phloggen

En bekvem bog

Så lykkedes det takket være Akademisk Boghandles glimrende web-shop at få fingre i Al Gores nye bog An Inconvenient Truth.

I forhold til Al Gores første bog om klimakatastrofen Earth in the Balance fra 1992 kan forskellen næste ikke være større: fra tekst til billeder, fra spekulativ frygt til dokumenteret fakta, fra fremadstræbende ung politiker til ældre statsmand.

Egentlig er jeg ikke den rigtige til at anmelde bogen, for jeg har været overbevist om problemets omfang siden starten af halvfemserne, hvor blandt andet Al Gores første bog hjalp mig med at samle trådene, og derfor er min interesse i denne bog primært om den kan overbevise "Mrs Soccermom Middleclass" om at der skal gøres noget ved CO2 nu.

Der er 324 sider i bogen og bortset fra nogle få tæt satte tekstsider om Al Gore og hans baggrund, så er der tale om noget af det bedste presentationsgrafik jeg har set længe.

Veltilskårne billeder i høj opløsning, kildehenvisninger og skaler (i rigtige videnskabelige enheder) på alle kurver, god anvendelse af farve, typografi og teknik. Som eksempel: når der skal bruges en jordklode i en tegning er der ikke bare brugt en blågrøn klat eller en udetailleret stregtegning, vi får Tom Van Sants fantastiske skyfrie Landsat mosaik.

Det er en nydelse at se videnskabeligt materiale præsenteret så grundigt og klart.

USAs medier har allerede haft mange forskellige forskere til at vurdere videnskaben i bogen og de har alle sagt god for den, selvom nogen af dem tydeligvis ikke var vant til at set dem presenteret i en stil så langt fra den tørre videnskabelige prosa.

Selve bogens form og format gør den meget forførende. Hvis den ligger fremme hvor folk lige har et par minutter til at bladre i den, venteværelser, receptioner osv. så vil mange der ellers ikke har orienteret sig om klimakatastrofen få lejlighed til det.

Men samtidig er der ikke noget egentligt nyt i bogen, nyhedsværdien består alene i at de mange usammenhængende løse ender bliver vævet sammen til en rød løber som fører direkte imod en uundgåelig konklusion.

Mrs Soccermom Middleclass

Hvis man ikke har boet i USA har man efter al sandsynlighed misfortået hvordan det politiske system derovre virker. Vi hører kun om skandalerne de valgte laver og om de enorme pengebeløb de bruger på at blive valgt.

Bagved dette for os afskyelige moment af deres "kommerciokrati" ligger der et helt andet niveau af politik som vi aldrig hører om herovre: det individuelle engagement.

I USA har alle nemlig en sag de brænder for og de spilder sjældent en chance for at prædike den. Hvor ellers kan en 20 etagers elevatortur udvikle sig til en højrøstet debat om den relative vigtighed af herreløse dyr i gaderne kontra vedligehold af historiske bygninger ? Det skal simpelthen opleves før man tror det.

De færreste danskere kan nævne "deres folketingspolitiker", vi tager aldrig ind og besøger dem, eller sender dem breve for at fortælle dem hvad vi synes de burde gøre eller stemme. Vi vælger dem og det er så det.

I USA tager brandfolkene i Pleasant Hill, CA på udflugt til Washington DC for at klage til deres kongresmedlem over at det nye bygningsreglement stadig favoriserer jordskælvssikring frem for brandsikring, selvom flere mennesker kommer til skade ved brand end ved jordskælv.

Mange politikere modtager ugentligt eller månedligt breve fra borgere der giver dem karakterer for hvordan de har klaret sig og gode råd for tiden indtil næste brev kommer.

Og brevene bliver læst. Ingen mere grundigt end breve fra mødre.

I halvfemserne blev mændene nemlig i den grad banket plads med hensyn til hvem der bestemmer i USA.

Et statistisk studie fra en eller anden medicinsk phd fastslog at amerikansk fodbold gav mange flere hjerne- og knogle-skader end europæisk fodbold ("soccer" som de kalder det). Det var midt i agurketiden og det fik derfor spalteplads i et par dages tid.

En uge senere hang der en flot plakat i det lokale "SafeWay" supermarked hvor "Pleasant Hill & Wallnut Creek Soccerclub" søgte spillere og trænere. De fem telefonnumre der stod på plakaten henviste alle til husmødre.

Det tog mig nogen tid at overbevise mine naboer om at jeg, trods min europæiske baggrund og en del gymnastiktimer som højre bak i 3-4 klasse, ikke anede noget som helst om fodbold.

Da jeg nogen tid senere kom forbi en træningskamp på banen ved den lokale "high school", gik det op for mig at der trods alt var andre der vidste endnu mindre end jeg: En stakkels far stod med en bog i hånden og forsøgte at forklare forskellen på fri- og straffe-spark. Jeg havde decideret ondt af ham, for jeg vidste at en dag ville han nå til off-side.

Det chokerede i den grad mændene at kvinderne sådan uden videre kapitulerede en "stolt ameriansk tradition" til fordel for "et kedeligt europæisk boldspil". Læserbrevene ville ingen ende tage.

Men ligemeget hvor meget de skrev og bad, så var beslutningen definitiv: Intet er for godt for amerikanske middelklassebørn og hvis den ene slags fodbold giver hjerneskader, så er den dømt ude.

Sælger hun 4-hjuleren ?

Det store spørgsmål i USA lige nu er derfor om Al Gore med sin film og denne bog kan overtale "Mrs Soccermom Middleclass" til at sælge firehjulstrækkeren og skifte til lavenergipærer.

Og Al Gore forsøger virkelig at ramme dem lige i hjertekulen, budskabet er tilrettelangt så det handler om børn og børnebørn mere end det handler om vandstand og uddøde arter.

De for danskere malplacerede diversioner i bogen, historier og billeder "hjemme fra gården" eller fra "en ferie i Rocky Mountains", om hvordan Al Gores søster døde af lungekræft efter rygning eller blot billedet på inderslaget hvor en ung (og mandigt svedende) Al Gore padler sin højgravide kone ned af floden i en kano, de har alle sammen et eneste sigte: De skriger til amerikanske mødre: "Hvad med DIN familie ? hvad med DINE børn ? Tænker DIN mand på klodens fremtid ?"

Tro mig, der er mangen en mand der får læst og bliver hørt i lektien over aftensmaden i disse dage. Om et par år når leasingaftalen udløber, så køber han ikke anden en firehjulstrækker.

Hvis man vil forsøge at lodde dybden i USA skal man søge på "an inconvenient truth" f.eks i "Google News". Spring over alle de store og kendte sites, dem der får penge for at have en bestemt mening, koncentrer dig istedet om de individuelle meninger: Læserbrevene, blogindlæg, filmanmeldelser, avisreferater.

Så får du en chance for at opleve et helt unikt fænomen i den vestlige verden: den politiske tsunami der opstår, når mors hammer falder.

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten