.

  • 0
  • 0

Kære dabatører,

Lad det hermed være fastslået at Nike Cajun og Nike Herkules er to trins raketter hvor første trin benytter fast bændstof, og andet trin flydende brændstof.

Dette flydende brændstof er en kombination af N204 og et hydrazinderivat. Begge dele er meget giftige, men til gengæld har de høj densitet så mange kilo kan rummes i en lille tank. Denne kombination er opbevarlig ved 20 C. H2 / 02 ville vare gak gak at bruge i den anvendelse. Det fylder alt for meget, og skal opbevares ved - 256 C, og det kan man ikke praktisk gøre i felten, og stå klar med til at nedskyde angribende fly der måske kommer om flere år...

Punktum.

  • 0
  • 0

Som ethvert seksårs barn ved eller bør vide, så var Dornberger den millitære leder på "Hærens våbenafprøvnings station Peenemünde" Når jeg brugte citatet på englesk var det for at midste mindst muligt i endnu en oversættelse.

Det interessante var, at Dornberger ikke alene så V2 rakettens potentiale ud over som våben - men også så det andet problem - reentry - i oktober 1942.

Major General svarer selvfølgelig til en eller anden tysk militær grad, som vel er emnet ligegyldigt.

Det var absolut ikke noget humoristisk over citatet eller situationen det blev sagt i - V2 projektet var et teknologisk gennembrud på linje med atombomben, og kostede da også Nazi tyskland noget tilsvarende som Manhatten projektet kostede USA.

Vi kan ikke hylde A4/V2 skabere i dag fordi vi må huske at tusinder af slavearbejdere døde i serieproduktionen af V2 raketter i en underjordisk fabrik i Hartzen, et forhold som b.la. von Braun må have været vidende om.

Aligevel er den 3 oktober rumrakettens fødselsdag, om vi kan lide det eller ej.

Helt enig.

Derudover var A4 også meget mere anvendelig som forskningsraket end som våben betragtet. Det kan godt være at Hitler og Vehrmacht troede at Dornberger og Braun udviklede et våben, men faktum er at V1 (FZG 76) var meget mere fornuftig som våben betragtet. Nyttelasten og træfsikkerheden var stort set den samme for begge våben om end rækkeviden kun var den halve for V1, men prisen for en V1 var langt mindre end for en V2 (og tyskerne nåede da også at producere over 30000 V1 modsat kun 5-6000 V2).

  • 0
  • 0

Punktum

  • semikolon! :) Hvis du havde læst henvisningerne i min ovenstående replik af 11.02.2009 kl 23:51, ville du vide, at der for Nike Ajax gælder:

Missile fuel/oxidizer: M3, a combination of JP4 jet fuel and starter fluid consisting initially of aniline/furfuryl alcohol, later dimethyl-hydrazine, and finally, red fuming nitric acid (IRFNA)

Booster fuel: Solid propellant

Mens der for Nike Hercules står:

Booster fuel: Solid propellant Missile fuel: Solid propellant

Og SÅ kan vi for min skyld gerne sætte '.' her! :)

  • 0
  • 0

Derudover var A4 også meget mere anvendelig som forskningsraket end som våben betragtet. Det kan godt være at Hitler og Vehrmacht troede at Dornberger og Braun udviklede et våben, men faktum er at V1 (FZG 76) var meget mere fornuftig som våben betragtet. Nyttelasten og træfsikkerheden var stort set den samme for begge våben om end rækkeviden kun var den halve for V1, men prisen for en V1 var langt mindre end for en V2 (og tyskerne nåede da også at producere over 30000 V1 modsat kun 5-6000 V2).

Faktisk var V1 formodentlig bedre som terrorvåben, man kunne høre dem komme og øjeblikket, hvor motoren slog ud, men V2 bare sagde bang (faktisk bang-bang, overlydsbrag fuldt af explosion).

R.V.Jones "Most Secret War" er et glimrende memoir fra en videnskabsmand, som var dybt involveret på den engelske side.

Peter P. Wegener "The Peenmünde Wind Tunnels" er et memoir fra den anden side, fra en fysiker involveret i vindtunnel-forsøgene.

  • 0
  • 0

Faktisk var V1 formodentlig bedre som terrorvåben

  • måske, hvis trykket lægges på 'terror': Den var nemlig ganske upræcis (styret af et s.k. 'vaskemaskine-program') og derfor ikke meget bevendt som våben. Desuden var den forholdvis sårbar - og ville formentligt ret hurtigt være blevet neutraliseret af effektive modmidler!(?) V2 derimod kunne kun imødegås ved indirekte metoder - angreb på affyringsramper, fabrikation og logistik mv.

Iøvrigt har selvsamme Dornberger skrevet en udmærket bog om A4/V2-udviklingen: "Der Schuss ins Weltall".

Men vi er emnemæssigt en del ude ad tangenten her! :)

  • 0
  • 0

Men tangenter er ikke nødvendigvis uinteressante.

V1 kan betragtes som et tidligt krydsermissil, mens V2 kan betargtes som et tidligt ballistisk missil. I dag findes begge typer i supermagternes arsenaler og spiller en afgørende rolle som våbenarter til frem førsel af både atomare og konventionelle våben. Kort sagt så vartyskerne inde på noget af det "rigtige" og vi kan så glæde os over at det tabbede dem for ressourcer, som anvendt på konventionelle våben havde forlænget krigen.

V2 er langt mere komplex end Redstone, som var von Braun gruppens næste projekt i US. Udvikling kan sagtens består i forenkling - og set i vores lys er det netop fremkomsten af en raketmotor type der i det praktiske er enklere end både faststof og vædskemotorer - der gør projektet muligt.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Min pointe var at fokusere på USAs + U´Ks uvidenhed ang. raketter og i det hele taget, og at der virkelig var brug for Von Brauns gruppe. Selvom man lod hele sjakket gå for lud og koldt vand længe. Den kendsgerning at man var 8-9 år om, tilsyneladende ?selv, at udvikle et raketsystem, der var for langsomt, til 1954 - da 1954 også var året for fremkomsten af F 104 eren der kun ved ekstremt held kunne nedskydes med de da nyudviklede Nike ajax raketter. Man sørgede da også omhyggeligt for at skyde til måls efter relativt langsomtgående fly etc.. Det har vist sig historisk set at Russerne var på lidt samme plan mht. udviklingen af fly, etc. stigning, dykhastigheder + maks. hastigheder, ( det vidste amerikanerne udmærket, uofficielt) så et Russisk fremstillet "top" fly ville være ligeså svært ( umuligt) at nedskyde med Nike Ajax missilerne. Derfor sikkert fremkomsten af Herkules typen, langt senere, med et ganske andet fremdrivningssystem. V2 eren kunne 12 år forinden flyve langt hurtigere ? end Ajax typen? og ligeså hurtigt som den "nye" Herkules. Hvor kvik er man så? Manglede USA Von Brauns stab - så afgjort. Problemer med raketter (made in/by USA), igennem den første del af rumkapløbet, der, i fuld offentlighed, med TV på, væltede eller eksploderede på startramperne, eller bare drønede i jorden kort efter start, blev for meget for de ansvarlige. USA behøvede hjælp hos Von Brauns gruppe. Resultatet udeblev ikke, fine rene sobre affyringer, missioner der lykkedes, Von Brauns gruppe leverede resultatet. Alle var glade.(resultatet af tysk presision og know how) Von Braun gruppens betydning for udviklingen af de fantastiske løftemaskiner der skulle bringe månelandingsfartøjet, mm. ud af jordens atmosfære, er lidt det samme system, der bare gentager sig. Så om man som 6 årig kender denne majorgenerals betydning for noget, eller ej, er kun betydningsløst og ligegyldigt. --------At 1962-64 var årene hvor USA`sr spionfly kunne flyve 3500 km./time?, og Danmark udfasede Nike Ajax typen i ca. 1978. DK havde ikke noget der kunne bare følge skyggen af disse typer af fly. Rusland havde flere typer der i 1960 erne og frem ikke kunne nedskydes med Ajaxen. At "borgen" var ca. 15 år bagefter i sin beslutning om at spare Niken væk, og ikke erstatte den med noget, og Hawken så var tilbage var ikke nogen trøst, den var billigere i drift men faktisk, på papiret, dårligere. Den stod så som "show off" på div. mil. startbaner. Det er klare facts at Von Brauns gruppe var afgørende for rumfartens udvikling, og ikke, som antydet, ammestuesnak. At USA før og efter 1945 IKKE selv kunne levere varen må således være slået fast. -+ pointe Mht. Fly-konstruktioner etc. er det ved selvsyn at konstatere at den beregningsmæssige og håndværksmæssige kvalitet under WW2 også viser klare forskelle. Klart til den Tyske fagarbejders Engeniør, beregner, specialist, håndværker etc. fordel. I mine øjne holder forskellen idag sig klart til fordel for Prøjserne. Der var måske noget at erkende og tage fat på ????? Både i USA og andre steder. Det er heller ikke et tilfælde at Tyske arbejdere, Ingeniører etc. er særdeles eftertragtede i DK.

  • 0
  • 0

At "borgen" var ca. 15 år bagefter i sin beslutning om at spare Niken væk, og ikke erstatte den med noget, og Hawken så var tilbage var ikke nogen trøst, den var billigere i drift men faktisk, på papiret, dårligere. Den stod så som "show off" på div. mil. startbaner

  • NU er vi kommet så langt bort fra trådens emne, og milevidt ud på skrønernes overdrev, så jeg overlader hermed denne del af 'debatten' til de mere kyndige! :)
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten