En seismisk vandretur på havbunden

Med ti kilometer i timen snegler Vædderen sig frem og tilbage i farvandet mellem St. Croix og St.Thomas og fyrer hver 25. meter, skibet har tilbagelagt, sine to trykluftkanoner af mod havbunden, der befinder sig 45-46-4700 meter nede.

Signalet opfanges af "streameren", der slæber efter skibet i 600 meters længde. Det er en slags kabel, der flyder i tre meters dybe - for at undgå støj fra bølgerne - med en hydrofongruppe placeret for hver 6,25 meter.

Kanonen skyder med et tryk på 120 bar, og billedet af de øverste ca. to kilometers sediment aftegnes kontinuerligt på en skærm i geologernes forskercontainer.

Det er trivielt og ikke særligt ophidsende arbejde, forstår man på dem. Om et par dage skal de have skibets CTD i vandet for at måle salinitet, temperatur og strømhastighed - alt sammen faktorer, der har betydning for at kalibrere de dybdemålinger, som Vædderens multibeam-ekkolod sender ud.

Farvandet mellem de to øer er 50 kilometer bredt, og når den ene ø nås, sejler skibet ti kilometer langs kysten til den næste position, hvor kursen igen sættes mod den anden ø. Dette net med ti kilometers afstand mellem linjerne trækkes hen over hele havoverfladen i "Det Caribiske Trug," som det dybe farvand mellem de to øer kaldes.

Hele området skal måles op

Det er godt, at vejret er godt imens, og at der er fest blandt flyvefiskene ude agter, der suser rundt over vandoverfladen. Også et par hajer i bedste tegneseriestil, med rygfinnen lige i vandoverfladen, er med til at bryde den monotoni, der ellers præger de seismiske opmålinger.

Men stemningen er god blandt geologerne, for de er sikre på at få de hidtil bedste opmålinger af regionens havbund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten