Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
højttaler q113 blog

For en snemand dufter alt af gulerod

Når der skal udvikles et nyt produkt har de fleste virksomheder helt styr på hvilke fagområder, der skal have en finger med i spillet. Men mangler der ikke nogen i det fine selskab?

Illustration: Privatfoto

Snemanden står, som han står. Gælder det også, i overført betydning, for folk der er involveret i produktudvikling?

Der sidder ofte en advokat ved bordet, når der skal udvikles et nyt produkt, for at virksomheden ikke kommer til at overtræde en eller anden lov. Den økonomiansvarlige er også en del af holdet, så nogen holder styr på hvad det nye produkt kommer til at koste, om budgettet holder og hvor mange penge produktet kan tjene til virksomheden.

Udviklingschefen er til stede for at sikre, at det nye produkt kan specificeres og produceres, så det virker. Der vil være marketingfolk og designere, og andre, der kan hjælpe produktet ud i verden. Sådan kunne et udviklingsteam udmærket være sammensat.

Men hvor er personen med ansvaret for magien? Det ekstraordinære.

Specialisterne har travlt med hver sit

I kampen for at overleve projektet, at få det færdigt til tiden, at undgå intern uro og at finde løsninger, er det ofte magien der ryger som det første offer.

Specialisterne ser på produktudviklingen fra hver deres perspektiv og f.eks. den økonomiansvarlige føler sig (nok) rigeligt bebyrdet med at holde næsen i pengesagerne, så han kigger ikke over hegnet efter et ekstra ansvarsområde. For ham dufter hele projektet af økonomi. Designerens agenda begrænser sig til formgivningen og advokaten holder sig til paragrafferne. Hver passer sit. Alle betragter projektet fra hver deres ståsted. Som en snemand, der kun kan dufte gulerod, for det er nu engang det, hans næse er lavet af.

Men hvem er besat af tanken om at overraske, om at skabe et bemærkelsesværdigt resultat, om at strække virksomheden til det punkt, hvor kunderne bliver stolte af eje det nye produkt? Magien opfinder aldrig sig selv. Men hvem gør så?

Gulvhøjttaleren har dovnet på sofaen efter nederlaget til kompakthøjttaleren. Nu skal den i kamp igen.

Lytteholdet har haft det sidste ord

I Højttaler Q113-projektet har lytteholdet haft ansvaret for magien, men det kunne have været anderledes. Det kunne have været designeren, det kunne have været den økonomiansvarlige, men ingen af delene ville have gjort projektet til et ingeniørprojekt. Og ingen af delene ville (formentlig) give det resultat, vi er gået i byen efter.

Lytteholdets vurderinger har alene afgjort om projektets højttalere var på rette spor, om de skulle modificeres eller skrottes. Det betyder, at det er lyden - og f.eks. ikke prisen - der har udgjort målestokken for succes i Højttaler Q113.

Inden jeg kommer for godt i gang med at klappe projektet på skulderen, må jeg sige, at det var tæt på at gå helt galt. En af højttalerne fik kørt os så grundigt rundt i manegen, at jeg priser mig lykkelig for, at vi har haft et ubestikkeligt lyttehold og en runde med blindtests hos DELTA Senselab til at sætte tingene på plads.

Gulvhøjttaleren fejlede ikke på det tekniske, tværtimod. Der var ikke sparet på stumperne, men lydkvaliteten svigtede alligevel.

Gulvhøjttalerne havde det hele, bortset fra magien

Q113 er et ingeniørprojekt, hvor vi har kigget på alt det spændende arbejde, der ligger i at måle, beregne, tegne og bygge (rigtig) gode højttalere.

Projektet har ikke været styret af økonomi, for konstruktionsarbejdet har alene handlet om, at finde rigtig gode løsninger, uden skelen til prisen på de enkelte komponenter. Ambitionen har været, at skabe (mindst) en højttaler i verdensklasse.

Gulvhøjttaleren tilhørte den del af projektet, som vi kaldt Revolution, fordi vi her skulle tillade os selv, at anvende lidt mere vovede konstruktionsmetoder, i håbet om, at vovemodet ville belønne os ved, at grænserne for ydelsen i kompakte højttalere ville blive flyttet.

På papiret har intentionerne set lovende ud og Revolution-højttalerne har i flere omgange leveret forbløffende resultater. På papiret, altså. Vi har siddet med udsigten til skabe en forholdsvis lille højttaler, som f.eks. kunne levere en basgengivelse, der normalt kræver mindst en tre gange større højttaler.

Gulvhøjttaleren leverede faktisk den mest utrolige basgengivelse i mands minde. Den var næsten naturstridigt dyb og ledte på ingen måde tanken i retning af en 5½ tommer bashøjttaler på arbejde i et 10 liters kabinet. Lyden ledte tanken i retning af en meget større højttaler.

Lige meget hjalp det. Af årsager, som ingen har givet sig i kast med at forklare, manglede lyden nærvær, klarhed og præcision i forhold til projektets kompakthøjttaler. Ingeniørens læsere viste sig at være helt enige i dette indtryk, da resultatet af den store lyttetest blev gjort op. Den efterfølgende blindtest hos DELTA Senselab gav et tilsvarende resultat. Vores teknologier virkede efter bogen, men ikke til glæde for ørerne.

Gulvhøjttalerens fejltrin. Først udviklede vi en diskanthøjttaler med en ny akustisk linse. Den dumpede i en lyttetest. Derpå indførte vi diskanthøjttaleren fra den konkurrerende Evolution-højttaler. Den tabte imidlertid lyttetesten mod kompakthøjttaleren. Nu har gulvhøjttaleren fået to nye bashøjttalere og nyt håb.

Den høje pris for manglende magi

Husk, at der ikke er sparet på noget. Vi har med en højttaler at gøre, som anvender eksotiske materialer i en relativt vovet konstruktion. Der er ofret ressourcer på et akustisk velfungerende design, og da det hele blev gjort op, skulle gulvhøjttaleren koste Kr. 40.000.– for et par, hvis den altså nogensinde skulle havne i butikkerne.

Her vil jeg ikke alene påpege, at det er en dobbelt så høj pris, som den vindende kompakthøjttaler, der altså både var bedre og billigere. Men læg også mærke til, hvor let det har været for udviklerholdet, at skabe det forkerte produkt.

Der har været mulighed, for at skabe et grænseoverskridende produkt, hvilket teknisk set også er lykkedes. Der findes bare ikke noget værktøj, udover lyttetesten, som kunne advare holdet om, at de mange penge ikke var til glæde for lydoplevelsen. Ingen andre end lytteholdet kunne stoppe vildfarelsen.

Den vilde bashøjttaler fra projektets første gulvhøjttaler. Af uforklarlige årsager kunne vi ikke få den ønskede lydkvalitet ud af den.

Hvor ofte mangler magien?

Jeg har valgt at kalde det magi, for noget skal det ekstraordinære jo hedde. Men hvad er det lige? Er det f.eks. den voldsomt dyre bil, der kører som en smadrekasse, i forhold til den billigere model, der bare smyger sig på vejen som en kat?

Har vi ikke alle sammenlignet den ene fladskærm med den anden, og studset over hvor meget indlysende kvalitet den ene producent formår at lægge i produktet, mens den anden virker komplet idéforladt med et produkt til den samme pris?

Har vi ikke sammenlignet smartphones, computere, kameraer eller GPS’er med bare en lille snert af fascination over, at nogle mærker bare lader til at gøre det rigtige, mens andre virker ulogiske, klodsede og uden det magiske touch?

Nogle gange kan man identificere magien ved f.eks. den lyd bildøren siger, når den lukker, eller den følelse det giver i fingrene, når man trykker på en knap. Siger det klik eller bonk? Fornemmes et givent materiale troværdigt i forhold til dets opgave? Magien kan ligge i små ting, men jeg synes den ofte ligger i nogle større helheder. I totaloplevelsen.

Gulvhøjttaleren skal i kamp igen

Det er selvsagt ikke tilfredsstillende at se et ellers vellykket produkt fejle, som det er sket med gulvhøjttaleren, men sådan er den virkelige verden ind i mellem.

Nu handler det om, at få den i kamp igen. Modstanderen står klar i det ene ringhjørne og det er naturligvis kompakthøjttaleren.

Opgaven er, at gøre gulvhøjttaleren bedre end kompakthøjttaleren. Kort og godt. Det kræver en del arbejde med akustikmålinger, lyttetests m.v. og det vender jeg alt sammen tilbage til, for de nye prototyper er lige blevet klar til test.

Nu skal vi bare sikre, at der ikke sidder en grøntsag og styrer begivenhederne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har (heldigvis) aldrig været udsat for, at en advokat eller den økonomiansvarlige var en del af holdet, når der skulle udvikles nye produkter - men nu arbejder jeg også i Jylland ;-)

  • 2
  • 0

Ulrik, der sidder nok en ansvarlig for materialerne et sted, der refererer til en ledelse, der gerne vil overholde f.eks. RoHS-direktivet.
Der sidder sikkert også en ansvarlig for den mekaniske konstruktion et sted, der ønsker at tingene ikke falder fra hinanden ved transport.
Mon ikke, der også sidder en ansvarlig for produktionsapparatet og finder en måde at producere og teste tingene?
Der kan også være en, der holder øje med kassationsprocenten, og som i sidste instans kan forlange at en højttalerenhed laves om, fordi den ikke kan produceres i en tilstrækkelig ensartet kvalitet.
Og mon ikke der også sidder en økonomiansvarlig et sted, der holder øje med at produktet ikke skyder over budgettet?

  • 1
  • 0

Ja, den ansvarlige for materialerne har (hvor jeg har arbejdet) meget naturligt altid været ingeniøren/udviklingsafdelingen. Krav til overholdelse af RoHS sker i forbindelse med leverandørens godkendelse af tegninger (som udsendes via indkøbsafdelingen). Valg af leverandør ligger (i teorien) hos indkøbsafdelingen, men som ingeniør har jeg altid haft afgørende indflydelse, når det gjaldt visse kritiske stumper. Jeg kan kun fastholde, at jurister og økonomiansvarlige aldrig har været en del af holdet, hvor jeg har udviklet produkter - de sidder med andre ting, som kan have relation hertil. Unødigt bureaukrati er noget, der må og skal bekæmpes.

  • 0
  • 0

Vi er ikke uenige, Ulrik.
Du gør mig blot til fortaler for noget, som jeg ikke er fortaler for.

Jeg taler ikke om bureaukrati.

Jeg taler om fagidioti ... og om at et givent produkt (formentlig) ikke løfter sig over gennemsnittet, hvis ingen påtager sig ansvaret for den ekstra WOW eller AHA-oplevelse, der ligger i at yde noget, der har ekstra værdi for brugeren.

I nogle virksomheder har ingen det ansvar, hvilket ikke betyder, at WOW-oplevelsen ikke leveres. Det gør den sikkert. Af dem, der strækker sig lidt længere ... gør lidt mere ... og yder mere end den forventede indsats. Og mere end der står i jobbeskrivelsen.

Alle i processen, føler at lige netop de har "afgørende indflydelse". Men hvad oplever brugeren? Hvad gør reelt forskellen for ham?
Og hvilke features, egenskaber og forhold - som virksomheden går kraftigt op i - står i virkeligheden vejen for kunden ... og udgør egentlig noget, der bare må og skal bekæmpes?

  • 0
  • 0

Ole, jeg syntes det er en meget kompliceret måde at skrive noget meget simpelt på.

Jeg tror det du prøver at formulere er lidenskab.

Jeg mener at alle i virksomheden i et bestemt omfang skal have den samme lidenskab så alle arbejder for det fælles mål, både dem der står for økonomien og designet. Men alt er relativt ud fra hvad målet er.

  • 0
  • 0

Ulrik: når du mener at der ikke har været nogen økonomiansvarlig i dit projekt, så er det sikkert dig selv der har været det, det behøver ikke at være den overordnede, og slet ikke bogholderen som sjældent er økonomiansvarlig.

Jeg tror at noget af det Ole leder efter findes i "Succes" i "Innovation", Innovation er både blevet et buzzword og et misbrugt begreb, men prøv alligevel at studere det på nettet.
For mig opstår det magiske øjeblik når man mens man arbejder med noget, pludselig finder en lille detalje som resulterer i den helt rigtige løsning, og man bagefter slår sig for panden og undrer sig over hvorfor ingen har gjort det før nu.

Den ser iøvrigt lovende ud den MTM

  • 0
  • 0

@Peter

Det har du så ganske ret i - jeg forholdt mig bare bogstavligt til oplægget.

@Ole

Om magien er opstået afhænger jo af, hvem der ser - kunden, udvikleren, direktøren. Det er en individuel oplevelse - og måske er det oplevelsen af, at alle oplever, at tingene er gået op i en højere enhed. For at der for mig som udvikler kan opstå magi, er det en forudsætning, at jeg er virkelig motiveret for at udvikle netop det produkt, jeg står overfor - jeg skal føle for det, have troen på det. Derudover skal der være tid og spillerum, så der ikke opstår stress eller andre faktorer, som gør, at man bare skal have tingene færdige. Når det er opfyldt, kan man arbejde målrettet med entusiasmen i behold. Min erfaring er også, at der ikke skal være alt for mange, der skal have sat et fingeraftryk. Det er så smukt med kompromiser (de er i hvert fald et langt stykke hen ad vejen nødvendige for at mennesker kan sameksistere på fornuftig og konstruktiv vis), men m.h.t. til produktudvikling er det i min optik noget skidt. Når noget er baseret på kompromiser, bliver det aldrig helt. Sparring derimod er en rigtig god ting, som kan skabe innovation - og ny magi.

  • 0
  • 0

@Ole

Nu hvor tråden har været død en uges tid, tillader jeg mig lige at bringe målingerne på banen igen. Jeg synes, vi mangler målinger på Pandion 2 - om ikke af den samlede power response så i hvert fald målinger, der viser spredningskarakteristikken ud til siden (on-axis samt 15°, 30°, 45° og 60° off-axis). En impedansmåling kunne også være interessant. Jeg ved godt, du siger, det kommer, og du har nok ikke glemt det - men det kan da ikke tage mange 5 minutter at lave de målinger. De skal jo også komme, mens det stadig har relevans for bloggen/projektet. Jeg håber ikke, du lader den dø.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten