phloggen

En trafikplan baseret på F=m*a

Det er ikke nemt at lave en trafikplan. Hvis nogen siger "asfalt" med københavneraccent, så ryger jydekrogsmafiaen lige i blækhuset og sådan er det hele vejen rundt.

Men så svært er det altså heller ikke.

Energiforbruget skal ned og danskere skal spilde mindre tid på transport.

Der er ikke mange transportmetoder der kan slå fodgængeri og cykling når det kommer til forholdet imellem nyttemasse og spildmasse. De har desuden en stor sundhedsmæssig værdi så de får top-prioritet.

Biler er en blandet landhandel der ikke kan skæres over en kam.

En Rungstedtraktor med en person, uanset hvor overvægtig, bliver aldrig fornuftig.

En bil med god energiøkonomi og fire besatte sæder vil stort set altid vinde over alt andet, selv tog.

Tog har fordel af at kunne køre på elektricitet og alene derfor bør vi helgardere os imod Olie/CO2 fremtiden på den vis.

Altså, ser den princip-plan folketinget kunne vedtage mandag morgen klokken 9 således ud:

Byg jernbane, klar til 250 km/h, fra Kbh via Køge til Ringsted med det samme.

Den vil aflaste Køgebugt motorvejen, uden at betyde kompensationsasfalt til jydekrogsbalancisterne. 20minutter med et godt eltog fra Køge til Kbh H vil flytte en del biler væk fra motorvejen.

Der bygges en ringbane som S-tog, (vi har ikke brug for flere specielle systemer) der lukker fingerplanen af: Køge, Høje Taastrup, Ballerup, Bagsværd, Lyngby, DTU.

Så er vi færdige i hovedstaden.

Hele tognettet elektrificeres (og vi starter i det nørre jylland for ikke at give vendelboerne casus belli for et krav om mere asfalt), men der skal elektrificeres hele vejen rundt. Ved samme lejlighed lægger vi noget ordentligt dobbeltspor hvor det mangler idag, sandsynligvis inklusive et nyt spor fra kolding til århus udenom flaskehalsene vejle/horsens osv.

Vi fjerne kørselsfradraget over de næste 10 år og gør medarbejdernes transportbehov til arbejdsgiverens problem som en del af lønforhandlingerne. Det fremmer hjemmearbejde, telefonmøder, decentrale kontorer og alt muligt andet.

På samme vis tages en principbeslutning, at om 10 år er bilbeskatningen baseret på "vægt + brug + forurening", dvs en ejerafgift baseret på bilens vægt, skat på energiforbrugt (uanset form) og skat på CO2 og andre udledninger.

Roadpricing involverer flere millioner computere der kan fuskes med, alene for at styre trafikken i nogle få problematiske trafikknudepunkter i Danmark. Dertil kommer en masse bavl med privatlivets fred og folk der vil give sig til at køre underlige omveje osv.

Det dropper vi, indtil vi ikke kan undgå det med andre intelligente midler. Istedet indfører vi om nødvendigt bompenge hvor der er mest tryk på: det er billigere og nemmere og løser det meste af opgaven.

Når de ting så er vedtaget mandag inden frokost, kan vi begynde at tale om de store og mere langsigtede behov, herunder tuneller under limfjorden og kattegat...

Man behøver nemlig ikke have "en samlet plan" før man går igang med de indlysende tiltag.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

så mangler vi bare lige nogle politikere(/borgere) med nosser/ansvarlighed/visioner. Bare en af de nævnte kvaliteter ville være en stor forandring.

  • 0
  • 0

Hej PHK,

Kunne du i den mere langsigtede finde plads til http://www.ruf.dk ?

I disse tider stiller jeg tit spørgsmålene:

1) hvorfor er RUF ikke blevet til noget endnu (det er jo indlysende godt) ?

2) hvad skal der til for at RUF bliver implementeret?

mvh. Peter

  • 0
  • 0

I disse tider stiller jeg tit spørgsmålene:

1) hvorfor er RUF ikke blevet til noget endnu (det er jo indlysende godt) ?

2) hvad skal der til for at RUF bliver implementeret?

RUF har kun et problem: at det ikke kom før Henry Ford.

Som så mange andre intelligent udtænkte løsninger er RUF bare placeret ved at 'B' hvorfra man ikke på intelligent vis kan komme fra det 'A' hvor vi befinder os idag.

At indføre RUF vil simpelthen kræve et politisk indgreb af en størrelsesorden helt uden forhistorie i den vestlige verden, hen over hovedet på bilfabrikker motorejerloger og andre millitante fantatikere skal man diktere at folk skal købe en bestemt type køretøj og ombygge en del af den allerede overbelastede infrastruktur så almindelige biler ikke kan køre der.

Men dertil kommer at RUF heller ikke løser noget trafikproblem.

RUF ville stoppe flere biler ind per km motorvej, men det ville jo bare betyder endnu flere biler i begge ender af rejsen og endnu mere energispild på unødvendig persontransport.

Problemet er ikke at bilerne hænger fast i motorvejskøer, problemet er at de i det heletaget har behov for at være på motorvejen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Som så mange andre intelligent udtænkte løsninger er RUF bare placeret ved at 'B' hvorfra man ikke på intelligent vis kan komme fra det 'A' hvor vi befinder os idag. ...snip... Problemet er ikke at bilerne hænger fast i motorvejskøer, problemet er at de i det heletaget har behov for at være på motorvejen.

Jeg er enig i at det mest nærliggende er at gøre noget ved transport-behovet/forbruget. Man kunne starte med at fjerne transport-fradraget og fordoble benzin-prisen (jeg kører selv 50km for at komme på arbejde, så det ville gøre avs).

Udviklingen af biler har stået næsten stille siden Henry Fords oprindelige model. Bevares, der er kommet selvstarter, radio, kopholder, automatgear og termo-ruder, men til gengæld holder man for rødt lys det meste af tiden.

Mht. RUF så kan det jo fint etableres trinvist (da det er bagudkompatibelt). Desuden kan det startes som offentlig trafik (men med mulighed for at private RUF'er kan køre på skinnen når de vil). Det er lidt sent nu - men i stedet for metroen kunne man have bygget en RUF?

Når man i fremtiden overvejer at bygge en separat taxi/bus-bane (som det ses i udlandet) bør man også overveje en RUF.

Eller hvad med en RUF langs Helsingørmotorvejen? Mon ikke de rige på Strandvejen vil supplere Porsche'n og Rolls'en med en RUF så de kunne komme hurtigt ind til byen højt hævet over "pøblen" der holder i kø pga. endnu en ulykke?

  • 0
  • 0

Med fare for at blive kald en en Bjørn Lomborg så lad dog markedskræfterne løse problemet...

Nogle gange bliver tingene unødigt komplicerede fordi flere forskellige problemstillinger rodes sammen... Hvis man læner sig en smule tilbage og evt. tager en tur i helikopteren så er der grunlæggende 3 problemer med trafikken i dk:

1) Forurening 2) Kapacitetsproblemer på vejene 3) Folks manglende evne/vilje til at opføre sig pænt/hensigtsmæssigt i trafikken (som så er et HELT andet emne).

Mht pkt 1, så nytter det ikke noget at tro at man bare ved at forhindre danskerne i at bruge løs af fossile brændstoffer, så løser problemet helt sig selv. Inderne har lige bevist at de OGSÅ har viljen/evnen til at bruge fossile brændstoffer med deres nye "folkevogn".

Samtidigt vil udbuddet i nærmeste fremtid (i rundet tal, uden at komme med årstal) begynde at stagnere.

Uden at have videregående handelseksamen kommer jeg frem til at prisen helt automatisk vil stige hvilket gør det endnu mere attraktivt at hive de sidste dråber op at jorden

Min konklusion på dette: De fossile brændstoffer der er tilgængelige vil blive brugt til sidste dråbe. Vi kan bruge en masse tid/energi på at flytte forureningen fra forbrændingen andre steder hen på kloden end vores egen andedam, men brugt det bliver de.

Man kan, for at blive oppe i helikopteren lidt endnu lave sig en lille graf, op af y-aksen afbillledes pris pr km (totalomkostninger, dvs afskrivning, forbrug osv) og ud af x-aksen tegnes årstal.

I grafen indtegner man så to kurver, en der beskriver hvad det koster at køre i "fossil-drevet" køretøj og en der beskriver hvad det koster at køre i brintkøretøj.

Prisen for førstnænvte er stigende og prisen for sidstnævnte er faldende.

Når det lykkes at bygge en bil der ud fra et totalregnskab (konstruktion, fremstilling, drift og bortskaffelse) ikke er væsentlig dyrere end en konventionel benzinoser og hvor hvor ydelsen også ligner det vi kender fra brændstofmotorer, så vil folk automatisk hoppe over på den nye galaj - færdig slut.

  • 0
  • 0

Med fare for at blive kald en en Bjørn Lomborg så lad dog markedskræfterne løse problemet...

Der er ingen tvivl om af markedskræfterne, en pæn indpakning af Darwins princip, indeholde den endelige løsning af problemerne.

Men det er ingen garanti for at det bliver en løsning for os som Ingeniører, Danskere eller Mennesker.

Hverken Darwins princip eller markedskræfterne giver en finke for grundlove, nationalflag eller menneskerettigheder.

Så jeg stemmer for at vi forsøger at forbedre vores odds ved at opføre os og handle intelligent.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er så om vi kan gøre noget eller rettere - hvad vi kan gøre...

Omfordeling af hvem der bruger brændstoffet går kun ud over os selv - til glæde for andre lande der er knapt så kritiske som os...

Som jeg ser det er det ikke restriktioner på de nuværende energiformer der er vejen frem men snarere at der fokuseres endnu mere på at få de alternative løsninger ned i pris...

Når brint-teknologien og den energiskabende (energiomformende) teknologi bagved kan konkurrere med fossile brændstoffer så begynder der at ske ting og sager...

Vi kan så fremme vores egen situation ved at lægge 0,5-1kr oven i benzin/diesel/fyringsolieprisen pr. liter og lade de penge gå ubeskåret til forskning/udvikling af vedvarende energi og brint-teknologi. Ved at være med i forreste række på det område vil vi være enormt godt stillet når oliefelterne rundt omkring i verdenen for alvor begynder at løbe tørre for olie.

  • 0
  • 0

Omfordeling af hvem der bruger brændstoffet går kun ud over os selv - til glæde for andre lande der er knapt så kritiske som os...

Nu synes jeg lige du skal klappe hesten.

I modsætning til lille dukse-danmark der dårligt kan sætte en vindmølle i drift eller tage en beslutning om en togskinne, så har store stygge Kina lige forbudt gratis plastikposer.

Det er den slags handlekraft vi er oppe imod.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Sikke en omgang københavner snak .. "man går jo bare ud af sin hoveddør og stiger på S-toget !!" jamen en gang ævl.

Nogle af os bor på landet .. og nej .. her går ingen S-tog eller bybusser !!! - for os er bilen en nødvendighed.. vi har simpelthen ikke andre muligheder.

citat "Vi fjerne kørselsfradraget over de næste 10 år og gør medarbejdernes transportbehov til arbejdsgiverens problem som en del af lønforhandlingerne. Det fremmer hjemmearbejde, telefonmøder, decentrale kontorer og alt muligt andet.

ja fjern kørselsfradraget .. for det gavner de danske små byer ?? hvorfor skulle "chefen" hyre en fra landet når han kan hyre billigere arbejdskraft fra storbyen, hvor butikken typisk ligger.

Og den med at fremme hjemmearbejde og telefonmøder .. Prøv at fortælle det til sygeplejsken, smeden, elektrikkeren, bageren, tankpasseren og alle de andre som passer dig op mens du kan sidde derhjemme og arbejder !

  • 0
  • 0

ja fjern kørselsfradraget .. for det gavner de danske små byer ?? hvorfor skulle "chefen" hyre en fra landet når han kan hyre billigere arbejdskraft fra storbyen, [...]

Prøv nu lige at forholde dig til virkeligheden.

Post Danmark var nødt til at indlogere jyske postbude på hotel i Gentoft for at have nogen til at bringe posten ud.

Det er overhovedet ikke nemt at hyre "billigere arbejdskraft fra storbyen".

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Men dertil kommer at RUF heller ikke løser noget trafikproblem.

RUF ville stoppe flere biler ind per km motorvej, men det ville jo bare betyder endnu flere biler i begge ender af rejsen og endnu mere energispild på unødvendig persontransport.

Problemet er ikke at bilerne hænger fast i motorvejskøer, problemet er at de i det heletaget har behov for at være på motorvejen.

Poul-Henning

Undskyld det sene tidspunkt for et indlæg, men jeg er netop hjemkommet fra udlandet.

RUF skal selvfølgelig indføres intelligent, dvs. at man skal starte med en type kollektiv trafik, som er så attraktiv at selv bilister vil føle sig fristet. Evt. i kombination med roadpricing.

Når så først skinnenettet er etableret, så kan man give plads til de individuelle køretøjer, som i parantes bemærket ikke behøver at være ens og kedelige :-). De skal blot opfylde RUF standarden mht. skinne interface, sammenkobling og kontrolsystem.

Se iøvrigt mit forslag til infrastruktur rapport: www.ruf.dk/infrastruktur.pdf

  • 0
  • 0

Prøv Billund, Palle. De har lufthvnen allerede for turisterne,som vil kigge på RUFen samtidig med turen til Legoland. :)

  • 0
  • 0

Legoland er en rigtig god ide, men det syntes Keld Kirk Kristiansen desværre ikke for et år siden da det lykkedes mig at trænge igennem til ham med et forslag om netop det :-( Det bliver nok i Sverige det starter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten