kronikken blog

En tankfuld benzin koster Afrika 5.000 liter vand

Illustration: Privatfoto

Helle Munk Ravnborg er seniorforsker på DIIS med specialviden inden for vandforvaltning og fattigdom

Hver gang vi hælder en liter bioethanol i vores bil, svarer det til, at vi hælder mellem 2.100 og 2.800 liter 'virtuelt' vand i bilen. Det er nemlig så meget vand, som der går til at dyrke den mængde sukkerrør eller majs, der skal til for at fremstille en liter bioethanol. Med de 5 pct. bioethanol, der i dag er tilsat benzin i Danmark, svarer det altså til omkring 5.000 liter vand, hver gang vi tanker 40 liter benzin.

Selv om flere EU lande selv producerer bioethanol, så importeres en stor del af de godt 54 millioner liter bioethanol, som blev forbrugt i EU i 2011. Flere EU lande, bl.a. Sverige, har sat en stopper for, at landets egen fødevareproduktion må gå til bioethanol. Importen af bioethanol til EU sker især fra Brasilien, som længe har været verdens største producent og eksportør af bioethanol. Ud over fortsat at arbejde på udviklingen af anden- og tredjegenerations bioethanol, tyder meget på, at EU fremover i stigende grad vil basere sit forbrug af bioethanol på import fra andre dele af verden.

Som en del af indsatsen for at mindske vores CO2-udslip har der de seneste ti år været øget interesse for at erstatte fossile brændstoffer med f.eks. bioethanol. Produktionen af bioethanol er firedoblet på verdensplan siden årtusindskiftet. Flere lande ikke bare i Latinamerika, men også i Afrika, øjner her en økonomisk mulighed og har påbegyndt produktionen af bioethanol, ofte med udenlandske investeringer f.eks. fra Brasilien i ryggen. Derfor er den dag, hvor vores biler 'kører på' virtuelt afrikansk vand, måske slet så fjern.

Jord uden vand er som brød uden gær - det kan lade sig gøre, men bliver sjældent rigtig godt. Den stigende efterspørgsel efter bioethanol på verdensplan er medvirkende til, at flere og flere i disse år får øjnene op for de kæmpe muligheder, der er i landbrugsinvesteringer bl.a. i Afrika. Blandt dem, der har fået øjnene op for mulighederne, er udenlandske investorer, f.eks. danske pensionskasser, der i stigende grad har meldt sig som interesserede opkøbere af afrikansk jord. Men investeringer i jord gør det ikke alene! Der skal vand til - ikke bare nedbør men også kunstvanding.

Vandet til kunstvanding kan enten komme fra floder eller fra grundvand, som pumpes op. Især grundvandet ville også kunne bruges til drikkevand. De største dele af Afrika har vand nok, men noget vand er naturligvis billigere at indvinde end andet. Alligevel skorter det ikke på rapporter om ulige fordeling af vandressourcer og om hvordan de fattigste ofte ender som dem, der betaler mest for deres vand - hvad enten det er i tid eller penge.

Når mere end en tredjedel af Afrikas befolkning i dag ikke har adgang til rent drikkevand, og en endnu større del af befolkningen kun har det en gang i mellem, så skyldes det især to ting: mangel på vandinvesteringer og en svag og utilstrækkelig vandforvaltning. Det er ikke ualmindeligt, at vand, som var tiltænkt mennesker uden bæredygtig adgang til rent drikkevand, ender med at blive brugt af de mest indflydelsesrige - lokalt såvel som nationalt - til vanding af kvæg og afgrøder. Sandsynligheden for, at dette mønster gentager sig blot i endnu større skala med ankomsten af nye og indflydelsesrige investorer i afrikanske landdistrikter, er derfor stor.

Hvis ikke vandforvaltningen styrkes nu i de lande, der har potentiale for bioethanolproduktion, kan vores forbrug af bioethanol - og dermed af virtuelt afrikansk vand - komme til at ske på bekostning af afrikanske familiers adgang til vand til en rimelig pris. Det er altså ikke nok at have fokus på vilkårene omkring de globale jordopkøb. Også de juridiske, økonomiske, sociale og miljømæssige vilkår omkring anvendelsen af vand til vanding af biobrændselsafgrøder kræver øget offentlig og international opmærksomhed. Ellers risikerer vi at gøre os skyldige i et globalt vandtyveri af dimensioner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

kunne det ikke betyde at vi får sat vandproduktion i system i disse egne?

Hvis der er brug for store mængder vand til industri, betyder det så ikke at der er nogen der vil betale for at få anlagt produktion af store mængder vand? Dette vil vel i sidste ende gavne lokale, pga. den udbyggede infrastruktur?

På kort sigt er det nok ikke sjovt for de lokale, når man tager det vand de ellers kulle have drukket. Men på lang sigt vil en industri vel gavne den lokale økonomi? og så vidt jeg har forstået, er det ikke fordi der mangler plads til produktion af både bioethanol og afgrødre til egen konsumering.

Og så skaber vi endda eksport for nogle afrika lande, som ellers har det svært pga. toldbarriere?

Så i stedet for at se det som at man dræber lokale, skal man så ikke se det som et kickstart af deres industri?

Eller er der detaljer jeg ikke har på plads?

  • 0
  • 0

Vores EU-regler om tilsætning af ethanol blev lavet for at skabe et marked for lokal produktion på cellulose, det var ikke tanken at vi skulle importere ikke bæredygtig ethanol, men et marked er et marked og WHO kommer efter os hvis vi lægger for meget told på den forkerte ethanol.

En benzinbil tanker typisk 30-35liter benzin med 7% ethanol, altså godt 2 liter ethanol, hvis det er rigtigt skal vi per liter ethanol vi vil bruge, pumpe 1.300 liter drikkevand op for at afgrøden ikke lider tørkedøden, er der også et bud på hvor meget sprøjtemidlel der bruges, hvor meget diesel farmeren bruger på jordbehandling. på at dyrke og høste transportere, og til sidst energien på procesanlæget der skal omdanne grøntfoderet til den rene vare, og så skal de 2 liter bare emballeres og sendes til EU.

Helt galt går det naturligvis med en stor firehjulstrækker på flexifuel der der lige tanker 60liter E85.

  • 0
  • 0

At de ikke kan se det her er en dårlig ide. Biobrændsel fra Afrika, (eller fra alt andet end ting, der alligevel ville have ligget lokalt herhjemme og rådne dets CO2/CH4 væk) er en ualmindelig dårlig ide. I mine ører svarer det til at basere nationaløkonomien på kædebreve.

Ud over at vi stjæler vand og fødevarer fra Afrika, så kommer den produktion jo heller ikke gratis. Jo mere de skal baserer sig på at sælge det til os, jo mere energi vil de have behov for i deres landbrug - og som altid er fossile brændstoffer den billigeste måde.

  • 0
  • 0

"de godt 54 millioner liter bioethanol, som blev forbrugt i EU i 2011" ?

Det lyder af meget lidt. http://www.biofuels-platform.ch/en/infos/e... snakker om: Total EU consumption of fuel ethanol in 2009 amounted to an estimated 4.3 billion litres (up from 3.5 billion litres in 2008).

Så 3.5 milliard liter i 2008 og 54 millioner liter i 2011? Det tror jeg ikke på.

  • 0
  • 0

Nu har CO2 kvoter jo været sådan en succes, så vi skal da bare opfinde vandkvoter. Jeg er helt sikker på at bankerne nok skal hjælpe.

  • 0
  • 0

Kan kronikørens problematik ikke udvides til at dække stort set alle landbrugsprodukter fra Afrika? At vi tilfældigvis hælder ethanolen i tankene på vores biler, er jo for så vidt sagen uvedkommende. Der fremstilles et bioprodukt, og ved processen forbruges en større mængde vand. Da vi ikke kan blande os i de enkelte afrikanske landes vandforvaltning, er vores eneste mulighed for at kontrollere udvikling, at begrænse forbruget af afrikanske landbrugsprodukter generelt???

  • 0
  • 0

Helle Munk Ravnborg taler udelukkende om første generations bioethanol. Kort sagt: Snakker vi majs, så bruges majskernene til at lave bioethanol i første generation. Anden generation bruger kolber, stængler og blade. Altså affald fra majsproduktionen. Vi skal sikre, at den bioethanol der hældes på tanken hidrører fra anden generations bioethanolproduktion.

  • 0
  • 0

@ Jesper Ørsted

Anden generation bruger kolber, stængler og blade. Altså affald fra majsproduktionen.

Her i Sønderjylland bliver det hele finsnittet, og solgt til tyskerne. Hvad kalder man det ?

  • 0
  • 0

Vi skal sikre, at den bioethanol der hældes på tanken hidrører fra anden generations bioethanolproduktion.

Jesper, det lyder godt i teorien. Men energiindholdet findes i kernerne, og i virkelighedens verden vil det altid vaere dem der bliver brugt. Hvis vi havde den grad af kontrol som du forestiller dig, var der sikkert mange ting vi kunne styre, men det er bare ikke realitet. Sorry.

  • 0
  • 0

At man sender det ud af vort eget land, vil jeg kalde idioti - sammen gælder for det bio-fuel som Daka laver... Men tyskerne er glade for det, de er billigt og åbenbart ganske godt det vi laver.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke udvinde bioethanol af planter som i forvejen vokser i havet? Og så vande dem med havvand? Jeg kender ikke detaljer og problematik, men umiddelbart ville jeg tro at bioethanol fra alger eller tang ville være langt billigere, også selv om der skal bruges flere tangplanter pr. liter bioethanol end majs (eller sukkerrør eller hvad man nu bruger idag).

  • 0
  • 0

Så hvorfor den fjollede omvej over ethanol når effekten ikke er ret meget bedre end rent vand?

Du har mere ret end du aner. Indsprøjtning af rent vand i forbrændingsmotoren giver en pæn reduktion i brændstofforbruget, bruges endda i Formel1.

  • 0
  • 0

[quote]Vi skal sikre, at den bioethanol der hældes på tanken hidrører fra anden generations bioethanolproduktion.

Jesper, det lyder godt i teorien. Men energiindholdet findes i kernerne, og i virkelighedens verden vil det altid vaere dem der bliver brugt. Hvis vi havde den grad af kontrol som du forestiller dig, var der sikkert mange ting vi kunne styre, men det er bare ikke realitet. Sorry.[/quote]

Øhh hvad med at overveje at sende forbrændingsmotoren på pension. Elbiler er et realistisk alternativ for langt over halvdelen af os. De mentale forhindringer skal dog løses

  • 0
  • 0

Helle har et udmærket indlæg, hvor der sættes fokus på bioetanol på grundlag af 1. generation - det er alle vel enig om er en dårlig ide, fordi man bruger madvarer til formålet.

At der fordamper vand fra voksende planter er naturligt, det fordampede vand indgår blot i et kredsløb, hvor det regner ned igen. Jeg kan ikke rigtig se, hvor Afrika skal blandes ind i det. Enten ,man dyrker sukkerrør til sukker, bioetanol eller slet ikke udnytter afgrøden, vil der være et vandforbrug. Det kommer ned igen.

Mange bruger grundvand til kunstvanding, men det er ikke det samme som drikkevand, der normalt hentes meget længere ned i jorden. Grundvand er al det vand, der findes under grundvandspejlet, og det er ikke egnet som drikkevand altsammen, som Helle antyder.

I Afrika ligger der enorme vanddreserver under Sahara, der sagtens kunne pumpes op og anvendes som både drikkevand og til kunstvanding. Er man i tvivl så kan se på Kansas - uden vandet i 60 m dybde var der stort set ingen landbrugsdrift i Kansas. Se det på Google Earth, hvor tudsindvis af cirkler af majs, løg, tomater m.v. ses som grønne oaser i sandet. Sådanne cirkler kan man måske i fremtiden se i Sahara og omegn? At producere mad er en langt mere vigtig opgave end at tale om vandforbrug.

At det forøger luftens indhold af vanddamp, der er en langt mere effektiv drivhusgas end CO2 er en anden sag, men der medgår nu engang en vis vandmængde til for at producere plantetørstof. Men den kommer da ned igen. Men enig i, at bioetanol af 1. generation skal erstattes af 2G, som Jesper nævnte.

  • 0
  • 0

hej per, jeg er enig med dig.... problemet er ikke så meget mængden af vand der bliver brugt som det er betingelserne for brugen af vandet. der er ingen tvivl om at der er store grundvandsreserver i store dele af Afrika ligesom der heller ikke er tvivl om at der gennem de seneste årtier er blevet investeret alt for lidt i at udvinde dette vand og dermed dække de behov for vand, som der er - både til drikkevand og til f.eks. kunstvanding. Problemet er imidlertid, at vandforvaltningen lader meget tilbage at ønske og de fleste steder (lande) er af en sådan karakter, at det ikke er gennemskueligt under hvilke vilkår store landbrug skaffer sig adgang til vandforsyning til f.eks. kunstvanding (i forhold til at dække investeringsudgifter, sikre at tilstrækkeligt vand lades tilbage til at dække drikkevandsforsyning og den almindelige befolknings brug for produktionsvand (afgrøder og husdyr) og i forhold til at sikre at der ikke sker forurening af overfladevand fra f.eks. pesticider). Dette faktum stiller derfor ekstra store krav til investorers sociale - og miljømæssige - ansvar og gør det ekstra nødvendigt at bakke op om en styrkelse af afrikanske landes nationale (og decentrale) vandforvaltningsmyndigheder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten