Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

En blå mand i arbejdstøj (1)

Alle ved at man ikke kan lave et fornuftigt udluftningsanlæg i et gammelt hus og at drømme om en GenVex er helt ude i hampen.

Ejere af huse med herlighedsværdi må nøjes med at åbne vinduerne 10 minutter hver dag og hvad der nu en gang kan sive igennem de sprækker, revner og utætheder huset er født med.

De gamle huses ventilationsproblem opstod med centralvarmen og elkomfurets indtog. Indtil da var husets designede ventilationssystem, skortstenene, rigeligt til at sikre et fornuftigt luftskifte.

Mit hus hører til dem der fik "herlighedsrenovationen" i midten af halvfemserne, hvor bl.a det gamle oliefyr røg ud til fordel for en naturgaskedel. Dermed forsvandt også udluftningen af kælderen, der ikke desto mindre blev plastret til med profilbrædder, gildesal osv. Altsammen i den sædvanlige byggemarkedsfinish, få måneder senere suppleret med et solidt udbrud af skimmelsvamp.

Min "rerenovering" startede med et omfangsdræn og en affugter, det tog sig af vandet, men udluftningen gjorde det naturligvis ingen forskel på.

Den eneste egentlige ventilation i huset består af et rør fra badeværelset lige op igennem taget, samt en gør-det-selv emhætte uden kontra-ventil/spjæld/klap, eller hvad det stykke 10-kroners plastik nu hedder.

Eftermontering var ikke mulig, idet en 89.95 skruemaskine fra byggemarkedet med PZ bit havde kværnet PH kærven i den skrue der holdt "skørtet" over afkastrøret fast.

Indtil denne vinter har dette gør-det-selv-klamp manisfesteret sig som lidt vel rigeligt træk, men i januar var det faktisk svært at tø frostvarer op ved at lægge dem på komfuret, fordi der stod en jævn brise ind af emhætten, ud af køkkenet, op ad trappen og igennem badeværelset og ud i det fri.

Dejlig frisk luft, men lidt vel rigeligt koldt.

Kvarterets fugle sloges bravt om pladsen rundt om røret fra badeværelset, der holdt en kvadratfod af taget snefrit på alle de tidspunkter jeg har observeret det i vinterens løb.

Havde man været gift med Maud Varnæs ville hun helt sikkert have skingret:* "Så gør da noget Poul-Henning!" *

På vores trappe-repos er der et lille rum, der engang har været toilet for den tyende der boede i kammeret på loftet.

I daglig tale hedder rummet "det pot" og huser vores flagstang, støvsuger, et par døre vi ikke bruger, en enkelt kasse pulter, samt exemplarer af alle husets slags installationer: rør til vand, centralvarme, spildevand og solvarme og resterne af den gamle stikledning fra gavlen til tavlen.

Lige under "det pot" befinder sig vores toilet i stueetagen, der ikke har nogen form for udluftning og en, heldigvis kun i nødstilfælde anvendt, kattebakke.

Men takket være den partial-euklidiske topologi af kombinationen af en mansardkvist og en trapperepos, støder "det pot" både op til den køkkenvæg hvor emhætten er monteret og til badeværelset.

Hmm....

...fortsætter: En blå mand i arbejdstøj (2)

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

og skal ufortrødent fortsætte kampen for at gøre alt selv og blive lidt klogere hele tiden.

PHK's problem er også mit problem og jeg drømmer stadig om en krydsveksler i plast, som ikke tilsætter frisk luft, men blot fjerner fugten til at starte med. Hjemmelavet og drevet af små blæsere, som igen drives af solceller. Fugtig luft ud af soverum og bad og mere eller mindre tørret luft retur til stuen.

Hmm, jeg når nok at udskifte de JVK vinduer, som ikke var behandlet mod råd og svamp, men bare lakeret, inden jeg får sat noget fugtreducerende op.

Jeg vil følge dig med nysgerrighed.

MVH
KB

  • 0
  • 0

Når det er så svært at få opfyldt modstridende krav om indeklima, herlighedsværdi og isolering i en ældre byggeskal, så må der komme en dag hvor det giver mening at pille alle byggeklodserne fra hinanden og begynde forfra.

  • 0
  • 0

Gør som andre har gjort i århundreder. Lav noget, der ligner et "relief af firkantet græsk tempelsøjle", sådan noget der fx udrager 10cm og er en halv meter bredt, på indre mure. Man kan dekorere dem delvist med fx guldmaling, gøre det troværdigt, at de er anbragt som pynt, hist og her i rumligheder.

I virkeligheden kan de indeholde hver især to luftrør af metal, konstrueret således at der er en effektiv varmeudveksling imellem de to separate luftstrømme. Dyser skjules som høje smalle sprækker, inderst i de lodrette riller som udgør relief i søjlerne, foroven nær loft, og forneden nær gulv. Om sommeren udpustes og indsuges luft nær loft, om vinteren udpustes og indsuges luft nær gulv. Reliefferne anbringes, således at søjlerne ligner at fortsætte i rumligheder i etagen ovenover, og nedenunder. Reliefferne kan udsmykkes så udspekuleret, kig på templer, at tilfældige øjne ikke skænker det en tanke, at det er andet end en kunstnerisk dekoration. Og dermed, har vi forklaringen på, at nogen opfandt denne relief-kunst. Ikke for at udsmykke, ikke for at luftventilere, men for at aflytte via luftrør. Andre har sidenhen blot kopieret, alle vegne i verden, uden at forstå det oprindelige formål. Hvis man er nær reliefkunst, eller andre arter af vægkunst, hvor som helst i verden, skal man tage sig i agt, for det er næppe kun kunst. Medmindre at man er på besøg hos snobber, personer som kopierer uden at forstå.

  • 0
  • 0

Kvarterets fugle sloges bravt om pladsen rundt om røret fra badeværelset, der holdt en kvadratfod af taget snefrit på alle de tidspunkter jeg har observeret det i vinterens løb.

Vores ventilation fra badeværelset er en fugtstyret blæser der har jalousirist indbygget. Der var stadig snefrit omkring udblæsningen ved taget, og det samme gælder ved vores emhætte som er af den type der er TÆT når den er lukket.

Der skal ikke meget til at smelte sneen omkring de udluftninger, godt nok går der lidt varme til spilde i de aftræk, men det kan ikke betale sig at gøre noget ved. Fugten i badeværelset skal ud, og det samme skal madosen.

  • 0
  • 0

"Alle ved at man ikke kan lave et fornuftigt udluftningsanlæg i et gammelt hus og at drømme om en GenVex er helt ude i hampen."

..om ovenstående, har jeg installeret genvex i mit hus fra '36. Udsugning i bad samt køkken og indblæsning i de rum hvor det er muligt (rørene ligger i skunken). Det meste af døgnet kører anlægget på 10%, mens det en god halv time automatisk kører 50% om morgenen. Ellers efter behov ud fra de 3 prædefinerede trin (10%, 50% og 100%). Spejlet på badeværelset har ikke siden været tildugget efter bad. Ulemperne er at der her på landet også indendøre lugter grusomt af forår og i forbindelse med brændeovnen findes der særligt ugunstige vindretninger. Jeg er glad for det mærkbart forbedrede indeklima og anlægget konkurrerer med centralstøvsugeren om førstepladsen over undværlige tekniske installationer man skulle have investeret i noget før.

  • 0
  • 0

For knap en halv snes år siden købte vi et hus i Bourgogne, og det hus havde mange af de kvaliteter som jeg kan forstå at dit hus har. Udover de nævnte kvaliteter som mug og skimmelsvamp kombineret med en tårnhøj k-værdi, så havde det også den egenskab at mørtlen mellem kalkstenene var delvis forsvundet. En af mine mange undladelsessynder var at jeg ikke installerede et anemometer inden i huset, jeg siger, at vindhastigheden indendørs var omkring en tiendedel af udendørshastigheden, men jeg har ikke målinger der kan bekræfte det.

Jeg vil her tilføje, at jeg har boet på Grønland hele mit voksne liv, i de sidste godt 40 år har mit hovedfag været meteorologiske målinger og beregninger i forbindelse med samme. Hertil kommer at jeg også har interesseret mig for bygningsfysik og har set huse i alle mulige tilstande. Med hensyn til klimaskærmen kan jeg se, at med en baggrund i vejrmålebranchen får man meget forærende som ofte overses af andre mennesker, også ingeniører.

Da huset således levede op til alle vores forventninger, det vil blandt andet sige at prisen kunne holdes lav, så skulle der tænkes. Det er her, at det næsten altid går galt. Når vi ser bort fra en tætning af murene, et problem som PH vist ikke har, så var det grundlæggende problem at der var byttet om på vind- og dampspærre, eller rettere, at dampspærren var ikke-eksisterende.

Hvis man ikke kan lave en perfekt dampspærre, så er løsningen at opretholde et let vakuum inden i huset, så luften hele tiden trækkes igennem klimaskærmen udefra og ind. Dette har en stærkt udtørrende virkning på klimaskærmen. Hvis for eksempel udetemperaturen er 0 grader og 85% RH så indeholder den ca. 4gm-3, og så falder den til ca 25% når den bliver varmet op til 20 grader C.

Løsningen er derfor at lukke alle ventilationsåbninger, sørg for at forbrændingsluften tages indefra; skal der luftes ud, så gør det med fuld gennemtræk i kort tid. Særlig effektiv er en brændeovn. En høj og velisoleret skorsten har også en vis effekt, også selv om der ikke fyres i den når blot spjældet er åbent.

Det svære er at få folk til at forstå det paradoksale, at indeklimaet bliver jo dårligere jo mere permanent udluftning man har via trækruder og lignende, men fysikken er egentlig ikke særlig indviklet.

Søren B

  • 0
  • 0

Samme her.
Har selv et hus fra 1932, hvor vi selv - i vores uvidenhed - kom til at installere GenVex (valgte godt nok Nilan, men alle ved hvad man taler om når man skriver GenVex). Vi placerede boksen og de fleste af rørene på vores 1.5m høje loft og fik i samme omgang suppleret de få cm granulat som lå på loftet med 30cm rockwool (med min. 5cm frigang mod taget). Lavede hoved indsugning og afkast i vores nordvendte tagudhæng - er næsten usynligt og krævede ingen taggennemføring. Udsugning i bad, køkken, kælder og stue. Indblæsning i værelser, stue og kælder. Lavede kun en minimal cirkulation i kælder, men nok til at holde fugten og kælderlugten nede.
Fordele: Frisk luft i hele huset hele døgnet. Ingen fugtproblemer. Ingen fugt i vindueshjørner o.lign. Pollenfilter på indblæsningsluften.
Ulemper: Bruger strøm (men man sparer på varmen i forhold til traditionel udluftning). Om vinteren kan luftfugtigheden godt blive for lav. Koster mere at installere end blot at åbne vinduet (vores kostede ca. 40kkr + arbejdskraft).
Største ulempe er nok at jeg ville få svært ved at bo i et hus uden aktiv udluftning igen.
Installerede i samme omgang centralstøvsuger... men det er jo en anden historie :-)

  • 0
  • 0

Jeg må også melde mig i koret af de lykkeligt uvidende folk, der har installeret et ventilationssystem i et gammelt hus.

Mit hus er fra 1952, fra den periode hvor der manglede cement i alle byggerier, hvilket gør at kælderen per definition er fugtig. Jeg har stadig til gode at lave et omfangsdræn og kapillarbrydende lag under kældergulvet, men indtil videre ser det ud til at mit Nilan-anlæg klarer at holde den nogenlunde tør.

Det kan sagtens lade sig gøre at installere et anlæg i et gammelt hus, men det er ulige nemmere hvis man alligevel skal hen at bryde skunken ned. Hvis man er i besiddelse af et 1-plans-hus med ikke-bebygget loft, er man endnu bedre stillet - så er det bare at lave indsugning og afkast i gavlen, trække rørene helt ude i siderne på loftet og føre dem igennem til stueetagen gennem isoleringen og forskallingsbrædderne.

Et fornuftigt Nilan-anlæg koster ca. 15.000 kr. inkl. moms hvis man køber det på nettet (køb det endelig ikke i en fysisk butik - og den lokale VVS-mester kan normalt heller ikke konkurrere med netbutikkernes priser). Hertil skal man lægge prisen for rør, og der begik jeg den fejl at købe et samlet sæt med rør og Nilan-anlæg til 33.000 kr. - der var mere end rigeligt rør 2 huse, så hvis der er nogen, der står og mangler en stak 160 mm, 125 mm eller 100 mm ventilationsrør med tilhørende fittings, har undertegnede et udvalg billigt til salg :-)

  • 0
  • 0

det paradoksale, at indeklimaet bliver jo dårligere jo mere permanent udluftning man har via trækruder og lignende

Et hus vil altid blive fugtigt udefra, af regn og eventuelt også fra grundvand (underjordiske mure og gulve), og et hus vil også altid være fugtigt indefra, fra mennesker og deres adfærd, især fugt fra madlavning og bad. I sig selv ikke ønskeligt, og forværret af temperaturforskelle, at damp kan kondensere (skimmelsvampe), og at vand kan fryse til is (sprængninger, revner).

En filosofi, som nævnt ovenfor i tråden, kan være at lade et hus være pivutæt med vilje. I så fald får man et forholdsvis sundt overjordisk hus at leve i, forholdsvis, for man vil blive plaget af insekter og mus og støv, og huset går hurtigt i forfald, og kældre vil være våde og meget usunde, og hele huset kan risikere at være hærget af radon. Hvis atmosfæren desuden ofte er luftforurenet, det vil sige masser af støv, da vil sådant aflejre sig alle vegne i huset, slet ikke ønskeligt.

Derfor: Et hus skal være tæt udefra, og tæt indefra, og imellem skal der være et velventileret hulrum, i alle ydre mure, under alle nederste gulve, og over alle øverste lofter. Årsagen er, at tætte murværker ikke er tætte imod fugt, at fugt undgåeligt vil trænge indad udefra, og trænge udad indefra, derfor behov for et velventileret hulrum, som udrydder fugten i den ydre og indre skal. Man slår samtlige fluer med ét eneste smæk: Man undgår radon, myrer, skimmelsvampe, mus, kakerlakker, også revnedannelser, samt man opnår en isolering imod omverdenens støj og rystelser, fordi en dobbelt skal med hulhed imellem, effektivt isolerer, og man opnår en beskyttelse af husets rumligheder imod sommersols hede bagning, og vintres iskolde stærke vinde at disse kun evner at nedkøle den ydre skal.

Hvis alt dette er udført korrekt, da er der kun behov for at luftudskifte i selve boligens brugsmæssige rumligheder, i det omfang som menneskelige aktiviteter gør det nødvendigt. Hvis vi antager, at der ingen skorstene er, og hvis faldstammer er lavet som dobbelte (udluftning nedad imod luft i kloak, ikke imod tag), da bør luft indsuges fra taget af en ventilator, fordi luften i den højde er relativt den reneste mulige, luften skal sendes igennem filtre, således at luften er ren, og i så fald vil der aldrig falde støv i huset, og huset vil have et lille overtryk, som hjælper til med at forhindre at støv kan indtrænge igennem diverse utætte vinduer. Den forbrugte luft skal trykkes ud af overtrykket, bort igennem luftkanaler der varmeudveksler med den indblæste luft. Hvis man gør dette rigtigt, da sparer man energi, i forhold til at udlufte ved hjælp af vinduer, og man undgår problemer med pollen, høfeber, støv alle vegne.

Et sådant ventilationskoncept kaldes ofte for "aircondition", underforstået misforstået, at der især er en heflig nedkøling af luften om sommeren. Sådant kan være en vigtig funktion, men ikke i DK. Udbytterner er helt andre og mange og vigtige.

Tilbage er der fx "radiatorer". Disse konvektører og deres rør er grimme, og de larmer, for de skaber turbulens, som ikke er stilhed, og turbulens omrører luften i vore rumligheder, således at støv hele tiden hvirvles op fra gulve, ikke rigtigt klogt. Den fornemste opgave for disse "radiatorer", er at forhindre kuldetræk hen over gulve fra kolde ruder. Hvis man løser dette problem på en anden måde, fx gulvvarme under alle ruder, og gode glas i ruder, kan man kyle radiatorerne og deres forkerte teknologi på lossepladsen hvor det hører hjemme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten