phloggen

En jordvarme-overraskelse

Nogle detaljer i vores husprojekt begynder at tage form, herunder det overordnede layout af grunden og hvor jordvarmeanlægget skal begraves.

Som tidligere nævnt har vi naturgaspligt på grunden som i samme øjeblik der indgives en ansøgning om byggetilladelse bliver konverteret til fjernvarmepligt.

Men selv om vi er inde midt i Slagelse by giver fjernvarme ingen mening.

Den regulatorisk bedste stikledning, langs/i vejen, ville blive 200 meter lang, det halve kan gøre det hvis den i stedet graves igennem en af naboernes have.

Ifølge Løgstør Rørs web-app, hvis jeg har udfyldt den rigtigt, vil tabet i stikledningen være af samme størrelsesorden som BR2015's energiramme for huset.

I praksis vil det være endnu værre, for SK-Forsyning vil være tvunget til at installere et såkaldt "termisk omløb" for at holde min fremløbstemperatur oppe -- for det tilfældes skyld at jeg vil vaske hænder midt under en hedebølge.

Så vidt jeg erindrer var det præcise tekniske udtryk SK-Forsynings medarbejder brugte "Hul I Hovedet".

Så jordvarme.

Efter at have rodet med forskellige topologier med skyldig hensyntagen til min bedre halvdels planer for haven, er jeg nået frem til et system med 3 strenge i 1.5m afstand, hver 100m lange.

Illustration: Privatfoto

Det er lidt vanskeligt at se på denne illustration, men på strækningen under terrassen bliver slangerne isoleret.

To strenge burde egentlig være nok, men jeg lægger den tredje ned med det samme, som en slags forsikring imod akut opgravning af haven senere.

Jeg har valgt at føre jordvarmen ind i huset fra vest så den ikke kommer i nærheden af de andre stikledninger.

Efter at have trukket vejret dybt et par gange, kastede jeg mig ud i den elektroniske ansøgningsformular og efter at have rodet lidt med den fik jeg den sendt afsted søndag aften.

I feltet med bemærkninger gjorde jeg rede for fjernvarme problematikken og henviste til min samtale med SK-Forsynings medarbejder.

En elektroniske formular lader til at være et tyndt lag IT-finer ovenpå en gammel papirformular, sådan ser det ihvertfald ud når man får sin udskrift, men fint nok med det.

(Som IT-mand kan jeg godt grine lidt af at det er en "UUID" der bliver ansøgningsnummeret, jeg kan levende forestille mig en borger der ringer og siger "Det drejer sig om ansøgning B-F-D-seks-A-syv-en-syv-streg-A-B-ni-ni-streg.... men hey, det var nemt for IT-leverandøren.)

Det var naturligvis ihukommende min årelange kamp for overhovedet at få en stikledning til kloaksystemet at jeg sendte ansøgningen tidligt. Det slagsmål og det forgyldte anlæg det afstedkom har jeg tidligere beskrevet her på bloggen.

Stor var derfor min overraskelse, da jeg seks dage senere fik en email om at jeg havde elektronisk post fra Slagelse Kommune -- med en dispensation fra fjernvarmepligten og tilladelse til jordvarmeanlægget.

Siger og skriver: Seks dage.

Det kan selvfølgelig være fordi nogen på teknisk forvaltning har læst med på PHloggen og enten har tænkt "Den fejl laver vores afdeling ikke", eller alternativt "Vi tager sgu' fusen på ham og laver det hele klar på forhånd".

Men det tror jeg ikke på.

I snart to årtier har min email-signatur lydt "Man skal ikke tilskrive til sammensværgelser hvad der tilstrækkeligt kan forklares af inkompetence".

Eller, fristes man til at tilføje: ... i tilfælde af kommunal sagsbehandling: Kompetence.

Der må graves...

phk

Emner : Jordvarme
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bare lige for at få det helt klart, 100 m stikledningstab er nok til at det ikke giver mening? Eller er det de 200 m? Jeg spørger fordi jeg tidligere har haft kig på et hus hvor stikledningen formodentlig ville blive 80-150 m, og spekulerede dengang en del på om det ville give mening med fjernvarme eller ej - det kom aldrig vidt nok til at jeg fik spurgt forsyningsvirksomheden.

  • 0
  • 0

Bare lige for at få det helt klart, 100 m stikledningstab er nok til at det ikke giver mening? Eller er det de 200 m? Jeg spørger fordi jeg tidligere har haft kig på et hus hvor stikledningen formodentlig ville blive 80-150 m, og spekulerede dengang en del på om det ville give mening med fjernvarme eller ej - det kom aldrig vidt nok til at jeg fik spurgt forsyningsvirksomheden.

Det kommer helt an på en konkret beregning. Rørtyper og isolering udvikler sig hele tiden Det kan være at PHK har regnet rigtigt. Men p.t. er det faktisk heller ikke Logstor der standard kan levere stikledninger med den bedste isoleringsevne. Og f.eks. Star Pipe kan levere 2 stk. 16 mm medierør i en 160 mm isoleringskappe, som altså ikke afgiver mange W/m Men 200 meter stikledning til et hus efter BR2015 vil jeg nu også mene bliver for lang en stikledning.

  • 1
  • 0

1) Hvorfor isolerer du rørene under terrassen? Er du bange for, at det skal blive fodkoldt? 2) I den ene ende ligger slangerne ved siden af hinanden, i den anden ende krydser de hverandre. Er det for at udnyttet hele længden? at få samme længde (for det er de ikke)? 3) hvor skarpt kan man egentlig bukke slangerne?

  • 0
  • 0

1: Fordi jeg forventer at jorden bliver væsentlig mere tør under terrassen og derfor er der stor risiko for at der dannes is som får fliserne til at bule op og ned.

2: For at gøre dem ret præcist lige lange (regn efter! Hus stammerne i 'T'et ikke er lige lange)

3: Jeg har ikke undersøgt det i detaljer, men hvis slangerne normalt kan lægges i 1m afstand uden "herregårdssving" burde jeg ikke have nogen problemer.

  • 1
  • 0

Vi kigger for tiden efter noget nedlagt landbrug og i den forbindelse kunne jeg også rigtigt godt tænke mig at få noget jordvarme og eventuelt kombinere det med et par solfangere på taget. Det skulle hæve effektiviteten ret godt på jordvarmen i tilfælde af der er lidt solindfald. Det skal naturligvis laves med mulighed for ind og udkobling både før og efter, så man ikke køler vandet en kold nat med isslag på solfangeren :)

Men det lukker op for flere muligheder - f.eks. en varm sommerdag hvor du ikke kan forbruge det varme der måtte blive lavet på solfangeren, så kan det sendes ned i jorden og gemmes til senere tidspunkt (sikkert ikke optimalt, men bedre end at et anlæg koger over). Man kan også bruge solfangeren til at varme det sidste vand højt nok op til brugsvand - for jordvarmealægget kan jo i sig selv fint varme op til opvarmning af huset...

  • 1
  • 0

f.eks. en varm sommerdag hvor du ikke kan forbruge det varme der måtte blive lavet på solfangeren, så kan det sendes ned i jorden og gemmes til senere tidspunkt

Den vinkel undersøgte jeg ret grundigt med henblik på om man kan dumpe evt. overskudsvarme i jordvarmeanlægget.

Hvis der er tale om en lodret jordvarmeløsning er det en fantastisk ide der forlænger levetiden af anlægget proportionalt med reduktionen af netto-varmeoptaget fra boringen. På nudansk vil det sige at sommervarme kan gemmes til vinteren.

Men for vandrette jordvarmeanlæg er det utroligt pauvert med noget der ligner dokumentation.

Der er masser af "Det alt andet lige..." argumenter, men målinger er der ikke ret mange af.

Taget i betragtning hvor lille forskel der er på jordtemperaturen med og uden vandret jordvarme, har jeg svært ved at se at det kan lade sig gøre at gemme varmen i mere end nogle dage eller til nød et par uger, inden den spreder sig til omgivelserne.

Hvis jordslangen decideret er underdimensioneret er denne temperaturforskel størst og ethvert energitilskud i fyringsperioden vil give positiv effekt men om, eller hvornår, det kan betale sig har jeg ikke fundet data for.

Hvis jordvarmen er vel- eller over-dimensioneret vil det ikke kunne betale sig at investere i solvarmepaneler bare for at dumpe varmen i jordvarmeanlægget.

Om det kan betale sig for varmtvandsproduktion, givet at man har et jordvarmeanlæg forekommer mig også utroligt tvivlsomt - det er ikke produktion af varmtvand fra 10-15 grader varm 'brine' der er den store årsudgift.

For disse (og andre) årsager har jeg konkluderet at det ikke kan betale sig med solvarmepaneler for os og at det næppe er en god ide at komplicere ventilation/varme anlægget for at kunne dumpe overskudsvarme i jordvarmesløjfen.

  • 4
  • 0

Om det kan betale sig for varmtvandsproduktion, givet at man har et jordvarmeanlæg forekommer mig også utroligt tvivlsomt - det er ikke produktion af varmtvand fra 10-15 grader varm 'brine' der er den store årsudgift.

P-H. Det er der jo heller ikke megen dokumentation for. Desværre - og helt uforståeligt - er varmtvandsproduktion IKKE indregnet i SCOP-værdierne. Derfor mit - måske lidt drilske - spørgsmål tidligere.

  • 1
  • 0

Hvad med styring af anlægget, laver du noget selv eller køber et færdigt produkt?

Så langt er vi slet ikke nået endnu.

Min plan er at der skal trækkes et kabel ud til samlebrønden til måling og eventuelt regulering, men den del sker først i forbindelse med selve husbyggeriet.

Lige nu er ideen at få gravet jordvarmen ned og anlagt en græsplæne der er nem at holde, så energien kan bruges på noget andet.

  • 1
  • 0

Jeres diskussioner om lange stikledninger minder mig om min tid på Thule Airbase. Basen er fyldt med rør mellem kolde barakker. Hvis man rev hele basen ned og byggede ét stort højhus ville man spare enormt meget energi og vedligehold.

Økologisk byggeri er højhuse. Bare synd, vi har forbeholdt dette for bistandsklienter/indvandrere/pensionister. Dér har vi en opgave, i at gøre det attraktivt at bo i et etagebyggeri.

  • 1
  • 0

Kan se på din tegning at du regnet med krydsende slanger. Da mine slanger blev gravet ned var der et krav om isolering der vor de kom tæt på hinanden. Det var ikke noget problem at lave et sving med diameter 1,5 m. Måske er zig-zag bedre? I disse dage, når det er solskin, varmer mine solfangere vandet i en 200 l varmtvandstank op fra ca. 40 til omkring 78 grader. Sidste sommer kom temperaturen i beholderen op omkring 90 grader.

  • 0
  • 0

En tilslutningspligt er ikke gyldig hvis den kun fremgår af byggetilladdelsen. Den skal enten fremgå af en lokalplan eller pålægges ejendommen som en del af et projektforslag om tilslutningspligt - og bør i øvrigt være tinglyst.

Ifølge Plansystem ligger din grund i et område med naturgas, men der er ikke tilslutningspligt: http://korturl.dk/sdz

En ændring fra naturgas til fjernvarme kræver i øvrigt et projektforsalg der skal godkendes af byrådet.

Hvis der virkelig er tilslutningspligt på din ejendom, har du et retskrav på at få en dispensation, hvis du opfører dit hus som lavenergi.

  • 1
  • 0

komplicere ventilation/varme anlægget

Min personlige erfaring fra sidste sommer er, at det er en begrænset kompleksitet, hvis ellers varmtvands beholderen er forberedt til også at kunne opvarmes fra solfangere. Anbefalingen ville være at overveje dette, samt at sørge for at der er plads til en stor og velisoleret varmtvandsbeholder. Det er der ikke i mit fyr-rrum.

  • 0
  • 0

Ifølge Plansystem ligger din grund i et område med naturgas, men der er ikke tilslutningspligt

Det var nok lidt stramt formuleret at jeg kaldte det "naturgaspligt", men i realiteten har der været tale om en pligt idet intet andet har været realistisk for den existerende bygningsmasse.

Jeg er ikke klar over hvorfor plansystem ikke er opdateret, men jeg er ret sikker på at det nu er fjernvarme der er "den uundgåelige" her på vejen.

Så vidt jeg ved var Slagelse og DONG faktisk helt i landsret/højesteret for at få afgjort hvem der skyldte hvem penge i forbindelse med ændringen for nogle år siden.

  • 2
  • 0

Har set på dit foto, problemet opstår ikke hvis det er 'nabo-områder', men hvis det er frem- og tilbage-løb der krydser hinanden, så vil det kolde fremløb trække varme ud af jorden ved tilbageløbet. Herved bliver brinen pludseligt kølet igen.

  • 0
  • 0

Hvad med køling af hus og evt. servere - kan du bruge jordslangerne til det? Evt. en del af året?

Mvh Peter

  • 0
  • 0

Ifølge hvad jeg har fundet ud af indtil nu: Nok ikke.

Gevinsterne ser ikke ud til at stå mål med udgifterne.

Hvis det havde været lodret jordvarme havde det derimod været 100% sikkert at jeg ville gøre det.

  • 0
  • 0

Du har nævnt fordele ved lodret jordvarme i et par indlæg. Hvilke ulemper har så fået dig til at vælge en vandret løsning?

  • 1
  • 0

Du svarer, at det ikke er rentabelt at føre varme tilbage i det vandrette anlæg.

Hvis man ser på brine temperaturen over året, så nærmer den sig 0 grader i januar, og kommer vist først op igen i maj. Er der virkelig belæg for ikke at supplere med solvarme, dels for at forsinke temperaturfaldet, dels for at få bedre virkningsgrad i januar-april/maj ? Det er iøvrigt mit indtryk at merprisen for den ekstra varmespiral i buffertanken er minimal - så det burde være en god forberedelse (måske sammen med rør til loft/tag).

Synspunkter / erfaringer ?

  • 0
  • 0

Du har nævnt fordele ved lodret jordvarme i et par indlæg. Hvilke ulemper har så fået dig til at vælge en vandret løsning?

Lodret jordvarme er i min optik en nødløsning hvis man ikke har plads til vandret jordvarme.

Vandret jordvarme er i praksis sæsonforsinket solvarme, mens energien der hives ud af lodret jordvarme først erstattes efter mange, rigtig mange år.

Typisk estimerer man levetiden på en lodret boring til ca. 25-30 år.

  • 3
  • 0

God ide at isolere slangen under flisearealer. Svært at undgå små sætninger grundet tø/frost omkring slangen. Til gengæld ville jeg nøjes med eet løb. Så kan samle- og fordelemanifolds undgås, og der bliver ingen krydsende slanger. Med ø40 mm er der intet problem med tryktab.

  • 0
  • 0

Risikoen for lækage er nu yderst ringe - har du også redundans på stikledninger for el og vand :-) Men OK, så ville jeg lave 2 løb á 150 m med en føring af hårnålene, så krydsende slanger undgås.

  • 0
  • 1

skaffe overskudsvarmen bort senere

I mit anlæg foregår det ved at varmen varmeveksles ned i jorden. Selve varmeveksleren til formålet koster ca. 2000 - 3000 kr. Herudover kan mine solfangere tåle stagnation(at der ikke er flow). I det tilfælde presses væsken over i ekspansionsbeholderen. Der kan evt. indsættes en forkoblingsbeholder (500 kr) så den varme væske ikke kommer over til membranen.

  • 0
  • 0

@peter Må sige jeg finder at det er et skidt valg med gas, du har derved valgt at smide varmen fra dine viduer ud i den blå luft. Et luft/vand ventilations combi anlæg ville kunne lave varmt vand og ventilation i en omgang. Dertil en ude fordamper til varme produktion. Se på Nilans hjemmeside.

  • 1
  • 1

Jeg ved godt at du har en stor grund, men med alle dine bekymringer ville jeg vælge: http://www.viessmann.de/de/wohngebaeude/wa... (Jeg vælger gas til mit nye hus da jeg grundet store vinduer mod syd får et ringe varmebehov, men har forberedt til ovenstående)

Peter. Nok meget fornuftigt valg. Vær opmærksom på at varmepumpernes SCOP-værdi IKKE dækker varmt vand. Specielt I nye huse med gulvvarme og et lavt rumvarmeforbrug, vil virkningsgraden for varmepumpen falde ganske betydeligt,når vamt brugsvand også skal medregnes.

  • 2
  • 1

Netop derfor er luft/vand/ ventilation smart. COP på luft vand er om sommeren ganske høj. Jeg har en luft/vand og den varmer hus og varmt vand med 3500kwh om i denne sæson. En hård vinter er måske 1000kwh mere. Og et nyt hus har tillige et ventilationsbehohov.

  • 1
  • 0

Må sige jeg finder at det er et skidt valg med gas, du har derved valgt at smide varmen fra dine viduer ud i den blå luft. Et luft/vand ventilations combi anlæg ville kunne lave varmt vand og ventilation i en omgang. Dertil en ude fordamper til varme produktion. Se på Nilans hjemmeside.

Hvorfor smider jeg varmen ud i den blå luft ?

Jeg laver varmt vand med solceller (11 kW) som jeg alligevel skal bruge til min Tesla.

Varmepumper er alt for dyre - desværre. (Selv om jeg fik en rigtig god pris på den linkede model)

(Jeg har Nilan varmegenvending, og kender deres produkter)

  • 0
  • 0

Thule Airbase. Basen er fyldt med rør mellem kolde barakker. Hvis man rev hele basen ned og byggede ét stort højhus ville man spare enormt meget energi og vedligehold.

Spekulerer over om man ikke på de steder med fordel kunne bygge en kuppel der rummer hele basen? F.eks. have en gennemsigtig membran man løfter med 0,05 atm overtryk. Det er nok til at bære 50 mm is lag uden på for noget slidstyke, og stadig have 4500 Pa tilbage som stabilitet mod vindtryk.

  • 0
  • 0

@Flemming Jeg måler al produktion se dette link. http://e-logger.se/pub?holmen @Peter, dit anlæg ventilerer varmen fra huset ud om sommeren, den varme kunne være brugt til varmt vands opvarmning med en COP på 2-3, fint nok med dit fine solcelle anlæg, men det er da spild at bruge strømmen på en elvandvarmer når det kunne være puttet i en varmepumpe. Så havde du også sparet gassen. At en varmepumpe koster kan da ikke være et problem når du har råd til en Tesla.

  • 1
  • 0

@Peter, dit anlæg ventilerer varmen fra huset ud om sommeren, den varme kunne være brugt til varmt vands opvarmning med en COP på 2-3, fint nok med dit fine solcelle anlæg, men det er da spild at bruge strømmen på en elvandvarmer når det kunne være puttet i en varmepumpe. Så havde du også sparet gassen. At en varmepumpe koster kan da ikke være et problem når du har råd til en Tesla.

Hvor køber du gratis varmepumper uden serviceomkostninger ?

Det handler jo om hvad man får for pengene. Man får meget for pengene i en Tesla (især når man har børn og bor i udkantsdanmark).

Den største overvejelse er om den reducerede el-pris ved el som primær varmekilde kan svare sig når man har en el-bil. Men folk ville få så ondt i røven hvis man både får "tilskud" til bil, befordring og opvarmning.

Strøm kan bruges til mange flere ting end varme og kulde.

  • 0
  • 0

@Flemming, det passer nok nogenlunde, jeg har desværre kørt med for lidt gas så effektiviteten ved lave temp har været for lav, jeg skal desuden have en suctiongasheatexchanger på i morgen, så jeg forventer det bliver bedre.

  • 1
  • 0

@Peter Nu har du jo ventilationsanlæg, og den varmepumpe jeg tænker på kan lave varmtvand af din afkastsluft, på en sådan er der ikke krav om service, du tænker sikkert på jordvarme hvor det er et krav. Jeg har selv haft elbil og savner den. Solceller har jeg også, men gas kunne jeg aldrig tænke mig at få inden for døren igen, grundet dyr service, kort levetid, VVSere der vil score KASSEN på fyret og sidst men ikke mindst CO2 udslippet. Gas bør efter min mening bruges til backup og overgangsbrændsel.

  • 0
  • 0

Man kan købe et nyt gasfyr til 18k (30k installeret), og den ønskede VP løsning ville koste ca 160k med buffertanke etc og så fylder løsningen ca 2 m2 mere.

Peter. Med de ret lave varmeforbrug vi ihvertfald I teorien får I en ny bygning, kombineret med de relativt beskedne virkningsgrader på varmepumper, så er naturgas bestemt interessant. Huset kan jo stadigt udstyres med et luftskifteanlæg, hvis indeklimaet tilskriver et sådant.

  • 0
  • 0

Det er sådan en fætter jeg taler om. http://www.nilan.dk/da-dk/forside/loesning.... 160k lyder som jordvarme. Denne mulighed er der også http://www.nilan.dk/da-dk/forside/loesning...

For mig var alternativet Compact P der er ca dobbelt så dyr som Comfort 300.

(Nej, de 160k var for den linkede Luft-Vand varmepump med 2 x 300 L VVB, styring, gravearbejde etc, inkl. installation. Det ville ha' været den først i Danmark, så der var nok lagt lidt extra på - selvom jeg fik en god pris på selve pumpen)

Nå, men det var nu heller ikke min løsning vi skulle diskutere, det var bare et tip til PHK. Jeg har selv brugt for megen tid på at undersøge mulighederne, og den linkede løsning ville være mit VP valg. Det er dog begrænset hvor mange penge man skal kaste efter et hus i udkantsdanmark, så derfor gas..

  • 1
  • 0

Hvis man er interesseret i at se hvad SCOP er i praksis kan man tage et kik på: https://styrdinvarmepumpe.dk/sites/default... Gennemsnittet er Inc varmt vand er ca. 2,6. I dokumentet er også links til online målinger. Hvis man følger nogle af de rådene på heatpump.dk og får trimmet tingene kan man nok forvente SCOP omkring de 4 med en af de nye mere effektive varmepumper med hotgas veksler og BR15 hus.

  • 0
  • 0

Hvis man følger nogle af de rådene på heatpump.dk og får trimmet tingene kan man nok forvente SCOP omkring de 4 med en af de nye mere effektive varmepumper med hotgas veksler og BR15 hus

Lars. Der er sikkert uudnyttede muligheder. Men jo bedre vi isolerer og derved reducerer rumvarmebehovet, men kører videre med uændret varmtvandsbehov, så vil SEER-værdierne udfordres, da varmt vand bliver en støre og større del af varmepumpens drift. SCOP-værdierne, som er oplyst på bl.a. Energistyrelsens hjemmeside, indeholder IKKE varmtvand. Kun rumvarme. Om de 4 kan opnås ved jeg ikke. Kommer jo helt an på driftsbetingelser mv.

  • 1
  • 0

Oluf - vrøvl! Der findes også sprinkleranlæg i Grønland, og den el-tracede off. vandforsyning deroppe er lige så stabile som de Syddanske.

Det er så iøvrigt ikke den primære brandsikkerhed for høje beboelsesbygninger

Saa dit idealdesign til en arktisk militaer luftbase med langt til naermeste anden bebyggelse vil vaere at samle el-vaerk, braendstofdepot, ammunitionsdepot, messe, barakker, kontorer, vaerksteder, garager, hangarer etc. under et tag i flere etager for at faa saa stort volumen i forhold til overflade som muligt?

At man kan saette en sprinkler i loftet er ikke det samme som at man kan slukke en brand.

Jeg ville foretraekke et redundant design med afstand mellem bygningerne.

  • 1
  • 1

@Lars Så taler vi også jordvarme og gulvvarme. I et BR 15 hus et gulvvarme skidt da det er meget langsomt at regulere desuden er fremløbstemperaturen så lav at gulvene vil føles kolde i især overgangsperioderne.

  • 1
  • 0

Det gælder kun gulvvarme der er støbt ned i betongulvet.

Har jeg misforstået noget? I et BR15 hus skal gulvet ikke være meget varmere end stuetemperaturen, og derfor er systemet næsten selvregulerende, og det er ikke nødvendigt med hurtige ændringer af vandtemperaturen/gulvtemperaturen. Så meget varme vil et betongulv heller ikke indeholde relativt til vandet i systemet. Der er lavet forsøg med akkumulering i vægge og gulve, men det var ikke overbevisende. Findes der tal for hvor meget vand der ligger pr m2, så man kan lave overslag?

  • 1
  • 0

Svend - i gennemsnit ligger der 3,4 mtr ø20 x 2,0mm slange pr m2 => 0,69 ltr indhold pr m2

Jeg kan godt se, at den mængde vand kun svarer til 2mm beton varmemæssigt, og noget mere beton vil være indblandet hvis de indstøbes. Om det så giver for sløv reaktionstid, i forhold til hvad man skal reagere på er jeg stadig usikker på. Hvis vandet er varmet noget op en kold morgen, tager det alligevel nogen tid før det er afkølet igen, ligesom det tager tid at varme det op ved temperaturfald. Jeg kunne forestille mig, at det ideelle ville være nogle radiatorer parallelt med gulvvarmen. Med lave fremløbstemperaturer bliver tidskonstanten i alle fald stor, da effektafgivelsen ikke ændres meget ved et par grader op og ned i vandet. Det er nok værd at overveje, hvordan det hele skal styres.

  • 0
  • 0

Har jeg misforstået noget?

Det troede jeg vi havde svaret fyldestgørende på i de mange debatter om klima og CO2 :-)

Om det så giver for sløv reaktionstid, i forhold til hvad man skal reagere på er jeg stadig usikker på.

Det gør det, det er en af de hyppigste kommentarer om lavenergihuse med indstøbt gulvvarme.

Specielt når man inviterer (mange) gæster er det et problem: Man kan ikke regulere ned hurtigt nok, til gengæld fryser man hele næste dag fordi der ikke kan reguleres op hurtigt nok.

  • 4
  • 1

PHK: Hvis du har regnet lidt på det ville det være godt at vide dine overslag over hvor mange kWh årligt du regner med til opvarmning, køling og varmt vand. Dit forventede el-forbrug ud over varmepumpens var måske også væsentligt. Med et godt isoleret hus bliver dette bidrag væsentligt i forhold til den reelle varmekilde. Hvis man regner med 5MWh til varme og varmt vand bliver 4MWh elforbrug ret væsentligt.

  • 0
  • 0

@Flemming Ja den gamle Norm-effektfaktor for varmepumper indeholdt dog 20% GUF, men den er så blevet ændret til EU målemetoden SCOP. (SEER for køling). Men helt sikkert udgør VV snart den største del af energiforbruget. Der er dog ikke kun een engyldig og optimal løsning, da der er mange forhold og kompromiser der skal indgåes. Bla dem i DS439. Det er lidt PH's fjernvarme problematik om igen bare i mindre målestok.

@Christian. I et hus med gulvarme vil gulvene altid være varmere end i et hus med radiatorer uanset hvor lav fremløbstemperatur du anvender, så det der med "gulvene føles kolde" køber jeg ikke. Kommer fremløb ned under rumtemperatur, ja så er der tale om køling og så skal de jo være kolde.

  • 0
  • 0

Specielt når man inviterer (mange) gæster er det et problem: Man kan ikke regulere ned hurtigt nok, til gengæld fryser man hele næste dag fordi der ikke kan reguleres op hurtigt nok.

Det klare ventilationsanlægget hvis det er dimensioneret ordentligt. De fleste har jo mange gæster om aftenen/natten og her kan du lave frikøl og holde temperaturstigninge i ave. Mange menesker kræver jo i forvejen øget luftskifte. Men korrekt det er energimæssigt ikke optimalt, men alting -især komfort, har en pris.

  • 1
  • 0

Jeg har ikke så detaljerede tal endnu at de kan bruges til noget.

Jeg dimensionerede mine jordvarmeslanger ud fra hvor meget varmeenergi et BR2015 hus af vores størrelse

Så bør du nok vente med at grave slanger ned indtil du har det fulde overblik, og dimensioneringsgrundlag hvis det kun er varmebehovet. Varmtvand udgør jo næsten ligeså meget, hvilket øger belastningen på slangen betydeligt. Selvfølgelig kan du altid grave endnu en sløjfe ned (du har jo pladsen), men det ville nok være smartere med den tidligere beskrevne filosofi, med at kunne lukke en kreds ned om nødvendig. Jeg har endnu ikke hørt om anlæg der har haft for meget slange. Til gengæld har jeg hørt om mange der er endt med for kort/lidt. Specielt fordi entreprenørene "gør som de plejer" og blot anvender BR's (Be10) dimensionerings grundlag og ikke det faktiske som beboernes adfærd vil kræve.

  • 0
  • 0

Energimærkernes hybridsystem med faktorer for hvorfra varmen kommer er mærkværdig. Faktisk kan et A mærket hus med gasfyr vistnok blive til et A20 hus ved installation af fjernvarme, hvor faktoren er 0,6. I det mindste må et B mærket hus med elvarme kunne blive til A15 eller A20 blot ved at blive koblet til fjernvarme. For nybyggede huse er der også krav til isoleringen, men er der også det for eksisterende huses energimærkning?

  • 0
  • 2

Hvis/når du skal have gulvvarme så husk på at flisegulve føles noget kolder end trægulve (med bare tær), det kan evt kompenseres med at flisegulvene har seperate varmeslanger/styring så der er skruet lidt ekstra op på disse. Kan ihvertfald sige at det er træls med en fælles styring af køkken/stue.

  • 0
  • 0

Hej Poul-Henning

En luft til vand varmepumpe er helt sikkert mere økonomisk en det jordvarme anlæg du planlægger med. COP-en er lidt lavere, men du sparer ca. 50.000 kr. til jordvarmeslangerne.

Med det superisolerede hus, som jeg kan forstå du planlægger at opføre, kommer ekstrainvesteringen til jordvarmen ikke retur de første 30 år.

Personligt har vi ca. 10 m2 solfangere som nu varmer vores 300 m2 hus til 23C, så varmepumpen kører kun til det varme vand. 45 m2 solceller på nettoordningen, sørger for at i 2014 brugte vi under 3.000 kr. til lys og varme. Efter yderligere hulmursisolering og triple energiruder forventer vi, at blive et +Energihus i 2016. Huset er med bindingsværk, og stråtag fra 1787 - så gamle huse kan også blive 0-energihuse.

Energikonsulenten, 2128 6303

  • 1
  • 0

Hej Poul-Henning. Jeg gætter på, at du har fået lagt dine jordvarmeslanger ud, men hvis der skulle være andre der finder inspiration til jordvarmeslangeudlægning her i forum'et, finder jeg nedenstående link/rapport meget spændende. Naturstyrelsen har undersøgt jordvarmeslangernes evne til at optage energi fra jorden, og det tyder på at denne kan forbedres markant hvis man kombinerer jordvarmeslanger med en faskine, se:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66816/J...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten